Vandselskaberne spilder penge på at flytte tekniske anlæg

Hvert år flytter vandselskaberne forsyningsledninger, fordi man efter det lovbestemte eller ulovbestemte gæsteprincip af hensyn til arealejer er forpligtiget til at placere dem til et nyt sted.

Selskaberne kan spare forbrugernes penge

DANVA har lavet en undersøgelse af de omkostninger, og mener på den baggrund, at der vil være store millionbeløb at spare, hvis vandselskaberne via planloven skal kunne få deres ledninger og anlæg placeret, så de ikke skal flyttes senere på grund af gæsteprincippet.

Anlægsudgiften til flytning af ledninger lå i 2020 på 273 mio. kroner. Beløbet svarer til det årlige effektiviseringskrav, sektoren pålægges af regulator. Det vil sige, at vandselskaberne på den ene side pålægges at agere effektivt mens man på den anden reelt ikke har muligheder for at undgå at bruge unødige penge på flytning af anlæg.  

Flest udgifter i vækst- og udviklingsområder

Den økonomiske konsekvens af at skulle flytte forsyningsledninger er størst blandt de selskaber, der oplever vækst og eller udvikling i infrastrukturen i deres forsyningsområde.

Her kan nævnes eksempler som etablering af letbaner, metro, udbygning og flytning af veje og stier og banestrækninger. Byudviklings- og omdannelsesområde kan ligeledes være årsag til, at vand- og spildevandsselskaber skal flytte forsyningsledninger.

DANVA har opsplittet omkostninger til flytninger af forsyningsledning grundet gæsteprincippet, i henholdsvis anlægsomkostninger, kapitaliseret i ledninger samt finansielle omkostninger til finansiering af investeringerne.

Både anlægsomkostninger og finansielle omkostninger er hentet direkte i afgørelserne hos Forsyningssekretariatet.

Mens anlægsomkostninger til flytning af ledninger i eksempelvis 2020 var på 273 mio. kroner, så ligger udgiften til de medfølgende, finansielle omkostninger på 5,8 mio. kr. årligt. Antallet af år, vandselskabet skal betale disse omkostninger, afhænger af låneformen.