Danske vandselskaber kan blive klimaneutrale i 2030

Klimaforandringerne kommer i høj grad til at kunne mærkes gennem vandet, som presser sig på fra oven og neden, fra havet og fra vandløbene. Vi har allerede oplevet store oversvømmelser og forventer både mere nedbør og flere ekstreme hændelser. Vandselskaberne mærker klimaforandringerne i dagligdagen og har vigtige bidrag til klimatilpasning og til at reducere udledningerne af drivhusgasser.

Internationalt ligger de danske vandselskaber i front på klima- og energiområdet, og der er efterspørgsel på danske erfaringer. Vandselskaberne kan yde et væsentligt bidrag til nationale og internationale reduktionskrav som f.eks. vandsektorens egen målsætning om klima- og energineutralitet i 2030, og internationale krav fra EU's Green Deal og et kommende revideret byspildevandsdirektiv. 

Men vi har ikke alle løsningerne endnu, og hvis de danske vandselskaber fortsat skal have førertrøjen på, skal vi fortsat kunne investere i innovation og grøn omstilling. Og som DANVAs formand, Lasse Frimann Jensen, gjorde opmærksom på i sin beretning ved generalforsamlingen 2023, så har vi brug for en helt anderledes økonomisk regulering, hvis vi skal kunne løse opgaverne. Klimaneutralitet er en af opgaverne, og hvis vi ikke kan levere, risikerer vi at blive overhalet af andre lande i EU.

Stort potentiale i at dele erfaringer

Vandsektoren i Danmark bidrager til at reducere de globale udledninger gennem tiltag i egne selskaber, men der er også et stort potentiale i international vidensdeling. På grund af den nuværende internationale førerposition, vil andre lande kunne reducere deres udledninger markant, hvis de følger det danske eksempel. Derfor skal vi dele viden internationalt om teknologier, processer og innovation, og dansk viden om bl.a. lattergas, metan og energieffektivitet er i høj kurs. Danva er sammen med Internationale Water Association (IWA) med til at arrangere en serie webinarer om Climate Smart Utilities, og vi er med i et nordisk projekt om klimaregnskaber for vandsektoren, der tydeligt viser potentialerne for sektoren. 

Danske erfaringer med energieffektivitet 

Ifølge International Energy Agencys World Energy Outlook fra 2018 står vandsektoren for cirka fire procent af det globale elektricitetsforbrug. En opgørelse fra det danske klimapartnerskab for vand, affald og cirkulær økonomi viser, at den danske vandsektor er ansvarlig for 0,4 procent af de nationale udledninger af CO2. Der er således en substantiel udledning af CO2 fra vandsektoren. 

Forsknings- og rådgivningsvirksomheden DHI har for den danske Vandvision lavet en rapport om energieffektivitet i vandsektoren, som viser, hvordan eksport af dansk vandteknologi og danske løsninger kan betyde reduktion af CO2-udledningerne fra den globale spildevandssektor med 20 procent, samtidig med at det giver omkostningsbesparelser på mere end 20 milliarder euro om året.

Også i forhold til reduktion af udledninger af de stærke drivhusgasser metan og lattergas er Danmark i front med teknologi til styring og måling og med regulering, som begrænser udledningerne af metan og lattergas, men hvis vi skal beholde førerpositionen, er der behov for innovation i forhold til bl.a. overvågning og reduktion af metan og lattergas, og det skal vi have økonomiske rammer til. 

Det nordiske samarbejde

De nordiske vandselskaber er fælles om at have høje ambitioner på klimaområdet og arbejder frem mod klimaneutralitet eller i hvert fald betragtelige reduktioner af udledningerne inden 2030. Derfor ønsker vand- og spildevandsforeningerne i de fire lande at fremme international vidensdeling og pege på principper og parametre, som man bør tage med i indsatsen for en klimaneutral vandsektor. Disse principper præsenteres i en rapport udarbejdet af rådgivningsvirksomheden Envidan for vand- og spildevandsforeningerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige, hvor man bl.a. peger på følgende principper:

• Start med driften, anlæg kan indgå senere 
• Lav en baseline
• Hold modellen og rapporteringen så enkel som mulig, men inkluder de vigtigste bidrag 
• Start med at vælge områder, hvor udledningerne er betydningsfulde, og hvor der er gode data

I arbejdet fandt vi frem til 13 parametre, som blev så testet på 14 vandværker, 12 afløbssystemer og 16 renseanlæg i de fire lande for at vurdere, om man har data og kan måle på det.

Der er store variationer mellem forsyningsselskaber og mellem lande i forhold til, hvor langt man er fra klimaneutralitet, men konklusionen var klar: Vi kan opgøre udledningerne og følge vores udvikling frem mod klimaneutralitet. 

Med en kombination af virkemidler forventer den danske vandsektor at blive klimaneutral i 2030, men det kræver at vandsektorloven skaber rum til innovation og grøn omstilling. Det er blandt målsætningerne i loven, men effektiviseringskravene til vandsektoren giver udfordringer i forhold til at finde økonomisk rum til fortsat at udvikle nye løsninger til gavn for klima, miljø og eksport af danske teknologi.