Datadeling skaber værdi i vandsektoren

Erhvervsfyrtårnet for vandteknologi har siden sommeren 2022 samlet den danske vandsektor om stærke innovative partnerskaber og 28 udviklingsprojekter. Det største projekt er Water Data Space, hvor mere end 200 af vandsektorens aktører har samarbejdet om, hvordan datadeling kan skabe værdi. Det er sket gennem indledende undersøgelser og prototypedesigns for et Data Space for vand, hvor data fra flere kilder stilles til rådighed for udvikling og innovation. Data Spaces er et udbredt anvendt koncept i EU-regi til at tale om datadeling og er et koncept, hvor der de kommende år forventes regulering. Det danske datadelingsprojekt har derfor benyttet rammen Data Space og undersøgt, hvordan et dansk Water Data Space kan designes, så det bliver værdiskabende for vandsektorens aktører.

Use cases som arbejdsredskab

At få data til at give værdi og at skabe rammer for datadeling er en stor og kompleks opgave. For at gøre arbejdet meget konkret og baseret på reelle behov har projektgruppen omkring Water Data Space arbejdet med use cases. Use cases er et begreb, der udspringer af
softwareudvikling og bruges i innovation for at opnå en bedre forståelse af brugerbehov og for hurtigt at kunne teste mulige løsninger i komplekse projekter. For at blive klogere på mulig værdiskabelse, teknisk design og styring af et Water Data Space har projektet arbejdet i tre specifikke use cases, som er med til at gøre det komplekse arbejde med at designe et data space mere praktisk og operationelt. Casene er udvalgt gennem en proces med interviews og workshops, hvor konkret værdiskabelsespotentiale var et af de vigtigste udvælgelsesparametre. Læs mere om casene på siden overfor.

Et fælles Water Data Space

Arbejdet med de tre use cases understreger, at der er stort potentiale for bedre udnyttelse af data på tværs af vandbranchen. Der er stadigt et stort arbejde med at designe og udvikle et Water Data Space, der kan fremme digitaliseringen i branchen. Der skal bl.a. udarbejdes fælles datastandarder, som kan benyttes på tværs af aktører. Disse standarder skal udvikles gennem fortsat arbejde med at finde best practices i brede partnerskaber ved brug af flere konkrete use cases og projekter. En barriere pt. er også finansiering og forretningsværdi. Det vil typisk være forbundet med omkostninger, når data skal re-modelleres. Disse skulle dog gerne udlignes ved den merværdi, der opnås ved implementeringen af standarderne. Derudover skal der udvikles standard API-protokoller for at lette integrationen og opkoblingen med de forskellige datakilder. Og ikke mindst skal vigtige data som fx EHS-målinger og udledningstilladelser, som i dag er gemt i fx pdf-format, konverteres til delbare formater. Disse er blot nogle af projektets anbefalinger i forhold til at skabe et fælles Water Data Space, og arbejdet med dette fortsætter i regi af Fyrtårnet. 

USE CASE 1: Automatisk Rapportering sparer to måneders arbejde

Formålet med denne case var at lette den årlige rapportering af forsyningsdata til myndighederne, hvilket i dag ikke er en standardiseret proces for vandforsyningsvirksomheder. Hos Herning Vand, der sammen med Systematic var lead på casen, tager det aktuelt to måneders arbejde årligt at indsamle og rapportere data til Forsyningssekretariatet. Den udvalgte use case fokuserede på ledningsregistreringer, og der blev udarbejdet en applikation, der kan indsamle de ønskede data fra Herning Vands database. Applikationen præsenterer et overblik for medarbejderen i forsyningen, som så efterfølgende kan sende dataene direkte til Forsyningssekretariatet og derved spare mange arbejdstimer hvert år. Casen har bevirket, at Herning Vand og 8-12 forsyningsselskaber holder møde med Forsyningssekretariatet for at drøfte fortsættelse af en mere automatiseret og standardiseret indrapportering. 

USE CASE 2: Analyse af regnvandsbassiner er med til at optimere fremtidige bassiner

Regnvandsbassiner kan være utilstrækkeligt dimensioneret, og det er også usikkert, hvor god udnyttelsen af dem er. Formålet med denne case var at vise, hvordan forskellige sensorer og datakilder kan bruges til at vurdere ydeevnen afregnvandsbassiner. Pt. udføres dimensioneringen af bassinstørrelser ved hjælp af hydraulisk modellering, og ydeevnen er ofte ukendt. Aarhus Vand og Systematic var lead på denne case. Use casen testede en løsning til at bruge registrering af aktiver, sensorer, vejr og tilladelsesdata for at vurdere eksisterende bassiner og planlægge deres anvendelse eller oprettelse af nye bassiner. Der blev udarbejdet en løsning, der visualiserer strukturelle, observationsog tilladelsesdata fra oplandet til Giber Å. Dette demonstreres på en Business Intelligence-platform og understøtter vurderingen af eksisterende regnvandsbassiner og giver et bedre beslutningsgrundlag i planlægningen af nye bassiner. 

USE CASE 3: Bedre datadeling hjælper til at kildespore miljøfarlige stoffer

Formålet denne use case er at demonstrere, hvordan man kan støtte effektiv sporing af kilder og udarbejde beslutningsmateriale til at reducere udslip af miljøskadende stoffer (EHS) til spildevandsrensningsanlæg. Konkret har casen udviklet en konceptløsning, hvor PFAS er brugt som eksempel. Det har vist vigtigheden af at have et system, der konsoliderer spildevandsdata i forbindelse med PFAS-analyse fra industrier, der har tilladelser til at udlede spildevand til rensningsanlæg. Løsningen kan hjælpe med at spore kilder og giver beslutningsstøtte til initiativer vedrørende EHS-reduktion. Den udviklede løsning kombinerer data fra udslip af EHS til rensningsanlæg og industrier i det område, der er omfattet af spildevandssystemet, i én oversigt. Dette skaber et værktøj for kommuner og forsyningsvirksomheder til at udføre datadrevet sporing af kilder og identificere punktkilder til EHS for derefter at kunne sætte foranstaltninger i gang til at reducere udslippene. Derudover kan værktøjet støtte kommunerne i at udtrække tilladelser til udledning fra lignende industrier og vurdere, hvilke stoffer de sandsynligvis har i deres udledningsspildevand.