Nyhed Selskabsledelse
FOTO: Colourbox: En bruser med vand, der løber fra brusehovedet, indstillet til normal strømning. Baggrunden består af blå fliser.
FOTO: Colourbox: En bruser i brug med vand, der strømmer fra brusehovedet, hvilket illustrerer daglig vandforbrug i hjemmet.
Jesper With 12/12 2023

Dette er årsag til danskernes rekordlave vandforbrug

Vandforbruget i private husholdninger er i 2022 for første gang nede på 100 liter pr borger pr døgn. Det er der flere forklaringer på, og energikrisen er formentlig den ene. Vi har talt med Mette Hansen, der leder HOFORs vandspareindsatser og Tue Patursson fra Videncentret Bolius, der bl.a. undersøger danskernes forbrugsmønstre.

Vandforbruget i de danske hjem nåede i 2022 det laveste niveau, der nogensinde er blevet målt. Det viser vandselskabernes nøgletal, ”Vand i tal 2023”, som DANVA udgav i oktober.

For første gang i den tid man har ført statistik over vandforbruget, brugte hver dansker kun 100 liter vand i døgnet derhjemme. Året forinden var tallet 105 liter.

I en energispareundersøgelse foretaget i oktober 2022 af Videnscentret Bolius svarede 1/3 af 1.034 adspurgte, at de enten var begyndt at tage kortere bade, eller at de havde tænkt sig at gøre det.

”Da bad og personlig hygiejne står for ca. 47 % af vandforbruget i private husholdninger, vil det tal være noget, man kan måle, så jeg tør godt vove at sige, at de 5 liters fald i vandforbruget fra 2021 til 2022 kan skyldes netop det. Der går ca. 10 liter pr minut til et brusebad, lidt mindre med sparebruser og lidt mere med en almindelig bruser. Korter hver tredje person badet af med et minut, vil det nok kunne spare 3-4 liter i gennemsnit pr. person,” siger Tue Patursson, der er fagekspert hos Videnscentret Bolius.

Samtidig skal man ikke se bort fra, påpeger han, at danskerne generelt var i energisparehumør i 2022 som følge af stærkt stigende elpriser og i flere dele af landet også af høje varmepriser. Det kan fx have medført, at folk fylder vaske- og opvaskemaskiner mere op, før de starter dem og derved sparer en vask eller to om ugen. Det har i øvrigt været et af Bolius' spareråd, ligesom man har anbefalet at vælge ECO programmer, der bruger mindre el og vand.

København tæt på bedst i Europa

Hos HOFOR har man i mange år arbejdet med at påvirke kunderne til et lavere vandforbrug ud
fra holdningen om, at vi skal beskytte grundvandet og sikre, at der er rent drikkevand nok
til kommende generationer.

København er den hovedstad i Europa med næstlavest vandforbrug pr. borger efter Bruxelles, og det glæder naturligvis Mette Hansen, der har ansvaret for sparekampagner hos HOFOR.

Hun vurderer, at en af grundene til det relativt lave vandforbrug er, at der generelt er en bevidsthed om, at vi skal værne om det danske grundvand, og at det har en værdi at kunne drikke det direkte fra vandhanen næsten uden at skulle behandle det på vandværket.

”Samtidig arbejder vi løbende med at rykke kundernes adfærd. Det gør vi ved at søge at påvirke konkrete målgrupper, så det bliver relevant for den enkelte. Vi gør bl.a. meget ud af at undervise skolebørnene om vand og vandforbrug via undervisningsforløbet Vandheltene. Der fortæller vi om vandets kredsløb og om, hvad man kan gøre derhjemme for at bruge vandet med omtanke. Det tager børnene med sig hjem og taler med deres forældre om. Vi går også efter det professionelle segment, hvor vi tilbyder et teknisk akademi omkring vandforbrug. Her klæder vi driftsfolk på, så de fx kan hjælpe beboere i boligforeninger med at reducere forbruget,” siger Mette Hansen.

HOFOR foretager også en særlig indsats overfor unge, der lige er flyttet hjemmefra, da erfaringen siger, at denne gruppe er åben overfor at få nogle gode vaner. Da de ofte også bor flere sammen, påvirker de hinanden.

De unge har faktisk en stor viden om, hvordan man kan spare på vandet. De skal bare mindes om, hvordan de gør, når de skal ud at stå på egne ben. De skal fanges på de rigtige kanaler og gerne med et humoristisk glimt. De gider nemlig godt: ”bare fortæl os hvordan”.

Coronatiden gav et lidt større vandforbrug pr. person i HOFORs forsyningsområde, fordi folk var mere hjemme. Men det faldt igen efter nedlukningerne. Mette Hansen vurderer, at energikrisen i 2022 gjorde, at kunderne generelt kiggede på besparelser på al slags forbrug, herunder også vandforbruget.

Så krisen har haft en vis betydning - også for vandforbruget. Hos HOFORs kunder ligger forbruget omkring det danske gennemsnit på de 100 liter pr borger.

Vi går også efter det professionelle segment, hvor vi tilbyder et teknisk akademi om vandforbrug

Mette Hansen,

HOFOR

Flere digitale løsninger på vej

I HOFORs forsyningsområde er nye fjernaflæste målere i gang med at blive rullet ud til kunderne. Det vil fremadrettet få en stor betydning for kundernes bevidsthed om deres forbrug, at de kan få adgang til egne forbrugsdata via HOFORs digitale kundeløsninger. ”De målere gør, at vi fremadrettet kan analysere og udstille forbrugsdata digitalt til vores kunder. Jo mere data vi kan få hjem, jo mere værdi kan vi give til kunderne, som kan føre til vandbesparelser. Vi arbejder på at levere digitale kundeløsninger til alle vores kunder i løbet af de kommende år,” siger Mette Hansen. Der findes samtidig en del teknologi, som kunderne kan anskaffe sig, og flere af dem har HOFOR testet af. Det gælder f.eks. vandsensorer, der viser vandtab i boligen – f.eks. fra løbende toiletter. HOFOR er i gang med at udvikle digitale vandalarmer, som kan hjælpe kunderne med at minimere vandspild. Vandalarmen tilbydes både store erhvervs- og boligejendomme og til husejere. ”Derudover vil vi fremadrettet kunne tilbyde forbrugsbenchmark for den enkelte ejendom. Når der er fjernaflæste målere ude, kan vi simpelthen levere flere data og digital rådgivning til kunderne, som de så kan handle ud fra. På den måde kan kunderne opnå et mere intelligent vandforbrug,” siger Mette Hansen