Et gammeldags brev fra vandværket blev en øjenåbner for BNBO-grundejere
Med oplysende blomsterpinde og en teknisk forklaring, der er til at forstå, rokker Arwos i Aabenraa respektfuldt ved indgroede vaner og nabokultur.
Når ejerne af de attraktive veltrimmede storparceller med fjordudsigt på villavejsystemet Højholt i Aabenraa inden længe mødes til generalforsamling i grundejerforeningen, venter et helt nyt punkt på dagsordenen: Grundvandsbeskyttelse. “Før vi fik brev fra Arwos, anede jeg ikke, at vandværket borer lige under vores parceller. Det er hverken lyst på ejendommene eller nævnt i foreningens grundlag,” siger grundejerforeningens formand Jens Rønn Olesen, der har boet på Højholt i 25 år.
“Det med tragteffekten var også helt ny viden for mig. Altså at alt, hvad vi går her og spilder på jorden, nærmest bliver suget ned af det undertryk, der opstår, når vandværket pumper vandet op,” siger formanden.
Oplysningen om, at de bor i et BNBO overraskede såvel Henrik Hedelund Henriksen (th), der flyttede til Højholt for et år siden og formand for grundejerforeningen Jens Rønn Olesen (tv), der har boet i det attraktive udsigtskarter i Aabenraa i 25 år. Mælkebøtterne er kommunale og stortrives på ét af kvarterets mange fællesarealer.
Mere oplysning, tak
Derfor melder Jens Rønn Olesen nu klar til at dele sin nye viden om alger, bilvask og ukrudt, når der i juni indkaldes til generalforsamling i Højholt Grundejerforening. Ja, faktisk har brevet og rådene fra Arwos gjort formanden sulten efter mere viden.
“Medlemmernes lydhørhed vil være stor, tror jeg. Vi har alle sammen en oplagt interesse i at gøre det rigtige for grundvandet, men hvad er lige det mest rigtige? Er salt og eddike fx gode alternativer til Roundup?
Tidligere var man jo en god og respekteret nabo, hvis man brugte bekæmpelsesmidler mod ukrudt og ukrudtsfrø. Det sidder altså stadig i mange, selv om flere af os har droppet sprøjten og nu bruger gasbrænder i stedet,” siger han.
At det kan være følsomt at blande sig i vandkunders private liv og vaner, var afdelingsleder for kundeservice og kommunikation hos Arwos Kristian Aaskov opmærksom på, da kampagnen “Dit drikkevand henter vi lige hernede” blev skabt og lanceret i forbindelse med Vandets Dag 23. marts.
Kampagnens elementer
1. Et brev til samtlige grundejere om de to Arwos-boringer Lindsnakke og Farversmølle med kort orientering om, at deres ejendom ligger i et af Miljøstyrelsen udpeget Boringsnært BeskyttelsesOmråde, hvor risikoen for at forurene drikkevandet er forhøjet.
2. Blomsterpinde og skilte med grundvandsbeskyttende husejerråd og en QR-kode, der fører til mere info.
3. Facebook-opslag, avisannoncer og et opslag i en husstandsomdelt miljøhåndbog med henvisning til kampagnens hjemmeside
4. En nabo-konkurrence om hakkejern, koste og øl-køletasker til to husstande for at fremme det gode lokale sammenhold om at passe på grundvandet.
"Må gerne" fremfor "må ikke"
“Det skal gøres respektfuldt med fakta og forslag til konkrete løsninger. “Du må gerne” fremfor “du må ikke”. Vi løfter af princip ikke pegefingre eller udskammer folk,” siger han og minder om, at Arwos-boringerne bliver rost til skyerne og ikke overskrider nogen grænseværdier.
Kampagnen er forebyggende og foranlediget af Aabenraa kommune, som i sin indsatsplan for grundvandsbeskyttelse har opfordret vandværkerne til at informere BNBO-grundejerne om deres særstatus og handlemuligheder. “Sådan har vi i hvert fald tolket det. De andre vandværker i Aabenraa kommune vælger muligvis at opfatte opfordringen anderledes. Jeg har i hvert fald ikke set noget informationsmateriale fra andre end os,” siger Kristian Aaskov. “Men alle er selvfølgelig velkomne til at hugge vores idéer. Dem har vi ikke patent på, og kunderne har taget rigtig godt imod materialet. Det er en god begyndelse,” siger han.
Tragt-metaforen var en øjenåbner for de to grundejere i Aabenraa, der iøvrigt heller ikke anede, at de bor lige ovenpå en vandboring. Illustration: Arwos
Læs flere artikler i DANSKVAND Juni 2023 der har temaet "Beskyt drikkevandet"
Kunsten at få alle med
For Arwos har kunsten desuden været at få alle med. Også de utålmodige, som synes, det går for langsomt med beskyttelsen af drikkevand. En af dem er Henrik Hedelund Henriksen, regionschef i den svenskejede miljøvirksomhed Ragn-Sells og nytilflyttet grundejer på Højholt. Heller ikke han anede, at grunden, han og familien købte for et år siden, lå i et BNBO.
“Ærligt talt fik jeg lidt ondt af Arwos. For hvorfor er det ikke bare forbudt at bruge kemiske bekæmpelsesmidler overalt? Vi ved jo, at det skader vores drikkevand, så hvad venter vi på? Jeg er med på, at der er en kultur, der skal ændres, men ikke på at trække det i langdrag,” siger han. Grundejerforeningsformand Jens Rønn Olesen er for så vidt enig, i at indgroede vaner kan og skal ændres hurtigst muligt. Men helst med oplysning og frivillighed, understreger han. “Og så tror jeg faktisk, det var rigtig smart at sende sådan et gammeldags papirbrev til alle BNBO-husstande. Det er vi dels ikke vant til, dels er langt fra alle heroppe digitale,” siger han.
Tre forebyggende råd
Kampagnen “Dit drikkevand henter vi lige hernede” tager udgangspunkt i tre basale beskyttelsesråd:
1. Brug knofedt og kærlighed i stedet for ukrudtmiddel (med råd om
grundlugning tidligt på året)
2. Bekæmp algerne med rent vand og stive børster (med anbefalinger om at skurre alger af i fugtigt vejr, strø sand på dem om vinteren eller hyre en professionel)
3. Tril en tur i vaskehallen med din bil (med reminder om at bruge en opsamlingsbakke ved olieskift og om at der ofte kun findes olieudskiller i kloaker på tankstationer og i vaskehaller)
Flere detaljer:
arwos.dk/underoverflade