Flere interesser på samme sted

Grundvandsparker er et ønske hos stadig flere forsyningsselskaber med henblik på at sikre grundvandet for fremtiden generationer. Et ønske som DANVA også står bag.

Ideen har fået større tyngde ovenpå pauvre resultater (de fleste steder) med at gennemføre frivillige aftaler omkring BNBO'er.

Mange interesser er i spil og hvis alle ønsker skal opfyldes, vil der ikke være arealer nok, sådan som det senest er blevet påpeget i en ny analyse fra Concito.

Med mindre man går andre veje og finder fælles fodslag.

”Det behøver ikke blive et problem. Hvis vi slår flere forskellige interesser sammen, kan vi nå mere på de samme arealer. Derfor er det en god ide at opkøbe landbrugsjord i samarbejde med andre, så der er flere om at finansiere arealerne,” lyder det fra Jakob Bisgaard, der er direktør hos Hjørring Vandselskab.

Artiklen fortsætter under billedet. 

"Arealerhvervelsen er i det lange perspektiv ikke vildt dyrt. Det vil blive en fornuftig forretning fordelt over 40-50 år. Frem for alt er det bedre at have rent drikkevand, der ikke skal renses". Jakob Bisgaard, direktør i Hjørring Vandselskab

Udgangspunktet er beskyttelse af grundvandet, men man vil meget gerne samarbejde med andre, der kan anvende arealerne til andre formål. Bare aktiviteterne er forenelige med grundvandsbeskyttelsen, og at der tages hensyn til vandtaksterne.

I Hjørring har vandselskab og kommune aftalt de kriterier, man arbejder ud fra for at skabe grundvandsparker. Nu er man gået i gang med at opkøbe landbrugsjord. Konkret er man ved at erhverve to arealer, der dækker op mod 1/4 af det areal, man sigter efter at få fat i. Når aftalerne er i hus, skal de godkendes af Landbrugsstyrelsen og Forsyningssekretariatet.

”Områderne er udpeget som grundvandsinteresseområder og omfatter ca. 650 hektar, hvor vi regner med at udvinde vores fremtidige grundvand. Det er svært at give en 100% garanti, men vi prøver at indramme grundvandsområder, hvor der er gode chance for, at vandet kan blive til godt rent drikkevand. I første omgang handler det om at få fat i arealerne, så finder vi bagefter ud af, hvad der skal ske på dem. Både naturområder og skovrejsning kan fint forenes med grundvandsbeskyttelse og dermed går det op i en højere enhed med biodiversitet, natur, skov eller måske rekreative områder, hvis det er mere bynære områder,” siger Jakob Bisgaard.

Aktivt kul på enkelte gamle kildepladser

Hjørring Vandselskab renser i dag med aktivt kul på enkelte gamle kildepladser. De boringer vil man udfase i takt med, at de nye boringer startes op på de nye arealer. Man vil nemlig gerne holde fast i grundprincippet om ikke at rense. Selskabet har lavet beregninger på, hvad det koster at rense ved nanofiltrering i forhold til at opkøbe nye arealer.

”Arealerhvervelsen er i det lange perspektiv ikke vildt dyrt. Vi producerer 3,3 mio. m3 drikkevand årligt. Det vil blive en fornuftig forretning fordelt over 40-50 år, hvor vi ejer arealerne, sammenlignet med at foretage rensning af vandet i mange år fremover. Rensning ved nanofiltreringer vurderer vi til at løbe op i 7-8 kr. pr. m3 vand. Erhvervelse af arealer til grundvandsbeskyttelse bliver 1-2 kr. pr. m3. Det skal så holdes op imod en pris pr. m3 drikkevand på 7,50 kr. for en typisk familie. Men fremfor alt er det bedre at have rent drikkevand, der ikke skal renses, ligesom der er et miljøaspekt med kulfiltrene,” siger Jakob Bisgaard.

Tre store grundvandsparker i Aarhus kommune

I Aarhus er man tilhænger af at gå samme vej.

For trods store ambitioner i byrådet, en målrettet indsats i den tekniske forvaltning og hos Aarhus Vand - og opbakning fra de private vandværker – er det gået alt for langsomt med frivillige aftaler om BNBO´er. Ligesom på landsplan er der også i Aarhus kun indgået aftale på et sted mellem 4-7 % af de udpegede områder.

Derfor ønsker man at etablere grundvandsparker, da det vil sikre en markant større beskyttelse af grundvandet. Det må gerne ske i kombination med frivillige aftaler med lodsejere i de øvrige grundvandsområder, lyder der fra direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder.

Artiklen fortsætter under billedet.  

I Aarhus Vand ønsker man at opkøbe arealer i tre store områder i kommunen sammen med bl.a. fonde. Direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder, betragter samarbejde om arealerne som den oplagte vej til både økonomisk og volumenmæssigt at stå stærkere ift. at "rykke på sagen".

”Vi foreslår at opkøbe arealer i tre store områder i kommunen. En i nord, en i vest og en i syd. Det kan ske sammen med fonde og interessenter, der ønsker at udlægge arealer til biodiversitet, natur og skov. Går vi sammen, har vi flere penge og større muskler til at rykke på sagen, og vi tilfredsstiller flere samfundsbehov på én gang. Det er sund fornuft,” siger Lars Schrøder.

Aarhus Vand ønsker, at grundvandssikre 8000 hektar, mens Aarhus Kommune ønsker 12.000 hektar til natur og skov. Her foreslår Lars Schrøder, at man samler arealerne i tre store grundvandsdannende områder, der vil sikre Aarhus Vand minimum 6000 hektar, svarende til 75% af de arealer, man ønsker at sikre.

Hvis man finansierer skov og natur sammen med grundvandsbeskyttelse, vil det være mere rentabelt for alle parter at betale lodsejeren en salgspris, han eller hun også er tilfreds med. Der kan også laves mageskifte og andre løsninger for at tilfredsstille flest mulige hensyn, påpeger han.

”Jeg oplever at jordfonde, agrofonde og pensionskasser er interesseret i at købe jord til skov og natur, da det skaber CO2-reduktion sammen med biodiversitet osv. Lægger vi pengene sammen, kan vi nå langt meget hurtigere. Og det er til alles fordel. Det kræver, at landbruget, KL, Folketing og regering er med på ideen,” siger Lars Schrøder.

Nyt vandsamarbejde på Mors

På Mors er 75% af arealerne landbrugsdrift, og derfor er der pres på for at finde plads til at sikre grundvandsbeskyttelse.

Et nyt vandsamarbejde, som 28 vandværker deltager i, skal nu arbejde for at etablere tre-fire grundvandsparker, så alle øens vandværker på sigt skal kunne levere rent drikkevand. Arealerne forventes at skulle findes inden for tre store områder på øen, der i forvejen er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser. ”Vi skal reducere antallet af boringer til arealer, hvor der ikke dyrkes landbrug, men først handler det om at sikre arealerne. Derefter vil vi så finde ud af, om der skal være skov, natur eller noget andet på arealerne,” siger Vivian Søndergaard, der er direktør for Morsø Forsyning.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Hos Morsø Forsyning er et nystiftet vandsamarbejde med 28 vandværker helt afgørende for etablering af grundvandsparker på øen, hvor 75% af arealet er landbrugsdrift. Der ligger derfor en vigtig opgave ift. at sikre arealer til grundvandsbeskyttelse. Vivian Søndergaard er direktør for Morsø Forsyning

Hun tilføjer, at man i forvejen har haft pæn succes med at indgå frivillige aftaler for at sikre BNBO'erne, da man har nået 50% af målsætningen.

Der er et sammenfald med de udpegede områder, hvor man vil oprette grundvandsparker, men der har ikke været fokuseret specifikt på det. Det vigtigste er at finde brugbare arealer, der generer øens hovederhverv, landbruget mindst muligt.

Til gengæld bliver kommunale projekter med vådområder og klimasikring tænkt ind i grundvandsbeskyttelsen.

”Kommunen spiller i høj grad med i arbejdet med at sikre grundvandet. Det er afgørende for, at vi kan lykkes. Målet er større beskyttelse på færre kildepladser, så der også er plads til landbruget fremover,” siger Vivian Søndergaard.

Morsø Forsyning har endnu ikke afklaret hvor mange hektar, der skal beskyttes.

I første omgang arbejder man på at finde ud af, hvilke arealer der er egnede. Man er ikke begyndt at opkøbe arealer endnu, men man vil fortsat gå efter frivillige aftaler som med BNBO-aftalerne. Hun ser det nystiftede vandsamarbejde som en milepæl i arbejdet med at sikre grundvand og kildepladser for fremtidige generationer.