Flere trusler mod drikkevandet i fremtiden
Der er ikke en kendt tikkende bombe under det danske drikkevand, men der sker løbende nye fund af miljøfarlige stoffer og pesticider, der truer drikkevandet. Samtidig betyder mere viden om kendte stoffer, at der bliver strammet op på grænseværdierne. Det giver mere at se til for vandforsyningerne i fremtiden.
Den største og mest overraskende udfordring for drikkevandet i Danmark er, at PFAS er dukket op så forholdsvis mange steder. Den ligger og lurer, og det er både overraskende og bekymrende. Sådan lyder det fra Hans-Jørgen Albrechtsen, der er professor på Institut for miljø og ressourceteknologi på DTU. Ganske vist skyldes den pludselige trussel fra PFAS, at toksikologerne sænkede grænseværdien fra 100 til 2 ng for summen af 4 udvalgte stoffer. Men det gjorde de jo, fordi de havde ændret opfattelse af, hvor farlige PFAS-stofferne er, påpeger han.
Han ser ikke noget drama omkring drikkevandets tilstand, men snarere et langstrakt trafikuheld, der har varet, fra man fandt stoffet DMS i 2017. Siden da er der jævnligt dukket nye stoffer og pesticider op i drikkevandet og flere steder i omfang, der fører til overskridelser af grænseværdierne.
"Jeg mener fortsat, at det danske drikkevand er godt og rent, og jeg synes, vandselskaberne gør en rigtig god indsats for at sikre, at det forbliver sådan. Forbrugerne behøver ikke være bekymrede for det vand, de får i hanerne."
Hans-Jørgen Albrechtsen udpeger fire kategorier, der truer drikkevandet i 2023:
- PFAS – hele gruppen af PFAS-stoffer. Der analyseres for 22, men der findes op mod 12000. Der er særlig fokus på fire stoffer.
- Kendte pesticidmetabolitter, som kan håndteres med aktivt kul.
- Stoffer som DMS, der er svære at fjerne med aktivt kul og kun kan fjernes ned til grænseværdien med dyr og avanceret teknologi.
- Nye pesticidmetabolitter som LM5 og LM6. De kan blive et problem afhængigt af, hvor stort antal og mængder, der findes. Beregninger viser, at flere kan blive svære at fjerne med aktivt kul.
Dertil tales der om, at nitrat kan være farligt i mindre koncentrationer, end man har troet. Det kan nemt betyde skærpede krav i fremtiden.
Hans-Jørgen Albrechtsen mener, at vi i Danmark må tilpasse vores syn på og tilgang til grundvandsbeskyttelse de kommende år i takt med de mange fund af miljøfarlige stoffer og pesticider. Lidt mere vandbehandling end hidtil bliver konsekvensen.
”Vi må nok erkende, at vi kommer til at rense drikkevandet flere steder end hidtil. Vi har levet på fortællingen om vores drikkevand, at det nærmest er ubehandlet kildevand, vi drikker. Det er jo ikke helt rigtigt, for grundvandet er altid blevet behandlet – så nænsomt som muligt - før det er blevet til drikkevand. Fx fjerner man arsen, der er naturligt forekommende, men giftigt. Når nu der dukker flere stoffer op, der overskrider grænseværdierne, så er vi nok nødt til at rense lidt mere,” siger Hans-Jørgen Albrechtsen.
Det er ikke alle steder i landet, at man kan vælge at lukke boringer, hvis man har fundet stoffer over grænseværdierne og så vælge nogle andre eller etablere erstatningsboringer. På Sjælland vil det i praksis være meget svært, for der er ikke nok ikke-forurenet grundvand.
”Men jeg mener fortsat, at det danske drikkevand er godt og rent, og jeg synes, vandselskaberne gør en rigtig god indsats for at sikre, at det forbliver sådan. Forbrugerne behøver ikke være bekymrede for det vand, de får i hanerne,” siger han.
Ny viden medfører skærpede krav
Hos DANVA er konsulent Dorte Skræm enig i truslen fra de fire nævnte kategorier. PFAS er umiddelbart det stof, der er mest fokus på lige nu. Ud over PFAS sker der løbende nye fund af pesticider, biocider og nedbrydningsprodukter, ligesom mere viden om, hvad de betyder for sundheden ofte medfører skærpede krav. Hun peger desuden på nitrat, som længe har været et problem i sårbare områder. Her holder DANVA nøje øje med udviklingen.
"Det langsigtede mål er stadig at arbejde for beskyttelse af grundvandet, men vi må acceptere, at rensning er nødvendigt i en periode. Hvor lang denne periode er, vil variere ud fra beliggenhed og geologi."
En række kendte miljøfarlige stoffer har fået eller forventes at få skærpet grænseværdierne, i takt med at man får mere viden.
”Sådan skete det med PFAS, hvor skærpelsen kom efter nye sundhedsvurderinger. Jo mere viden vi får, jo flere ting skal vi sætte ind over for. Der sker hele tiden noget nyt,” siger Dorte Skræm.
Hun forventer derfor flere opgaver for vandselskaberne i fremtiden. Når grænseværdierne skærpes eller når nye stoffer identificeres, kræves dels nye og bedre analyse- og i nogle tilfælde også rensemetoder. Ny viden giver også et andet trusselsbillede, og fremtiden for et værk eller en kildeplads kan på den baggrund se helt anderledes ud end hidtil forudsat.
Miljøfarlige stoffer sætter 'fingeraftryk'
Miljøstyrelsen har i en ny undersøgelse i efteråret 2022 brugt analysemetoden non-target suspect screening. Resultaterne herfra er endnu ikke offentliggjort. Metoden giver et ”fingeraftryk” af den vandprøve, man analyserer. Det giver et billede af pesticider og miljøfarlige stoffer i grundvand på en helt ny måde. Her kan der dukke nye udfordringer op.
”Det langsigtede mål er stadig at arbejde for beskyttelse af grundvandet, men vi må acceptere, at rensning er nødvendig i en periode. Hvor lang denne periode er, vil variere ud fra beliggenhed og geologi. Derfor er vi tilhængere af, at man friholder arealer i stedet, hvor det er muligt. Sådan som trusselsbilledet udvikler sig, er det den bedste måde at sikre fremtiden for drikkevandet på. Men helt undgå rensning kan vi ikke,” siger Dorte Skræm.
