Gigantisk finansieringsfond kunne sikre drikkevandsvenlig anvendelse af landbrugsjord
Kim Qvist fra Danmarks Økologiske JordbrugsFond opfordrer til, at der etableres en fond med deltagelse af private fonde, pensionskasser og andre, der skal opkøbe konventionelle landbrugsbedrifter. Et primært formål er at sikre en natur- og miljøvenlig brug af jorden, hvilket også er til gavn for drikkevandet.
Det går trægt for kommunerne med at beskytte drikkevandsressourcerne.
De frivillige ordninger med at få landbrug til at holde op med at bruge sprøjtegift er helt utilstrækkelige. Hertil kommer, at der kun er fokus på områder nær vandboringer og ikke hele oplandene til indvinding af drikkevand.
Observationerne stammer fra Kim Qvist, direktør i Danmarks Økologiske JordbrugsFond. Danmarks Økologiske JordbrugsFond har som formål at fremme jordbrug, der tager hensyn til miljø, natur og drikkevand, og som samtidig understøtter et generationsskifte i landbrugserhvervet.
Artiklen fortsætter under billedet.
”De nuværende bestræbelser på at beskytte drikkevandet er en klokkeren fiasko,” fastslår Kim Qvist.
”De nuværende bestræbelser på at beskytte drikkevandet er en klokkeren fiasko,” fastslår Kim Qvist. Han tilføjer, at drikkevandsfonden, som blev politisk vedtaget i december 2021, rammer forbi målet, fordi den er uambitiøs i skala og primært har karakter af en tilskudsordning.
Statslig Drikkevandsfond
Drikkevandsfonden har til formål at give tilskud og bidrag til opsamling af viden og erfaring. Den råder over 170 millioner kroner, og administreres af Miljøstyrelsen.
Fonden blev besluttet som led i forhandlingerne om finansloven 2022.
Kim Qvist udpeger tre hovedårsager til, at det står sløjt til med drikkevandsbeskyttelsen:
- Adskillige kommuner har ikke taget opgaven med indsatsplaner alvorligt eller har direkte syltet dette arbejde - i visse tilfælde måske fordi landbrugserhvervet er en lokal magtfaktor.
- Mange kommuner har svigtet den tillid, som er indeholdt i landspolitikeres beslutninger om drikkevandsbeskyttelse.
- Beskyttelse af drikkevand er ”jættedyrt”.
Ikke fristet af frivillige ordninger
Landmænd har for deres part generelt ikke været fristet af den frivillige ordning, konstaterer Kim Qvist. De holder sig tilbage, fordi engangskompensationen er for lille i forhold til værdien af bedriften. De tøver på grund af udsigten til at få en tinglyst deklaration på jorden (om sprøjtestop), som medfører, at jorden bliver værdisat lavere.
Model for opkøb
I denne situation foreslår Danmarks Økologiske JordbrugsFond, at der etableres en gigantisk finansieringsfond, som kan opkøbe hele landbrugsbedrifter til markedspris, der råder over jord i indvindingsoplandene.
Samme jordarealer kan derefter stilles til rådighed til landmænd til forpagtning, men med krav om, at jorden fremover skal dyrkes økologisk - det vil sige uden brug af sprøjtegift og kunstgødning. Der er også mulighed for at stille krav om at værne om natur, fremme biodiversitet og/eller lette klimatilpasning.
”Naturen har det svært i Danmark, fordi der bliver drevet konventionelt landbrug på størstedelen af arealet. Drikkevandet er truet af samme årsag. Danmark er ellers ret enestående, derved at vi kan hente rent drikkevand op fra undergrunden,” siger Kim Qvist.
En kæmpemæssig finansieringsfond kan ifølge Kim Qvist også lette et ejerskifte fra ældre landmænd til yngre landmænd. Yngre, håbefulde landmænd har generelt uhyre svært ved at stille med den krævede egenkapital.
Modellen vil dog betyde et opgør med det historiske selveje i landbruget, erkender Kim Qvist men kan til gengæld modvirke en stigende tendens til, at landbrugsbedrifter bliver solgt til udenlandske kapitalfonde.
Multifunktionalitet
Modellen åbner samtidig for multifunktionalitet - at flere interesser tilgodeses på samme jordareal, for eksempel vedvarende energi og rekreative aktiviteter. Hvilket øger rentabiliteten, som i øjeblikket er relativt lav i landbruget.
”Der skal være en dialog med den enkelte landmand om, hvad han kan have på jord, som ligger over grundvandsmagasiner,” siger Kim Qvist.
30 milliarder kroner
Danmarks Økologiske JordbrugsFond har opgjort, at en gigantisk finansieringsfond vil have behov for at rejse en kapital på 30 milliarder kroner over 10 år for at kunne opkøbe drikkevandsoplandene, som ifølge DANVAs opgørelse er på tilsammen 200.000 hektar.
Danmarks Økologiske JordbrugsFond tilbyder at løfte opgaven, som kræver deltagelse af store institutionelle investorer såsom private fonde, pensionskasser og ATP.
Det skal også være muligt for privatpersoner at købe aktier i den nye finansieringsfond, mener Kim Qvist, da det medvirker til en folkelig forankring af modellen. Han tilføjer, at vandselskaber bør have løsere tøjler, så at de bliver i stand til at øge indtægterne og bidrage til en sådan finansieringsfond. Finansieringsfondens behov for kapital vil blive reduceret væsentligt, hvis staten stiller med en garanti for, at realkreditinstitutter kan gå ind med en belåning på 60-70 procent af jorden.
Viser selv vejen
Danmarks Økologiske JordbrugsFond viser sammen med de lignende initiativer Andelsgaarde og Økologisk Samsø vejen til fondsbaseret omlægning af landbrug.
Danmarks Økologiske JordbrugsFond har hidtil investeret 109 millioner kroner og opkøbt over 900 hektar landbrugsjord med henblik på at sikre en bæredygtig arealanvendelse.
”Vi er en lille organisation, vi er stadig nye, men vi har demonstreret en model i praksis, som løser problemer, der er knyttet til den nuværende arealanvendelse, og som landmændene trives med,” siger Kim Qvist. Han mener, at et første politisk skridt hen imod en ændret arealanvendelse i Danmark er udarbejdelsen af en statslig plan.
”Staten bør lægge en mosaik ned over landet, så det står klart, hvad der skal bruges til hvad,” siger Kim Qvist.
Yderligere information
Statslig Drikkevandsfond
Tilskudsordninger og bidrag til opsamling af viden og erfaring - det er formålene med en drikkevandsfond, som blev besluttet som led i finansloven 2022.
Fonden råder over 170 millioner kroner, og beløbet administreres af Miljøstyrelsen.
Der er bidrag til tre analyser, der skal skaffe viden og indsamle erfaring.
Den ene analyse skal undersøge kommunernes erfaring med at udarbejde og gennemføre indsatsplaner. Denne analyse blev offentliggjort i januar. Et par af de centrale pointer var, at indsatsplanerne ikke er udbredte efter hensigten, og at indsatsplanerne har deres begrænsninger som et aktivt redskab.
De to andre analyser har fokus på henholdsvis forvaltningen af grundvandet i et udvalgt område og pesticider på lerjord.