Muligheden for at finansiere nye opgaver er fraværende

Det skorter ikke på eksempler, når Mads Bayer bliver bedt om at nævne nye opgaver, som vandselskaber skal forholde sig til ud over at levere rent drikkevand og behandle spildevand. Han er økonomidirektør i Aarhus Vand. Mange nye opgaver er knyttet til den grønne omstilling. Nogle er pålæg fra myndighederne, andre forekommer oplagte som led i et samfundsengagement.

Klimatilpasning er en af de nye opgaver. Aarhus Vand varetager et højvandslukke ved Aarhus Ås udløb i Aarhusbugten. Lukningsmekanismen aktiveres, når vandstanden stiger ude i bugten ved ekstreme vejrhændelser, og derved mindskes risikoen for oversvømmelser.

”Det er et godt match, at vi tager af os det. Det er også en aktivitet, der i lovgivningen er åbnet for. Men udfordringen er, at vi ikke får fuld omkostningsdækning ved nye opgaver som denne,” siger Mads Bayer.

”Reguleringen er indrettet med henblik på, at vi som vandselskab skal opretholde status quo. Nye opgaver er underfinansieret på grund af effektiviseringskravet. Vi kan kun finde de manglende penge ved at skære ned på den eksisterende forretning,” siger Mads Bayer.

FOTO: Aarhus Vand. "Nye opgaver er underfinansieret på grund af effektiviseringskravet. Vi kan kun finde de manglende penge ved at skære ned på den eksisterende forretning". Mads Bayer, økonomidirektør i Aarhus Vand

Andre nye opgaver

Blandt Aarhus Vands andre nye opgaver er rensning af spildevand for medicinrester, beskyttelse mod cyberkriminalitet samt Power-to-X, ”hvor finansieringsrammerne gør det svært for os at byde ind”.

Aarhus Vand deltager desuden i samarbejder, der skal øge innovation og eksport af dansk vandteknologi, uden at der ifølge Mads Bayer er incitamenter til det i lovgivningen. Hertil kommer selskabets udnyttelse af energien i spildevand, så affald forvandles til ressource.

”Vi overvejer stærkt at sætte varmepumper på vores renseanlæg, så energien i spildevandet kan medgå til at producere varme til fjernvarme. Men hvis vi går videre med planen, er vi nødt til at etablere et separat varmeselskab,”
siger Mads Bayer.

Læs flere artikler i DANSKVAND august 2023

Han tilføjer, at reguleringen ydermere gør det vanskeligt at foretage langsigtede investeringer. Der ligger en plan til flere milliarder om at bygge et nyt, stort renseanlæg, som i virkeligheden er et ressourceanlæg. Men bestyrelsen vil have svært ved at godkende projektet med selskabets nuværende finansieringsgrundlag.

Mads Bayer anker i samme forbindelse over, at reguleringen giver uforholdsmæssig megen administration.

Aarhus Vand tager sig gerne af opgaven med at klimasikre byen, men problemet er, at selskabet ikke får dækket omkostningerne forbundet med opgaven. 
Foto: Aarhus Vand.

”Hver gang vi ønsker at gå i gang med en ny aktivitet, skal vi ansøge Forsyningssekretariatet om godkendelse af den økonomiske disposition. Det er tunge processer,” siger Mads Bayer.

Aarhus Vand-økonomidirektøren er i stand til at sætte en pris på det: På få år er selskabets omkostninger til frem-og-tilbage-kommunikation med Forsyningssekretariatet steget fra under 30.000 kroner til næsten én million kroner.

Ude af takt med tiden

Ikke kun oplever vandselskaber den nuværende regulering som en spændetrøje. Udkastet til en revision af vandsektorloven gør det ikke bedre. Det fastslår Ellen Trane Nørby (V), viceborgmester i Sønderborg Kommune, formand for SONFOR (tidl. Sønderborg Forsyning), bestyrelsesmedlem i DANVA og i øvrigt også tidligere minister.

”Lovudkastet lever ikke op til de forventninger og den virkelighed, som et vandselskab arbejder i,” siger hun og pointerer, at flere elementer er fem-syv år gamle - og derfor er forældede.

Det eksisterende lovforslag til revision af vandsektorloven vil medføre, at den nuværende generation ikke betaler den reelle pris for vandselskabernes services, og at regningen derfor sendes videre ind i børneværelset, siger Ellen Trane Nørby, medlem af DANVAs bestyrelse og formand for SONFOR.
Foto: Sønderborg Kommune

”Loven kommer fortsat til at hæmme, at vandselskaber både kan sikre kerneopgaven om drikkevand og spildevand og alt, der ligger i kanten af kernen,” siger Ellen Trane Nørby og opremser blandt nye opgaver - ud over hvad
Mads Bayer nævner - understøttelse af biodiversitet, skovrejsning og bidrag til at forbedre havmiljøet. Det er vandsektoren, anfører hun, der har kompetencer og aktører til disse opgaver.

To hovedproblemer

Hun udpeger to hovedproblemer ved en regulering, som ikke giver plads til rentabilitet i nye opgaver. Det ene er, at vandselskaberne ikke vil kunne imødekomme borgernes forventninger om, at vandselskaber deltager i løsningen af samfundsopgaverne.

”Borgernes betalingsvillighed er større, end hvad der lægges til grund. Lad os få proportionerne på plads,” siger hun og nævner til illustration, hvordan SONFOR leverer rent drikkevand til seks øre pr. liter. Herfra er der et stort
gab til de 15-20 kroner, som folk er parat til at betale for vand på flaske på en tankstation.

Det andet hovedproblem er, at der i lovforslaget er lagt op til en gældsætning på op til 70 procent.

”Selvfølgelig vil der være en vis gældsætning i sektoren. Men forslaget betyder, at den nuværende generation ikke kommer til at betale sin rimelige andel for opgaverne, og at regningen bliver sendt videre ind i børneværelset til den
kommende generation,” siger hun.

Ellen Trane Nørby konkluderer, at vandsektorloven efter revisionen således risikerer at blive ved med at afspejle en tænkning om konkurrence, som stammer fra Erhvervsministeriet, og et ønske fra Finansministeriet om at skubbe udgifter ud i fremtiden for at sikre et økonomisk råderum her og nu.

”Vandselskaber bliver set som farlige for konkurrencen, fordi de er monopoler, og selvfølgelig skal de reguleres. Men der sker benchmarking og andet, og vandafgifterne er lave. Der er de forkerte pejlemærker i lovudkastet,” siger hun.

Det er ikke for sent

Ellen Trane Nørby er i DANVA-regi med til at udarbejde en ny strategi for vandsektoren. Hun opfordrer til, at stramme tøjler og nidkær kontrol afløses af frisættelse, som det sker i andre sektorer, samt tillid og afbureaukratisering.

Hun rapporterer om frustrationer hos DANVA-medlemmer, som klager over, at der skal bruges ressourcer til administration, i forbindelse med regulering, som i stedet kunne anvendes til at skabe merværdi for borgerne, miljøet og klimaet.

”Man burde rive lovforslaget i stykker og starte forfra efter samme principper om at gå på tværs af politikområder, som der er i anden lovgivning. Loven bør give mulighed for en vandsektor i samklang med miljø- og klimapolitik, visioner i forhold til grøn energi og et sektorkoblet, uafhængigt Danmark,” siger Ellen Trane Nørby.

Hun glæder sig over, at indvendinger mod udkastet til revision førte til, at lovforslaget ikke blev vedtaget i foråret, som der var lagt op til. Hun håber på, at der kommer en ”reel vilje” i regeringen til at lave ændringer. Imens fortsætter DANVA med at presse på gennem en vifte af medlemsaktiviteter.

”Drømmescenariet er et helt nyt forslag, men det nuværende udkast kan også gøres bedre. Der er bare mange ting, der skal ændres,” siger hun.

Læs flere artikler i DANSKVAND august 2023

FOTO: Sønderborg Kommune. Ellen Trane Nørby udpeger to hovedproblemer ved en regulering, som ikke giver plads til rentabilitet i nye opgaver. Det ene er, at vandselskaberne ikke vil kunne imødekomme borgernes forventninger om, at vandselskaber deltager i løsningen af samfundsopgaverne.