Novafos har taget fat på ny EU-afrapportering af bæredygtighed
Det nordsjællandske selskab er blandt de vandselskaber, der skal indrapportere et bæredygtighedsregnskab i henhold til nyt CSRD-direktiv fra EU. Det skal ske fra 2026, så fra 1. januar 2025 skal Novafos være klar. Selskabet er godt i gang med arbejdet, der både rummer velkendt og nyt.
Novafos ser de nye EU-krav om bæredygtighedsafrapportering som en udvidelse af de nuværende krav i årsregnskabsloven til ESG-rapportering. Sådan én foretager selskabet allerede, så man starter ikke forfra. Alligevel skal der sættes kræfter ind, for den nye afrapportering bliver mere omfattende og handler om andet og mere end økonomi.
”Da vi hørte om, at noget nyt var på vej, tog vi en snak med vores revisor PWC. Vi indgik så en aftale med PWC i februar i år om at lave en GAP analyse, der er en modenhedsanalyse. Den har vi kørt i et intenst forløb fra april og frem til september med fokus på, hvilke af de mange punkter der er relevante og væsentlige for os,” fortæller Bo Lindhardt, der er vicedirektør og vandchef i Novafos.
CSRD-afrapporteringen indebærer 1100 datapunkter. Derfor bliver det også italesat af mange virksomheder som en stor opgave. Bo Lindhardt vurderer dog ikke, det er så stort, at man knækker halsen på det. Og han ser det som positivt, at EU er ambitiøse i forhold til at lave en fælles model for, hvordan man afrapporterer, så det er med til at drive en bæredygtighedsudvikling.
”Vi får en ramme og et mere fælles og standardiseret sprog for afrapporteringen. Man kan sige, at vi går fra verdensmål til ESG-mål. Når først vi har afrapporteret det første år, tror jeg det går nemmere. Vi har trods alt arbejdet længe med afrapportering om miljø og bæredygtighed. På ledelsesområdet har vi et ledelsessystem, hvor vi HAR defineret mål, og vi har en handleplan. Så den nye afrapportering bliver version 2.0 af det ledelsessystem, vi allerede har,” siger Bo Lindhardt.
Man får et fælles europæisk sprog for afrapportering af performance. I forvejen er vandsektoren bl.a. udsat for performance benchmarking fra Miljøstyrelsen. Det indebærer fx tal for, hvor mange prøver man tager, og hvor mange overskridelser man har.
Bo Lindhardt henviser til, at Novafos allerede har en række certificeringer efter flere standarder. Det gælder bl.a. ISO-ledelsessystemerne 9001, 14001, 22000, 27001, 45001 og 49001. Samtidig har selskabet arbejdet med sit klimaaftryk og indberetter sine beregnede udledninger af CO2 fra vand og spildevand til Miljøstyrelsen i henhold til Paris-modellen. Der skal dog meget mere til, hvis de samlede udledninger skal måles, klassificeres og verificeres af en ekstern rådgiver. Når man udregner det totale CO2-aftryk for et produkt eller en hel virksomhed, benytter man en internationalt anerkendt model, der opdeler de forskellige typer af aftryk i tre kategorier - Scope 1, 2 og 3. Under Scope 1 hører udledninger på selve virksomheden fra aktiviteter, man selv kontrollerer. Under Scope 2 hører elforbrug, elvarme og fjernvarme.
”Scope 3 er den ”frivillige” kategori, som ofte er den, der er sværest at gøre noget ved, fordi det bl.a. dækker over aktiviteter, man ikke selv er herre over. Vi har arbejdet meget med at kortlægge den, fordi det er mest kompliceret og har et altafgørende CO2-aftryk,” siger Bo Lindhardt.
Dobbelt væsentlighed
Han afventer GAP analysen for at få klarhed over, hvad Novafos mangler og skal have sat i system. Analysen vil pege på de områder, der er væsentlige for selskabet. EU har taget skridtet videre og forlanger, at man ser på såkaldt dobbelt væsentlighed.
”Her skal vi forholde os til, hvordan omgivelserne påvirker os, og hvordan vi påvirker andre. Men da vi allerede har 9000- og 49000-certificeringer, så vil jeg mene, at vi allerede har kortlagt de væsentligste interessenter. Derfor skal vi nu lave en interessentanalyse. PWC har i forvejen udviklet en stringent metode til at vurdere væsentlighed af alle parametre. Det er en hjælp, for det kan godt være en abstrakt øvelse,” siger Bo Lindhardt.
Man har etableret en projektgruppe med deltagelse af folk fra ledelsen og fra økonomiafdelingen. Der skal så knyttes kommunikationsfolk på, da man skal kunne formulere ambitionsniveauet for slutproduktet i form af årsrapporten. Der skal samtidig leveres en bæredygtighedsrapport, som omverden kan læse og forstå.
”Det bliver spændende at se, hvor godt vi opfylder de forskellige parametre. Hvor mange af de 1100 punkter, der har dobbelt væsentlighed, og som vi derfor skal forholde os til, er endnu uklart. Men tankegangen med, at man skal identificere det væsentlige, risici og handlemuligheder og dernæst afrapportere, ligger i mange af de eksisterende standarder. Det nye er, at der kommer skærpede krav til, hvilket niveau vi gør det på. Nogle peger på, at det virker stort og bureaukratisk. Ja, måske, men alle virksomheder skal påtage sig et samfundsmæssigt ansvar. Skal vi KUN levere vand og spildevand og så være ligeglade med, hvordan vi påvirker omgivelserne, ELLER skal vi levere på den mest bæredygtige måde?” spørger Bo Lindhardt.
Alle skal være grønne på sigt
Men giver måden at arbejde med delelementer det rigtige output, så risikobilledet faktisk bliver det, som man intuitivt oplever? Novafos har længe opsat målsætninger og mål, men driften har man fx aldrig formuleret mål for. Ud over at høj forsyningssikkerhed altid har været i fokus, hvordan måler man det så? Lykkes man faktisk med 100% udpumpning fra vores vandværker? Og hvordan måler man høj service?
”Hvordan transformerer vi formuleringer fra vores strategi til noget målbart på et parameter, som medarbejderne kan se sig selv i? Her kunne forbrugerafbrydelsesminutter måske bruges som parameter for, hvor godt vi leverer en basal ydelse. Men der er meget at arbejde med det næste halvandet års tid, så vi er klar i 2025,” siger Bo Lindhardt.
Både CSRD-direktivet og EU´s taksonomi-forordning skal gøre det sværere at lave greenwasching. De to elementer spiller sammen. Ifølge Bo Lindhardt matcher Novafos i bund og grund de ønsker, der ligger fra EU. Virksomheder skal kunne overbevise omverdenen, herunder kunderne, om at deres afrapportering er valid. Man skal sikre sig, at underleverandører leverer i henhold til det, man har aftalt.
”Scoopet i CSRD og taksonomien er, at man kan blive gradvist mere grøn over tid. Man afrapporterer efter nogle krav, som så kan skærpes løbende. Når man så når 2050, skal alle gerne være grønne,” siger Bo Lindhardt.
