Nyhed Spildevand
Håndtering af PFAS-holdigt slam har nogle steder ti-doblet udgifterne, og mulighederne for at få dækket de udgifter kan være komplicerede. Foto: Jacob Andersen.
Håndtering af PFAS-holdigt slam har nogle steder ti-doblet udgifterne, og mulighederne for at få dækket de udgifter kan være komplicerede. Foto: Jacob Andersen.
Anders Hansen 17/05 2023

PFAS i slam – hvordan får vi økonomien til at hænge sammen?

Håndtering af PFAS-holdigt slam har nogle steder ti-doblet udgifterne, og mulighederne for at få dækket de udgifter kan være komplicerede. Det ser vi nærmere på her.

PFAS-problematikken har næsten fra den ene dag til den anden ændret på de økonomiske vilkår for slamhåndtering for mange spildevandsselskaber landet over. Den nuværende vejledende grænseværdi for PFAS i slam har betydet, at selskaber har måttet finde nye måder at håndtere slammet på. Men mulighederne for at komme af med PFAS-holdigt slam er begrænsede, da der mangler gode, omkostningseffektive teknologier, der med sikkerhed fjerner PFAS fra slam. Samlet betyder det, at håndtering af PFAS-holdigt slam er kompliceret og ikke mindst dyrt. I denne artikel giver vi et kort overblik over nogle af de muligheder, der er for at få finansieret håndteringen af slammet. 

Den økonomiske Regulering 

Den såkaldte ”ØR-bekendtgørelse” (BEK nr. 2291 af 30/12/2020) fastsætter de økonomiske rammer for vandselskaberne. Jævnfør bekendtgørelsens § 11 kan selskaber søge om tillæg til at dække evt. meromkostninger til driften. Det kræver dog at der er ”statsligt eller kommunalt, pålagte eller godkendte mål”.  Da sådanne mål skal være fastlagt før man søger om tillæg, og da PFAS-problematikken er opstået akut er det ikke sikkert, at allerede afholdte udgifter kan dækkes af tillæg til den økonomiske ramme, jf. et fastlagt mål.  
DANVA er bekendt med ét selskab, der har fået fastsat et kommunalt mål om PFAS-håndtering, og indtil videre fået en forhåndsgodkendelse hos Forsyningssekretariatet.  

Hvis ikke der kan opnås tillæg jf. § 11, kan man søge om justering af den økonomiske ramme jf. § 15. DANVA kender dog ikke til sammenlignelige fortilfælde, hvor § 15 er brugt, og derfor er det usikkert om dette er muligt.  

Kildeopsporing 

Det optimale vil være at finde en konkret kilde, og ved lokal håndtering få flest mulige af PFAS-stofferne helt ud af kloaksystemet længe inden det når slammet. Hovedværktøjet til det er kildeopsporing. Ifølge miljøbeskyttelsesloven er det tilsynsmyndigheden – generelt kommunen – der har ansvaret for og handlepligt til kildeopsporing, når der konstateres en ny tilledning af forurenende stoffer til kloaksystemet, jævnfør § 2, stk. 1 spildevandsbekendtgørelsen (nr. 1393, 2021) samt miljøbeskyttelseslovens (nr. 5, 2023) § 30, stk. 1 og § 68.  

Inden for rammerne af reglerne for tilknyttet virksomhed (BEK nr. 1227 af 03/10/2016) kan spildevandsselskaberne forestå den konkrete kildeopsporing i spildevandssystemet mod betaling fra kommunen. Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt for selskaberne, på eget initiativ og finansiering, at gennemføre kildeopsporing. Vær også opmærksom på, at omsætningen fra aktiviteter under tilknyttet virksomhed kun må udgøre en mindre del af selskabets samlede omsætning. 

DANVA arbejder for, at der indføres et generelt forbud mod brugen af PFAS-stoffer, og at der bliver sat skub på kildeopsporingen og reguleringen af kilder til blandt andet PFAS-stoffer, herunder at der skabes bedre muligheder for at vandselskaber på eget initiativ kan opspore kilder til stoffer, som havner i spildevandet. 

Særbidrag 

Ifølge særbidragsbekendtgørelsen (BEK nr. 1375 af 30/11/2015) kan spildevandsselskaber opkræve betaling for udgifter til håndtering af særligt forurenet spildevand. DANVA har været i dialog med Energistyrelsen, der vurderer at da PFAS kan falde under betegnelsen miljøfremmede stoffer, kan udgifter til håndtering af PFAS i koncentrationer, der overskrider baggrundskoncentrationen af PFAS i spildevand falde under særbidragsbekendtgørelsens regler. Det er vigtigt at være opmærksomme på en række forhold. 

Det skal kunne dokumenteres, at koncentrationen af PFAS-stoffer fra en punktkilde overskrider den højeste koncentration i husspildevand. Jævnfør bekendtgørelsens § 4, bør dette gøres med udgangspunkt i konkrete målinger, men kan i særlige tilfælde, ske på baggrund af kvalificerede skøn.  

De udgifter, der kan opkræves særbidrag for, er angivet i § 6. Hvis administrationsudgifterne, inklusive udgifter til at dokumentere det særligt forurenede spildevand, samt opgørelse over udgifter til behandling af spildevandet, overstiger de øvrige udgifter, skal selskabet ikke opkræve særbidrag.  

Ligeledes skal udgifterne som udgangspunkt opgøres samlet for samtlige af selskabets spildevandsanlæg, der modtager særligt forurenet spildevand. Hvor der etableres såkaldt særlige anlæg til håndtering af særligt forurenet spildevand fra én konkret ejendom, opgøres udgifter mv. for disse anlæg separat.  

Webinar om økonomiske muligheder 

Ovenstående er alene en oversigt over de muligheder, selskaberne har for at opnå dækning af udgifter til håndtering af PFAS. Derfor holder DANVA den 7. juni (2023) et webinar om de økonomiske muligheder, for vore medlemmer. Her vil medarbejdere fra DANVA, Energistyrelsen og Horten advokater uddybe disse og flere emner. Se mere her.