Dorte Skræm 28/03 2023

Resultat af massescreening 2022 fra Miljøstyrelsen – nyt stof tilføjes den obligatoriske analysepakke

Resultat af massescreening 2022 var den 4. og sidste i en række undersøgelser igangsat under Tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-2021. Kun et yderligere stof tilføjes listen over de stoffer, der fremover skal analyseres for.

Nyt stof på pesticidlisten

Sidste screening fandt kun et stof: LM3.

Stoffet, som er et nyt nedbrydningsprodukt fra terbuthylazin, tilføjes som nyt stof til listen over de stoffer, der fremover skal analyseres for.

Det kan nævnes, at LM3 er påvist i 54 indtag ud af 249 undersøgte. Ingen af indtagene anvendes til drikkevand.

5 af fundene er fundet i koncentrationer over kravværdien for pesticider på 0,1 ug/l. Den maksimale koncentration blandt de fund er på 0,36 μg/l.

Listen opdateres med den ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyninger, som er i høring nu frem til 11. april 2023. Ændringerne forventes at træde i kraft den XXX.

Kontakt jeres laboratorium

I opfordres derfor til at kontakte jeres laboratorium, så ændringerne kan implementeres fra bekendtgørelsens ikrafttrædelsesdato. Det er vandforsyningerne, der skal sikre, at ændringerne indgår i analyseprogrammerne, det er ikke længere kommunernes opgave.

Suspect screening

Screeningen i 2022 var den 4. og sidste i en række undersøgelser igangsat under Tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-2021.

Massescreening 2022 omfattede en specifik del, med målrettede analyser og en screenings-del, hvor metoden suspect screening afprøves.

Den del der afrapporteres nu, er den specifikke del, hvor 4 stoffer er analyseret. De fire stoffer er udvalgt på baggrund af rigsrevisionens beretning om grundvandsbeskyttelse og pesticider fra 2019.

Omfanget af målrettede analyser i forbindelse med massescreening 2022 er kraftigt reduceret i forhold til tidligere år, da en markedsundersøgelse viste, at de kommercielle laboratorier kun er i stand til at analysere for få af de stoffer, som Miljøstyrelsen var mest interesseret i at få analyseret for. Derfor afprøves også en såkaldt suspect screening, som afrapporteres separat. Denne er endnu ikke er offentliggjort.

Yderligere information

Læs mere om høring og forventede ændringer her:

  • Læs notatet i sin helhed her.
  • Læs nyheden fra Miljøstyrelsen her.

I nyheden fra Miljøstyrelsen refereres også til et fagligt baggrundsnotat. Af notatet fremgår fund, baggrundsundersøgelser af LM3, herunder kemisk betegnelse samt stoffets Stancode, der skal bruges til laboratoriernes indberetninger.