Interview Spildevand
"Generelt giver rensning ved kilden mest miljø for pengene, men der kan være undtagelser som ved rensning for medicinrester", siger Anders Hansen, konsulent i DANVA. Foto: Miriam Feilberg, DANVA
"Generelt giver rensning ved kilden mest miljø for pengene, men der kan være undtagelser som ved rensning for medicinrester", siger Anders Hansen, konsulent i DANVA. Foto: Miriam Feilberg, DANVA
Jesper With 11/04 2023

Sådan arbejder DANVA med miljøfarlige stoffer i spildevand

DANVA deltager i undersøgelser og partnerskaber om miljøfarlige stoffer med input fra medlemmerne. Samtidig er tiltag sat i søen, der har aktiv deltagelse af medlemmerne.

Partnerskab for miljøfarlige stoffer er etableret af Miljøministeriet og skal bidrage til at nå målet om god økologisk og kemisk tilstand i vandmiljøet. Det kræver, Vandområdeplanerne skal ske senest i 2027. DANVA deltager i møderne og er samtidig i løbende dialog med de øvrige deltagere. De består ud over Ministeriet og DANVA af Dansk Industri, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Miljøteknologi, Landbrug & Fødevarer, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Dansk Akvakultur.

”Målet er grundlæggende at beskytte vandmiljøet mod miljøfarlige stoffer. Vi giver løbende input til partnerskabet - herunder til de nye kvalitetskrav, der vil blive stillet for en række stoffer. Det kommer til at handle en hel del om PFAS. Generelt giver rensning ved kilden mest miljø for pengene, men der kan være undtagelser som ved rensning for medicinrester,” siger Anders Hansen, der repræsenterer DANVA i partnerskabet.

Sideløbende deltager DANVA i Innovationspartnerskabet for miljøfarlige stoffer. Det skal hjælpe med at finde frem til behovet for rensemetoder og til at vælge teknologier eller udvikle nye teknologier, hvis de ikke findes. Både teknologiudviklere og spildevandsselskaber deltager her sammen med bl.a. DI, Dansk Miljøteknologi samt KL og regionerne. Partnerskabet sker i regi af MUDP og styres af Teknologisk Institut.

”Det vil indeholde workshops, hvor medlemmer har mulighed for at præsentere deres udfordringer og ønsker til teknologiske løsninger,” siger Anders Hansen, der samtidig inviterer medlemmerne til at komme med netop deres ønsker og behov.

Stiller konkrete krav til miljøfarlige stoffer

Byspildevandsdirektivet vil, hvis det indføres efter planen i 2024, stille konkrete krav til en række miljøfarlige stoffer. Den praktiske udførelse sker ved, at selskaberne skal udvælge 6 af de udpegede stoffer og dokumentere, at man fjerner 80% af dem. Det kan blive en udfordring for selskaberne.

”Rensning for miljøfarlige stoffer bliver formentlig en kampplads, da mange EU lande ikke er i mål med bare at rense efter det, vi i Danmark ser som normal standard”, siger Anders Hansen og tilføjer:

”Direktivet foreslår et udvidet producentansvar for medicin- og kosmetikrester. Forsimplet handler det om at gennemføre ”forurener betaler” princippet. Producenterne vil få pålagt en afgift, der skal være med til at finansiere rensningen for miljøfarlige stoffer. DANVA arbejder for at sikre, at det gode initiativ bliver indført.”

PFAS den store udfordring

PFAS er en gennemgående udfordring og det gælder også i en revision af Affald til Jord bekendtgørelsen. Den vil indeholde en egentlig grænseværdi for PFAS i spildevandsslam. Der foregår samtidig en opdatering af Vejledningen til industrispildevand fra Miljøstyrelsen, der vil tilføje grænseværdier for PFAS i industrispildevand. DANVA arbejder for, at der skal måles for samtlige de 22 stoffer, som man måler for i dag.

Ude hos selskaberne foregår der samtidig en række tiltag, som DANVA er i dialog med, da de er relevante for alle. Det er ikke muligt at give en fyldestgørende liste, men her er tre eksempler:

  • VandcenterSyd står i spidsen for et VUDP støttet projekt, der har deltagelse af flere selskaber og Odense Kommune. Det har en ny tilgang til at rense for miljøfarlige stoffer.
  • Hjørring Vand er i gang med på en simpel måde at undersøge, hvordan man mindsker tilførslen af PFAS til renseanlæg.
  • Energi Viborg har gennemført et kildeopsporingsarbejde med succes. I en konkret sag har man fundet frem til en virksomhed, der udledte et miljøfarligt stof til vandmiljøet uden at være klar over det. Efter dialog med virksomheden blev der valgt en lokal renseløsning, der har løst problemer.