Stormfloden tryktestede sammenhold og vandteknik
Sluseportene af azobétræ er 22 cm tykke, 3,75 meter høje og lukkes med hydraulik. Billedet er fra august.
Foto: Arwos
Tre timers søvn.
Det var, hvad administrerende direktør i KLAR Forsyning Line Wilchen Hollesen nåede at få natten mellem fredag og lørdag, 20. og 21. oktober, mens det, Naturskaderådet kalder “den dyreste stormflod nogensinde”, fik sat sit dramatiske punktum for uge 42. Tre timer var også alt, hvad selskabets to garvede teknikere Henrik Brunsted og Peter Andersen fik.
Ledelsen og administrationen havde indrettet et døgnbemandet beredskabsrum på Køge-Egnens Renseanlæg. Her blev alle beslutninger og telefoner taget i fuld åbenhed, og der var lagt madrasser ud på gulvet, hvis nogen trængte til en lur.
“Jeg har været i branchen i 16 år, men det her er det mest kritiske, jeg har været med til. Så det var en dødtræt men også meget stolt direktør, der gik hjem i seng lørdag eftermiddag. Stolt fordi både kunder og medarbejdere rykkede sammen i bussen og virkelig gav alt, hvad de havde i sig. Alle passede på hinanden og bakkede op,” siger Line Wilchen Hollesen.
Henrik Brunsted og Peter Andersen kørte rundt, som de har gjort for KLAR Forsyning i hhv. 44 og 27 år. De tjekkede op på dæksler, pumper og andre installationer, der var sikret med sandsække. Holdt øje med, at sluserne var lukkede. I storm og regn. Time efter time. Et sted var plankerne omkring en pumpestation skyllet væk. Og i Solrød brød en transformer i brand og slukkede for strømmen til såvel pumpestationen som et villakvarter i 20 timer.
“Vel var det da hårdt, Men når så driftslederen pludselig står ude i regnen og melder klar til at hjælpe, og når folk kommer ud med slik og kaffe til os, så får man bare noget mere energi. Så nikker man den lige en ekstra skalle og siger, vi kan sove, når vi bliver gamle,” griner Henrik Brunsted.
Aabenraa: Pumpeslusens ilddåb
Allerede torsdag formiddag var beboelseskvarteret Mølleåparken i Aabenraa oversvømmet. Beboerne lidt højere oppe i Slotsgade begyndte at blive bange.
77-årige Gunhild Kjær, der bor helt nede ved Mølleåen, kiggede bekymret ud i sin have, hvor de nederste otte-ti meter stod dækket af åvand. Belært af mange års erfaring med gentagne oversvømmelser frygtede hun det værste. Men så pludselig samme eftermiddag var vandet pist væk.
“Jeg blev helt forvirret. Havde godt hørt om en pumpe. Det måtte jo være den, der var i gang,” udtalte hun lettere himmelfalden til TV Syd, da stormen havde lagt sig.
Aabenraa Kommunes og forsyningsselskabet Arwos’ nye pumpesluse ved Mølleåens udløb fik ganske rigtigt netop den torsdag eftermiddag i oktober en hastigt fremskudt ilddåb to måneder tidligere end planlagt. Alle kræfter blev sat ind for at få strøm til først én siden to af de spritnye snekkepumper, der med 32 omdrejninger i minuttet kan løfte mellem en og to kubikmeter åvand i sekundet henover de nye 3,75 meter høje sluseporte, der stikker 2,50 meter op over normal vandstand.
“Vi pumpede havet tilbage i havet,” som en af de lynoplærte pumpevagter fra anlægsentreprenøren Jorton, Sune Wollbrink, så illustrativt beskriver det.
Køge-kunder sparede 33 pct. vand
KLAR Forsyning gik massivt ud og appellerede direkte til kunderne om at spare på vandet, og dermed spildevandet, indtil vandstanden i Køge Bugt faldt igen.
I pressen, på sociale medier og service-sms opfordrede selskabet sine kunder til at springe et bad over, vente med at tænde for vaske- og opvaskemaskinen og i det hele taget begrænse mængderne af spildevand fredag-lørdag.
“… I kan få problemer med at trække ud i toilettet, og opleve at vandet i kummen gurgler og bobler…,” kunne KLAR-kunderne blandt andet læse på hjemmesiden.
Det direkte billedsprog virkede. Kunderne i Køge brugte 33 pct mindre vand end på en normal fredag-lørdag i oktober og enkelte virksomheder valgte helt at lukke produktionen.
“Vi er mest følsomme overfor havvand i vores kloakledninger og renseanlæg. Og da vandet i bugten steg 196 cm. blev presset for stort. Men takket være den store opbakning fra vores kunder blev vi først lørdag nødt til at bede miljømyndighederne om tilladelse til at bypasse Køge-Egnens Rensningsanlæg. At vi kunne vente så længe, har afgjort været en gevinst for miljøet,” siger Line Wilchen Hollesen, der stadig er rørt over opbakningen fra medarbejderne.
“Flere af dem, der var på ferie, ringede ind og spurgte, om der var brug for deres hjælp. Stormfloden blev en tryktest på det lokale sammenhold. Og både medarbejdere og kunder bestod,” siger hun.
En af dem, der afbrød sin ferie, var Peder Andersen. Han var taget på jagt, da Henrik Brunsted, ringede: “Som det ser ud nu, bliver du nødt til at komme på arbejde ….” Mere behøvede han sådan set ikke at sige. Peder Andersen lod jagt være jagt og kørte til Køge for at veksle sin ferie til 100 pct. timer.
“Man gør det jo både for at hjælpe firmaet og ikke mindst kollegerne. Ingen skal køre alene rundt i sådan et vejr,” som han siger.
Store dele af indre Aabenraa blev oversvømmet, da
vandet i Aabenraa Fjord i oktober steg med 216 cm. Men pumpeslusen holdt dele af byen fri for det åvand, som ellers plejer at stuve op bag den lukkede sluse og oversvømme lavtliggende områder. (Billedet er taget til Brand & Redning Sønderjylland.)
Foto: MEKS
Hundredeårshændelse
Stormfloden i uge 42 2023 blev den værste i Danmark siden 1904. Derfor kaldes den en hundredeårshændelse. Den værste stormflod, DMI har data fra, var stormfloden i 1872, hvor man skønner, at vandstanden nåede niveauer en meter til halvanden højere end denne gang, altså over tre meter. Dengang døde 250 mennesker og huse stod i vand op til 1. sal.
Kilde: DMI
Ilddåben blev manuel
I Aabenraa var automatikken endnu ikke etableret, så slusepumpen blev både torsdag, fredag og lørdag betjent manuelt af et hold lynoplærte vagter, som på skift holdt øje med pumpningen, så vandstanden i åen aldrig nåede over 90 cm eller under 20 cm i forhold til den normale havvandstand.
Effekten kunne ses flere udsatte steder i byen såsom åens omgivelser med Gunhild Kjærs baghave, Føtex’ parkeringskælder og omkring kolonihaverne bag dyrskuepladsen, der til alles overraskelse ikke stod under vand denne gang, hvor DMI ellers havde varslet den værste stormflod siden 1904. I begyndelsen af uge 42 lød udsigten på en havvandstigning omkring 170 cm, hvilket sådan set er kritisk nok på de kanter. Allerede ved stigninger på 130-150 cm løber vandet normalt over Mølleåens lavest liggende brinker og ind i midtbyen.
Men flere af de mest oplagte lokationer blev aldrig oversvømmet, for gennem de dramatiske døgn sikrede pumpeslusen på havnen et lavt vandspejl i Mølleåen og dermed et fornuftigt afløb i midtbyens regnvandskloaker, forklarer Keld Leerskov Hansen, ingeniør og projektleder hos Arwos.
Drama var der masser af i Aabenraa, hvor sirenerne hylede og beboere måtte evakueres ved midnatstide natten mellem fredag og lørdag, da en watertube ved havnen brast.
Vandet i fjorden steg 216 cm., hvilket i denne omgang blev Danmarksrekord. Men pumpeslusen klarede sin ilddåb til ug. Med en slukket pumpe og manuel betjening. Rygtet om Aabenraas nye pumpesluse har for længst spredt sig til bl.a. Kolding, som skal have en tilsvarende i 2025. Den bliver mere end dobbelt så stor som Aabenraas men ellers samme princip med snekkepumper og to sluseporte.
Direktør i BlueKolding Per Holm glæder sig og håber, at næste hundredeårshændelse ligger et godt stykke ude i fremtiden, hvor den nye pumpesluse kommer til at løfte 20.000 liter vand fra Kolding Å til Kolding Fjord i sekundet. Men altså først fra 2025. Stormfloden 2023 druknede Kolding Midtby, hvor parkerede biler stod i vand op til lygterne, elskabe brød i brand og gjorde vandet strømførende, veje og stier blev ødelagte og kommunale såvel som private bygninger fik vandskader.
“Havde vi haft pumpeslusen i oktober, ville den have reddet indre by for omfattende skader,” er adm. direktør i BlueKolding Per Holm ikke i tvivl om.
Men åen var der styr på
Når det alligevel rundt om i Aabenraa forlyder, at pumpeslusen da vist slet ikke virkede, hænger det sammen med, at store dele af midtbyen rent faktisk blev oversvømmet, da førnævnte watertube bristede. Vandstanden i havnen steg 216 cm., hvilket svarer til 36 cm. over kajkanten, så da watertuben brast, skyllede store mængder fjordvand ind i byen og forvoldte omfattende skader.
Det blev svært at orientere sig på havneområdet. Natten mellem fredag og lørdag måtte Syd- og Sønderjyllands Politi rykke ud, fordi en kvinde angiveligt var gået ud i fjorden for at redde sin mand. Det viste sig dog, at kvinden blot befandt sig på en oversvømmet p-plads, hvor parrets båd var bragt i sikkerhed.
Pumpeslusen kunne heller ikke forhindre de høje bølger i at æde en del af betonbarrieren foran Kystvejen, så den styrtede sammen. Eller i at smadre de både, der stadig lå i vandet. Hvor stor effekt slusepumpen helt eksakt har haft, kan ingen med sikkerhed sige, understreger Arwos-ingeniør Keld Leerskov Hansen, som har været med fra idéplan og været en stærk fortaler for brug af snekker i pumpestationen.
“Men de gamle sluseporte havde i hvert fald ikke klaret opgaven, for de stak kun to meter op over normal vandstand og var påvirkelige af havets bølgekræfter. De gamle porte ville sandsynligvis have stået og kørt op og i modsat de nye porte, som bliver holdt på plads af hydrauliske cylindere af samme type som på en gravemaskine,” forklarer ingeniøren.
“Snekkepumper bliver bl.a. brugt til transport af fisk på dambrug, fordi de netop ikke skader fiskene sådan som traditionelle centrifugalpumper gør. At der er fisk at passe på, kunne vi stå her på haven og se lørdag formiddag, hvor laksefiskene sprang over sluseportene for at komme op i Mølleåens ferskvand,” siger han.
Da stormfloden skyllede ind i Køge Bugt, havde mandskab og ledelse fra KLAR Forsyning indrettet deres beredskabsrum med åbne telefonlinjer, ditto beslutningsprocesser og madrasser på gulvet.
Foto: KLAR Forsyning.
Klimatilpasningsplan: Våde udsigter
Få dage efter stormfloden meldte regeringen
sit udspil til en ny klimatilpasningsplan klar. Kystbeskyttelsespuljen forlænges i 2024 med 150 millioner kroner. Regeringen og partierne bag finansloven har desuden afsat 189,6 millioner kroner til et varslingssystem ved oversvømmelser. I alt regner regeringen med at afsætte 1,3 mia. kr. til kystsikring og håndtering af højtstående grundvand i byområder. Klimaforandringerne forventes at skabe flere og mere alvorlige stormfloder fremover, og grundvandsspejlet er allerede på 30 år steget med op til en meter.
Kilde: Miljøministeriet
