30 vandværker danner forening, der skal beskytte grundvandet i Silkeborg

“Jeg holder faktisk mange udviklingssamtaler med medarbejderne, mens vi går en tur i det her område,” siger Bo Frølund, der er Vandchef i Silkeborg Forsyning, mens vi går op ad en grusvej, som er flankeret af skov til den ene side og marker til den anden. Et område, der måske snart bliver til en grundvandspark.

Vi går tæt på Hvinningdal Vandværk, der ligger i udkanten af Silkeborg. Vandværket er et af de omkring 30 vandværker, der i vinteren 2023 var med til at danne foreningen Silkeborg Grundvandssamarbejde. En forening, der i samarbejde med Silkeborg Kommune, skal beskytte omkring 1.020 hektar landbrugs- og skovarealer i kommunen mod sprøjtegifte for at sikre rent vand i hanerne til de kommende generationer. Men det var ikke en forening, der blev dannet i et snuptag. Det krævede nemlig en del forhandlinger at få aftalen i hus.

Bo Frølund vil derfor gerne dele nogle af de erfaringer, forhandlingerne har givet ham. Som inspiration for andre, der måske står i samme situation. Og skulle han nævne tre af de vigtigste forudsætninger for at lykkes med foreningen, så ville det være samarbejde, respekt og ærlighed.

Grundvandspark i anden række

“Et område som det her,” siger Bo Frølund og peger ud over en lille dal, der fører ned til grønne marker, der står badet i forårssolen: “Kommer nok til at stå som det står nu. Det vigtigste for os var at sikre grundvandet. Dernæst kan man tale om, hvad der så skal være på jordoverfladen. Hvis det giver mening med en grundvandspark, så gør vi det. Men de fleste områder får bare lov til at stå i fred.”

Foreningen Silkeborg Grundvandssamarbejde er stadig i sin spæde opstart. Parterne er blevet enige om at danne foreningen. Og om at Bo Frølund skal være formand og Kim Winther, der er formand for Fårvang Vandværk, skal være næstformand. Men den første generalforsamling, har de stadig til gode. Og netop i den her periode, hvor et samarbejde er ved at tage sin form, kan der være mange indsigter, som andre kan få glæde af. Og som man måske glemmer, når samarbejdet er blevet hverdag.

“Der har været mange, lange og hårde forhandlinger,” siger Bo Frølund med at smil og misser med øjnene i solen: “Der er kulturforskelle mellem de forskellige vandværker, som vi bliver nødt til at respektere og tale åbent om. For vi er jo alle sammen enige om, at målet er at sikre grundvandet langt ud i fremtiden. Men hvordan det helt konkret skal være, det har vi forhandlet om.”

Én af de ting, de er kommet frem til gennem forhandlingerne er, at det ikke er Silkeborg Grundvandssamarbejde, der skal eje jorden.

“Det har været en forudsætning for, at vi kunne få en aftale i hus. For selv om det kunne virke som en nem og god løsning lige nu, så kan det også give en del udfordringer hen ad vejen.

Solidarisk samarbejde

Det er selvfølgelig umuligt at sikre jorden mod sprøjtegifte uden at kompensere de jordejere økonomisk, der ikke længe kan dyrke deres jord, som de plejer. Her har det været en forudsætning for samarbejdet, at der er en fælles finansiering af grundvandsbeskyttelsen på tværs af alle vandværkerne. Det betyder, at ingen af vandværkerne bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt økonomisk, og at alle vandforbrugere bidrager solidarisk og ligeligt til beskyttelse af drikkevandet.

Det betyder helt konkret, at prisen på vand kommer til at stige for forbrugeren. Med udgangspunkt i de 1.020 hektar og ud fra tidligere kompensationssager anslår Silkeborg Kommune, at erstatningen kan beløbe sig til næsten 122 millioner kroner.

I et eksempel med en familie med tre børn med et årligt vandforbrug på 170 m3 vil prisen stige med minimum 85 kroner om året og maksimalt med 340 kroner om året. Men det er ikke endelig besluttet endnu.

”Ja, vandprisen stiger, så vi kan passe på det grundvand, som vores børn og børnebørn skal drikke. Det gode ved Grundvandssamarbejdet er, at vi gør det solidarisk på tværs af alle vandværker i kommunen. Kun ved at vi gør det sammen, kan vi gøre en forskel,” siger Bo Frølund og pointerer, at det jo også vil koste forbrugerne penge, hvis vandet engang i fremtiden i stedet skal renses.

Åben og ærlig

Udover det solidariske samarbejde mellem vandværkerne og respekten for de forskellige kulturer i vandværkerne, så nævner Bo Frølund også samarbejdet med Silkeborg Kommune, som er utrolig vigtig.

“Det har været altafgørende, at vi har haft et godt samarbejde med Silkeborg Kommune. Et samarbejde, hvor de har haft forståelse for, at der er mange interessenter, der skal blive enig, samtidig med at de også har sat realistiske og ambitiøse deadlines, så forhandlingerne skred frem,” siger han.

Derudover har det været vigtigt for Bo Frølund, at der har været totalt ærlighed og åbenhed om, hvad der er muligt, og hvad der ikke er muligt i samarbejdet.

“Helt fra start af har det været en meget åben proces. Vi har været ærlige over for hinanden, også når det har været svært. Og det tror jeg har været afgørende for, at vi kunne danne foreningen,” siger han og fortsætter:

“Altså, jeg har jo siddet i den her stol i et par år, så jeg skal ikke komme og fortælle en garvet formand for et vandværk, der har arbejdet med vand i mere end 30 år, hvordan tingene skal være. Jeg skal have stor respekt for den erfaring og den faglighed. For den er uvurderlig.”

Silkeborg Kommunes Team Grundvand oplyser, at indsatsplanerne er dynamiske, og alle variabler kan ændre sig. Det vil sige, at både størrelsen på de beskyttede arealer, antallet af berørte grundejere og dermed også prisen på den samlede kompensationen ikke ligger fast og løbende kan udvikle sig over de næste år.