Beskyttelse af drikkevand med skovrejsning bør udløse CO2-rabat til landbruget

Anbefalingen fra det såkaldte Svarer-udvalg om støtte til 250.000 hektar skov er en god nyhed for drikkevandet.

Drikkevandsbeskyttelse og skovrejsning går nemlig rigtig godt i spænd – og i forbindelse med større sammenhængende, sprøjtefrie arealer (grundvandsparker), hvor der rejses skov, kan det være en gevinst for både drikkevand, landbrug og klima.

Anbefalingen fra Svarer-udvalget flugter de forslag, som Danva har spillet ind med til Christiansborg og den grønne trepart. Træer er den helt store CO2-støvsuger. Når man udtager landbrugsområder for at beskytte grundvand og planter træer på arealerne, så opnår man en betydelig klimagevinst.

Folketingets nationale skovprogram om 250.000 hektar skov svarer til en forøgelse på 25 procent mere skov i Danmark.

Vækstbetingelser for skov på lavbundsjorde er ikke optimale, og det er heller ikke i de områder, der hentes drikkevand, hvorfor det er øvrige landbrugsarealer, der skal bringes i spil. 

CO2-rabat for at beskytte drikkevand

Danva foreslår, at man indfører en CO2-rabat til landbruget, hvis man kombinerer skovrejsning med grundvandsbeskyttelse, som dermed giver mange samtidige gevinster for samfundet som helhed.

Man kan desuden undersøge muligheden for at opstille solceller eller vindmøller på de sprøjtefrie arealer, der skal bruges til grundvandsbeskyttelse, og om det også skal kunne udløse en CO2-rabat, fordi man så bidrager til grøn omstilling.

Opstilling af solceller og vindmøller i områder, hvor grundvandet indvindes, er naturligvis under forudsætning af, at det sker uden forurening med kemikalier.

Men samlet set, kan grundvandsbeskyttelse på denne måde kompensere landbrugets klimabelastning og dermed være en faktor i den model, som en CO2-afgift kan udregnes på af den grønne trepart.

Meldingen fra flere partier i Folketinget lyder, at landbruget både skal bidrage med at reducere klimabelastningen og afstå arealer til grundvandsbeskyttelse. Skovrejsning kan dermed binde kravene sammen og gøre landbrugets klimaudfordring mindre. Hvis det kan ske på en måde, så der er en økonomisk gevinst samtidig med, at landbruget får en CO2-rabat, så er det en attraktiv kombination.

Hvis man desuden, i stedet for at dyrke afgrøder, kan anlægge solceller eller vindmøller, uden at det påvirker grundvandet, så vil det oveni CO2-reduktioner være til gavn for Danmarks bestræbelser på at blive selvforsynende med grøn energi.

Ekspropriation giver skattefrihed

Vandsektoren mener også, at politikerne bør indføre mulighed for, at man kan ekspropriere opkøb af arealer til drikkevandsbeskyttelse og skovrejsning.

På den måde bliver lodsejerens erstatning skattefri, så han kan købe tilsvarende jord et andet sted end der, hvor grundvandet skal indvindes til drikkevand.

Det er selvfølgelig så op til Folketinget at vurdere, om den skattefordel, som ekspropriationen vil medføre, skal resultere i, at lodsejeren får det større afkast, eller om der skal ske en justering af salgsprisen. 

Vandsektoren er også interesseret i at have adgang til lavbundsjorde – arealer i ådale, som Christiansborg ønsker at tage ud af drift. De lavtliggende områder kan anvendes til vandparkering, hvormed man forsinker vandmasserne ude på landet i at løbe ind og ødelægge byrum.

Folketingets partier er enige om, at vi også i fremtiden skal have rent drikkevand i Danmark. I dag er der et stort antal fund af pesticidrester og kemikalier i grundvandet, som giver problemer for vandselskaber landet over.

Det er også tilladte stoffer, der finder vej til grundvandet, hvorfor Danva arbejder på at beskytte de større, sammenhængende arealer – grundvandsparker – mod produktion med pesticider og kemikalier.