Det haster med vandets love

Det haster med at få vedtaget vigtig lovgivning om vand. For vi er ved at tabe kampen til miljøfarlige stoffer i det grundvand, vi skal bruge til at drikke. Samtidig sakker vi bagud med at dæmme op for vandmasser, som vælter ned over landet, fordi temperaturen på kloden stiger hurtigere, end man reagerer på Christiansborg. Danmark mangler lovgivning, der skal sikre forvaltningen af vandressourcerne.

FNs vandets dag har i år temaet ’Water for Peace”, og selvom det selvfølgelig taler ind i den geopolitiske kontekst med krige og konflikter, så er den også et reflektionsrum, hvor vi i Danmark kan stoppe op for at give vilkårene for vandet et serviceeftersyn.

DANVA har i over 30 år arbejdet på at få politikerne til at indføre den nødvendige beskyttelse af det grundvand, Danmarks knap 6 millioner borgere skal bruge til at drikke. Men tiltagene er relativt begrænsede, da der på de mange år kun er udsigt til en lov om at beskytte små arealer, som svarer til ca. 0,5 pct. af Danmarks areal. Over halvdelen af drikkevandsboringerne er påvirket af pesticider og kemikalier, hvorfor der er akut behov for at gøre større sammenhængende arealer sprøjtefrie – de såkaldte grundvandsparker, som udgør ca. 5 pct. af landet.

Det tager 30-100 år for regnvandet på jordoverfladen at transportere miljøfarlige stoffer med sig ned i de dybereliggende grundvandsmagasiner, hvor drikkevandet hentes. Det betyder, at den regn, der falder hver dag, hele tiden er transportør af ny forurening ned i grundvandet. Det bliver ved, indtil vi får en lov om oprettelse af grundvandsparker, hvor vandet er fredet mod menneskelig produktion.

Grundvandsparkerne har DANVA talt ind i til Grøn Trepart. Det vil nemlig give merværdi, at man for at beskytte grundvandet bruger arealerne multifunktionelt ved at plante skov, anlægger vindmøller og solceller eller omlægger til økologisk drift. Grøn Trepart skal finde en model for at sætte en CO2-afgift på landbruget. DANVA mener, at hvis man bruger man de multifunktionelle tiltag til at beskytte grundvandet med, så bør landbruget have en rabat på afgiften, fordi man derved reducerer Danmarks udledninger, som samlet set resulterer i vildere vejr med ekstreme vandmasser.

For klimaforandringerne sker hurtigere, end vi har kunnet forudse, og det generer vandmasser, som er svære at håndtere. Vi har et stigende problem med voldsom nedbør, der bliver til ødelæggende oversvømmelser i store dele af Kongeriget. Grundejere spredt ud over det meste af landet kæmper med klimarelateret vand. Det højtstående grundvand har flere steder forårsaget vand i stuer eller kældre. Kampen mod skimmelsvamp og vandskader føres med pumper, sandsække og drømme om omfangsdræn, der dog ikke løser problemet.

Udsigten til de store investeringer til fremtidssikring af rent drikkevand og klimatilpasningsløsninger er samfundsmæssige store udgifter, der vil udfordre landets økonomiske råderum. Også af den grund er der behov for ny lovgivning til forvaltning af vandressourcerne.

Kollektive løsninger for vandet er bedre og billigere. Men det haster med vandets love både for at sikre vores drikkevand og vandmasserne som følge af klimaforandringer.

Lad os bruge FNs vandets dag til at sikre forvaltningen af vandet, det haster.