Detaljeret data fører til stor forbedring af energibalancen på landets største renseanlæg

Nysgerrighed, frie rammer og ikke mindst detaljeret data har på BIOFOS’ Renseanlæg Lynetten ført til, at de hen over det seneste år har gennemført en række små energioptimeringer, som under devisen ‘mange bække små’, har været med til at 2023 står som et rekordår, når det gælder energibalancen. Renseanlæg Lynetten er gået fra energibalance på 213 % ved udgangen af 2022 til en balance på 310 % ved afslutningen af 3. kvartal 2023. En stor del af det positive resultat kan tilskrives, at renseanlægget i løbet af 2023 er overgået til bundbeluftning.

Men det er ikke hele historien. For samtidig har BIOFOS haft fokus på at optimere driften ift. energiforbrug og energiproduktion. BIOFOS har de seneste år arbejdet intensivt med at følge tallene for både energiforbrug og energiproduktion. Det er blevet en fast del af hverdagen på anlægget.

Tallene sladrer

”Når man gør tallene mere synlige, så undrer man sig over, hvorfor bruger vi så lidt eller meget energi. Og kobler vi priser og omkostninger på, så får folk helt automatisk en interesse og incitament til at gøre noget,” fortæller Rasmus Spange, anlægschef på Renseanlæg Lynetten. ”Jeg havde gået og lullet mig i søvn med, at det ikke har betydet noget for produktionen af biogas, at vi har tilsat jernklorid i forklaringstankene. Men så kigger vi på tallene og kan se, at det er steget med 15 %. Det er altså meget,” fortæller han og fortsætter ”havde vi ikke fulgt tallene, havde vi aldrig opdaget, at vi havde produceret mere biogas”.

Overblikket over energiforbruget er løbende blevet mere detaljeret, og ønsket om at energioptimere er steget i samme takt og accelererede sidste år med de høje energipriser. Det førte til, at der i starten af 2023 blev ansat en processpecialist, som arbejder særligt med energioptimeringer. ”Mathias har nærmest frie tøjler til at finde energioptimeringsprojekter på Lynetten”, fortæller anlægschef Rasmus Spange.

Nysgerrighed og kritisk undren

Mathias With Madsens opgave at dykke ned i den tilgængelige data og forholde sig kritisk og undrende til forbruget og energiproduktionen. ”Hvorfor er det egentlig den her kører? Er det fordi det har givet mening engang? Men giver det stadigvæk mening? Der er mange ting, dem kører vi jo bare med, fordi sådan har det altid været,” fortæller Mathias. ”Jeg kiggede på vores energimålere og så, at vi har en UDA-tank med et højt energiforbrug. Tanken har tre pumper i siden, som suger noget slam ud af tanken, og så pumper det ind igen, fordi der historisk set har været problemer med, at der blev dannet noget uhensigtsmæssigt hårdt slam i toppen af tanken. Jeg fandt ud af, at de tre pumper har et kæmpe energiforbrug.”

Mathias begyndte derfor at se nærmere på behovet for pumpernes omrøring af slammet. ”Jeg testede, hvor ofte vi behøvede at køre med pumperne. Før kørte de 55 minutter ud af 60. Nu kører de 30 minutter ud af 90 minutter, og vi får samme effekt. Og vi er gået fra et årligt elforbrug på 351,7 MW pr år til 112,8 MW ved minimum af indsats,” fortæller Mathias With Hansen om et af sine projekter.

Når Mathias identificerer et projekt til energioptimering, bliver det oftest godkendt af cheferne, netop fordi de er små og nemme at gennemføre. Det kræver kun små ændringer i indstillingerne, og projekterne fanger de lavthængende frugter, som f.eks. at slukke for nogle varmevekslere, som ikke behøver varme slammet op om sommeren. Der er mange flere projekter i støbeskeen som f.eks. at se på anlæggets ventilation, temperaturen i rådne tankene, og det er nu ikke længere kun Mathias som kommer med ideerne. Mange forslag kommer også fra kollegerne.