Baggrund Selskabsledelse Lovgivning
Tank på Favrskov Forsyning i forgrunden med morgensolen i baggrunden
Foto: DANVA: Moderne ståltanke fra Favrskov Forsyning
Jens Plesner 22/05 2024

Energistyrelsen bekræfter: danske regler om variabelt vandafledningsbidrag er ikke ugyldige

Den 10. april 2024 kom der en dom fra EU-Domstolen, der annullerede EU Kommissionens afgørelse C(2018) 2259 final af 19. april 2018 om statsstøtte. Energistyrelsen orienterer DANVA om, at dommen ikke gør danske regler om variabelt vandafledningsbidrag ugyldige.

I en mail til DANVA d. 16. maj 2024 bekræfter Energistyrelsen, at EU-Domstolens dom Den 10. april 2024 ikke får konsekvenser for Danmarks variable vandafledningsbidrag.

I mailen skriver styrelsen:  

Retten har i sin dom af 10. april 2024 ikke taget stilling til, om de danske regler om det variable vandafledningsbidrag (trappemodellen) er i strid med EU’s statsstøtteregler.

Reglerne i lov nr. 902 fra 2013 og i bekendtgørelse nr. 1327 fra 2014 finder derfor stadig anvendelse.

Det skyldes, at Retten med dommen alene har konkluderet, at Kommissionen har begået fejl i sin afgørelse fra 2018 i forbindelse med vurderingen af, om trappemodellen udgjorde statsstøtte.

Retten har imidlertid ikke taget stilling til, om trappemodellen indebærer statsstøtte og i bekræftende fald om denne er forenelig med det indre marked.

Kommissionen skal derfor, såfremt dommen ikke ankes, genoptage sin vurdering af den danske ordning efter statsstøttereglerne.

Yderligere information

EU-domstolens dom kan tilgås her

Comwell i Kolding