09/10 2024
Få eksklusive rabatter på sikring og resiliens: Ny fordelsaftale til DANVA-medlemmer
DANVA har for nyligt indgået en fordelagtig aftale med Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI), som giver medlemmerne mulighed for at drage fordel af rabatter og særlige ydelser inden for sikring og resiliens.
Aftalen dækker blandt andet rådgivning, undervisning og adgang til digitale platforme, der kan styrke forsyningsselskabernes beredskabsplanlægning og egenkontrol.
Medlemmer af DANVA kan få rabat på følgende områder:
- Undervisningsdage – Specialiserede kursusdage til 5.000 DKK pr. dag.
- Rådgivning inden for sikring, brand, informationssikkerhed m.m. – 15% rabat på timepriser.
- Baggrundsundersøgelser og beredskabsrådgivning – 15% rabat på timepriser.
- Øvelser i evakuering og krisehåndtering – F.eks. evakueringsøvelser til 10.500 DKK pr. øvelse.
- Abonnementer på digitale platforme – 15% rabat på bl.a. egenkontrol.dk og Digitaltberedskab.dk.
Sådan gør du
For at drage fordel af aftalen skal du kontakte Jesper Florin hos DBI på telefon 51 35 37 07 eller via e-mail jfl@brandogsikring.dk for yderligere information eller for at aftale konkrete ydelser, der matcher din forsynings behov.