Flere selskaber er i gang med jordkøb og frivillige dyrkningsaftaler i indvindingsområder

Verdo i Randers er i gang med at grundvandsbeskytte to af sine mest udfordrede kildepladser. Den ene planlægger selskabet at udfase, mens den anden leverer vand til vandværket i Vilstrup syd for Randers Fjord. Her sker der stor byudvikling og vandforbruget vokser. Strategien er primært at kombinere opkøb af jord med dyrkningsaftaler. Første tiltag var at købe Randers Sønderskov på 39 hektar, der ligger rundt om Vilstrup Vandværk. Senere har man købt 20 hektar mere nær Vilstrup kildeplads, hvor der tidligere var juletræsplantage. Begge steder er det slut med dyrkning i nogen form.

”Vores strategi er at slå til, når jord bliver sat til salg i indvindingsområdet. Vi har ikke noget egentligt behov for at blive lodsejere, men opkøb er ikke desto mindre et stærkt redskab i værktøjskassen, som vi gør brug af, fordi vi så sikrer grundvandet for al evighed,” siger Peter Nordahn, der er chef for Vand og Digital Forsyning.

Det er dog et minus, at det er dyrt, og at man ikke kan afskrive et beløb, som man køber jord for. Som alle andre måles selskabet på sin effektivitet, og derfor rammer den type udgifter direkte.

”Reguleringen er uhensigtsmæssig for os i forhold til at købe landbrugsjord og skov eller at plante træer. Politikerne taler meget om at oprette grundvandsparker og lave multiarealanvendelse, men lovgivningen er ikke tilstrækkeligt tilpasset. Vi SKAL have det lange lys på. Når vi snakker om must win battles, så er sikring af grundvandet jo afgørende. Jeg kan godt føle, at den politiske vilje til at indrette lovgivningen efter det, ikke står mål med de politiske udmeldinger,” siger Peter Nordahn.

Frivillige dyrkningsaftaler vil også være et anvendt værktøj for Verdo fremover. Omkring Vilstrup vandværk satser man dog primært på opkøb. Udover de 60 hektar arbejder man på yderligere 50 hektar nær en eksisterende kildeplads, som man vil udvide.

”De berørte arealer er sårbare for nitrat og pesticider, men vi vil gerne beholde dem, fordi vi har kildeplads og infrastruktur ind mod byen i forvejen. Det koster os 50 mio. kr. at bygge nyt vandværk og ny infrastruktur koster 25 mio. Derfor giver det mening at arbejde med grundvandsbeskyttelse her frem for at søge efter nye kildepladser,” siger Peter Nordahn.

Dertil er solceller også i spil. En udvikler er bl.a. interesseret i at bygge solcelleanlæg på en matrikel i indvindingsområdet til Vilstrup Vandværk.

”Hidtil har vi lavet køb og skovrejsning på frivillig basis. Vi vil gerne undgå, at kommunen skal udstede påbud, hvor erstatningens størrelse så er besluttet på forhånd. Men de frivillige aftaler omkring BNBO´er blev ikke en succes, så det er ok at påbud kommer på tale. Men overordnet set bør det handle om at sikre hele indvindingsområder,” siger Peter Nordahn.

Venter ikke på ny lovgivning

Hos Ringkøbing-Skjern Forsyning har man ud over sikring af BNBO´er indgået dyrkningsaftaler på 700 hektar. Her må lodsejere ikke længere bruge pesticider eller køre spildevandsslam ud på markerne. Arealerne består af skov og landbrugsjord. Det er selskabets strategi at arbejde videre skridt for skridt med sikring af grundvandsdannende arealer. Man vil ikke at vente på yderligere lovgivning, da man forventer, at arealerne skal sikres alligevel. Derfor bruger selskabet op mod 2 mio. kr. årligt på nye dyrkningsaftaler.

”Vi er nået et pænt stykke, men det vil nok tage 10-15 år, før vi er helt i mål med de grundvandsdannende arealer. Det er vores strategi at lave stadig flere dyrkningsaftaler, sådan at vi sikrer arealerne i størst muligt omfang. Jo tættere på kildepladserne, jo højere prioritet har det,” siger Finn Jessen, der er direktør i Ringkøbing-Skjern Forsyning.

Alle dyrkningsaftaler med lodsejere skal godkendes - og er hidtil også blevet godkendt - af kommunalbestyrelsen. Godkendelsen sker med en formulering om, at der er ekspropriationsvilje til det. Når aftalen er godkendt, tinglyses den og selskabet udbetaler erstatning.

Så længe selskabet kan blive enig med lodsejere om et rimeligt beløb i erstatning, griber man ikke til jordopkøb. Dyrkningsaftaler kræver dokumentation og en vis kontrol, men generelt stoler man på at aftaler overholdes. Hvis prisen for dyrkningsaftaler stiger i fremtiden, så de nærmer sig salgspriser, vil man dog også overveje jordopkøb.

Ringkøbing-Skjern Forsyning har i alt fire kildepladser, som det meget gerne vil beskytte. Man stiller sig ikke tilfreds med at have sikret BNBO´erne. Det langsigtede mål er at sikre alle indvindingsoplande (udpeget af GEUS), og det er en stor opgave, da et enkelt indvindingsopland til en kildeplads alene kan udgøre 500 hektar.

”Vi overtog nogle dårlige kildepladser ved kommunesammenlægningen. Men nu har vi fundet to nye kildepladser, som vi satser på, fordi de ligger i noget, der ”ligner” uberørt natur. Dermed har vi to gamle og to nye, som vi satser på. Vi vil være meget påpasselige med ikke at overindvinde dem, for vi mener ikke, vi kan finde flere. Dem vi har, skal kunne bruges også de næste 50 år, derfor skal de sikres,” siger Finn Jessen.

Usikker på grundvandsarealerne
Hos DIN Forsyning, der bl.a. forsyner Esbjerg og Varde med drikkevand, indvier man i slutningen af 2024 et nyt vandværk nær et nyt kildefelt i Vittarp. Det sker efter at have ledt i mange år efter et tilstrækkelig stort og rent grundvandsmagasin i Varde kommune, fordi de eksisterende grundvandsmagasiner var forurenet med pesticider.

I kildefeltet Vittarp er en lodsejer interesseret i at etablere en solcellepark, og der er lavet en risikoanalyse sammen med developeren European Energy. DIN Forsyning er derfor i dialog med begge med henblik på at finde en model, hvor man er garanteret, at grundvandet sikres samtidig. VIA University har lavet en rapport, der viser, at der ikke er risiko for nedsivning af stoffer fra panelerne.

”Solceller ser ud til at kunne være en forholdsvis billig og sikker måde at lave grundvandsbeskyttelse på. Så hvis vi kan få sikkerhed for, at solcellepanelerne ikke er til fare for grundvandet, kan det sagtens tænkes, at vi vil bruge modellen andre steder,” siger Mads Helbo, der er programleder for kildefeltsbeskyttelse.

I en række kildefelter er man dog ikke gået konkret i gang med at sikre grundvandet, eller man har kun lavet forundersøgelser. Der er hverken sket jordopkøb eller lavet dyrkningsaftaler, ligesom BNBO arealer kun er sikret nogle steder. Det skyldes, at selskabet ikke ved præcist, hvor grundvandet ligger. Derfor har man hyret selskabet SkyTEM, der har udviklet måleudstyr, som kan opsamle data ved at overflyve en række udvalgte områder. De mange data hjælper DIN Forsyning med at finde de grundvandsdannende områder, finde nye vandressourcer og med at beskytte eksisterende kildefelter.

”Vi er i gang med forundersøgelser i alle kildefelter, så vi kan udpege en kombination af virkemidler i samarbejde med andre partnere, myndigheder og de lokale lodsejere. Men mange steder har vi ikke lagt os fast på løsninger, fordi vi ikke er sikre på, hvor vandet er henne. I de områder, hvor vi er sikre på indvindingsområdet, er vi dog i gang med at lave dyrkningsaftaler. Men det fylder meget for os, at det er svært at lave større projekter, når vi ikke har sikre rammer. Det er jo afgørende, at vi rammer rigtigt. Men det er vi heldigvis i gang med at få styr på,” siger Mads Helbo.

Nærmer sig grundvandspark ved vigtigste kildeplads Brønderslev Forsyning har opkøbt jord ved kildepladsen i Nibstrup og satser på at købe mere. Målet er at oprette en form for grundvandspark, så man opnår mindst 50 års grundvandsbeskyttelse. Selskabet har arbejdet på kildepladsen i mange år og forventer, at den er klar til at tages i brug i forbindelse med åbning af et nyt vandværk samme sted om to år.

Kommunen er i gang med at lave VVM redegørelse og lokalplan for området. Før det er på plads, kan vi ikke få indvindingstilladelse. Af samme grund har vi ikke sikret BNBO-arealet endnu. Det giver mere modstand fra lodsejere, at der er usikkerhed omkring det. Men vi tror på det, og det er meget vigtigt for os, da vandværket skal behandle vand fra de to vigtigste kildepladser,” siger Thorkil Neergaard, der er direktør i Brønderslev Forsyning.

Selskabet har opkøbt de første 40 hektar ved Nibstrup kildeplads og forventer snart at have 60 hektar gennem opkøb og jordfordeling. Det grundvandsdannende areal er væsentligt større, så det vil tage tid at sikre det. Der er usikkerhed omkring vandets præcise placering, men man arbejder ud fra princippet om, at jo tættere på boringen, jo mere kan man stole på data, og jo mere fokuserer man på at sikre arealet.