Frygt ikke AI og den digitaliserede fremtid
Manglen på arbejdskraft vil være et problem de næste mange år. Derfor bør vi håndtere problemet på en smartere måde - ved hjælp af generativ AI. Vi har nemlig muligheden i Danmark for at være frontrunner på at udnytte AI. Det siger Bent Dalager, der bl.a. er Global Head i KPMGs Quantum Hub og medlem af ATVs digitale vismandsråd.
Hvis forudsigelserne holder stik vil vi mangle et massivt antal medarbejdere i 2030. Alene manglen på faglærte vil være på 99.000 i 2030 (jf. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd). Det kan ikke kompenseres ved forskellige tiltag som at holde flere på arbejdsmarkedet i længere tid og afskaffe St. Bededag. Massiv Import af udenlandsk arbejdskraft er en mulighed, men det er politisk kontroversielt og vil kun delvist løse problemet.
"Vi skal være kloge og udnytte den fordel, vi har i forhold til næsten alle andre lande ved, at vi er et af de mest digitaliserede samfund i verden."
”Derfor skal vi være kloge og udnytte den fordel, vi har i forhold til næsten alle andre lande ved, at vi er et af de mest digitaliserede samfund i verden. Danmarks digitale infrastruktur er i verdensklasse, og derfor har vi mulighed for at udvikle datadrevne virksomheder, hvor de i højere grad udnytter de værdifulde data, der i forvejen indsamles til at automatisere,” siger Bent Dalager.
Brugen af AI er ikke så nyt, som mange tror. Selv startede han KPMG NewTech op, der udelukkende laver AI-løsninger, allerede for 7 år siden. Men der er først kommet rigtig fokus på det indenfor det seneste års tid. ChatGPT er endda blevet årets ord i 2023. Det skyldes, at AI er blevet demokratiseret. Forstået sådan, at det tidligere har krævet særlige kompetencer at bruge AI til fx at lave kontor-robotter, ligesom Machine Learning (ML) har krævet endnu dybere specialisering.
”Det nye er, at vi i almindeligt sprog kan tale til data og eksempelvis programmere. Du kan stille spørgsmål om talsammenhænge i et helt regneark til ChatGPT, som så straks går ind og programmerer og giver dig svaret. Det er faktisk ret vildt,” siger Bent Dalager.
Stiller en virksomhed fx spørgsmål om, hvorfor de oplever kundeafgang, kan en generativ AI-model lave Machine Learning og komme med et svar på baggrund af de mange opsamlede data, som den er fodret med. Det åbner op for, at en masse virksomheder nu kan bruge det, for det er både let og billigt. Indtil for nylig har det været for dyrt og for besværligt for små og mellemstore virksomheder.
Er AI en fordel for vandselskaberne?
Bent Dalager er bekendt med, at den digitale udvikling er i gang i vandselskaberne – men også, at man endnu langt fra udnytter de værdifulde data tilstrækkeligt.
”Det ligger lige for at udnytte generativ AI til at effektivisere kontorarbejdet og optimere driften. Det kan være til beregning af antal og størrelse af pumper eller til at lægge de nødvendige rør i de rigtige størrelser ned. Det kan styres meget mere præcist, end det sker i dag, fordi man vil kunne udnytte data langt bedre via AI. Det vil også hjælpe med at lave bedre forudsigelser omkring vildere vejr og de stigende vandmængder, der forventes i fremtiden. F.eks. har Google AI vejrmodel fornylig slået alle de store eksisterende vejrmodeller og samtidig været markant hurtigere og billigere” siger han.
Generativ AI vil kunne bruges effektivt, når man eksempelvis planlægger nye anlæg, for bedringer og laver vurderinger af, hvornår komponenter skal udskiftes (beregnet vedligehold). Allerede nu benytter nogle selskaber Machine Learning, men det kræver specialiserede ressourcer, som nok kun de største selskaber selv besidder. Machine Learning bliver tilgængeligt for de mange mindre selskaber, når de får integreret brugen af generativ AI.
”Generativ AI kan også hjælpe med at besvare henvendelser fra kommunen, borgere og statslige myndigheder. Den kan hjælpe med tekst og besvarelser, så man kan dokumentere konkrete krav og levere anden dokumentation, som kræver mange arbejdstimer i dag. Desuden vil AI faktisk ret nemt kunne hjælpe med at leve op til lovkravet om de årlige 2% i effektiviseringer,” siger Bent Dalager.
Etik handler om at gøre det gode
Vandselskaber har den fordel, at de arbejder med infrastruktur og ikke er særligt personorienteret. Skal man så være bange for at blive overflødiggjort?
"Problemet er snarere, at vi kommer til at lave mere. For når man kan meget mere, vil kravene også stige til, hvad man så skal levere"
Nej, problemet er snarere, at vi kommer til at lave mere. For når man kan meget mere, vil kravene også stige til, hvad man så skal levere. Man burde i stedet omsætte den sparede tid til at mindske presset på medarbejderne.
”Man bør have nogle etiske overvejelser omkring brugen af AI. Ikke på basis af frygt, men i stedet med en positiv tilgang og spørge os selv: Hvordan sikrer vi, at vi gør det gode og det som hjælper borgerne? Hvordan sikrer vi meget mere rent drikkevand og et renere miljø? Hvis vi laver bedre overvågning via generativ AI, vil vi kunne rense spildevandet bedre. AI kan løse ting for os, som vi ikke kunne løse på samme niveau før. Den kan bidrage til meget bedre styring, så vi udnytter ressourcerne bedre. Vi skal væk fra at tænke, at vi skal undgå det farlige og det onde. Etik handler for mig om at gøre det gode. Det glemmer vi ofte, når vi taler om AI og etik,” siger Bent Dalager.
Han peger også på kvanteteknologiens muligheder. Selv er han som Global Head i KPMGs Quantum hub stærkt involveret i teknologien. En kvanteinspireret computer kan planlægge netværk bedre og mere effektivt. En kvantegravitator kan udnytte små forskelligheder i tyngdekraften til at fortælle os, hvad der er nede jorden uden at skulle grave. Små bitte forskelle i stoffer i jorden påvirker tyngdekraften, og det kan man måle med en kvantegravitator.
”Det giver store perspektiver for fremtiden og igen: Man bør se på, hvilken gavn det kan gøre for os, hvad det kan hjælpe os med. Bemærk, at kvanteinspireret computing kan bruges allerede nu. Det er blot at gå i gang,” siger Bent Dalager.
