Grøn Trepart er unik mulighed for at løse problemerne med forurenet drikkevand

Danmark har brug for at omlægge store arealer til natur og økologisk jordbrug for at beskytte vores unikke drikkevand. Ved at etablere grundvandsparker, hvor drikkevandet dannes, kan vi beskytte grundvandet og samtidig skabe bynær skov, flere rekreative muligheder og økologisk jordbrug, fri for grundvandstruende stoffer som pesticider.

Drikkevandet trues af pesticider og nitrat fra konventionelt landbrug.

I dag indeholder over 50 procent af alle drikkevandsboringer pesticidrester, og 80 procent af det grundvand, der skal bruges som drikkevand de næste 30-50 år, er forurenet med skadelige kemikalier. Nitratindholdet udgør desuden en udfordring i mange områder.

I Danmark er det kun meget små arealer, der er beskyttede mod brugen af sprøjtegift. Det skyldes primært, at det grundlæggende paradigme for beskyttelse af grundvandet, er, at det er muligt at dyrke intensivt landbrug med sprøjtning og gødskning på de samme arealer, hvor vores drikkevand bliver dannet.

Det eneste krav er, at der anvendes godkendte kemikalier, og at brugen af sprøjtemidlerne finder sted under udvisning af ”godt landmandskab”. 

Loven beskytter ikke nok

Selvom lovgivningen kræver, at kemikalier anvendes med omtanke og under ”godt landmandskab,” er det ikke nok til at beskytte grundvandet.

En dom fra Højesteret i 2023 understreger dette, og eksperter påpeger, at godkendte pesticider stadig kan forurene grundvandet, især omkring boringerne, på grund af jordens komplekse opbygning. Derfor er en omlægning til forsigtighedsprincippet nødvendig – vi bør helt undgå miljøfremmede stoffer på arealer, hvor grundvand dannes.

Derfor er vores eneste garanti for rent drikkevand i fremtiden at tage udgangspunkt i forsigtighedsprincippet – vi får trods alt hele tiden ny viden om de kemiske stoffer – og helt stoppe med at anvende miljøfremmede stoffer oven på de jorde, som filtrerer vores kommende drikkevand.

Grøn Trepart som løsning

Regeringens ”Grønne Trepart”-aftale tilbyder en ramme, hvor vi kan beskytte drikkevandet og samtidig øge biodiversitet, natur og økologisk landbrug.

Men det kræver en konkret og effektiv implementering, hvis vi skal beskytte drikkevandet mod yderligere forurening på de ca. 200.000 hektar, som anvendes til dannelse af drikkevand.

Trepartsaftalen foreslår beskyttelse af 20.000 hektar gennem statslig skovrejsning – omkring 10 % af det nødvendige område.

Derudover kan privat skovrejsning målrettes områder med drikkevandsbehov, og regeringen har et mål om at fordoble økologisk landbrug inden 2030.

En samlet beskyttelse af grundvandsområder skal desuden overvejes inden 2027. For at sikre effektiv beskyttelse skal vi dog tage mere konkrete skridt for at opnå dette, som kræver 200.000 hektar.

Det Blågrønne Danmarkskort

Organisationerne bag denne kronik, der tilsammen tæller omkring 2,5 mio. medlemmer, har udviklet ”Det Blågrønne Danmarkskort,” der viser, hvor grundvandsparker kan beskytte drikkevandet og samtidig bidrage til mere natur, styrkede rekreative muligheder og økologisk jordbrug.

Med kortet kan vandværker og kommuner identificere egnede områder for grundvandsbeskyttelse og naturprojekter.

For vandværker er det ofte billigere på lang sigt at købe jord til drikkevandsbeskyttelse end at rense for forurening, som ofte er teknisk eller økonomisk urealistisk.

Men selvom vandværkerne kan medfinansiere grundvandsbeskyttelse, er de afhængige af lodsejernes velvilje til enten at sælge jord eller omlægge til skov og økologi.

Med Den Grønne Treparts pulje på 20 milliarder kroner kan vandværker og kommuner få støtte til at samarbejde med lodsejere om skovrejsning, økologisk omlægning eller bynære naturprojekter, hvor grundvandet samtidig beskyttes.

Dog bør der fastsættes en deadline for beskyttelse af de sårbare 200.000 hektar, da vi ellers risikerer at miste adgangen til rent grundvand. Hvis lodsejere ikke viser interesse, bør der i sidste ende indføres et sprøjteforbud, som vi allerede ser omkring vandværksboringer.

Brug for politisk plan

Miljøstyrelsen er ved at udpege sårbare drikkevandsområder, og inden udgangen af 2026 skal der være en klar plan.

Skovrejsning i drikkevandsområder skal prioriteres, ligesom staten støtter skovrejsning i kvælstofområder for at reducere iltsvind i fjorde. Samtidig bør der fastsættes en politisk målsætning for at beskytte de udpegede områder med omlægning til økologi, skov eller andre aktiviteter uden miljøfremmede stoffer.

Implementeringen af Den Grønne Trepart giver en unik mulighed for at løse problemerne med drikkevandsforurening.

Med det Blågrønne Danmarkskort har vi identificeret, hvor grundvandsparker kan etableres og opfylde flere funktioner.

Der må handles nu – af hensyn til drikkevandet, folkesundheden, naturen og klimaet. Det er også en samfundsøkonomisk god investering.