Grundvandsbeskyttelse, grøn energi og natur skal gå hånd i hånd

Grøn omstilling er en holdsport.

Det handler om at få tingene til at spille sammen, og jo flere hensyn, der tænkes ind, når en energipark skal planlægges, desto større bliver sandsynligheden for, at vi kan løse flere udfordringer samtidig.

Af samme grund bør det lange lys være tændt, når energiparker anlægges. Opgaven må bestå i at løse både klimakrisen og biodiversitetskrisen på samme tid.

Energiparker, som vind- og solcelleparker, spiller selvsagt her en central rolle i den grønne omstilling.

Men det er samtidig afgørende, at parkerne integreres klogt i landskabet og i sammenspil med lokalsamfundet. Det kræver helhedstænkning og øje for sammenhængskraften.

Landbrugsjord går til energiparker

Folketinget har vedtaget en målsætning om at firedoble VE-produktion på land. Skal målsætningen indfries, kræver det cirka 0,9 procent til 1,2 procent af landbrugsarealet til henholdsvis sol- og vindkraft.

Skal energiparkerne samtidig bidrage til grundvandsbeskyttelsen, er det en bunden opgave at omdanne områder, som i dag dyrkes og sprøjtes, til sprøjtefrie arealer - såkaldte grundvandsparker.

I dag er over halvdelen af drikkevandsboringerne påvirket af pesticidrester og andre giftstoffer, og forureningspresset er stigende.

Det stiller krav til, at energiparkerne i videst mulige omfang understøtter flere funktioner. 

Lovforslaget for energiparker er netop kommet i høring, og det kan godt bekymre, at lovforslaget ikke i højere grad lægger op til at tænke flere hensyn sammen.

I stedet lægges der op til at dispensere fra miljøregler og give mulighed for, at nye energiparker bliver oprettet som deciderede erhvervsområder med kontorbyggerier og lignende, som ikke nødvendigvis behøver at ligge i nærheden af de nye energianlæg.