Her kan grundvandsparker være med til at sikre rent vand, biodiversitet og fri adgang til natur
Det er blevet sværere at komme ud i naturen. Friluftsrådet håber nu, at grundvandsparker åbner nye rekreative muligheder for lokalbefolkningen.
Et nyt Danmarkskort skal overbevise politikerne om, at ikke bare behovet for, men også pladsen til, såvel klimaforanstaltninger, grundvandsbeskyttelse, biodiversitet og økologi som trivselsfremmende friluftsliv, findes.
Men også, at der skal indtænkes flere løsninger samme sted, hvis kabalen skal gå op.
Kortet er udarbejdet af “Det blågrønne samarbejde”, som består af i alt syv organisationer: Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Økologisk Landsforening, Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, DANVA, Danske Vandværker og Friluftsrådet.
Drikkevand er prioritet ét
“Vi deltager i Det Blågrønne Samarbejde i håb om at skabe nogle synergier på de 200.000 hektar, der fremover skal beskyttes af hensyn til grundvandet. Mange steder vil det være oplagt at tænke flere samfundshensyn ind, så vi både sikrer drikkevandet og giver befolkningen nye muligheder for naturoplevelser og friluftsliv,” siger politisk konsulent i Friluftsrådet Johan Husfeldt.
“Afstand fra bopælen er afgørende for, hvor meget vi bruger naturen. Derfor bør de nye rekreative naturområder højest ligge tre km. fra beboede områder. Så folk kan cykle eller gå derud.”
Det er med andre ord ikke alle områder med beskyttet grundvand, der egner sig til rekreative formål.
Men mange steder kan flere interesser tilgodeses på de samme hektarer, påpeger chef for public affairs i Danmarks Naturfredningsforening Thomas Gyldendal Nystrøm.
“Men det er grundvandet, der berettiger til de overvejelser. Rent drikkevand er prioritet nummer ét i grundvandsparkerne,” fastslår han.
Politisk konsulent i Friluftsrådet, Johan Husfeldt, håber, at fremtidens grundvandsparker kan være med til at skabe nye rekreative områder for befolkningen.
Stier og grønne kiler forsvinder
Det er vigtigt at have prioriteterne på plads, når mange forskellige natur- og miljøhensyn skal samtænkes på de samme klatter jord.
“Vi håber, at grundvandsparkerne kan være med til at dække et stigende behov for tilgængelig natur. Både omkring de større byer og tæt på mindre bysamfund med et par tusind indbyggere,” siger Johan Husfeldt.
“For naturen er blevet mindre tilgængelig rigtig mange steder. Også ude på landet, hvor større marker samt færre markveje, stier og grønne kiler gør det sværere for lokalbefolkningen at komme ud og nyde naturen.”
Der er også kommet flere skilte op med “ingen adgang” eller “privat”. Og selv om den form for skiltning måske ikke er lovlig, vælger mange alligevel at holde sig væk, konstaterer han.
Kortet viser områder, hvor man blandt andet kan tænke grundvandsbeskyttelse, rekreative formål og biodiversitet sammen.
Grønt åndehul
Johan Husfeldts vådeste drøm om en grundvandspark er flere hundrede hektar stor og mangfoldig. Både hvad angår natur og menneskelig aktivitet.
Et alsidigt grønt åndehul for alle.
Regeringens og den grønne treparts planer om at rejse 250.000 hektar ny skov inden 2045 er lige vand på hans mølle.
“Vi ved, at mange foretrækker skovområder, når de skal ud i naturen. Og det vil i mange tilfælde være oplagt at rejse ny skov på de arealer, hvor grundvandet skal beskyttes,” siger han og peger på, at der allerede er gode erfaringer med at rejse bynære statsskove, hvor stat, kommuner og vandselskaber samarbejder om at sikre drikkevand, skabe gode naturforhold og et rigt friluftsliv.
“Afhængig af naturgrundlag, ejerforhold og lokale interesser kan man vælge at prioritere natur eller økologisk landbrug. Vi forventer, at grundvandsparkerne kommer til at se forskellige ud,” siger Johan Husfeldt.
“For os er det vigtigt, at der er offentlig adgang og plads til at udfolde sig; nyde den fri natur, vi allesammen er del af. Om pladsen så skal bruges til ridning, løb, cykling, spejderliv, hundeluftning, fuglekiggeri, hulebygning, sankning, madpakkespisning og/eller andre naturaktiviteter, må bero på mulighederne i det enkelte område og dialog med borgere, foreninger og relevante organisationer.”
Behov for penge og politisk opbakning
Stisystemer, parkeringspladser, adgangsveje, aktivitetshuse, offentlige toiletter, shelters, udkigstårne og bålhytter er i Johan Husfeldts drømme med til at gøre fremtidens grundvandsparker attraktive for publikum. Vel at mærke uden at belaste natur og underjordisk drikkevand, understreger han.
“Hvis der er sårbar natur på stedet, må man planlægge og indrette området sådan, at folk tager behørige hensyn eller bliver ledt væk fra de mest udsatte områder.”
“Udfordringen bliver at få realiseret de her planer, som stort set alle er enige i. Rent drikkevand ønsker de fleste. Men der er konkurrence om arealerne, så det kræver både fleksibilitet, politisk vilje, midler og ikke mindst opbakning til indsatser på private arealer at realisere de fremtidige grundvandsparker, vi gerne vil have,” siger Johan Husfeldt.
