Iltsvindsrapport 2024: Alarmerende udvikling i danske farvande
Den seneste Iltsvindsrapport 2024 fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi giver et dystert billede af iltsvindets udbredelse i de danske farvande mellem august og september 2024. I rapporten fremhæves især de alarmerende lave iltkoncentrationer i Limfjorden, Aarhus Bugt, og dele af Kattegat, som truer biodiversiteten og økosystemernes sundhed.
Den nyeste Iltsvindsrapport 2024 fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi afslører, at iltsvindet i danske farvande har nået et kritisk omfang. Rapporten, der dækker perioden fra 29. august til 25. september 2024, fremhæver en særlig stigning i både hyppighed og alvorlighed af iltsvind, som påvirker store dele af de danske kyst- og fjordområder. Med de seneste data bliver det tydeligt, at der er behov for øget opmærksomhed og handling for at beskytte havmiljøet.
Udbredelsen af iltsvind i 2024
Iltsvind opstår, når vandets indhold af ilt falder til så lave niveauer, at marine organismer ikke længere kan overleve. Rapporten beskriver, hvordan store områder af de danske farvande er påvirket af iltsvind, særligt Limfjorden, de centrale og nordlige dele af Kattegat samt Aarhus Bugt. Disse områder har oplevet særligt kritiske forhold, hvor iltkoncentrationerne flere steder er registreret under 2 mg/l, hvilket er langt under det niveau, der kræves for at opretholde sunde marine økosystemer.
Limfjorden er et af de områder, der er hårdest ramt. Her er der gennem årene sket en stigning i omfanget og alvoren af iltsvind på grund af næringsstofbelastning, som primært kommer fra landbrug og udledninger fra byområder. Udover Limfjorden har områder omkring Fyn, herunder det sydlige Kattegat og Storebælt, også oplevet alvorlige episoder med iltsvind.
Årsager til iltsvind
Iltsvind i danske farvande skyldes primært to faktorer: forurening fra næringsstoffer og klimaforandringer. Næringsstoffer, især kvælstof og fosfor, udledes til havmiljøet gennem landbrug, industri og spildevand. Disse stoffer fremmer algevækst, og når algerne dør og nedbrydes, forbruger denne proces store mængder ilt fra vandet. Det resulterer i de iltfattige forhold, som truer livet på havbunden.
Klimaforandringerne forværrer problemet. Højere vandtemperaturer og færre vindpåvirkninger om sommeren skaber stillestående forhold, der hæmmer ilttilførsel til bundvandet. Rapporten fremhæver, at sommeren 2024 var præget af højere temperaturer end normalt, hvilket forstærkede iltsvindet i flere af de påvirkede områder.
Konsekvenser for havmiljøet
De konsekvenser, iltsvind har for det marine liv, er alvorlige. Når iltkoncentrationerne falder under et kritisk niveau, dør bunddyr og fisk, hvilket fører til kollaps af lokale økosystemer. Bundfaunaen i de hårdest ramte områder af Limfjorden er allerede kraftigt reduceret, hvilket svækker hele den økologiske balance.
Rapporten dokumenterer desuden, at iltsvind kan have langvarige effekter. Når havbunden mister sin ilt, ændres de kemiske processer, hvilket kan frigøre giftige stoffer, som yderligere forværrer vandkvaliteten. Det skaber en ond cirkel, hvor nye iltsvindsepisoder kan opstå hyppigere og med større intensitet.
Vandselskaber har reduceret udledningen
Når det kommer til udledninger til det danske vandmiljø, udgør kvælstofudledningen fra spildevandsselskaberne kun en lille del af den samlede mængde. Siden vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987 har Danmark gennemført omfattende investeringer i at forbedre spildevandsrensningen. Mellem 1989 og 1998 blev udledningen af organisk materiale reduceret med 90 %, kvælstof med 71 %, og fosfor med 87 %.
Læs Kvælstofudledningen skyldes overvejende andre kilder end spildevand
Der er også behov for at intensivere overvågningen af danske farvande. Med mere præcise og hyppige målinger kan der hurtigere sættes ind, når iltsvind udvikler sig. Forskerne bag rapporten anbefaler desuden, at der arbejdes med nye metoder til at ilte bundvandet i de mest sårbare områder, som en midlertidig løsning, indtil næringsstofudledningerne kan reduceres markant.
