Internationalt summit sigter mod bæredygtig finansiering af klimatilpasning
Danmark og Sverige går sammen om at finde nye finansieringsmodeller.
På vegne af Greater Copenhagen Region inviterer DANVA ledere fra den danske vandsektor til en unik mulighed for at diskutere nye finansieringsmodeller på tværs af Norden.
Den 5.-6. december 2024 vil et summit på DTU i Lyngby samle nøglespillere fra byer, virksomheder og forskningsinstitutioner for at skabe løsninger til fremtidens klimatilpasning.
I takt med, at klimaforandringerne intensiveres, står byer og forsyninger over for massive investeringer i klimatilpasningsløsninger. Traditionelle finansieringsmodeller er ikke længere tilstrækkelige til at imødegå de fremtidige behov.
Dette summit sigter mod at udvikle bæredygtige løsninger gennem samarbejde på tværs af den nordiske vandsektor.
Læs mere og tilmeld dig her.
Hvad får du ud af at deltage?
For deltagerne er der flere væsentlige udbytter ved at deltage i dette summit:
- Erfaringsudveksling: Du får adgang til diskussioner med ledende eksperter fra både den danske og svenske vandsektor, hvilket giver mulighed for at udveksle erfaringer om, hvordan byer og forsyninger kan tackle klimarelaterede udfordringer
- Nye finansieringsmodeller: Deltagerne vil aktivt bidrage til udviklingen af anbefalinger til nye, innovative finansieringsmodeller, der kan sikre byer mod fremtidens klimarelaterede risici. Modellerne skal tage højde for både de økonomiske og miljømæssige omkostninger.
- Netværk: Mød repræsentanter fra Den Europæiske Investeringsbank, Europa-Kommissionen og forskere fra bl.a. universiteter i New York, Lund og Hamborg, som alle arbejder på at finde bæredygtige løsninger på globale udfordringer.
Sammen om fremtiden
For at sikre en bæredygtig fremtid er det nødvendigt at tænke nyt og arbejde sammen på tværs af grænser. Vandsektoren er allerede kendt for sit tætte nordiske samarbejde, og dette summit bygger videre på denne tradition for at fremme løsninger, der kan anvendes både regionalt og globalt.
Summitten er arrangeret i samarbejde med Svenskt Vatten, Greater Copenhagen Region, og Malmø Stad med støtte fra blandt andet EU.
Tilmelding til summit kan ske på:
Spørgsmål?
Kontakt Lars Fischer
og find ud af mere
Lars Fischer
Informationschef