Reportage Forening
Line Møller Ringgaard i oplæggerens rolle til netværksmøde om bæredygtighed
Billede: Miriam Feilberg: Line Møller Ringgaard holder oplæg til netværksmøde om bæredygtighed
Miriam Feilberg 15/05 2024

Nyt netværk for bæredygtighedsrapportering lanceret af DANVA

Der blev taget et vigtigt skridt mod en bæredygtig vandsektor, da et nyt netværk, dedikeret til CSRD, ESG- og bæredygtighedsrapportering blev lanceret.

Efter en dag fyldt med oplæg og diskussioner på det første møde i CSRD netværket blev 30 DANVA medlemmer enige om, at fortsætte samarbejdet om CSRD og bæredygtighedsrapportering i det nye DANVA netværk.

Netværket henvender sig både til selskaber, der er omfattet af det nye EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering, og til dem, der ønsker at udføre frivillig ESG-rapportering, baseret på CSRD.

En af deltagerne opsummerede stemningen således: "30 hjerner tænker bedre end to, så i fællesskab skal vi nok komme i mål."

CSRD-vejledning som fundament

Grundlaget for netværket er CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) og den vejledning, DANVA har udgivet i samarbejde med 18 af de omfattede selskaber.

Thomas Sørensen fra DANVA præsenterede vejledningen, som du kan finde her.

Inspirerende aktiviteter på mødet

På mødet blev der delt mange værdifulde erfaringer og indsigter:

  • Erfaringer fra Fors, Aarhus Vand og BIOFOS: Repræsentanter delte deres oplevelser med at starte rapporteringen, organisere arbejdet og gennemføre den dobbelte væsentlighedsanalyse.
  • Case på ESRS E3 Vand- og havressourcer: Line Møller Ringgaard fra DANVA gjorde CSRD mere forståeligt ved at gennemgå en konkret case.
  • Ny standard for SMV'er: Oliver Mejlvang præsenterede en ny standard for små og mellemstore virksomheder, der ønsker at rapportere frivilligt.

Deltag i netværket

Netværket er åbent for alle vandselskaber. Hvis du er interesseret i at blive medlem, kan du skrive til Miriam Feilberg. Der er stadig plads til nye medlemmer, og som medlem får du adgang til materiale og præsentationer.

Deltag i dette netværk og vær med til at forme fremtidens bæredygtige vandsektor!