Renseanlæg skal fjerne medicinrester og andre miljøfarlige stoffer

Forureneren betaler. Sådan er det vigtige princip i EU’s reviderede byspildevandsdirektiv, der er knyttet til rensningen for miljøfarlige stoffer, primært medicin- og kosmetikrester.

Branchemagasinet DANSKVAND ser i aprilnummeret under temaet ”Rent vandmiljø” nærmere på, hvilken betydning EU's kommende direktiv forventes at få for de danske spildevandsselskaber.

Indførelsen af byspildevandsdirektivet og et såkaldt 4. rensetrin bliver en stor investering for mange spildevandsselskaber. For danske spildevandsselskaber gør det sig yderligere gældende, at DANVA forventer, at den danske implementering af direktivet kan medføre endnu skrappere krav end dem, man finder i direktivudkastet. 

4. rensetrin med udgangen af 2045

Ifølge direktivet skal alle renseanlæg over 150.000 PE (personækvivalenter) have installeret et 4. rensetrin med udgangen af 2045. For renseanlæg mellem 10.000 og 150.000 PE, skal der først foretages en risikovurdering om forekomsten af miljøfarlige stoffer i recipienten er til fare for mennesker eller miljøet, inden disse evt. vil blive omfattet af skærpede krav til rensning. Tilstanden af recipienten jævnfør vandområdeplanerne indgår i den risikovurdering.

DANVA har arbejdet for at få indført krav om et 4. rensetrin, da spildevandsselskaberne er i den unikke position, at de kan løse denne samfundsmæssigt vigtige opgave bedst og billigst. 

I DANSKVAND kan du læse om de mest gængse teknologier, som kan bruges til det 4. rensetrin. Aarhus Vand fortæller også, hvordan de kom frem til den bedste metode på deres kommende superrenseanlæg, Aarhus ReWater.

Forureneren skal betale for bedre rensning

Det er nyt, at forureneren betaler-princippet bliver anvendt i vandsektoren. Det skal gerne føre til mere miljøvenlige produkter på sigt, forklarer finske Nils Torvals, der er medlem af Europa-Parlamentet og tovholder på behandlingen af direktivet.

”Forureneren betaler-princippet er en hjørnesten i EU’s miljølovgivning, men det er første gang, at dette princip, og dermed det udvidede producentansvar, indføres på vandområdet.

Medtagningen af dette princip tilskynder til en udvikling af produkter i de berørte brancher, som fører til mindre forurening sidst i kredsløbet,” siger Nils Torvalds til DANSKVAND.

Ellen Margrethe Basse, professor emerita på Aarhus Universitet og ekspert i miljøret, konstaterer, at når det gælder forureneren betaler-princippet, har EU-direktivet det fortrin, at det er retligt forpligtende for forureneren. Det sker gennem det udvidede producentansvar, og størstedelen af regningen for det 4. rensetrin skal dækkes af medicinal- og kosmetikindustrien.

“Brancherne skal således dække omkostningerne, som er forbundet med den ekstra rensning. Hensigten er at tilskynde producenterne til at nedbringe mikroforurenende stoffer i produkterne, der skal renses for i spildevandet,” siger Ellen Margrethe Basse.

DANSKVAND har fået en reaktion fra Lægemiddelindustrien, som du kan læse mere om i magasinet.

Næringsstoffer og overløb på et minimum

Direktivets formål er at forbedre vandmiljøet i Europa på en ressourcebesparende og klimavenlig måde. I Danmark kommer omkring 6-7 procent af den samlede udledning af kvælstof til de danske kystvande fra renseanlæg, regnbetingede udledninger og overløb. Derfor giver det mange steder økonomisk ikke meget mening at forsøge at komme længere ned, vurderer ekspert.

“Jeg mener ikke, at man får vandmiljø nok for pengene ved at bruge rigtigt mange penge på at rense yderligere ned på renseanlæg og på at reducere overløb til et minimum. Det vil være dyre tons, man får fjernet, og det vil have en begrænset effekt på vandmiljøet,” siger Anders Erichsen, der er afdelingsleder hos DHI A/S og forsker i vandmiljø, til DANSKVAND.

I DANSKVAND april kan du læse om, hvordan vandselskaberne arbejder på at skåne vandmiljøet mod overløb, og hvordan det går med de manglende tilladelser på overløbsbygværker.

DANVA foreslår: statslig vandmyndighed

I aprilnummeret af DANSKVAND kan du læse om DANVAs forslag om oprettelse af en statslig vandmyndighed.

“DANVA mener, at vandet styres bedst fra oven. Derfor skal der oprettes en overordnet, statslig myndighed, som har ansvaret for forvaltning af vandressourcer og klimatilpasning, og hvor kommunerne som myndighed på lokalt niveau samarbejder med statens vandressourcemyndighed. Den løsning vil kunne gøre det nemmere at sikre drikkevandet for fremtiden med grundvandsparker og samtidig regulere de vandmasser, der er ødelæggende for byer og samfund,” siger Carl-Emil Larsen i sin leder i DANSKVAND.