Udkast til byspildevandsdirektiv åbner allerede nu for 4. rensetrin
Hvad kan udkastet til det nye byspildevandsdirektiv betyde for danske renseanlæg med 4. rensetrin?
EU's nyeste byspildevandsdirektiv markerer starten på en ny æra i europæisk spildevandshåndtering. Med fokus på et udvidet producentansvar, nye krav til rensning af miljøfarlige stoffer, og en skubben mod energineutralitet, tegner direktivet konturerne af en mere bæredygtig fremtid for den europæiske vandsektor. Men hvad betyder dette for spildevandsselskaberne i Danmark?
Det udvidede producentansvar
En revolutionerende ændring i direktivet er det udvidede producentansvar, der placerer en del af finansieringsbyrden for rensning af miljøfarlige stoffer hos producenterne af disse stoffer inden for medicinal- og kosmetikindustrien. Direktivet indfører et udvidet producentansvar, hvor producenter skal bidrage økonomisk til finansieringen af det 4. rensetrin, der skal fjerne miljøfarlige stoffer fra spildevandet.
4. rensetrin kan finansieres inden direktivet er implementeret
De absolut største økonomiske udfordringer for vandselskaberne vil komme som følge af udbygningen af renseanlæggene med et 4. rensetrin. Det bliver nødvendigt, fordi direktivet stiller krav til renseanlæg over 150.000 PE om at fjerne mindst 80% af 6 udvalgte miljøfarlige stoffer fra spildevandet. I den sammenhæng kan midler, indsamlet fra medicin- og kosmetikbranchen, som følge af det udvidede producentansvar under visse omstændigheder vil kunne anvendes til at dække både driftsomkostninger på allerede etablerede 4. rensetrin, og dele af investeringerne på de allerede etablerede 4. rensetrin.
For indeværende åbner direktivets tekst for muligheden for, at de omfattede vandselskaber kan tage fat på at etablere og drive anlæg med et 4. rensetrin i det man kan forvente delvis finansiering allerede inden direktivet vil være implementeret i dansk lovgivning om ca. 2 år .
Danske renseanlæg mod energineutralitet
Byspildevandsdirektivet medfører, at alle renseanlæg senest i 2045 skal være 100% energineutrale. Med en netto-egenforsyningsgrad på 77,3% (Vand i Tal 2022) er danske renseanlæg godt på vej allerede og erfaringer og teknologi, made in Denmark.
Beskedne ændringer til krav til næringsstoffjernelse
Spørgsmålet om næringsstoffjernelse har været en af de store knaster i forhandlingerne. Kommissionen lagde i sit forslag op til en væsentlig stramning, men det ser ud til, at man lander på en forholdsvis beskeden opstramning.
Forliget har derfor resulteret i beskedne ændringer af de generelle kravværdier, der for fosfor er endt på 0,7 mg/l for anlæg mellem 10.000 og 150.000 p.e. og 0,5 mg/l for anlæg over 150.000 p.e. For kvælstof er de tilsvarende tal 10 og 8 mg/l.
2% af stofmængde fra overløb
Et ikke-bindende mål om at reducere udledninger fra overløb til højest 2% af den årligt udledte stofmængde i 2045. Miljøministeriet har opgjort den procentvise udledning af N, P og organisk stof fra overløb. Opgørelsen viser, at kun en mindre del af de danske kommuner overskrider dette 2%-mål for ét eller flere stoffer.
Direktivet vedtages til efterår
Selvom direktivet først bliver vedtaget i efteråret og den endelige tekst endnu ikke er offentliggjort, tegner forhandlingerne et billede af håndterbare ændringer for den danske vandsektor. Med en række allerede implementerede redskaber og strategier ser Danmark ud til at kunne navigere i de kommende ændringer med en vis sikkerhed.
YDERLIGERE INFORMATION
Senest nyt 8. marts 2024
EU’s Ministerråd annoncerer foreløbigt kompromisforslag om nyt byspildevandsdirektiv:
Spørgsmål?
Kontakt Anders Hansen
og find ud af mere
Anders Hansen
Konsulent
