Klimaændringer får det øverste grundvand til at stige

Vinternedbør siver ned

Hjalte Jomo Danielsen Sørup er klimaforsker på Nationalt Center for Klimaforskning under DMI. Han oplyser, at der må forventes højere årsnedbør og især højere nedbør om vinteren. ”Og om vinteren sker der næsten ingen fordampning til forskel fra om sommeren, og der er ingen aktive planter til at transpirere vand. Vandet om vinteren skal væk, men vandløbene bliver hurtigt fyldt godt op, så en ret stor del af det ender i jorden,” siger Hjalte Jomo Danielsen Sørup. Han tilføjer, at planternes vækstsæson formentlig bliver en smule længere i et ændret klima, men i de egentlige vintermåneder er planterne fortsat ikke aktive. "Ifølge vores Klimaatlas vil nedbørsmængden forventeligt øges med 6-23 procent i slutningen af dette århundrede, og så vil vandet
mange steder komme tættere på overfladen og dermed potentielt føre til oversvømmelser,” siger Hjalte Jomo Danielsen Sørup. Han forklarer, at der også er en positiv konsekvens af mere vand, nemlig at grundvandsdannelsen øges, og det er alt andet lige identisk med danskernes drikkevandsressource. Ganske vist ventes der op til 30-70 procent flere skybrud frem mod 2100, men de finder langt overvejende sted om sommeren, hvor der er stor fordampning. DMI-klimaforskeren siger videre, at fordi vandet ved skybrud falder massivt over kort tid, vil det hovedsagelig blive ledt direkte til vandløb og kloaksystemer snarere end sive ned i jorden.

Jordbund og jordoverfladeniveau

Der falder væsentlig mere regn i Vestjylland end på for eksempel Sjælland, og også når det gælder geologiske forhold og terrænet, er der stor variation hen over landet. Disse er to andre
væsentlige faktorer i forbindelse med terrænnært grundvand. Det påpeger Jacob Kidmose, seniorforsker i hydrogeologi hos GEUS. ”Nogle gange kan det være svært at få vandet væk fra de lerede jorder, og derfor er det også dér, at man har været mest tilbøjelig til at lægge dræn ned for at sænke grundvandsspejlet,” siger Jacob Kidmose og tilføjer, at jordbunden består af moræneler i store områder i Danmark. ”I sandet jord kan man også dræne, men der løber hele tiden nyt vand til. Det hænger sammen med, at vandet - i modsætning til i leret jord - løber hurtigt i sandjord. Hvis man sænker grundvandsstanden ét sted, løber der derfor hurtigt nyt vand til fra nærliggende områder,” siger GEUS-hydrogeologen.
Jacob Kidmose siger videre, at lavtliggende områder selvsagt hyppigere vil have terrænnært grundvand end højtliggende områder. På et danmarkskort er der fladt og sandet i Sydvestjylland
og Sønderjylland, mens der er kuperet og leret langs for eksempel den jyske højderyg. ”Det er ikke oppe i højderne, at problemerne er. Det er dér, der er langt ned til grundvandsspejlet,” siger Kidmose. Mange danske byer er anlagt ved kysterne, fordi det var et fordelagtigt udgangspunkt for fiskeri og handel, og de ligger nede i niveau med havet omtrent. Vandstanden i havet stiger i fremtiden, og selv om der også kommer flere stormfloder, så ventes påvirkningen ved kysterne at blive marginal. ”Vores foreløbige undersøgelse viser, at det kun er nogle hundrede meter inde i landet, at det stigende havniveau vil påvirke det terrænnære grundvand,” siger Jacob Kidmose.

Kort over Hydrologisk indeks - 12. Juni 2025. Øverste Grundvand
Kilde: GEUS

Ændret vandindvinding

Et af de yderligere forhold, der påvirker grundvandsstanden er ændret vandindvinding. ”I mange byområder er der en direkte sammenhæng mellem, at en ret stor vandindvinding er rykket ud af byerne og ud i det åbne land og et stigende grundvandsspejl. Der er tilfælde, hvor sløjfningen af boringer i en by har medført meterstore stigninger i grundvandsstanden,” siger Jacob Kidmose (se også artiklen om situationen i Herlev nordvest for København). Han siger, at tendensen forstærkes ved, at der bliver indvundet mindre vand fra de kildesteder, som er opretholdt i byområder, fordi danskerne har reduceret vandforbruget med 40 procent de seneste 50 år.

Mest effektivt med en tredje streng

Klimatilpasning er allerede taget i anvendelse for at håndtere vandmængderne på steder, hvor disse er rigelige, og hvor terrænnært grundvand volder problemer. Blandt metoderne er lokal afledning af regnvand og såkaldt vandparkering. Men hvilke redskaber er det ifølge Jacob Kidmose fra GEUS også værd at overveje? ”Der er ingen geniale løsninger. Grundejere i byerne og  landmænd med marker til intensiv dyrkning må forvente større udgifter til dræning. Og der ved vi, at kollektive løsninger er de mest effektive. På den måde kan der laves et system for et større område, der dræner væk netop de steder, hvor det er et problem,” siger Jacob Kidmose. ”Det handler om at lægge et grundvandsdrænrør, der kan tage sig af drænvand, hvilket mindsker risikoen for oversvømmelser. Man skal lægge denne tredje streng lige præcis i den horisont, hvor man vil modvirke et højere grundvandsspejl,” siger Kidmose. GEUS har i øjeblikket værktøjet til at screene hele landet for grundvand, men mangler fortsat flere målepunkter og data til at lave præcise lokale beskrivelser for dermed at kunne udpege, hvor det er bedst at  dræne. Han tilføjer, at det kan blive nødvendigt at rense vandet, inden det ledes ud i et vandløb, en sø eller havet. Det er ”en vigtig problematik”. Han nævner, at et alternativ er at fortsætte med at pumpe i nedlagte vandboringer i byområder, men dels giver det typisk kun en meget lokal sænkning af grundvandsstanden, dels vil den samlede mængde grundvand, som skal afledes,
være større end ved et grundvandsdræn.

Terrænnært grundvand = en ressource

Jacob Kidmose påpeger, at det kan være en fordel, hvis spildvandsselskaberne fokuserer på det tredje dræn, når de skal tage stilling til egnede kollektive løsninger til at afhjælpe terrænnært grundvand. ”Det terrænnære grundvand bør også komme i spil som en potentiel ressource. At anvende drikkevand til industrivand og markvanding i landbruget er måske ikke altid det mest fornuftige,” siger Jacob Kidmose.