Vandet kommer op gennem gulvet

Laila og Jesper Bloch Boesen har boet i deres villa i Herlev nordvest for København i 30 år. De fik vand i kælderen for første gang i 2009, og siden har det været en tilbagevendende begivenhed 1-2 gange om året. ”Vandet kommer nedefra. Når det har regnet rigtig meget, kan vi ikke gå i bad, og vi kan ikke vaske tøj. Ja, vi kan faktisk ikke bruge vand. For så risikerer vi at forværre problemet,” siger Laila Boesen. Hun og hendes mand bor i Musikkvarteret. Hun oplyser, at det er kloakvand fra overfyldte kloakker, der presser op. Herlev er et af flere steder i Danmark, som kæmper med højtstående grundvand, og hvor en faktor sandsynligvis er sløjfede vandboringer i byområder. Problemet i Musikkvarteret vokser, når det har regnet meget i en periode, og jorden er mættet.

Der er ikke mulighed for naturlig afledning alle steder. Så kommer der pytter med vand i kælderen, fordi vandet stiger op gennem gulvet,” siger Jesper Bloch Boesen. Parret har desuden været plaget af indtrængende vand fra siden, når vejen og det meste af haven har været oversvømmet ved skybrud. ”Vi har 40 faskiner i haven, og det har ikke
været nok,” siger Laila Boesen. Laila Boesen er sekretær i grundejerforeningen Musikkvarteret Herlev, og Jesper Bloch Boesen har været med i en kommunal følgegruppe om vandproblemerne. De fortæller, at også mange andre beboere i villaer og rækkehuse i det sydlige Herlev har gennemlevet tilsvarende episoder gennem de seneste år. Dele af Eventyrkvarteret og Erhvervskvarteret i Herlev er ligeledes påvirket. Beboerne mener, at afledt vand fra nyt erhvervsbyggeri i nærområdet har gjort tilstanden
værre.

Langt mindre vandindvinding

Vandindvindingen i Herlev er blevet reduceret med 70 procent siden 1990’erne. En af boringerne indvinder nu cirka 400.000 kubikmeter årligt mod tidligere 1,4 millioner kubikmeter.
Der bliver i højere grad anvendt kildepladser uden for hovedstadsområdet. Udviklingen har bidraget til, at grundvandsstanden er steget. Det øverste grundvand ligger i gennemsnit kun mellem én og halvanden meter under terræn flere steder i Herlev Kommune.

Bodil Lund Bøcker er miljømedarbejder i afdelingen Natur og Miljø i Herlev Kommune: ”Vi vurderer, at der kan være sammenhæng ,ellem, at der er blevet sløjfet boringer, og at  grundvandsstanden er steget,” siger hun. ”Problemet er størst de steder, hvor der er en forbindelse mellem  grundvandsmagasinerne til drikkevand længere nede i jorden og det sekundære grundvand tættere på terræn. Det er noget af det, der gør sig gældende i Musikkvarteret,” siger Bodil Lund Bøcker. ”Problemet indtræffer især, når der er sammenfaldende hændelser. Altså hvor langvarig regn eller skybrud føjer sig til terrænnært grundvand. Det er et komplekst system,” siger
Bodil Lund Bøcker.

"Vi kan faktisk ikke bruge vand. For så risikerer vi at forværre problemet"
- Laila Boesen, beboer i Herlev

Langt mindre vandindvinding

Vandindvindingen i Herlev er blevet reduceret med 70 procent siden 1990’erne. En af boringerne indvinder nu cirka 400.000 kubikmeter årligt mod tidligere 1,4 millioner kubikmeter. Der bliver i højere grad anvendt kildepladser uden for hovedstadsområdet. Udviklingen har bidraget til, at grundvandsstanden er steget. Det øverste grundvand ligger i gennemsnit kun mellem én og halvanden meter under terræn flere steder i Herlev Kommune. Bodil Lund Bøcker er miljømedarbejder i afdelingen Natur og Miljø i Herlev Kommune: ”Vi vurderer, at der kan være sammenhæng mellem, at der er blevet sløjfet boringer, og at grundvandsstanden er steget,” siger hun. ”Problemet er størst de steder, hvor der er en forbindelse mellem  grundvandsmagasinerne til drikkevand længere nede i jorden og det sekundære grundvand tættere på terræn. Det er noget af det, der gør sig gældende i Musikkvarteret,” siger Bodil Lund Bøcker. ”Problemet indtræffer især, når der er sammenfaldende hændelser. Altså hvor langvarig regn eller skybrud føjer sig til terrænnært grundvand. Det er et komplekst system,” siger
Bodil Lund Bøcker.

Forsyninger gik i tænkeboks

Anja Collin Højen er områdechef for SpildevandPlan i HOFOR, som blandt andet omfatter  Herlev. Hun siger, at sløjfningen af vandboringer skyldes, at vandforbruget i Danmark er faldet. Det er også sket, at der har været forurenede boringer. Hun fremhæver, at øgede nedbørsmængder og især mere vinterregn generelt har større indvirkning på grundvandsstanden end nedlagte vandboringer.

Borgmestrene i Herlev Kommune og Høje- Taastrup Kommune gjorde i 2018 den relevante minister opmærksom på udfordringen med terrænnært grundvand. Samtidig satte HOFOR og andre store forsyninger sig sammen for at undersøge forskellige typer af konkrete tilfælde, hvor terrænnært grundvand kunne have betydning. ”Vi tænkte, at vi som forsyninger har kompetencer, der kan hjælpe kommuner og borgere med denne her opgave,” siger Anja Collin Højen. Forsyningerne i samarbejdet undersøgte potentialet i kendte løsninger - at grave en grøft,
lægge dræn, lave et rør, pumpe vand væk og naturlig afledning.

”Men vi har været tilbageholdende med at gå videre, fordi vi har ventet på den nye lov om terrænnært grundvand, som sætter nye og bedre rammer,” forklarer HOFOR-områdechefen. Imens pumper HOFOR vand fra nedlagte boringer væk på dispensation. Den tilladte mængde er blevet nedsat på grund af risikoen
for forurening. Også Herlev Kommune har afventet den nye lov og mulighederne for at udrette noget effektivt. ”I mellemtiden bliver der udskiftet kloakledninger,” oplyser Bodil Lund Bøcker.  hun tilføjer, at denne proces falder ind under spildevandsloven, og formålet er at opretholde et vist serviceniveau.

Fra lov til faktiske løsninger

Herlev Kommune har gjort en bevidst indsats for at inddrage beboerne i håndteringen af andet. Bodil Lund Bøcker forklarer om motivet, at ”kommunen jo er til for sine borgere”. Jesper Bloch Boesen betegner borgerinddragelsen som ”super tilfredsstillende”, fordi beboerne er blevet løbende orienteret, og ”vi har kunnet slå i bordet”. Forude venter omsætningen af loven om terrænnært grundvand til faktiske kollektive løsninger. Anja Collin Højen fra HOFOR: ”Det første bliver, at Herlev og andre kommuner skal pege på risikoområder og medtage dem i en vedtaget spildevandsplan. Derefter skal vi som forsyning fastslå, om der er et problem, og vi skal lave en beregning om den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed, som det hedder. Vi ser gerne, at projekter løser flere problemer på samme tid - og ikke kun problemet med terrænnært grundvand.”

Bodil Lund Bøcker udtrykker forståelse for, at mange beboere i de berørte kvarterer oplever at have fået sat tålmodigheden på prøve. ”Processen med at udpege risikoområder kan også komme til at tage lidt tid. Men det bliver godt at komme i gang, og jeg glæder mig til at se løsningsforslag,” siger Bodil Lund Bøcker. Laila Boesen og Jesper Bloch Boesen bekræfter, at det har været et langvarigt og anstrengende forløb, og de har store forhåbninger til, at den nye lov kan føre til gode kollektive løsninger. ”Terrænnært grundvand er jo blevet set som vores eget problem i mange år. Vi har brugt rigtig mange penge på at sikre vores hus, og det er ikke helt sikret alligevel,” siger Jesper Bloch Boesen