Svovlbrintenetværk

Netværket har til formål at styrke erfaringsudvekslingen mellem medarbejdere i spildevandsselskaber, der har erkendt problemer med svovlbrinte.

 Kloakdæksel I Fliseunderlag

Formål

Svovlbrinte (H2S) i kloakledninger og spildevandsanlæg påvirker både arbejdsmiljøet, borgernes oplevelse og levetiden på kloaknettet. Netværket har til formål at styrke erfaringsudvekslingen mellem medarbejdere i spildevandsselskaber, der har erkendt problemer med svovlbrinte. Gennem videndeling og samarbejde hjælper netværket med at identificere løsninger og fremme bedste praksis i håndteringen af svovlbrinteproblemer.

For at sikre en nær og effektiv udveksling er der oprettet to sideløbende netværk:

  • Svovlbrintenetværk Vest
  • Svovlbrintenetværk Øst

Netværkene fungerer selvstændigt, og medlemmerne bidrager aktivt til møder, videndeling og evt. til arrangementer og høringssvar i samarbejde med DANVAs sekretariat.

Emner

Netværket arbejder med følgende centrale emner:

  • Årsager til dannelse af svovlbrinte i kloaknettet.
  • Metoder til bekæmpelse af svovlbrinte.
  • Forebyggende foranstaltninger mod svovlbrinteproblemer.
  • Arbejdsmiljømæssige påvirkninger og sikkerhed.
  • Tilstandsvurdering og analysemetoder for kloaknettet.
  • Udvikling af en håndbog til praktisk svovlbrintebekæmpelse.

Møder

Netværkene afholder 3-4 møder årligt. Møderne kan enten afholdes hos deltagerne, der har nye anlæg eller tiltag at vise frem, eller i Vandhuset, Skanderborg. Netværkene står selv for planlægning af møder, herunder dagsordener og referater, men kan søge hjælp fra DANVA ved større opgaver såsom temadage og vejledninger.

Deltagere og netværkstovholder

Netværkene er åbne for deltagelse fra relevante medarbejdere i spildevandsselskaber. Hvert netværk udpeger sin egen tovholder:

  • Svovlbrintenetværk Vest:
    Steen Hummelgaard, Hedensted Spildevand

  • Svovlbrintenetværk Øst:
    Lars Vestergaard, KLAR Forsyning A/S

Spørgsmål?
Kontakt Thomas Sørensen og
find ud af mere

Ansvar for fagområdet dataanvendelse.

+45 87 93 35 65

ts@danva.dk

Thomas Sørensen

Thomas Sørensen

Fagleder