DANVA indkøbspolitik

Med en indkøbspolitikken sikrer vi, at indkøb i DANVA understøtter foreningens ambitioner om at sikre gennemsigtighed, kvalitet, bæredygtig pris og dermed en grøn profil for foreningen.

En person bruger en tablet udendørs og trykker på skærmen med fingrene. Tabletten ligger på en træoverflade.

Formålet med indkøbspolitikken er at sikre, at indkøb i DANVA understøtter foreningens ambitioner om at sikre gennemsigtighed, kvalitet, bæredygtig pris og dermed en grøn profil for foreningen.

Juridiske rammer

DANVA er i medfør af udbudsdirektivet en ordregivende myndighed. Det betyder, at DANVA generelt er omfattet af EU-udbudsreglerne og tilbudsloven.

Udbudsdirektivet finder anvendelse på kontrakter om køb af varer, tjenesteydelser samt bygge- og anlægsarbejder med en vis værdi.

Tilbudsloven finder anvendelse på kontrakter om køb af varer, tjenesteydelser samt bygge- og anlægs-arbejder, når kontrakten ikke er omfattet af Udbudsdirektivet.

Som udgangspunkt skal alle aftaler, som DANVA indgår med en selvstændig juridisk aktør, udbydes, når aftalens værdi overstiger tærskelværdierne i henholdsvis tilbudsloven eller udbudsdirektivet.

Indkøbsprincipper

DANVA ønsker en åben, fair og grøn tilgang til indkøb af varer og ydelser. For at sikre en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse hos os og vores leverandører vil vi tilstræbe kun at bede om tilbud fra leverandører, som vi mener, vil kunne løse opgaven.

Vi udvælger vores samarbejdspartnere ud fra kriterier såsom kvalitet, pris og leverandørkapacitet samt på deres overholdelse af leveringstider.

Derudover vil der også lægges vægt på elementer som miljøbevidsthed, stabilitet, evne til teknologisk udvikling samt evnen og viljen til at understøtte DANVAs processer og politikker.

Køb af ydelser hos foreningens stemmeberettigede medlemmer sker udelukkende, hvor dette vurderes bedst ud fra de gældende indkøbsprincipper.

Vi vil tilstræbe en høj grad af skriftlighed i vores aftaler.

DANVAs domicil ”Vandhuset” er et miljø- og energirigtigt multifunktionshus. Ved indkøb indgår miljø- og energipåvirkninger som en del af vurderingen af kvalitet.

I Vandhusets kantine tilstræbes en stigende anvendelse af økologiske produkter, dog med et samtidigt fokus på mindst muligt madspild, fornuftige priser og mulighed for operationel drift af køkkenet med den til enhver tid aktuelle bemanding og omsætning.

Når der er behov for at anvende eksterne kursus- og konferencefaciliteter tilstræbes at anvende samarbejdspartnere med en grøn profil.

Spørgsmål?
Kontakt Carl-Emil Larsen og
find ud af mere

+45 87 93 35 05

+45 20 33 85 15

cel@danva.dk

Carl-Emil Larsen

Carl-Emil Larsen

CEO