DANVA genoptager arbejdet i Registreringsvejledningsgruppen, der har været sat på hold grundet COVID-19. Tiden er ved at være moden til at vi kan mødes fysisk igen, hvorfor DANVA indkalder gruppen til et møde hos DANVA, som forventes afholdt i sidste halvdel af okt. eller starten af nov. 2021. Der er udsendt en Doodle til Registreringsvejledningsgruppen med oplæg til næste mødedato.
Formålet med Registreringsvejledningsgruppen er at udarbejde registreringsvejledninger til brug for selskaber og rådgivere i forbindelse med deres ledningsregistrering baseret på DANVAs datamodeller, læs mere her. Gruppen er bemandet af forsyninger og rådgivere, hvilket fremgår af dette link.
Hvis du har spørgsmål eller har lyst til at deltage i gruppens arbejde er du velkommen til at kontakte Lars Gadegaard.