Den 13. august 2021 erstattes DDV-Reolen af DANVA-Reolen

Danva Reolen 22102024

DANVA har i en årrække publiceret vores datamodelinformation via DDV-Reolen. DDV-Reolen har blandt andet indeholdt:
- Datamodellernes dokumentationen.
- De forretningsprocesser i vand- og eller spildevandsselskaberne, der undersstøttes af datamodellerne.
- DDV-Integrationsmetoden med tilhørende eksempler, som udgør rammerne for DANVAs modelarbejde.

Aarhus Vand har forestået driften af DDV-Reolen siden dens etablering i 2013.

DANVA og Aarhus Vand har aftalt at DANVA pr. den 13. august 2021 overtager driften af DDV-Reolen. Skiftet er foretaget af administrative årsager, da det er lettere for DANVA at konfigurere og administrere reolen, hvis vi selv varetager driften m.m. Aarhus Vand skal have en stor tak for deres store indsats i forbindelse med driften af DDV-Reolen - det har været en vigtig opgave Aarhus Vand her har løftet for DANVA og brugerne af modellerne. 

DANVA-Reolen, der erstatter DDV-Reolen, idriftssættes pr. 13. august 2021. DANVA-Reolen svarer layoutmæssigt til DDV-Reolen og indeholder den datamodeldokumentation som er offentlig tilgængelig for medlemmer/brugere. DANVA-Reolen giver et samlet overblik og adgang til den samlede dokumentation til de forskellige versioner af datamodellerne. 

DANVA har tilstræbt at udvikle DANVA-Reolen via standardprogrammel med henblik på at gøre det lettere at administrere den. Det har medført at de bagvedliggende informationsmodeller blandt andet udbydes som Excel-ark (med mulighed for filtrering på begrebsniveau) og pdf-dokumenter.

Du er velkommen til at kontakte Lars Gadegaard såfremt du har spørgsmål til eller ønsker en præsentation af DANVA-Reolen og den bagvedliggende dokumentation.