Tidslinje for skattesagen
2010: Vandsektorloven implementeres med det formål at effektivisere og udvikle vandsektoren. Loven indfører prisloftregulering, skattepligt, og hvile-i-sig-selv-princippet, hvilket senere viste sig at være uforenelige elementer.
11. juni 2014: Landsskatteretten behandler principsager om fastsættelsen af værdien for vandselskabernes anlægsaktiver. Sagen involverer blandt andet Hvidovre Spildevand og Hvidovre Vand..
5. juli 2014: Skat opkræver ekstraskat af vandselskaberne, hvilket fører til højere priser på vand og spildevand for både borgere og virksomheder. Landsskatteretten giver SKAT grønt lys til at fortsætte denne praksis.
30. april 2015: En politisk aftale om en ny vandsektorlov indgås. Forliget medfører flere administrative byrder for vandselskaberne og bevarer vandskatten. DANVA udtrykker bekymring for resultatet og de potentielle konsekvenser for teknologiudvikling og vandpriser.
3. november 2016: DANVA og Danske Vandværker stævner staten i Danmarkshistoriens største skattesag. Sagen handler om den høje beskatning af vandselskaber, der skønnes at kunne føre til op mod 25 milliarder kroner i ekstraskat for vandkunderne.
2018: Sagen når til Højesteret, som skal afgøre dommene om den omstridte ekstraskat på 36 milliarder kroner til vandkunderne.
Hvad handelede Danmarks største skattesag om?
Skattesagens kerne drejer sig om beskatningen af danske vandselskaber efter implementeringen af vandsektorloven i 2010. Sagen berører grundlæggende spørgsmål om, hvordan værdien af disse selskaber skal vurderes til skattemæssige formål, og har resulteret i betydelig økonomisk byrde for vandselskaberne og deres kunder. Her er en detaljeret redegørelse af sagens kerne og de centrale stridspunkter:
Baggrund
I 2010 blev vandsektorloven indført i Danmark med formålet at effektivisere vand- og spildevandssektoren. Denne lov indførte tre væsentlige elementer: prisloftregulering, skattepligt, og hvile-i-sig-selv-princippet. Disse elementer skulle sikre, at vandselskaberne drevet som ikke-profitbaserede enheder, hvor indtægter skulle matche udgifterne over tid, uden at generere overskud.
Stridens Kerne
Striden opstod, da SKAT begyndte at opkræve skat fra vandselskaberne baseret på en vurdering af deres anlægsaktiver, som selskaberne og branchens organisationer fandt uretfærdig og i modstrid med vandsektorlovens intentioner. To hovedpunkter udgør stridens kerne:
1. Vurdering af anlægsaktiver: SKAT anvendte en anden metode (DCF-modellen) til at vurdere vandselskabernes værdi end den, som var forventet baseret på vandsektorloven (POLKA-modellen). Dette resulterede i en lavere værdisættelse af vandselskabernes aktiver og dermed højere skattebetalinger, da den lavere værdisættelse reducerede muligheden for skattemæssige afskrivninger.
2. Beskatning i modstrid med lovens Intentioner: Det blev opfattet som et brud på lovens ånd, at vandselskaberne, som opererer under hvile-i-sig-selv-princippet og ikke må generere profit, blev pålagt en betydelig skattebyrde. Dette har ført til højere vandpriser for forbrugerne og er blevet kritiseret for at være en skjult skat, der ikke var forudset ved lovens indførsel.
Konsekvenser og udfordringer
Konsekvenserne af denne skattepraksis har været omfattende. Vandselskaber har måttet hæve vandpriserne for at dække de uventede skatteudgifter, hvilket har pålagt forbrugerne en ekstra økonomisk byrde. Sagen har resulteret i juridiske udfordringer, herunder stævning af staten og sager for Landsskatteretten og senere Højesteret, som skal afklare, om skatteopkrævningen er i overensstemmelse med vandsektorlovens intentioner.
Politisk og juridisk efterspil
Sagen har også fremkaldt politisk opmærksomhed, og der har været opfordringer til at revurdere lovgivningen for at sikre, at vandselskabernes skattebyrde stemmer overens med de oprindelige intentioner bag vandsektorloven. Diskussionerne har inkluderet mulige lovgivningsmæssige ændringer for at rette op på problemet.
Sammensat er skattesagen en kompleks konflikt, der berører reguleringsmæssige, økonomiske og juridiske aspekter af vandforsyningen i Danmark, og har skabt en betydelig debat om, hvordan offentlige forsyningsselskaber skal reguleres og beskattes.
Resultatet af sagen
Højesteret afgjorde den 8. november 2018 enstemmigt til fordel for Hjørring Vandselskab A/S og Hvidovre Vand A/S, de to vandselskaber, der havde anlagt principsagen. SKAT blev beordret til at returnere allerede indbetalt skat til en række vandselskaber, og endnu vigtigere, vandselskaberne blev fritaget for at skulle betale op til 36 milliarder kroner i skat fremadrettet. Dommen betød, at vandselskaberne skulle beskattes i overensstemmelse med de politiske intentioner, der lå til grund for vandsektorloven fra 2009.
Højesterets begrundelse
Højesteret fremhævede, at der i sagen om Hvidovre Vand A/S og tilsvarende sager ikke findes et marked for handel med vandforsyningsvirksomheder eller deres aktiver, hvilket skyldes de regulatoriske krav, herunder "hvile i sig selv"-princippet. Dette princip indebærer, at vandselskaberne ikke skal drive profit, men balancere indtægter og udgifter over tid. På grund af disse unikke omstændigheder kunne værdien af Hvidovre Vands distributionsnet ikke fastsættes baseret på, hvad det kunne sælges for i almindelig fri handel.
Videre lagde Højesteret til grund, at den skattemæssige værdi af de overdragne aktiver skal fastsættes i overensstemmelse med ligningslovens § 2, som beskriver, hvordan værdien af transaktioner mellem interesseforbundne parter skal opgøres som mellem uafhængige parter. Højesteret fandt, at Skattestyrelsen skulle hjemvise sagen til fornyet behandling for at fastsætte den skattemæssige indgangsværdi af de overdragne aktiver i overensstemmelse med lovens intentioner .
Dommen markerer en vigtig præcedens for værdiansættelsen af vandselskaber i Danmark og sikrer, at beskatningen af disse selskaber fremover vil afspejle de politiske intentioner, der oprindeligt var baggrund for vandsektorloven.
Konsekvenserne af Højesterets dom i skattesagen er vidtrækkende og har flere vigtige implikationer for vandselskaberne og deres økonomiske struktur:
Tilbagebetaling af skat
Som følge af dommen står det klart, at SKAT er beordret til at returnere allerede indbetalt skat til de vandselskaber, der var involveret i sagen. Dette indebærer, at vandselskaber som Hjørring Vandselskab A/S og Hvidovre Vand A/S, samt andre selskaber, der lignende har betalt skat baseret på den vurderingsmetode, SKAT anvendte og som blev fundet urimelig af Højesteret, er berettigede til at få tilbagebetalt disse beløb.
Fremtidig beskatning
Endvidere betyder dommen, at vandselskaber fremover skal beskattes i overensstemmelse med de politiske intentioner, der lå til grund for vandsektorloven fra 2009. Dette sikrer, at vandselskaberne ikke vil blive pålagt skattebyrder, der står i kontrast til lovens "hvile i sig selv"-princip, som foreskriver, at vandselskaber ikke må generere overskud udover det, der er nødvendigt for at dække deres investeringer og driftsomkostninger.
Implementering af dommen
For at gennemføre tilbagebetalingen af de indbetalte skattebeløb til vandselskaberne, skal SKAT revidere de skatteansættelser, som blev foretaget på baggrund af den nu afviste vurderingsmetode. Dette indebærer en fornyet vurdering af vandselskabernes anlægsaktiver i overensstemmelse med dommens præmisser og ligningslovens § 2.
Praktisk gennemførelse
Den praktiske gennemførelse af tilbagebetalingen vil kræve et samarbejde mellem SKAT, vandselskaberne, og potentielt andre relevante myndigheder for at sikre, at alle berettigede selskaber modtager de korrekte beløb. Dette kan indebære detaljerede gennemgange af tidligere skatteberegninger og justeringer af værdiansættelser.
Langsigtede effekter
På længere sigt kan dommen føre til ændringer i, hvordan vandselskabernes økonomi struktureres og reguleres, med henblik på at forebygge lignende uoverensstemmelser mellem skattelovgivning og sektorregulering i fremtiden.
Samlet set markerer Højesterets dom en vigtig milepæl for vandsektoren i Danmark og sikrer, at vandselskabernes finansiering og beskatning er i overensstemmelse med de oprindelige lovgivningsmæssige intentioner. Den nøjagtige proces for tilbagebetalingen og de specifikke beløb, der skal tilbagebetales, vil afhænge af de individuelle omstændigheder og beregninger for hvert vandselskab.