Den økonomiske regulering indeholder effektiviseringskrav og benchmarkingmodeller, Med den aktuelle regulering er der skabt en stram økonomisk ramme, hvor det kan være udfordrende at balancere kortsigtet effektivitet med langsigtede investeringer.
Både drikke- og spildevandssektoren består af naturlige monopoler, og er dermed ikke konkurrenceudsat på samme måde som på et almindeligt marked.
I mangel på konkurrence er det antagelsen, at vandselskaberne har mindre incitament til at nedsætte deres takster gennem effektivisering og innovation.
Derfor er vandsektoren underlagt økonomisk regulering, der har til formål at simulere det manglende konkurrencepres.
I den økonomiske regulering foregår denne simulering overordnet af disse to hovedelementer:
Vandselskaberne er underlagt en indtægtsramme, der udgør en øvre grænse for, hvor mange indtægter det enkelte vandselskab må have i et givent år.
Indtægtsrammen er sat, så den lige præcis dækker selskabets nødvendige og effektive omkostninger.
Derfor øges de økonomiske rammer årligt med en pris-/inflationskorrektion, og reduceres ligeledes årligt med et generelt effektiviseringskrav svarende til produktivitetsudviklingen, så selskaberne fortsat har midlerne til at drifte og reinvestere i deres anlæg.
Priskorrektionen og det generelle effektiviseringskrav er ens for alle selskaber.
Derudover kan den økonomiske ramme stige med et tillæg, der gives, når selskabet afholder omkostninger til nye opgaver, der ikke allerede er indregnet i deres nuværende økonomiske ramme.
Til sidst reduceres indtægtsrammen med et individuelt effektiviseringskrav, der gives til de selskaber der i benchmarkingen af deres sektor er blevet vurderet til ikke at være ineffektive. Både tillæg og individuelle effektiviseringskrav varierer fra selskab til selskab.
Fagleder