Serviceniveau for håndtering af regnvand
Bekendtgørelsen beskriver roller og metoder – og forpligter forsyningerne til både teknisk dokumentation og offentlighed.
Bekendtgørelsen beskriver roller og metoder – og forpligter forsyningerne til både teknisk dokumentation og offentlighed.
Siden 1. januar 2021 har bekendtgørelse nr. 2276 fastlagt rammer for, hvordan kommuner og spildevandsselskaber skal fastsætte og dokumentere serviceniveauer for håndtering af tag- og overfladevand. Bekendtgørelsen beskriver roller og metoder – og forpligter forsyningerne til både teknisk dokumentation og offentlighed.
Bekendtgørelsen giver kommunalbestyrelser mulighed for at fastsætte et bindende serviceniveau i spildevandsplanen. Alternativt kan de overdrage opgaven til det lokale spildevandsselskab. Serviceniveauet beskriver, hvor ofte der må forekomme skadevoldende vand på terræn ved regnhændelser – både i fælleskloakerede og separatkloakerede områder.
Der skal udarbejdes oversvømmelseskort og værdikort, og med afsæt i samfundsøkonomiske beregninger vælges det serviceniveau, der giver størst nettogevinst. Det kan kun hæves over 5-års (separatkloak) og 10-års (fælleskloak), hvis beregningerne dokumenterer positiv samfundsøkonomi.
Kommuner kan pålægge vandselskaber at levere data, modeller og kort, som dokumenterer oversvømmelsesrisiko og skadesomkostninger. Oplysningerne skal leve op til specifikke krav om anvendelse af dynamiske hydrauliske modeller, højdemodeller og klimatilpasningsfremskrivninger.
Selskaber, der selv fastsætter serviceniveau, skal offentliggøre både kort, beregninger og værdier – herunder anvendte skadesklasser og løsningstyper – på deres hjemmeside. Har man ikke offentliggjort alt, skal det oplyses, hvor materialet kan rekvireres.
Bilag 1 beskriver seks trin til at fastsætte serviceniveau:
Ved større investeringer kræves analyser af flere serviceniveauer (jf. trappemodel). Der skal desuden foretages følsomhedsanalyser og løbende genberegninger, hvis forudsætninger ændres.
For adgangsveje til fx hospitaler og plejehjem kan kravet om positiv samfundsøkonomi fraviges. Her kan kommuner fastsætte særlige serviceniveauer, hvis det dokumenteres, at løsningen er den billigste og mest hensigtsmæssige.