Tillæg

Tillæg skal finansiere vandselskaberne omkostninger til nye opgaver og aktiviteter, der ikke allerede er inkluderet i den økonomiske ramme.

En grudvej fører gennem et område med nyplantede træer. Himlen er blå og man ser høje, tynde skyer, der tyder på, at vejret er godt.
Foto: Samn

Den økonomiske ramme dækker vandselskabernes eksisterende nødvendige og effektive omkostninger, men bliver ikke automatisk justeret, når vandselskaberne påtager sig nye opgaver eller aktiviteter.

Dette skal vandselskaberne selv sørge for ved at ansøge om Vandsektortilsynet om tillæg til de afholdte omkostninger.

De fleste tillæg søges for:

  • Omkostninger til opfyldelse af nye statslige eller kommunale fastsatte, pålagte eller godkendte mål
  • Omkostninger som følge af en udvidelse af forsyningsområdet eller en varig forøgelse af de håndterede vandmængder.
  • Omkostninger i forbindelse med direkte eller indirekte pålagte flytninger af forsyningsledninger.

Tillæg til den økonomiske ramme bliver kun godkendt, hvis tillægget overholder reglerne i den gældende ØR-bekendtgørelse.

ØR-bekendtgørelsen beskriver de krav, der skal overholdes for, at et tillæg kan godkendes.

Kravene vil variere alt efter hvilke omkostninger, der søges tillæg til og vil for nogle typer omkostninger være meget omfattende.

Vandselskaberne skal derfor være meget opmærksomme på, at kravene i ØR-bekendtgørelsen er overholdt, da den manglende finansiering via tillæg i praksis svarer til et ekstra effektivitetskrav.