Ud over den økonomiske regulering omfatter selskabsledelsens ansvar en række centrale områder, der sikrer en stabil og velfungerende vandsektor. Det inkluderer ejerskabsforhold, finansiering, inddrivelse af betalinger, konsolidering af selskaber, kundeansvar, skatteforhold og takstfastsættelse.
Vandsektorloven blev skabt for at fremme gennemsigtighed, effektivitet og økonomisk ansvarlighed i sektoren.
Loven fastsætter rammerne for vand- og spildevandsforsyningens drift, som skal være effektiv og levere stabile og lavest mulige priser for forbrugerne. Samtidig understøtter loven innovative løsninger og en høj standard for sundhed og miljømæssig kvalitet.
Et centralt element i loven er, at vandselskaberne skal drives som naturlige monopoler med regulerede økonomiske rammer. Disse indtægtsrammer er designet til at skabe konkurrencepresset lignende mekanismer, selv i en monopolstruktur.
Med vandsektorloven har selskabsledelsen fået en central rolle.
Bestyrelserne har ansvar for strategisk styring og økonomisk kontrol i henhold til lovens krav. Dette indebærer blandt andet en aktiv rolle i budgettering, investeringer og sikring af gennemsigtighed i selskabets drift.
Vandsektorloven sætter rammerne for disse aspekter, hvor bestyrelserne har en central rolle i at balancere økonomisk bæredygtighed med forsyningssikkerhed og lovgivningsmæssige krav.
Som følge af vandsektorloven blev kommunale forsyninger udskilt som selvstændige aktieselskaber pr. 1. januar 2010. Denne selskabsgørelse skulle professionalisere sektoren og styrke dens økonomiske gennemsigtighed. Selskaberne blev underlagt indtægtsrammeregulering og benchmarkingsystemer for at sikre omkostningseffektivitet.
I lyset af vandsektorloven har selskabsledelsen fået en central rolle. Bestyrelserne har ansvar for strategisk styring og økonomisk kontrol i henhold til lovens krav. Dette omfatter blandt andet en aktiv rolle i budgettering, investeringer og sikring af gennemsigtighed i selskabets drift.
DANVAs Kodeks for god selskabsledelse i forsyningsselskaber understreger, at bestyrelsen skal sikre, at selskabets aktiviteter afspejler både ejerens politiske mål og kravene om økonomisk robusthed. Kodekset opfordrer også til en "følg-eller-forklar"-tilgang, hvor bestyrelser enten følger anbefalingerne eller forklarer, hvorfor de vælger alternative løsninger.
Vandsektorloven har både styrket sektoren og skabt nye udfordringer. Ifølge en analyse af sektoren fra Copenhagen Economics er reguleringen blevet mere kompleks, og selskaberne oplever et stigende behov for investeringer. Ledningsnet fra 1960’erne og 1970’erne skal udskiftes, samtidig med at der er øgede krav til klimatilpasning og bæredygtighed.
Den økonomiske regulering indeholder effektiviseringskrav og benchmarkingmodeller, som belønner selskaber, der reducerer omkostningerne. Dette har dog skabt en stram økonomisk ramme, hvor det kan være udfordrende at balancere kortsigtet effektivitet med langsigtede investeringer.
Vandsektorloven har også haft en direkte indflydelse på arbejdskulturen i sektoren. Fokus er skiftet fra lokalt orienteret drift til en strategisk tilgang, hvor økonomisk rapportering, compliance og benchmarking er centrale elementer. DANVA har rapporteret, at denne omstilling har krævet både kompetenceudvikling og øget samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.
For at imødekomme fremtidens udfordringer anbefaler eksperter og brancheorganisationer flere tiltag: