Effektiv spildevandshåndtering i det åbne land er nødvendig for at beskytte både grundvand og overfladevand og kræver en kombination af teknologiske løsninger, økonomisk overvejelse og miljømæssigt ansvar.
I 2015 fandtes der omkring 281.500 ukloakerede ejendomme i Danmark. På disse ejendomme skal spildevandet håndteres lokalt med egnede renseløsninger for at undgå forurening af grundvand og overfladevand – især i sårbare områder.
Hvis spildevandet fra spredt bebyggelse ikke renses korrekt, udledes næringsstoffer og organisk stof til miljøet. Ifølge NOVANA-rapporterne udgør denne type udledning en væsentlig del af de samlede punktkilder i Danmark.
Spildevandshåndtering i det åbne land kræver løsninger, der tager højde for lokale forhold som jordbund, grundvandsniveau og nærhed til vandområder. Følgende renseløsninger anvendes typisk:
Nedsivningsanlæg: Velegnet i områder med god jordbund. Spildevandet nedsives efter passage gennem en bundfældningstank. Kræver passende afstand til vandindvindingsområder.
Biologisk sandfilter: Et lukket system, der ikke afhænger af jordens nedsivningsevne. Vandet renses og ledes kontrolleret til recipienter.
Beplantede filteranlæg: Bruger tagrør og biologiske processer til rensning. Kræver recirkulation via bundfældningstank for øget effekt, især mod kvælstof.
Rodzoneanlæg: Et beplantet grusfilter, hvor planter og mikroorganismer renser spildevandet. Fosfor fjernes ved binding til jordpartikler.
Pileanlæg: Et lukket system uden udløb, hvor spildevand fordamper gennem piletræer. Særligt velegnet i områder med høj grundvandstand.
Minirenseanlæg: Kompakte anlæg med høj renseeffektivitet. Kræver løbende vedligeholdelse og egenkontrol. Ofte brugt i følsomme områder.
Når en borger får påbud om at forbedre spildevandsrensningen – eller frivilligt opgraderer – er det ejerens ansvar, at løsningen overholder lovens krav.
En autoriseret kloakmester rådgiver om valg af løsning, fører tilsyn med arbejdet og sikrer, at anlægget fungerer korrekt. Kloakmesteren kan også hjælpe med drift, tømning og vedligeholdelse – især af specialanlæg som pile- eller minirenseanlæg.
Kommunen fungerer som tilladelsesmyndighed og udsteder udledningstilladelser. Den vurderer også, om løsningen overholder krav til renseklasser (SO, OP eller SOP), afstande til vandområder og grundvand, samt om der er tilstrækkelig dokumentation og aftale om egenkontrol.
Eksempelvis må nedsivningsanlæg ikke placeres nærmere end 300 meter fra almene vandindvindingsanlæg.
Borgere uden kloakering kan tilbydes kontraktligt medlemskab af det lokale spildevandsselskab. Det giver samme rettigheder og pligter som borgere i kloakerede områder – herunder betaling af tilslutningsbidrag og løbende afgifter.
Ejeren er dog stadig ansvarlig for etablering af bundfældningstank, tilslutningsledninger og eventuelle ændringer i elinstallationer. Herefter overtager spildevandsselskabet ansvaret for drift, vedligeholdelse og tømning af anlægget – samt kontakten med kommunen.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en standardkontrakt, som klart beskriver ansvarsfordelingen mellem borger og spildevandsselskab.
Denne vejledning beskriver den samlede regulering og den gældende praksis på spildevandsområdet.
- En oversigt over løsningsmuligheder
- En grundlæggende vejledning til planlægningen
I det åbne land er kloakering ofte for dyrt, fordi der er langt mellem husene. Derfor renses spildevandet lokalt på den enkelte ejendom.
Med lov om betalingsregler for spildevandsanlæg er der fastsat regler for betalingsregler for opkrævning af bidrag til etablering, drift...