Spildevand i det åbne land

Håndteringen af spildevand i det åbne land er afgørende for beskyttelse af vandmiljøet, herunder både grundvand og overfladevand.

Udfordringer ved spildevandshåndtering uden for kloakerede områder

I det åbne land er det langt fra alle husstande og ejendomme, der har adgang til det offentlige kloaknet. Det betyder, at spildevandet skal håndteres lokalt gennem forskellige renseløsninger. Udfordringerne omfatter risikoen for forurening af grundvand og overfladevand, især i følsomme områder.

Spildevand fra spredt bebyggelse bidrager med næringsstoffer og organisk stof til det omgivende miljø, hvis ikke det håndteres korrekt.

Lovgivningsrammer og krav

Miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen regulerer spildevandsrensningen i det åbne land, med specifikke krav til rensningsgrad afhængigt af området og modtagerforholdene.

Vandrammedirektivet og de nationale vandplaner fastlægger reduktionsmål for udledning af næringsstoffer, hvilket kræver en renseløsning, der tilgodeser de specifikke forhold og rensekrav. En vigtig faktor er, at mange løsninger skal opfylde krav om fosforfjernelse, reduktion af organisk stof og, i nogle tilfælde, fjernelse af kvælstof.

Renseløsninger i det åbne land og spildevandsselskabernes opgaver

Spildevandshåndtering i det åbne land kræver renseløsninger, der tilpasses lokalområdets særlige forhold, såsom jordbund, grundvand og afstand til vandområder.

De primære renseløsninger i det åbne land omfatter nedsivningsanlæg, biologiske sandfiltre, beplantede filteranlæg, rodzoneanlæg, pileanlæg og typegodkendte minirenseanlæg. Hver løsning er tilpasset forskellige miljømæssige og tekniske behov:

1. Nedsivningsanlæg: Ideelt til områder med egnet jord, hvor spildevand kan nedsive uden risiko for grundvandsforurening. Anlægget kræver en bundfældningstank og tilstrækkelig afstand til vandindvindingsområder.

2. Biologisk sandfilter: Et lukket system, der kan placeres uafhængigt af jordens nedsivningsevne, og som derfor egner sig til steder med ringe nedsivningsevne. Anlægget er beskyttet af en membran og afleder det rensede vand kontrolleret til recipienter.

3. Beplantede filteranlæg: Med planter som tagrør opnår disse anlæg en effektiv rensning gennem både biologisk omsætning og nitrifikation. Anlægget kræver recirkulation af spildevandet til bundfældningstanken, hvilket øger rensningen af næringsstoffer som kvælstof.

4. Rodzoneanlæg: Et beplantet grusfilter, hvor planter og mikroorganismer renser spildevandet effektivt for organisk stof og kvælstof, mens fosfor fjernes gennem binding til jordpartikler.

5. Pileanlæg: Et afløbsfrit system, der fordamper spildevand gennem piletræer, hvilket fjerner behovet for afledning til vandområder. Anlægget er særligt velegnet til områder med høj grundvandstand.

6. Minirenseanlæg: Små renseanlæg med høj renseeffektivitet, som kræver regelmæssig vedligeholdelse og egenkontrol. Anlæggene kan levere høje rensegrader og anvendes ofte i følsomme områder.

Borgere og kommuners opgaver i spildevandshåndtering i det åbne land

Når en borger får påbud om at forbedre spildevandsrensningen på sin ejendom – eller vælger at opgradere et ældre anlæg til en moderne løsning – har borgeren ansvaret for, at løsningen overholder lovens krav.

En kloakmester spiller en central rolle i processen. Kloakmesteren rådgiver om valg af renseløsning, leverer teknisk vejledning og kan kontrollere, at løsningen fungerer korrekt. Derudover kan kloakmesteren bistå med praktiske spørgsmål som driftssikkerhed, bundfældningstankens tømning og tilsyn med specialanlæg som pileanlæg eller minirenseanlæg.

Kommunen, som tilladelsesmyndighed, sikrer, at løsningerne opfylder krav til lovgivning og miljøstandarder. Dette sker gennem en konkret udledningstilladelse.

For at leve op til reglerne skal renseløsningerne blandt andet kunne dokumentere de nødvendige rensegrader (som klasse SO, OP eller SOP) og have aftaler om egenkontrol. Kommunen vurderer samtidig løsningerne i forhold til kommunens spildevandsplan og sørger for, at afstandskrav til grundvand og vandområder overholdes – eksempelvis minimum 300 meter til almene vandindvindingsanlæg ved nedsivningsanlæg.

Kontraktligt medlemskab: Lige vilkår for borgere uden kloakering

Borgere, der får påbud om at forbedre spildevandsrensningen på deres ejendom, tilbydes samtidig kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.

Med kontraktligt medlemskab sidestilles borgere uden kloakering med dem i kloakerede områder. Det indebærer betaling af tilslutningsbidrag til spildevandsselskabet samt afgift for spildevandsafledning på samme vilkår. Som ejendomsejer har man dog stadig ansvaret for at etablere en ny bundfældningstank, tilslutningsledninger og eventuelle ændringer i elinstallationer i forbindelse med den nye renseløsning.

Spildevandsselskabet tager sig af udgifter og opgaver, der følger efter bundfældningstanken. Det inkluderer etablering, drift og vedligeholdelse af renseløsningen samt tømning af bundfældningstanken. Selskabet sørger også for at indhente de nødvendige tilladelser fra kommunen.

Miljøstyrelsen har udviklet en standardkontrakt for kontraktligt medlemskab, der klart definerer ansvarsfordelingen mellem borger og spildevandsselskab. 

Økonomiske overvejelser og ansvar

For husejere i det åbne land er økonomien i spildevandshåndtering en afgørende faktor. Omkostningerne til etablering, drift og vedligeholdelse varierer betydeligt mellem de forskellige løsninger. Nedsivningsanlæg og biologiske sandfiltre kræver ofte færre udgifter til drift sammenlignet med minirenseanlæg og samlede tanke, men fordrer passende jordforhold.

I tilfælde af etablering af anlæg, der ikke er typegodkendt, stilles særlige krav om dokumentation af renseeffektivitet og egenkontrol, som kan være omkostningsfuldt og administrativt krævende for ejeren​​.

Miljømæssige konsekvenser og bæredygtighed

Forurening fra spredt bebyggelse kan forringe vandkvaliteten og øge risikoen for iltsvind i søer og vandløb.

Ifølge NOVANA-rapporterne om punktkilder har spredt bebyggelse en synlig andel i den samlede udledning af næringsstoffer og organisk stof. Disse forhold kræver, at løsningerne i det åbne land optimeres for at sikre så lav en påvirkning af miljøet som muligt.

Udvikling og fremtidige perspektiver

I takt med at flere krav indføres til forbedring af spildevandsrensningen, arbejdes der også med innovationer inden for decentral spildevandshåndtering.

Udvikling af minirenseanlæg med højere rensegrad eller videreudvikling af beplantede filteranlæg, er i fokus.

For mange danske spildevandsselskaber er der også et behov for at støtte husstande i det åbne land med finansieringsløsninger og rådgivning om de bedst egnede løsninger.