Kildesporing bliver nødvendigt, hvis man for eksempel konstaterer såkaldt uvedkommende vand i afløbsledningen eller miljøfarlige stoffer. Kildesporing er en form for detektivarbejde, der sigter mod at identificere og eliminere kilder til forurening, som truer kvaliteten af vores vandmiljø.
DANVA arbejder på forskellige måder med kildeopsporing. I forbindelse med uvedkommende vand har foreningen blandt udarbejdet Model for omkostningsfordeling på vandtyper til beregning af omkostningerne forbundet med håndteringen af de forskellige vandtyper. Herudover deltager DANVA også i partnerskab for miljøfarlige stoffer, der er etableret af Miljøministeriet og bidrager til at nå målet om god økologisk og kemisk tilstand i vandmiljøet.
Kommunerne har ansvaret for at spore kilder til miljøfarlige stoffer og uvedkommende vand. Uvedkommende vand er vand, der utilsigtet trænger ind i kloaksystemet fra kilder som grundvand, dræn, fejltilslutninger og gamle rørlagte vandløb, og dermed belaster systemet unødigt.
Kildesporing igangsættes, når et spildevandsselskab konstaterer en forurening eller fejlkoblinger. Formålet er at identificere kilderne til disse problemer og iværksætte nødvendige foranstaltninger.
PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer) findes i mange industrielle og kommercielle produkter som brandslukningsskum, tekstilimprægnering, fødevareemballage og elektronik. Deres udbredelse og lange nedbrydningstid betyder, at PFAS-stofferne let spredes fra produktionssteder og forbrugssteder til vandmiljøet.
For at spore kilderne til PFAS i spildevandet fokuseres der særligt på punktkilder såsom:
Derudover anvender vandsektoren kemiske analyser og screeningsprogrammer for at identificere de mest forurenende punktkilder og kortlægge deres bidrag til PFAS-koncentrationer i spildevand.
Dette gør det muligt at målrette indsatsen mod de kilder, der bidrager mest til forureningen.
Medicinrester kommer primært fra husholdninger og sundhedssektoren, hvor medicinske produkter via toiletterne havner i spildevandssystemet. Af denne grund udgør:
Til forskel fra PFAS, der har flere industrielle kilder, er medicinrester hovedsageligt et produkt af menneskers medicinforbrug og udskillelse.
Kildeopsporing for PFAS og medicinrester indebærer både analyser af spildevandet og kortlægning af de dominerende anvendelsesområder. Den anvendte metode afhænger af stoffernes oprindelse og anvendelse:
Kemiske analyser og prøvetagning: Regelmæssige prøvetagninger og kemiske analyser gør det muligt at overvåge koncentrationen af PFAS og medicinrester og spore dem til bestemte udledere, fx ved at tage prøver nær industriområder eller sygehuse.
GIS-kortlægning og databaser: Geografiske informationssystemer (GIS) hjælper med at visualisere placeringen af kendte kilder, fx brandøvelsespladser eller hospitalsområder, hvilket kan knyttes til prøveresultater og dermed afsløre udledningsmønstre.
Overvågningsprogrammer: Programmer som NOVANA understøtter langsigtet overvågning af spildevandsudledninger og tilbyder statistiske analyser, der kan afsløre tendenser og udpege kildeområder.
Sporingsarbejdet fokuserer derfor på identificering af specifikke anvendelsessteder og stoffer, fx antibiotika og hormoner, som kan spores til større sundhedsinstitutioner eller tætbefolkede områder. Gennem monitoreringsprogrammer og analyser af spildevandet fra udvalgte kilder får myndigheder og renseanlæg overblik over de typer medicin, der hyppigst forekommer, og hvilke kilder, der har størst udledninger.
Kildesporingen kræver et tæt samarbejde mellem kommunen, som den ansvarlige miljømyndighed, og spildevandsselskabet. Selskaberne kan levere viden om kloaksystemer, spildevandsflow og eventuelt udføre selve sporingsopgaven.
Ved hjælp af systematiske prøvetagninger i kloaksystemet og målrettet opfølgning på identificerede forureninger kan forureningskilden spores til en konkret ejendom.
Det samme gælder ved fejlkoblinger, hvor uvedkommende vand utilsigtet ledes til regnvandssystemet.
Kommunerne har som en del af kildesporingen myndighed til at pålægge ejere af en identificeret forureningskilde at stoppe udledningen, etablere lokal rensning eller justere kloaksystemet, så uvedkommende vand forhindres i at nå afløbssystemerne.
Disse tiltag er afgørende for at beskytte både spildevandssystemer og det omgivende miljø.
Udgifter til kildeopsporing sikres gennem reglerne om tilknyttet virksomhed og selskaberne har ad den vej mulighed for at opkræve de nødvendige ressourcer til at finde og afhjælpe forureningskilder.
Fremtidig disponering af slam afhænger i høj grad af forekomsten af miljøfarlige stoffer herunder f.eks. PFAS. Det er en problemstilling, som er blevet kendt i takt med, at vi har fået mere viden, men slamkvaliteten kan effektivt højnes ved at fjerne stofferne ved kilden, inden de tilføres kloaksystem og renseanlæg. Det kan f.eks. gøres gennem regulering, der stiller krav til PFAS-fjernelse fra produkter som stegepander, regntøj mm