Kildesporing er nøglen til at stoppe forureninger som PFAS og medicinrester, før de når ud i vandmiljøet. Kommuner og spildevandsselskaber samarbejder tæt for at identificere og fjerne kilderne – og sikre, at miljøet beskyttes bedst muligt.
Kildesporing igangsættes, når et spildevandsselskab konstaterer en forurening eller fejlkoblinger. Det er kommunerne, der har ansvaret for arbejdet, der skal identificere kilderne til problemet og iværksætte nødvendige foranstaltninger.
Kildesporingen kræver et tæt samarbejde mellem kommunen, som den ansvarlige miljømyndighed, og spildevandsselskabet. Selskaberne kan levere viden om kloaksystemer, spildevandsflow og eventuelt udføre selve sporingsopgaven.
Ved hjælp af systematiske prøvetagninger i kloaksystemet og målrettet opfølgning på identificerede forureninger kan forureningskilden spores til en konkret ejendom. Det samme gælder ved fejlkoblinger, hvor uvedkommende vand utilsigtet ledes til regnvandssystemet.
Kildeopsporing for PFAS og medicinrester indebærer både analyser af spildevandet og kortlægning af de dominerende anvendelsesområder. Den anvendte metode afhænger af stoffernes oprindelse og anvendelse:
Regelmæssige prøvetagninger og kemiske analyser gør det muligt at overvåge koncentrationen af PFAS og medicinrester og spore dem til bestemte udledere, fx ved at tage prøver nær industriområder eller sygehuse.
Geografiske informationssystemer (GIS) hjælper med at visualisere placeringen af kendte kilder, fx brandøvelsespladser eller hospitalsområder, hvilket kan knyttes til prøveresultater og dermed afsløre udledningsmønstre.
Programmer som NOVANA understøtter langsigtet overvågning af spildevandsudledninger og tilbyder statistiske analyser, der kan afsløre tendenser og udpege kildeområder.
PFAS findes i mange industrielle og kommercielle produkter som brandslukningsskum, tekstilimprægnering, fødevareemballage og elektronik. Deres udbredelse og lange nedbrydningstid betyder, at PFAS-stofferne let spredes fra produktionssteder og forbrugssteder til vandmiljøet.
Medicinrester kommer primært fra husholdninger og sundhedssektoren, hvor medicinske produkter via toiletterne havner i spildevandssystemet.
Sporingsarbejdet fokuserer derfor udover på anvendelsessteder også på forekomsten af stoffer som antibiotika og hormoner, der kan spores til større sundhedsinstitutioner eller tætbefolkede områder.
Gennem monitoreringsprogrammer og analyser af spildevandet fra udvalgte kilder får myndigheder og renseanlæg overblik over de typer medicin, der hyppigst forekommer, og hvilke kilder, der har størst udledninger.
Kommunerne har som en del af kildesporingen myndighed til at pålægge ejere af en identificeret forureningskilde at stoppe udledningen, etablere lokal rensning eller justere kloaksystemet, så uvedkommende vand forhindres i at nå afløbssystemerne.
Disse tiltag er afgørende for at beskytte både spildevandssystemer og det omgivende miljø.
Udgifter til kildeopsporing sikres gennem reglerne om tilknyttet virksomhed og selskaberne har ad den vej mulighed for at opkræve de nødvendige ressourcer til at finde og afhjælpe forureningskilder.