Søg i ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål

Skal der opkræves tilslutningsbidrag for en række hytter, der løbende over de seneste 40 år er blevet tilsluttet kloak, på en erhvervsejendom og en boligejendom tilhørende en svæveflyveklub i landzone, hvor spildevandsselskabet kun har været vidende om, at der er opkrævet bidrag for en toiletbygning, opført på erhvervsejendommen i 1976?

Svar

Der skal opkræves supplerende tilslutningsbidrag for erhvervsejendommen og tilslutningsbidrag for boligejendommen.

Tilslutningsbidragene bør være mindre end standardtilslutningsbidragene for henholdsvis bolig og erhverv. Se her..

Uddybning

1. Jævnfør lokalplanen fra 2015 er det to ejendomme i landzone – matrikel 3z og 1ak – der afleder spildevand (dog ikke tag- og overfladevand) til vandselskabets kloak og som forventes også fremadrettet at aflede til kloak. Det er uvist, om matrikel 12k skal tilsluttes kloak. I det følgende lægges det til grund, at 12k ikke skal tilsluttes. Det lægges endvidere til grund, at der er tale om to selvstændige ejendomme efter udstykningsloven.

Matrikel 3z har og får efter lokalplanen en række anvendelser, der medfører, at den efter betalingsloven klart er defineret som en erhvervsejendom i landzone. Matrikel 1ak anvendes – og skal fremadrettet anvendes – til overnatningsfaciliteter i form af weekendhytter og til telte og camping. Ud fra det oplyste om matriklens anvendelse, størrelsen af arealet anvendt til hytter som er markant større end arealet anvendt til telte og camping, er det DANVAs vurdering, at matrikel 1ak er en boligejendom i betalingslovens forstand.

De nævnte matrikler og lokalplanområdet er efter det oplyste ikke med i spildevandsplanen.

2. Med hensyn til afledningen af spildevand fra matriklerne fremgår det af materialet fra planlægningsmødet i 1972, at spildevand fra toiletter mv. skal afledes til det offentlige kloaksystem (i dag vandselskabets kloaksystem) og at der er mulighed for udbygning med 10 – 20 huse og toiletbygning.

I lokalplanen fra 1992 fremgår det, at det er fælles for alle overnatningsmuligheder, at toiletter og bad er samlet i en fælles bygning, således, at der ikke skal kloakeres i stort omfang og fordi der ikke skal være tale om et egentligt sommerhusområde.

I den nyeste lokalplan fra 2015 lægges der op til, at der kan blive øget spildevandsafledning fra toiletter mv. og at afledningen til enhver tid skal ske på de respektive ledningsejeres betingelser. Det skal vurderes, om der skal udarbejdes tillæg til spildevandsplanen. Der lægges ikke op til, at tag- og overfladevand skal afledes til kloak.

Det fremgår endvidere af materialet, at grundejeren af de nævnte matrikler selv har etableret kloaksystemer på matriklerne herunder en lang, tryksat kloakledning, der er tilsluttet vandselskabets kloaksystem. Vurderet ud fra bilagsmaterialet er kommunen kun i begrænset omfang blevet orienteret af grundejer om den bebyggelse, som grundejeren har tilsluttet kloaksystemet, jævnfør de få bygningsattester/byggetilladelser/byggeansøgninger der er givet i forhold til det faktiske antal hytter, grundejeren har tilsluttet kloak.

3. De betalingsmæssige forhold er nævnt i bilaget fra planlægningsmødet mellem kommunen og grundejeren i 1972 og i en mailudveksling mellem grundejer og kommunen i februar 2015. Ifølge nævnte mailudveksling vil kommunen lade det være en sag mellem grundejeren og vandselskabet om, hvorledes de betalingsmæssige forhold skal være fremadrettet. Dette er også i overensstemmelse med de gældende regler efter betalingsloven, hvorefter det er vandselskabet, der langt overvejende har kompetencen til at beslutte betalingsbetingelser i forhold til selskabets kunder.

For så vidt angår betalingsforholdene aftalt på planlægningsmødet i 1972, bemærker DANVA, at sådanne aftaler har en begrænset retsvirkning i forhold til betalingsbetingelserne under de nugældende regler. Dette følger af betalingslovens § 11 og punkt 10.5 i vejledningen til betalingsloven. Der er ikke noget i hverken aftalen eller betalingsloven der taler for, at aftalen fra 1972 indebærer, at grundejeren kan undlade at betale tilslutningsbidrag til kommunen/senere vandselskabet for al tid og evighed. Det følger af betalingslovens § 2, stk. 1, at der ikke kan opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er tilsluttet et vandselskabs kloak eller pålignet et tilslutningsbidrag, medmindre der i det konkrete tilfælde er tale om supplerende tilslutningsbidrag i forbindelse med boligejendomme, erhvervsejendomme eller ved tilslutning af tag- og overfladevand, efter bestemmelserne i § 2, stk. 4, 5 og 7. Som det fremgår af de følgende punkter, er det DANVAs vurdering, at den konkrete sag falder ind under betalingslovens § 2, stk. 1 – stk. 5.

4.  I den konkrete sag er grundejerens kloaksystem omfattet af bestemmelserne om andre spildevandsanlæg efter betalingslovens § 5. Dette følger af, at grundejerens kloaksystem/trykledning modtager spildevand fra to ejendomme (matriklerne 3z og 1 ak), samt at det er grundejerens trykledning, der afleder spildevandet til vandselskabets kloakker. Vandselskabet har således ikke ført stikledning frem til grundgrænserne til de nævnte to ejendomme.

Det følger af § 5, stk. 3, at ejendomme, der afleder til et ”andet” spildevandsanlæg (herunder kloaksystem), der er tilsluttet til vandselskabets kloaksystem skal betale tilslutningsbidrag i overensstemmelse med betalingslovens § 2. Dermed er disse ejendomme også omfattede af bestemmelserne om supplerende tilslutningsbidrag, jævnfør punkt 3.

5. I det følgende giver DANVA sine overordnede vurderinger af betalingsforholdene for de to ejendomme

Matrikel 3z

Jævnfør ovenstående vurderer DANVA, at denne ejendom efter betalingsloven har status som erhvervsejendom i landzone, der afleder til et ”andet” spildevandsanlæg og derfor skal betale supplerende tilslutningsbidrag efter betalingslovens § 5, stk. 3 og § 2, stk. 1 og stk. 5. Som det fremgår af forhistorien er der meddelt tilladelse til tilslutning til kloak i 1976 for en toiletbygning på matrikel 3z. Efter det oplyste, er der ikke givet tilslutningstilladelse til andre bygninger på denne matrikel. I stedet skal spildevand fra sådanne bygninger afledes til samletank eller nedsives.

Det er ikke muligt for DANVA at lave den egentlige beregning af det supplerende tilslutningsbidrag, men beregningen bør ske efter følgende principper, jævnfør betalingsloven:

a) I og med der er meddelt tilladelse til tilslutning af toiletbygningen og denne er tilsluttet, skal arealet af denne bygning ikke indgå i beregningsgrundlaget for tilslutningsbidraget. Hvis der skulle være andre bygninger, der opfylder disse betingelser ville dette også gælde for disse bygninger inden for en frist på 3 år, jævnfør b) om forældelse.

b) Arealet af de øvrige tilsluttede hytter skal indgå i beregningsgrundlaget i det omfang, tilslutningen er sket inden for fristerne i forældelsesloven. Efter punkt 3.1 i vandselskabets betalingsvedtægt forfalder tilslutningsbidrag til betaling, når vandselskabet har ført stikledning til ejendommens grundgrænse.

Det er dog noget andet, der gælder, når der som i den konkrete sag er tale om ejendomme, der tilsluttes et andet spildevandsanlæg, der er tilsluttet vandselskabets kloaksystem, jævnfør nævnte betalingsvedtægts punkt 3.5.4 og betalingslovens § 5, stk. 3. I dette tilfælde vurderer DANVA, at muligheden for at påligne tilslutningsbidrag begynder at forfalde fra det tidspunkt, hvor kommunen har givet tilladelse til den pågældende bebyggelse (hytte eller andet), som er tilsluttet kloak. Hvis der ikke er givet en tilladelse, må det skønnes, hvornår bebyggelsen er opført.

Den almindelige forældelsesfrist for at gøre krav gældende er 3 år, jævnfør forældelseslovens § 3, stk. 1.  Det følger af § 3, stk. 2, at hvis fordringshaver (i dette tilfælde vandselskabet) er ubekendt med fordringen (i dette tilfælde tilslutningsbidraget), regnes den 3 årige forældelsesfrist først fra den dag, da fordringshaveren fik kendskab til fordringen eller burde have fået kendskab til fordringen. Dog kan forældelsen efter § 3, stk. 2, nr. 4 senest indtræde 10 år efter, der er givet tilladelse til bebyggelsen/bebyggelsen er tilsluttet. I det konkrete tilfælde er det DANVAs umiddelbare vurdering, at det ikke er den almindelige forældelsesfrist på 3 år efter § 3, stk. 1, der finder anvendelse men de nævnte forældelsesfrister efter § 3, stk. 2 og stk. 3, nr. 4. Begrundelsen for dette er, at grundejeren af 3z efter det oplyste kun har fået tilladelse til tilslutning af toiletbygningen til kloak, og at det af de foreliggende byggetilladelser fremgår, at spildevandet fra hytterne skal bortskaffes på anden vis end ved tilslutning til kloak. Dette til trods har den opdaterede kloakplan dokumenteret, at grundejer har tilsluttet adskillige hytter til kloak. Det kan næppe siges, at vandselskabet burde have kendt til dette.

c) Jævnfør betalingslovens regler og vejledningens retningslinjer skal der skønnes en bebyggelsesprocent for 3z, hvor selve svævefly landingsbanen er beliggende. DANVA kan ikke udtale sig om, hvad en rimelig bebyggelsesprocent vil være i dette tilfælde.

d) I og med at betalingslovens § 5, stk. 3 er en del af grundlaget for beregning af supplerende tilslutningsbidrag i den konkrete sag, følger det af retningslinjerne i punkt 7.2.1 i vejledningen til betalingsloven sammenholdt med de konkrete forhold i den konkrete sag, at der ikke bør pålignes et fuldt standardtilslutningsbidrag efter betalingslovens § 2, stk. 3. Det fremgår blandt andet at:

… bidragets størrelse bør fastsættes således, at ejerne af det private spildevandsanlæg ikke stilles økonomisk anderledes end kloakforsyningens øvrige brugere.

Grundejeren bekoster et ret omfattende kloaksystem på matrikel 3z. Særligt når der også tages højde for den lange trykledning. Dette taler for, at det supplerende tilslutningsbidrag skal være mindre end standardbidraget.

e) Tilslutningsbidraget kan både omfatte bebyggelse, der er tilsluttet kloak og bebyggelse, der skal tilsluttes kloak, se punkt 6 herunder om kommunen og spildevandsplanen.

Matrikel 1ak

Vurderingerne under punkterne b) (forældelsen) og d) (reduceret tilslutningsbidrag) for matrikel 3z finder også anvendelse for matrikel 1ak. Det er dog følgende forskelle:

a) Jævnfør punkt 1 vurderes det, at matrikel 1ak har status som en boligejendom efter betalingsloven og der skal således pålignes tilslutningsbidrag efter betalingsloven § 2, stk. 3. Dvs. pr. hytte i den konkrete sag. Efter det oplyste foreligger der til forskel fra 3z ikke nogen tilladelse til afledning til kloak for matrikel 1ak.

b) For matrikel 1 ak er det væsentligt, at tilslutningsbidraget både omfatter eksisterende og kommende tilsluttet bebyggelse, da betalingsloven kun giver mulighed for opkrævning af supplerende tilslutningsbidrag fra boligejendomme i forbindelse med udstykning, jævnfør § 2, stk. 2.

c) Da trykledningen til vandselskabets kloaksystem er beliggende på 3z, bør det tinglyses på matriklerne/ejendommene 1ak og 3z, at 1ak har ret til at aflede sit spildevand til vandselskabets kloaksystem via kloaksystemet på 3z. Derved er der styr på ansvarsforhold, hvis der i fremtiden kommer forskellige ejere af de to matrikler og der kan ikke opstå tvivl om, at vandselskabet har opfyldt sin forsyningsforpligtelse i forhold til 1ak. Hvis der kommer forskellige ejere, bør der også oprettes et spildevandslav, jævnfør § 5, stk. 3 i spildevandsbekendtgørelsen.

6. Kloakplanen fra april 2015 viser, at der er tilsluttet mere bebyggelse på de to matrikler, end det fremgår af tilladelser fra kommunen og i den kommunale planlæg. Der er behov for, at kommunen snarest muligt laver tillæg til spildevandsplanen om, hvorledes afledningsforholdene fra de to matrikler skal være, således at der er styr på spildevandet i forhold til hygiejne og miljøhensyn og at vandselskabet har et kvalificeret grundlag at opkræve tilslutningsbidrag på.

Generelt

På foranledning af et af vores medlemmer er DANVA blevet bedt om, at vurdere nogle konkrete tiltag i forbindelse med et ønske om, at ændre eksisterende praksis på området for afregning af spæde- og kondensvand. Nedenfor findes derfor DANVA’s generelle vurdering af hvordan et spildevandsselskabs praksis på området kan/bør formuleres.

Betaling for vandafledning af spædevand

Svar

DANVAs vurdering er, at varmeforsyningerne som udgangspunkt skal betale fuldt vandafledningsbidrag for spædevand efter betalingslovens § 2 a., stk. 1. Men hvis varmeforsyningerne kan dokumentere mængder af spædevand, der ikke tilledes vandselskabets kloaksystem, ved måling eller på anden vis, skal varmeforsyningerne have fradrag i betaling af vandafledning, svarende til den vandmængde der ikke afledes til kloaksystemet, jævnfør § 2 a., stk. 5 i betalingsloven. I det omfang, varmeforsyningerne skal betale vandafledningsbidrag for spædevand, kan de ikke betale nedsat vandafledningsbidrag efter bestemmelserne i betalingslovens § 2 b.

Det følger heraf, at formuleringen af jeres nye praksis bør ændres.

Uddybning

DANVA formoder, at spædevand normalt ikke afledes til vandselskabets kloaksystem. Tilsætning af spædevand er nødvendig, fordi fjernvarmeforsyninger har et vist vandtab fra deres systemer (net med videre). I det omfang, der sker et diffust vandtab fra et fjernvarmenet fra små lækager og noget af dette tab måske kan sive ind gennem utætheder i et vandselskabs kloaksystem, kan dette ikke betragtes som afledning til kloaksystemet. I den situation, hvor et fjernvarmenet eller vand fra dette net er fysisk tilsluttet et kloaksystem, vil der være afledning til kloaksystemet. En sådan situation er næppe udtryk for normal praksis og det er umiddelbart også vanskeligt at se, det skulle være hensigtsmæssigt at aflede vand på denne måde til kloaksystemet. Men ved eventuel afledning skal der betales fuldt vandafledningsbidrag, jævnfør nedenstående betragtninger. Det må så ved måling, beregninger eller ved kvalificeret skøn opgøres, hvor store vandmængder der er tale om.

Vandafledningsbidraget fastsættes efter betalingslovens § 2, stk. 4 med udgangspunkt i det målte vandforbrug. Dette vil også gælde vand brugt til spædevand i en varmeforsyning.

En varmeforsyning har status som en erhvervsejendom efter betalingsloven og vil derfor kunne søge om fradrag for forbrug af vand, der ikke tilledes et vandselskabs kloaksystem, jævnfør betalingslovens § 2 a., stk. 5 og punkt 4.2.2.3 i Vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg. Det fremgår af lovbemærkningerne, at erhvervsejendommen ved måling eller på anden vis skal dokumentere, at vandet ikke afledes til kloaksystemet for at få fradraget. Af nævnte afsnit i vejledningen fremgår det blandt andet:

En forudsætning for fradraget er, at erhvervsvirksomheden kan godtgøre størrelsen af den vandmængde, der ønskes fritaget, på en måde som kommunalbestyrelsen kan acceptere. Kommunens godkendelse af fradrag kan for eksempel gøres afhængig af opsættelse af en bimåler eller af nærmere dokumenterede skønsmæssige beregninger. (DANVA: Bemærk, at det i dag er vandselskabet, og ikke kommunen, der har kompetencen)

En mere restriktiv formulering findes under punkt 5.2 i en tidligere, nu ikke længere gældende vejledning til betalingsloven (vejl. nr. 124, 1992):

Det er en forudsætning for dette fradrag, at der etableres en af kommunalbestyrelsen godkendt ordning for målingen af det vand, der ikke tilledes kloaksystemet.

I perioden hvor denne tidligere vejledning var gældende, kom der en udtalelse (MAD.1998.643) fra tilsynsrådet. Essensen af denne udtalelse er, at kommunen (i dag vandselskabet) ikke kan stille krav om, at en erhvervsvirksomhed, der søger om fradrag kun kan få fradraget ved måling af vandmængder. Erhvervsvirksomheden kan også få fradraget ved dokumentation på anden vis. Vejledninger til betalingsloven, der kom efter den nævnte tilsynsudtalelse, fik mindre restriktive formuleringer.

På baggrund af ovenstående er DANVAs samlede vurdering, at vandselskabet kan kræve dokumentation for den vandmængde, der ønskes fradrag for men ikke, at dokumentationen kun kan opfyldes ved måling. Hvis vandselskabet og varmeforsyninger er enige om det, er det dog oplagt at anvende måler.

Efter DANVAs vurdering kan der ikke gives fritagelse eller nedsættelse i vandafledningsbidraget efter bestemmelserne i betalingsloven ved afledning af vand fra et fjernvarmenet til et kloaksystem.

Det følger af lovbemærkningerne til betalingsloven, at udgangspunktet er, at der betales standardvandafledningsbidrag for vand, der afledes til kloak i overensstemmelse med forureneren betaler princippet.

Tag- og overfladevand inklusive vand fra omfangsdræn er efter § 2 a., stk. 2 undtaget fra betaling af vandafledningsbidrag, men denne kategori omfatter ikke vand fra fjernvarmenet.

For nogle typer af vandafledning kan vandselskabet efter betalingslovens § 2 b. give fritagelse eller nedsættelse for betaling af vandafledningsbidrag. § 2 b. kan kun anvendes for de typer af vandledning, der fremgår af bestemmelsen og således ikke for vand fra et fjernvarmenet. Desuden fremgår det af lovbemærkningerne til § 2 b., at mulighederne for at kunne give fritagelse eller nedsættelse i vandafledningsbidraget er indført med afsæt i nogle samfundsøkonomiske overvejelser over, hvordan det bedst kan betale sig, at aflede vandet. I tilfældet med afværgevand efter § 2 b., stk. 1, kan det således være hensigtsmæssigt at kunne give fritagelse for vandafledningsbidrag, hvis det er muligt at aflede afværgevandet til en regnvandsledning i separatsystem med efterfølgende direkte udledning til recipient. Hvis der i en sådan situation ikke gives fritagelse i vandafledningsbidraget, kan det være, at det bedre kan betale sig for den, der afleder afværgevandet at etablere en regnvandsledning ud over den, der allerede er i separat(kloak)systemet, hvilket ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv ville være dyrt og ineffektivt.  Til forskel fra det nævnte eksempel, er det umiddelbart vanskeligt at se, at det ud fra en samfundsøkonomisk vurdering skulle kunne betale sig eller være effektivt at tilslutte vand stammende fra fjernvarmenettet til kloaksystemet.

Det skal desuden tilføjes, at der – så længe, der ikke er tale om tag- og overfladevand – skal betales vandafledningsbidrag, uanset om vandet afledes til ledning i fællessystem eller til regnvandsledning i fællessystem, jævnfør punkt 4.1 i Vejledning til betalingsloven.

Betaling for afledning af kondensvand

Svar

Det følger af betalingsloven § 2 a., stk. 6 med tilhørende lovbemærkninger, at der skal betales vandafledningsbidrag i denne situation og at der kan stilles krav om måling.

Uddybning

Efter det oplyste er der tale om vand, som fremkommer ved kondensering af røggasser. Dermed skal der betales vandafledningsbidrag efter betalingslovens § 2 a., stk. 6, som omhandler afledning vand uden et forudgående vandforbrug. Det følger af lovbemærkningerne til § 2 a., stk. 6, at vandmængden fastsættes på baggrund af måling undtagen i de tilfælde, hvor måling ikke er mulig. Her fastsættes vandafledningsbidraget ud fra et skøn over den afledte vandmængde.

Betaling for vandafledning i øvrigt

Svar

Bør omformuleres som konsekvens af det ovenstående. Differencen beregnes ud fra de vandmængder, en varmeforsyning kan få fradrag for, jævnfør bemærkningerne til spædevand.

Betaling for solvarmeanlæg

Svar

Se vores vurderinger i forhold til spædevand.

Krav til målere

Svar

For fuldstændighedens skyld kan det overvejes at nævne, at hovedmålere sættes op, ejes og administreres af den vandforsyning, der leverer vand til den pågældende varmeforsyning, jævnfør reglerne på vandforsyningsområdet.

Spørgsmål

1. Kan der angives befæstelsesgrader i spildevandsplanen og kan sådanne befæstelsesgrader håndhæves for nye og eksisterende områder?

2. Hvad kan der gøres mod fortætning og tilhørende befæstelse af bymæssig bebyggelse?

Svar

1. Det er næppe i modstrid med gældende regler at angive retningslinjer for befæstelsesgrader i spildevandsplanen for hverken nye eller eksisterende området. Men befæstelsesgraderne er ikke bindende og det er ikke muligt at håndhæve dem, alene fordi de omtales i spildevandsplanen. I tilslutningstilladelser kan kommunen for både nye og eksisterende områder og under visse betingelser angive maksimalt tilladelige afledte regnvandsmængder på ejendomsniveau. Dette gælder særligt for erhvervsejendomme og i mindre omfang for boligejendomme og kravene vil være vanskelige at håndhæve.

Krav til befæstelsesgrader hører hjemme i en anden del af lovgivningen end miljøbeskyttelsesloven med tilhørende regelsæt. Se svaret på spørgsmål 2.

2. Lokalplaner kan have bindende krav om befæstelsesgrader. De vil i givet fald kun være gældende for den fremtidige anvendelse af ejendomme og ikke den eksisterende anvendelse.

Uddybning

1. Spildevandsplanernes indhold er reguleret i miljøbeskyttelseslovens § 32 og spildevandsbekendtgørelsens § 5. Hverken i de nævnte regler eller i vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen er det beskrevet, at befæstelsesgrader kan omtales i spildevandsplanen. Da befæstelsesgrader har stor betydning for mængderne af tag- og overfladevand (herefter betegnet regnvand), der afledes til kloaksystemet er det dog DANVAs vurdering, at det ikke er i modstrid med reglerne at omtale dem i spildevandsplanen. Foreningen har også tidligere hørt om denne praksis. Med nogle få undtagelser, herunder miljøbeskyttelseslovens § 32 b., stk. 1 om forsyningspligt i kloakoplande udpeget efter spildevandsplanen, er spildevandsplanens bestemmelser ikke bindende for borgerne eller vandselskabet. Hvis befæstelsesgrader alene fremgår af spildevandsplanen, vil de således ikke kunne håndhæves.

Kommunen giver efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3 og spildevandsbekendtgørelsens § 13 tilladelse til tilslutning af spildevand fra ejendomme til vandselskabers kloakker. Det følger af punkt 5.4.1 i vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen, at der normalt ikke er behov for en egentlig tilslutningstilladelse for almindeligt husspildevand. Kommuner kan i tilslutningstilladelser fastsætte en maksimal afledningsret for regnvand i nye kloakoplande, jævnfør side 47 i bogen ”Klimaændringer i juridisk perspektiv”, udgivet på Jurist- og Økonomforbundets Forlag i 2011. En sådan praksis skal dog kunne begrundes og være funderet i saglige hensyn. Det er i samspillet mellem gældende regler og de lokale forhold, at det kan vurderes, hvornår der foreligger saglige hensyn.

Som et muligt eksempel fremgår det af spildevandsbekendtgørelsens § 13, stk. 3, at kommunalbestyrelsen ved fastsættelse af vilkår i en tilslutningstilladelse skal sikre, at afledningen fra en ejendom ikke er til hinder for, at vandselskabet kan overholde kravene i selskabets udledningstilladelse. Her kunne det eksempelvis tænkes, at man i et fælleskloakeret område sætter krav til forsinkelse/maksimale mængder af regnvand fra ejendomme for at undgå, at der kommer så store vandmængder ind på renseanlægget, at vandselskabet ikke kan leve op til kravene i udledningstilladelsen. I den forbindelse skal det nævnes, at punkt 5.5.1 i vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen tilsiger, at der ikke kan ske ændringer af tilslutningstilladelser for at skabe ekstra kapacitet på et renseanlæg, hvis renseanlæggets faktiske kapacitet er for lille i forhold til den mængde spildevand, renseanlægget skal kunne behandle efter spildevandsplanen. Der kunne tilsvarende ligge saglige hensyn til grund for krav forsinkelse/maksimale mængder af regnvand fra ejendomme i  separatkloakerede oplande. For så vidt angår skærpelse af eksisterende tilslutningstilladelser eller tilslutninger, vurderer DANVA, at der skal lægge tungtvejende hensyn til grund, hvis kommunen eksempelvis vil stille krav om forsinkelse/grænse om maksimal regnvandsmængde til boligejendomme. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at de pågældende boligejendomme har indrettet sig fysisk på at kunne tillede en given mængde regnvand til kloaksystemet. Foreningen kender ikke til eksempler fra vandselskaber, domspraksis eller tilsynspraksis på, at kommuner for eksisterende tilsluttede boligejendomme har stillet krav om forsinkelse af regnvand/maksimale tilledte mængder. For erhvervsejendomme vil det sandsynligvis være lettere at stille sådanne krav.

Konklusionen er altså, at DANVA vurderer det som værende inden for gældende regler og når en række betingelser er opfyldte, at kommunen i nye tilslutningstilladelser eller ved ændring af eksisterende tilslutningstilladelser kan stille krav om forsinkelse/maksimale mængder regnvand fra ejendomme, hvad enten der er tale om eksisterende tilslutninger, nye tilslutninger, erhvervsejendomme eller boligejendomme men også at det kræver nærmere vurderinger i de forskellige situationer at afgøre, hvornår de saglige hensyn måtte være tilstede. Hvis en kommune vælger at indføre krav som beskrevet i tilslutningstilladelser i større eller mindre omfang vil det dog være en stor udfordring at håndhæve sådanne krav.

2. Hvis man ønsker at styre befæstelsesgrader af hensyn til afledning af regnvand fra ejendomme og klimatilpasning, er lokalplaner et mere oplagt redskab end spildevandsplaner. Efter planlovens § 15, stk. 1 ligger det inden for lokalplaners formål at varetage klimatilpasning. Desuden har lokalplaner karakter af erstatningsfri regulering og de er bindende i den henseende, at der ikke retligt eller faktisk må etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, jævnfør planlovens § 18. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at lokalplaner ikke giver en handlepligt for bestående forhold men kun for fremtidige dispositioner. I Miljøministeriets vejledning ”Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner” fra februar 2013 beskrives klimalokalplaner i vejledningens del 3. Her står der bl.a. på side 42:

I eksisterende byområder kan lokalplaner stille krav, der vil få effekt, når der skal ske ændringer af bestående forhold. Som eksempel kan der stilles krav om, at alle fremtidige anlæg af befæstede arealer sker med permeable belægninger, og i områder med oversvømmelsesrisiko kan byggemulighederne begrænses, eller der kan f.eks. stilles krav om større sokkelhøjder eller være forbud mod nye kældre. (fremhævning med fed i original tekst)

Der henvises i øvrigt til den nævnte vejledning og planloven med tilhørende lovbemærkninger for yderligere oplysninger.

Til inspiration henviser vi til ”Redegørelse vedrørende klimasikring i grundejerens afløbssystem”. Vær dog opmærksom på, at redegørelsen er fra 2009 og derfor på nogle punkter forældet i forhold til gældende regler.

Spørgsmål

Et privat spildevandsanlæg med flere tilsluttede ejendomme afleder til et vandselskabs kloaksystem.

1. Skal der betales et fast bidrag pr. stik for de ejendomme, der er tilsluttede det private spildevandsanlæg?

2. Hvis ja, kan der så gives nedslag i det faste bidrag?

Svar

1. Når der – som i jeres konkrete tilfælde – er tale om et privat spildevandsanlæg, der er tilsluttet et vandselskabs kloaksystem med husspildevand, skal der betales et fast bidrag pr. stikledning, der fra den enkelte ejendom er tilsluttet det private spildevandsanlæg.

2. Når et vandselskab har indført et fast vandafledningsbidrag, afgrænser betalingsloven nogle særlige tilfælde (og jeres tilfælde er ikke dækket ind under disse), hvor vandselskaberne har mulighed for at give nedslag i det faste bidrag.

Uddybning

1. I den gældende vejledning til betalingsloven (nr. 12414, 2001) fremgår der under afsnit 7 om private spildevandsanlæg følgende under punkt 7.2.2:

Fra den eller de ejendomme, der omfattes af tilslutningsaftalen mellem det private spildevandsanlæg og kommunalbestyrelsen, opkræves der, jf. lovens § 5, stk. 4, vandafledningsbidrag efter reglerne i lovens § 2 a, dvs. at der efter tilslutningen betales det samme vandafledningsbidrag, som ejendomme, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg direkte. Hvis kommunalbestyrelsen har valgt at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del, betales der, jf. afsnit 4.3.6, et fast bidrag pr. stik frem til den enkelte ejendoms grundgrænse, selvom stikledningerne er private.

(DANVAs fremhævning i fed)

Bemærk, at vejledningen er fra tiden før selskabsudskillelsen af vandselskaber fra kommuner. I dag er det vandselskabet, der laver en tilslutningsaftale med det private spildevandsanlæg (i dag betegnet som ”andre” spildevandsanlæg) og ligeledes vandselskabet, der afgør, om der skal være et fast vandafledningsbidrag. Kommunen skal blot godkende vandselskabets betalingsvedtægt, jævnfør § 3, stk. 2 i betalingsloven.

Der henvises også til lovbemærkning nr. 56 til betalingslovens § 2 a., stk. 7 i Karnov 2015. Der står blandt andet i lovbemærkning nr. 56:

Det faste bidrag pålignes pr. stik frem til en ejendoms grundgrænse uanset ejerforholdet til stikledningen. …

Betalingsvedtægten for det konkrete spildevandsforsyningsselskab er udformet i overensstemmelse med betalingsloven og spildevandsforsyningsselskabet har derfor ret til at opkræve det faste bidrag i det konkrete tilfælde. DANVA gør i den forbindelse opmærksom på vedtægtens punkt 3.5.4 om private spildevandsanlæg, som tilsluttes spildevandsforsyningsselskabets’ spildevandsanlæg, hvor der bl.a. står:

De af tilslutningen berørte ejendomme betaler efter tilslutning vandafledningsbidrag efter vedtægtens almindelige bestemmelser herom.

2. Reduktion i vandafledningsbidrag eller undladelse af overhovedet at opkræve vandafledningsbidrag (herunder fast vandafledningsbidrag) må kun finde sted i overensstemmelse med betalingsloven.

Efter § 2 b., stk. 1 – 3 i loven kan vandselskabet efter en konkret vurdering vælge at nedsætte eller fritage ejendomme for betaling af vandafledningsbidrag ved tilledning af vand fra afværgepumpninger, filterskyllevand, kølevand og regnvand. Bestemmelserne finder således ikke anvendelse i det konkrete tilfælde, hvor der er tale om tilledning af husspildevand.

Som opfølgning på det politiske forlig om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor indførte ændringslov nr. 132, 2016 en række ændringer i vandsektorloven, betalingsloven og en række andre love. Med et nyt indhold og formulering af betalingslovens § 3, stk. 1 (indført med § 3, nr. 3, i nævnte ændringslov) kan et vandselskab i særlige tilfælde således fastsætte det variable vandafledningsbidrag og det faste vandafledningsbidrag forskelligt for forskellige geografiske områder. I lovbemærkningerne uddybes det, hvilke særlige tilfælde der kan begrunde forskellige takster. Det kan f.eks. være i forbindelse med en fusion, hvor de oprindelige vandselskaber havde forskellige takstniveauer eller være af historiske årsager. Det fremgår ligeledes af lovbemærkningerne, at der ikke kan fastsættes forskellige takster af hensyn til bestemte forbrugerkategorier, f.eks. af sociale hensyn eller som indirekte støtte til erhverv. Betalingslovens § 3, stk. 1 giver således ikke hjemmel til i det konkrete tilfælde, at ejendomme tilsluttede det private spildevandsanlæg kan få nedsat eller undlade at betale det faste vandafledningsbidrag.

Spørgsmål

Kan spildevandsforsyningsselskabet opkræve supplerende tilslutningsbidrag når en ejendomsejer ønsker at få ændret kloakering fra spildevandskloakeret til separatkloakeret?

Svar

Der er ikke hjemmel til at opkræve supplerende tilslutningsbidrag i den konkrete sag

Uddybende svar

I forbindelse med at en større spildevandskloakeret erhvervsejendom er under omdannelse til boligejendom ønsker spildevandsforsyningsselskabet at få en afklaring på om det er muligt at opkræve supplerende tilslutningsbidrag i forbindelse med at de evt. separatkloakerer området. Det er ejeren af ejendommen der ønsker separatkloakering.

Der er ikke hjemmel til at opkræve supplerende tilslutningsbidrag i den konkrete sag. Det begrundes i betalingsloven, LBK nr. 633 af 07/06/2010 og vejledningen hertil.  Det følger af betalingslovens § 2 stk. 7 at der i forbindelse med separatkloakering i visse tilfælde kan opkræves supplerende tilslutningsbidrag. Bestemmelsen uddybes i vejledningen til betalingsloven. Af vejledningen følger det af pkt. 3.6 at det supplerende tilslutningsbidrag skal fastsættes til 40 % af standardtilslutningsbidraget. Men ligeledes fremgår det af både bestemmelsen i betalingsloven og vejledningen at denne mulighed kun er gældende for ejendomme der er blevet pålignet tilslutningsbidrag efter en betalingsvedtægt udarbejdet efter 1. juli 1992.

I det konkrete tilfælde findes det ikke at være tilfældet, da ejendommen er tilsluttet efter en betalingsvedtægt før 1992. Reglen skyldes, at der først efter ændringen af loven i 1992 er sondret klart mellem fuld tilslutning og tilslutning uden tag- og overfladevand. Bidraget kan således heller ikke opkræves, selvom der i en betalingsvedtægt udarbejdet efter miljøbeskyttelsesloven eller i en landvæsenskommissionskendelse har været særlige betalingsbestemmelser om bidrag, hvis der ikke blev tilsluttet tag- og overfladevand.

Dernæst fremgår det af vejledningen til betalingslovens pkt. 10.5 at når en når en betalingsvedtægt er udarbejdet i overensstemmelse med loven, så bortfalder alle tidligere vedtægter om betaling. Det er derfor underordnet om der i en betalingsvedtægt fra fx 1974 står, at der kan foretages regulering af tilslutningsbidraget for separatkloakering senere hen. Skæringstidspunktet er som nævnt ovenfor 1. juli 1992. undtagelsen hertil er de tilfælde hvor der er allerede er pålignet tilslutningsbidrag.

Her bevares gyldigheden med hensyn til afviklingen af pålignede, men ikke betalte tilslutningsbidrag. Dette indebærer, at bidrag, der er lovligt pålignet efter tidligere gældende regler som f.eks. tidligere afsagte landvæsensretskendelser vedrørende betalingsspørgsmål, tidligere udarbejdede betalingsvedtægter efter miljøbeskyttelseslovens § 27 eller efter lov nr. 863 af 23. december 1987 med senere ændringer, men som ikke er fuldt betalte, skal afvikles efter de på påligningstidspunktet gældende regler og takster. Hovedreglen med hensyn til betaling af tidligere lovligt pålignede tilslutningsbidrag er derfor, at sådanne bidrag skal betales efter de på påligningstidspunktet gældende regler, indtil endelig betaling har fundet sted.  Et bidrag anses for pålignet når der er tale om påligning af et konkret kronebeløb. Det betyder at grundejeren skal være bekendt med det præcise beløbs størrelse på tidspunktet for påligningen. Det betyder at det ikke er tilstrækkeligt til at et supplerende bidrag anses som pålignet blot det er nævnt i en ældre betalingsvedtægt at der ved separatkloakering vil blive opkrævet et procentvis supplerende bidrag.

I relation til betalingslovens § 2 stk. 4 findes der herefter en mulighed for at opkræve supplerende bidrag i forbindelse med, at en ejendom udstykkes. Men spørgsmålet er hvorvidt denne regel gælder når en erhvervsejendom omdannes til boligformål. Dette spørgsmål er behandlet af højesteret i dommen der populært kaldes Kolding-dommen, U.2013.1332 H. I sagen havde et selskab købt en erhvervsejendom som senere blev udstykket til parcelhusgrunde. Herefter krævede spildevandsforsyningsselskabet tilslutningsbidrag for 23 parceller. Højesteret fortolkede betalingslovens § 2 stk. 4 og fandt, at der ikke var hjemmel i den nævnte bestemmelse til at kræve tilslutningsbidrag for de frastykkede parceller i et tilfælde, hvor der sker udstykning af parceller med henblik på opførsel af boliger, når udstykningen sker fra en ejendom, hvor der ikke var boliger, og for hvilken der er betalt tilslutningsbidrag efter reglerne om erhvervsejendomme. Der er ikke efter DANVAs viden nyere praksis, som ligner jeres konkrete sag mere specifikt.

I spildevandsplanen er det konkrete område benævnt som spildevandskloakeret og spildevandsforsyningsselskabet er derfor ikke forpligtet til at foretage separatkloakering på anmodning fra grundejeren. Så selvom spildevandselskabet ikke kan opkræve supplerende tilslutningsbidrag, er de omvendt heller ikke, på nuværende tidspunkt, forpligtet til at foretage separatkloakering.

Det anbefales derfor, at Spildevandsforsyningsselskabet er i løbende dialog med kommunen i forhold til spildevandsplanen. Kommune bør informeres om med de store omkostninger der er for spildevandsforsyningsselskabet i forbindelse med separatkloakering, idet konsekvensen af separatkloakering vil være, at der skal opføres et nyt regnvandsanlæg, med efterfølgende etablering af bassiner og ledningsanlæg frem til det nærmeste regnvandssystem, hvor der er kapacitet til at modtage den ekstra regnvandsmængde. 

Spørgsmål

Kan grundejere få håndværkerfradrag i medfør af Bolig/jobordningen i 2016/2017 for:

• Kloakarbejder i kloakopland, på privat grund, både i forbindelse med separatkloakering og kloakering?
• Kloakarbejder i det åbne land, på privat grund i forbindelse med:
• Private løsninger?
• Kontraktligt medlemskab? 

3. Når kloakarbejder på egen grund finansieres via afdragsordning?

DANVAs vurdering

1. Håndværkerfradraget gælder for kloakarbejder på egen grund, både ved separatkloakering og kloakering.
2. Der er mulighed for håndværkerfradrag for både private løsninger og i de situationer hvor der indgås kontraktligt medlemskab med spildevandsselskabet. Centralt for beregningen af fradraget er den omkostning, som grundejeren selv afholder.
3. Fradrag i forbindelse med afdragsordninger afhænger af den enkelte skatteyders konkrete forhold, herunder overfor kontraktparten, som er spildevandsselskabet.

Uddybende svar

Spørgsmål 1 – Kloakering på privat grund (indenfor kloakopland)

I medfør af bolig/jobordningen er § 8V og medfølgende bilag 1 indført i ligningsloven, lov nr. 134 af 16/02/2016. Her er oplistet en lang række arbejder der gives fradrag for, herunder:  

Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, f.eks.

- Kloakarbejder på egen grund

- Udskiftning af kloakrør

- Fornyelse og etablering af dræn

- Udskiftning og etablering af opsamlingstank

- Nedsivningsanlæg

- Minirensningsanlæg

- Rodzoneanlæg

- Højvandslukkere

- Regnvandsfaskine

I forhold til det stillede spørgsmål, fremgår det således eksplicit af bilag 1, at kloakarbejder på egen grund er fradragsberettigede. Formålet med at medtage kloakarbejde på egen grund er dels miljøhensyn, hensyn til klimasikring og dels at motivere befolkningen til at vælge grønne og energirigtige løsninger.

Formålet med seperatkloakering er, at adskille regnvand og spildevand, både til gavn for miljøet og for at undgå overløb ved skybrud, separatkloakering har således også et klimasikringsformål.  Formålet med kloakering/tilslutning til kloak er at forbedre spildevandsrensningen til gavn for miljøet.

I ligningslovens § 8V finder man den bestemmelse, der hjemler fradraget. Det er ikke, i loven eller SKAT’s juridiske vejledning, præciseret hvad begrebet kloakarbejder på egen grund omfatter, derfor må man fortolke bestemmelsen bredt. Hvis man sammenholder formålet med fradragsretten og formålet med de nævnte kloakarbejder, kan man se at begge har til formål at klimasikre og beskytte milljøet. Ved at anvende en bred fortolknign kan det konstateres, at der for grundejeren vil være fradragsret i den skattepligtige indkomst, i medfør af bestemmelsen i Ligningslovens § 8V. Denne fradragsret gælder både udgifter afholdt til separatkloakering og kloakering.

Spørgsmål 2 – kloakering i det åbne land

• Private løsninger

Ved en privat løsning uden for kloakopland forstås at grundejer afholder omkostning til afledningen af spildevandet. Afledningen foregår ved at der sker afledning til en bundfældningstank, herefter afledning til minirensningsanlæg og dernæst afledning til recipient, som fx kan være et vandløb. Ud fra den samme brede fortolkning som ovenfor, vil grundejeren kunne få fradrag for de omkostninger han har afholdt til etableringen af den private løsning samt forbedring af en allerede etableret løsning, i medfør af Ligningslovens § 8V.

• Kontraktligt medlemskab

Et kontraktligt medlemskab har til formål at ligestille grundejere i det åbne land, med grundejere i kloakopland, økonomisk.  Hvis en grundejer har fået påbud om forbedret spildevandsrensning har spildevandsselskabet pligt til at tilbyde grundejeren kontraktligt medlemskab. Hvis grundejeren vælger denne løsning, så skal spildevandsselskabet sørge for at etablere og drive spildevandsrensningen på ejendommen. Grundejeren skal betale et tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag efter betalingslovens § 2 - § 2a, Lbk. Nr. 633 af 07/06/2010. Derudover skal grundejeren afholde udgiften til afledning fra ejendommen til bundfældningstanken, etablering af selve bundfældningstanken og afledning frem til minirensningsanlægget, dette følger af betalingslovens § 7a stk. 4. Derefter etablerer spildevandsselskabet minirensningsanlægget og afledningen til recipienten. Ved kontraktligt medlemsskab kan grundejeren få fradrag i den skattepligtige indkomst for den del af løsningen som han selv betaler, og altså ikke for hele løsningen.

Spørgsmål 3 – Afdragsordninger

Efter bekendtgørelse om afdragsordninger i forbindelse med spildevandshåndtering, Bek. Nr. 108 af 29/01/2015, skal spildevandsselskabet i visse situationer tilbyde en afdragsordning, til økonomisk trængte grundejere i forbindelse med udgiften til kloakering.

Når grundejeren vælger en løsning hvor denne ved betaling af hele beløbet på én gang, vil få fradrag i den skattepligtige indkomst for udgiften, er spørgsmålet om grundejeren også vil få fradrag, når denne benytter sig af en afdragsordning. Og i så fald, hvordan skal fradraget beregnes?

Spørgsmålet har ikke noget entydigt svar og det vil afhænge af helt konkrete omstændigheder hos den enkelte skatteyder, om der kan opnås fradrag.

Danva har været i kontakt med SKAT som har givet en generel vejledende udtalelse. Udgangspunktet er at fradragsretten opstår på betalingstidspunktet – altså når grundejeren faktisk har afholdt udgiften.Når afdragsordningen etableres direkte mellem spildevandsselskabet som udfører arbejdet og grundejeren, betaler grundejeren periodevis og fradragsretten opnås derfor også periodevis og forholdsmæssigt.

Hvis grundejeren låner pengene hos en tredjepart og betaler spildevandsselskabet på én gang, så opnås fradraget på tidspunktet for denne betaling.

Bemærk at afdragsmuligheden ikke eksisterer ved separatkloakering.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at der er gode muligheder for at hente et fradrag i forbindelse med kloakarbejder, i det omfang kloakarbejderne falder ind under bolig/jobordningens formål om miljøbeskyttelse og klimasikring. Der er således fuld adgang til fradrag for kloakarbejder på privat grund indenfor kloakopland, både når der er tale om etablering og forbedring. 

Når der er tale om kloakarbejder på privat grund, uden for kloakopland, er der mulighed for fradrag for hele udgiften til etablering og forbedring af en privat løsning. Hvis der etableres et kontraktligt medlemskab er der mulighed for, at få fradrag for den del af omkostningerne som grundejeren selv afholder.

Når kloakarbejder finansieres via afdragsordninger vil fradragsretten opnås på betalingstidspunktet. Dette tidspunkt afhænger af konkrete aftaleforhold, mellem grundejeren og spildevandsforsyningen. Danva anbefaler derfor at grundejeren selv tager kontakt til SKAT med henblik på at få klarlagt sine individuelle skattemæssige forhold.  

Bemærkninger

Afslutningsvist bemærkes følgende: Det er ikke muligt at fratrække materialer i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Det er derfor vigtigt at fakturaen er tydeligt opdelt mellem udførelse af arbejdet og materialer. Dernæst skal man være opmærksom på at den nuværende fradragsret gælder fra 1. januar 2016 og udløber pr. 31. december 2017 og derfor skal arbejdet være udført i denne periode. Dette fremgår af Ligningslovens § 8V stk. 2 nr. 5. Fakturaen kan godt udstedes og betales efter 31. december 2017, når blot selve arbejdet er udført i perioden.  Bemærk endvidere, at fradraget er et ligningsmæssigt fradrag på op til 12.000 kr. Derfor vil den kontante rabat for grundejeren ved en fuld udnyttelse af fradraget på 12.000 kr. være ca. 30 % af 12.000 kr. Hertil skal det nævnes, at fradragsretten gælder pr. person over 18 i hustanden, og som har bidraget til betaling af omkostningen.  

Spørgsmål

En kommune planlægger at etablere en flygtningelejr, som skal bestå af flere pavillioner.
Pavillionerne består af flere 2-værelseslejligheder med fælles køkken og toilet/bad og som kollegier, ligeledes med fælles køkken og toilet/bad.

Hvordan skal vandselskabet opkræve tilslutningsbidrag ved etablering af denne flygtningelejr?
- Skal én 2-værelseslejlighed med fælles køkken og toilet/bad betragtes som én boligenhed, og ligledes med kollegieværelser?  

Uddybende svar

Efter Energistyrelsens opfattelse skal flygtningelejren som udgangspunkt betale efter reglerne for tilslutningsbidrag for en boligejendom, jævnfør betalingslovens § 2, stk. 2.
Grundet de særlige omstændigheder kan der dog gives dispensation til betaling af et lavere tilslutningsbidrag efter betalingslovens § 2, stk. 8.  
I det konkrete tilfælde er udgangspunktet altså, at hver 2-værelseslejlighed skal betragtes som en boligenhed, selv om de ikke har et selvstændigt køkken men et fælleskøkken.
Givet det forhold at lejlighederne netop ikke har selvstændigt køkken samt at vandselskabet kun skal føre et stik frem en ejendom med mange lejligheder taler de nævnte forhold for, at vandselskabet fastsætter et lavere tilslutningsbidrag pr. boligenhed end standardtilslutningsbidraget.

Svar

DANVA kan ikke svare på, om kloakledningen må anses for at være ejet af grundejerne eller for at være ejet af vandselskabet. På baggrund af domspraksis vurderer DANVA dog, at ved eventuel indbringelse af spørgsmålet om ejerskab for retten, er det sandsynligt at retten vil nå frem til, at kloakledningen ejes af vandselskabet.

Spørgsmål

Det fremgår af en landvæsenskommissionskendelse fra 1955, at en kloakledning er ejet af grundejere. I spildevandsplaner i perioden fra 1977 og frem til 2012 fremgår det mere eller mindre klart, at kloakledningen er del af de offentlige spildevandsanlæg. I den seneste spildevandsplan fra 2012 er kloakledningen angivet som en ledning, der er ejet af grundejere og ikke af vandselskabet. Grundejerne har oplyst, at den pågældende ledning af og til er blevet spulet igennem af kommunen.

Er det grundejerne eller vandselskabet, der ejer kloakledningen?

Uddybning

1. Det fremgår klart af landvæsenskommissionskendelsen fra 1955, at kloakledningen er etableret af grundejere og at det er grundejere, der er forpligtet til at vedligeholde ledningen efter etableringen.

2. Efter DANVAs opfattelse må de fire spildevandsplaner, der kronologisk efter hinanden dækkede perioden 1977 til og med 2012 tolkes på den måde, at den pågældende kloakledning efter retningslinjerne i de nævnte planer først var ejet af kommunen og derefter af vandselskabet. Men altså ifølge retningslinjerne ikke på noget tidspunkt af grundejerne i perioden. I den forbindelse bemærker DANVA, at spildevandsplanen fra 1977 klart angiver kloakledningen som værende ejet af kommunen, samt at den under punkt 1 nævnte kendelse ikke er omtalt, selv om andre landvæsenskommissionskendelser omtales. Først med den seneste spildevandsplan fra 2012, angives kloakledningen som værende ejet af grundejerne.

3. På baggrund af oplysningerne i sagen lægger DANVA til grund, at kommunen der ejede ledningen før vandselskabet, af og til spulede ledningen igennem.

4. I bogen ”Spildevandsbetalingsloven – en kommentar” fra 2015, skrevet af Mogens Moe og Alex Puggaard er der på siderne 47 – 55 en gennemgang af den omfattende domspraksis vedrørende spørgsmålet om, hvor vidt kloakledninger var ejede af kommunen eller af grundejere.  Der henvises ikke til domme fra tiden efter selskabsgørelsen af vandselskaberne i 2010 og DANVA kender ikke til sådanne domme, men foreningen vurderer, at domspraksis også er retningsgivende for vandselskaberne.
På nævnte bogs side 55 er der en sammenfatning på retspraksis, hvor blandt andet følgende fremgår:
Hvis anlægget oprindeligt var privat – eller dets status uklar – kan kommunens vedligeholdelse af anlægget føre til, at anlægget nu betragtes som offentligt, jf. navnlig U 2003.1002 H. …
Kun i de tilfælde, hvor sogneråd/kommuner konsekvent har afholdt sig fra at hjælpe borgerne og alene vedligeholdt vejafvandingssystemer, har man kunnet fastholde, at landsbyanlæg var private løsninger, jf. U 2004.2087 H og MAD 2008.795 Ø. (formatering i fed fra bogen)

5. På baggrund af betragtningerne nævnt under punkterne 1. – 4. samt de oplysninger, DANVA har modtaget i sagen, vurderer vi det som værende sandsynligt, at retten ved eventuel indbringelse af spørgsmålet om ejerskab vil kunne nå frem til, at vandselskabet ejer den pågældende kloakledning. Selv om landvæsenskommissionskendelsen klart placerer ansvaret for vedligeholdelse af ledningen hos grundejerne, har adskillige spildevandsplaner angivet ledningen til at være ejet af kommunen/vandselskabet og kommunen har vedligeholdt kloakledningen ved gennemspuling. Særligt det sidste forhold har haft stor betydning for retspraksis vedrørende ejerskab til kloakledninger

Spørgsmål

Et kloaksystem til håndtering af regnvand er etableret efter Siva systemet (SS). Vejbrønde med afledning til SS kan ikke aflede vandet, fordi stenfaskinerne omkring de små regnvandsledninger i SS er ved at klogge til. Vejbrøndene er anlagt på både kommunale veje og private fællesveje.
Den nuværende afledning fra vejbrønde til SS fungerer ved, at en ledning går fra vejbrøndene ind i toppen af stenfaskinen.
Problemet med vejafvandingen vil kunne løses ved, at ledningen fra vejbrøndene sluttes direkte på regnvandsledningen i SS i stedet for blot at aflede til stenfaskinen.
Hvem har ansvaret for at omlægge ledningerne til direkte tilslutning på regnvandsledningen i SS og hvem skal betale det?

DANVAs vurdering

Det fremgår ikke klart af gældende regler, hvem der har ansvaret for og skal betale omlægning af ledningerne til direkte tilslutning på regnvandsledningen i Siva systemet. Men ud fra den typiske praksis på området, myndigheders retningslinjer og de faktuelle forhold i den konkrete sag, har DANVA de følgende vurderinger:
- Det er i den konkrete sag kommunen, der har ansvaret for, at problemerne med vejafvandingen udbedres på de kommunale veje. For de fællesprivate veje er det grundejernes ansvar.
- For så vidt angår arbejdet med at etablere de nye ledninger fra vejbrønde til regnvandsledningen i stenfaskinens bund, kan dette arbejde udføres af kommunen eller vandselskabet i de kommunale veje og af grundejerne eller vandselskabet i de fællesprivate veje.
- Omkostningerne til etablering af de nye ledninger skal fordeles mellem vandselskabet på den ene side og kommunen og grundejerne på den anden side.
- Efter etablering af de nye ledninger er det kommunen eller grundejerne, der ejer den del af ledningerne, som går fra vejbrøndene og frem til stenfaskinens grænse. Den sidste del af ledningerne fra stenfaskinen til regnvandsledningen i bunden af stenfaskinen, ejes og drives af vandselskabet.

Uddybende svar

1. Efter det oplyste om den konkrete sag er det vandselskabet, der ejer og driver hele Siva systemet (SS), altså stenfaskine, ledninger fra vejbrønde øverst i faskinen og regnvandsledninger i bunden af faskinen. Vejmyndighed/vejejer ejer og driver vejafvandingsanlæggene (vejbrøndene og stikledning eller lille ledningsstump fra vejbrønde) frem til og med grænsen for stenfaskinen. De steder, hvor stenfaskine og vejbrønd er placeret tæt på hinanden er der blot en ledningsstump fra vejbrønd til stenfaskine på måske 20 cm, men andre steder kan der være tale om en stikledning på adskillige meter. Fra og med det sted hvor ledningen går ind i stenfaskinen ejes og drives den af vandselskabet.

2. Ansvars- og opgavefordelingen mellem vandselskab og vejejer som beskrevet under punkt 1 svarer efter både DANVAs og myndighedernes opfattelse til almindelig praksis i Danmark. Der henvises til de to vedhæftede udtalelser fra Vejdirektoratet (Definition af vejanlæg) (Istandsættelse af kloakker i privat fællesvej). Af udtalelserne fremgår det, at det er vejmyndigheden for offentlige veje eller ejere af private fællesveje, der skal betale etablering, drift og vedligehold af anlæg, hvis formål udelukkende eller overvejende er at bortlede vejvand. Vejbrøndene, ledningstumperne og stikledningerne nævnt under punkt 1 har netop til formål at bortlede vejvand. Der henvises også til By- og Landskabsstyrelsens (BLST ) udtalelse side B-16 i DANVA Vejledning nr. 83, ”Administrativ håndtering af vand- og kloakstikledninger”. Vejledningen kan findes på DANVAs hjemmeside – søg på ordet ”administrativ” og der vil være link til gratis download.

3. Løsningen på vejafvandingsproblemerne her og nu med at etablere en ledning direkte fra vejbrøndene i de kommunale og fællesprivate veje til regnvandsledningen i bunden af stenfaskinen vil indebære, at etableringsomkostningerne kan variere meget fra et område med vejbrønde til et andet område, da der som nævnt under punkt 1 er stor forskel på afstandene mellem vejbrøndene og stenfaskinerne i de forskellige områder.

4. Vandselskabet ønsker, at snitfladen mellem vandselskabets anlæg og vejmyndigheds/vejejers anlæg fortsat skal være stenfaskinens grænse, som nævnt under punkt 1. Dette er ud fra et synspunkt om, at vandselskabet trods stenfaskinernes delvise tilklogning stadig har brug for kunne råde over stenfaskinernes samlede volumen til at lagre regnvandet.

5. Det er kommunen, der som vejmyndighed er forpligtet til at holde sine veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver og betale for dette, jævnfør § 8, stk. 1 og 2 i lov om offentlige veje. Som det fremgår af § 8, stk. 2 og stk. 3 i nævnte lov kan vejmyndigheden dog indgå aftaler med andre juridiske personer om at lave arbejder på kommunens veje og afholde udgifter til dette.
I fællesprivate veje er det efter § 44 i lovbekendtgørelse om private fællesveje grundejerne, der har ansvaret for at holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens omfang og afholde udgifter til dette, herunder at holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Det følger af § 45 - § 49, at kommunerne kan påbyde grundejerne at få lavet det nødvendige arbejde på vejene, herunder afholde udgifter.
Problemet med den mangelfulde vejafvanding i den konkrete sag falder efter DANVAs vurdering ind under de nævnte bestemmelser i lov om offentlige veje og lovbekendtgørelse om private fællesveje.

6.  Med afsæt i punkterne 1 – 5 har DANVA følgende anbefalinger i den konkrete sag.
- Som de ansvarlige for funktionaliteten af vejafvandingen må kommunen og grundejerne samarbejde med vandselskabet om at få udbedret anlæggene, da den manglende funktionalitet skyldes tilklogning i SS, som ejes og drives af vandselskabet.
- Med hensyn til arbejdet med at etablere ledningerne kan dette varetages af vandselskaber eller af kommunen (i de tilfælde, hvor der er tale om kommunale veje) eller grundejerne (i de tilfælde, hvor der er tale om fællesprivate veje). Ud fra faglige og ressourcemæssige betragtninger vil det være vandselskabet og kommunen, der bedst vil kunne løfte opgaven. Uanset hvem der får arbejdet med at etablere ledningerne vil det være mest praktisk og omkostningseffektivt, at vedkommende får ansvaret for at etablere ledningerne i deres helhed, dvs. fra vejbrøndene og til regnvandsledningen i stenfaskinerne, selv om ejer- og driftsansvar skifter ved stenfaskinens grænse.
- Uanset hvem der kommer til at stå for etableringen af ledningerne, bør der laves en rimelig fordeling af etableringsomkostningerne mellem vandselskabet, kommunen og grundejerne. Omkostningerne bør fordeles, da vandselskabet kommer til at eje og drive de dele af ledningerne, der ligger i stenfaskinen, mens kommunen og grundejerne kommer til at eje og drive de øvrige dele af ledningerne. Omkostningsfordelingen kan f.eks. tage afsæt i forholdet mellem længden af den del af ledningen, der ligger i stenfaskinen og længden af den ledningsdel, der går fra stenfaskinens grænse til vejbrønden. Længden af ledningsdelene fra stenfaskinens grænse til vejbrøndene vil variere fra område til område. DANVA kan ikke gå nærmere ind i principperne for fastlæggelsen af en rimelig omkostningsfordeling.
- Det vil være hensigtsmæssigt, hvis de nye ledninger i videst muligt omfang etableres således, at ledningerne kan bibeholdes, hvis SS i en ikke fjern fremtid skal udskiftes med en standard regnvandsledning. På den måde vil kommunernes og grundejernes omkostninger blive minimerede i forbindelse med en sådan omlægning, hvis alternativet vil være, at stikledningerne fra vejbrøndene skal lægges i en anden kote.

Spørgsmål

Hvem skal tildeles ejerskab og driftsansvar for rørlagte grøfter, som var i området før kloakering af et nyt opland i et lille bysamfund ude på landet?
En kommune er af den overbevisning, at ejerskabet af de rørlagte grøfter overgår til vandselskabet, da de efter kloakeringen nu er inden for kloakopland og da kommunen betaler x % i årligt vejafvandingsbidrag.

DANVAs vurdering

Svaret afhænger af de nærmere omstændigheder. Det forhold, at kommunen betaler x % i årligt vejafvandingsbidrag medfører ikke i sig selv, at vandselskabet overtager ejerskab og drift af de rørlagte vejgrøfter i det nye spildevandskloakerede opland. Heller ikke selv om vejgrøfterne juridisk måtte have status som vejafvandingsanlæg. 
Efter det oplyste lægges det til grund, at status for de pågældende rørlagte vejgrøfter ikke er kendt. Uanset hvilken juridisk status vejgrøfterne måtte have, er det kommunens opgave, som den kompetente myndighed, at få afgjort om vejgrøfterne har juridisk status som spildevandsanlæg, vejafvandingsanlæg eller som vandløb. Kommunen må kunne begrunde afgørelsen, f.eks. ved dokumentation.

Juridisk kan vejgrøfterne altså have status som spildevandsanlæg, vejafvandingsanlæg eller vandløb. Dette giver følgende vurderinger i forhold til, om vandselskabet kan pålægges at overtage vejgrøfterne:

Spildevandsanlæg

Hvis vejgrøfterne har status som spildevandsanlæg (forstået som anlæg, der afleder husspildevand og eventuelt overfladevand fra vejen), skal vandselskabet enten overtage grøfterne eller alternativt etablere nye kloakker til husspildevandet. Det er dog uklart, om kommunerne har de nødvendige juridiske redskaber til at pålægge vandselskabet at overtage vejgrøfterne.

Vejafvandingsanlæg

Er der tale om vejafvandingsanlæg (forstået som anlæg, der kun modtager overfladevand fra vejen) kan vandselskabet vælge – men ikke pålægges – at overtage dem. Uafhængigt af de konkrete omstændigheder kan det variere, om det er mest hensigtsmæssigt, at kommunen ejer og driver anlæggene, eller om vandselskabet gør det.

Vandløb

Hvis vejgrøfterne har status som vandløb, kan kommunen ikke pålægge vandselskabet at overtage drift og ejerskab til vejgrøfterne, da dette ville være i strid med gældende regler herunder vandsektorlovens regler om, at vandselskaber kun må varetage vandforsyningsaktiviteter og spildevandsforsyningsaktiviteter. Vandselskabet ville kun kunne bidrage finansielt til driften af vandløbene efter medfinansieringsreglerne og forudsætningen for dette ville være, at der er etableret et medfinansieringsprojekt og at vandselskabet har samtykket i at medvirke i et sådan projekt.

Uddybende svar

Efter det oplyste er der tale om spildevandskloakering. Det vil sige, at kun husspildevand skal afledes til kloak. Vejgrøfternes juridiske status er uvis. Det er ikke klart, om de har status som spildevandsanlæg (altså anlæg til afledning af husspildevand), som vejafvandingsanlæg eller som vandløb.

1. Afklaring af vejgrøfternes status

Kommunen skal som kompetent myndighed – jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, vejlovens § 7 (§ 2, stk. 5 i den tidligere vejlov*) og vandløbslovens § 7, stk.1 – afgøre den juridiske status for vejgrøfterne. Er der tale om spildevandsanlæg, vejafvandingsanlæg eller vandløb? Kommunen må kunne begrunde sin afgørelse eksempelvis ved at dokumentere anlæggets status. Afhængigt af de faktuelle forhold kan vejgrøfterne eventuelt have forskellig status i forskellige dele af området. Retspraksis viser, at sådanne afgørelser kan være vanskelige og omtvistede. Ofte har tvisterne handlet om, hvor vidt der var tale om et privat eller offentligt spildevandsanlæg og om ejendommene som følge heraf skulle eller ikke skulle betale tilslutningsbidrag. Men tvisterne har også gået på, om anlæggene har status som spildevandsanlæg, vandløb eller vandgrøfter/vejafvandingsanlæg. Som eksempel kan nævnes U 2004.2087 H (Tølløse sagen). I denne sag var der lavet en rørlagt vejafvandingsledning gennem en landsby omkring 1930. Efterhånden som grundejerne fik indlagt vand og vandskyllende toiletter ledte de deres spildevand til vejafvandingsledningen. Det gjorde kommunen ingen indvendinger imod og den sørgede for, at vejafvandingen fungerede. Efter Højesterets vurdering medførte dette dog ikke, at vejafvandingen fik status som et offentligt spildevandsanlæg. Højesteret anførte bl.a.:

… Parterne er enige om, at spildevandsafledningen ikke ved landvæsenskommissionskendelse eller kommunalbestyrelsesbeslutning er overgået til offentligt spildevandsanlæg … Tølløse Kommune har i sine spildevandsplaner anført Soderup Øst som ”område … uden egentlig kloak”. Det forhold, at kommunen som vejbestyrelse gennem årene har forestået vedligeholdelsen af den rørlagte vejgrøft, som beboerne udledte deres spildevand til, kan ikke føre til, at det samlede spildevandssystem kan anses for et offentligt, jf. lov om betalingsregler for spildevandsanlæg. …

Dommen er omtalt i bogen ”Spildevandsbetalingsloven – en kommentar” af Mogens Moe, Thomson Reuters 2010. Der omtales andre relevante domme på side 37 – 46 i bogen.

2. Spildevandsanlæg

Hvis vejgrøfterne har status som spildevandsanlæg (forstået som anlæg, der afleder husspildevand og eventuelt overfladevand fra vejen) skal vandselskaberne overtage anlæggene eller alternativt etablere nye kloakker til afledning af husspildevand. Kommuner må ikke eje eller drive spildevandsanlæg. Efter vandsektorlovens § 15, stk. 1 må kommuner kun deltage i aktiviteter forbundet med vandforsyning og spildevandsforsyning, hvis aktiviteterne udøves i flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Det følger af vandsektorlovens § 33 med tilhørende lovbemærkninger, at en kommune uden offentligt udbud kunne overdrage spildevandsanlæg til et kommunalt ejet vandselskab ved salg eller mod indskud af aktier eller anparter til vandselskabet indtil senest d. 30. juni 2010. § 33 er således ikke gyldig længere.

Vandselskabet har en forsyningsforpligtelse i forhold til de ejendomme, der skal kloakeres i de efter spildevandsplanen angivne kloakoplande, se miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, nr. 7 med tilhørende lovbemærkninger. Om kommunen kan pålægge vandselskabet at overtage vejgrøfterne er uklart. Vandselskabet har som nævnt en forsyningsforpligtelse, men det følger ikke heraf, om vandselskabet er forpligtet til at opfylde sin forsyningsforpligtelse ved at overtage vejgrøfterne eller ved at etablere nye kloakker. I det tilfælde at alle eller nogle af vejgrøfterne har status som spildevandsanlæg, anbefaler DANVA, at vandselskabet og kommunen sammen bliver enige om, hvordan vandselskabet overtager forsyningsforpligtelsen. Hvis vandselskabet overtager vejgrøfterne skal det vurderes, om kommunen skal have betaling for dette. Efter vandsektorlovens § 19, stk. 5 med tilhørende lovbemærkninger, skal vandselskabers indkøb med videre ske på markedsmæssige vilkår. Spørgsmålet er så, om vejgrøfterne vil have en markedsmæssig værdi?

3. Vejafvandingsanlæg

Det nye kloakopland er ifølge spildevandsplanen spildevandskloakeret. Altså med afledning og behandling af husspildevand men ikke tag- og overfladevand. Spildevandsplanen angiver intet om, at kloakkerne også skal modtage vand fra vejene i det pågældende område og vandselskabet er efter det oplyste heller ikke interesseret i at modtage vand fra vejene. Det forhold, at kommunen betaler vejbidrag til vandselskabet, medfører ikke i sig selv en pligt for vandselskabet til at modtage vejvand i alle eksisterende og nye kloakoplande. Kommunens skal blot betale vejbidrag af en vis størrelse, når vejvand afledes til kloak i et eller andet omfang. Som der står under punkt 6.1 i vejledningen til betalingsloven:

Den enkelte kommunalbestyrelse må fastsætte procentsatsen på baggrund af et skøn over andelen af vejarealer, der tilsluttes kloakforsyningen. For en typisk bykommune, hvor afvanding i overvejende grad sker til det offentlige spildevandsanlæg, vil procentsatsen således værre større end for en typisk landkommune, hvor afvanding i højere grad sker til f.eks. vejgrøfter.

Bemærk, at ordlyden lægger op til, at ejerskab og drift af vejgrøfter i landområder ikke er vandselskabernes ansvar.

Det følger af vejlovens § 8, stk. 1 (§ 10, stk.1 i den tidligere vejlov), at vejmyndigheden har ansvaret for at holde veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Vejafvandingen indgår som en naturlig del af dette ansvar, jf. udtalelse fra Vejdirektoratet. Som det fremgår af samme udtalelse stiller vejloven eller øvrige regler dog ikke krav om, at det kun er vejmyndigheden, der kan anlægge og stå for driften af vejafvandingsanlæg. Dette følger også af reglerne om vandselskabernes tilknyttede aktiviteter, jf. § 2, stk. 1, nr. 6 i bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed og punkt 4.2.6 i vejledning om tilknyttede aktiviteter. Indholdet af punkt 4.2.6 er gengivet i det følgende (DANVA fremhævninger i fed):

Drift af selve kloaknettet er en del af spildevandsselskabets hovedvirksomhed. Ved vejafvandingsanlægget forstås normalt anlægget fra rist til kloak, hvilket ikke er en del af kloaknettet. Hvis vejafvandingsanlægget tilhører spildevandsforsyningsselskabet, er driften heraf også en del af hovedvirksomheden. Drift af vejafvandingsanlæg omfatter ikke anlæg af vejafvandingsanlæg.

Vejafvandingsanlæg er normalt en del af vejanlægget. Det fremgår af Vejlovens § 10 (§ 10, stk. 2 i den tidligere vejlov), at vejbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med arbejder vedrørende de offentlige veje medmindre andet fremgår af andre bestemmelser. Denne bestemmelse omfatter alt vejudstyr, herunder vejafvanding. Tekniske anlæg (installationer og rør i vejen), hvis formål udelukkende eller overvejende er at bortlede vejvand må betragtes som vejudstyr og dermed som en del af vejafvandingsanlægget. Vejafvandingsanlæg er derfor normalt ikke en del af spildevandsforsyningens kloaknet.

Et spildevandsselskab må som en tilknyttet aktivitet varetage driften af vejafvandingsanlæg i veje, der ligger inden for vandselskabets forsyningsområde, hvorved forstås det område, som i den kommunale spildevandsplan er udpeget som det pågældende spildevandsselskabs forsyningsområde. Det gælder, uanset om der er tale om private, kommunale eller statslige veje. Hvis vejafvandingsanlægget tilhører spildevandsforsyningsselskabet, indgår driften dog i hovedvirksomheden.

Hvis der i det konkrete tilfælde er tale om vejafvandingsanlæg, har det været kommunen, der har stået for drift og ejerskab af vejafvandingsanlæg i området. DANVA mener, at det er helt i overensstemmelse med gældende regler jævnfør punkt 2, at kommunen som vejmyndighed fortsat har drift og ejerskab af hele vejafvandingsanlægget i området. Der henvises til vedhæftede udtalelse fra Vejdirektoratet. Kommunen kan efter DANVAs vurdering ikke med de gældende regler påbyde vandselskabet at overtage driftsansvar og ejerskab til vejafvandingsanlæg, som kommunen hidtil har ejet og drevet. Det bemærkes, at den forsyningsforpligtelse, der efter miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, nr. 7 med tilhørende lovbemærkninger påhviler vandselskaberne på spildevandsområdet, ikke omfatter veje men kun ejendomme, se også retningslinjerne under punkt 5.2 i vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Hvis vandselskabet skal overtage ejerskab og drift til vejafvandingsanlæg kræver det, at vandselskabet samtykker heri. Hvis vandselskabet måtte vælge at påtage sig driftsansvar og eventuelt ejerskab til vejanlæggene, kan det ske som hovedaktivitet eller som en tilknyttet aktivitet. Dog følger det af regler og retningslinjer for tilknyttede aktiviteter nævnt under punkt 1, at et vandselskab kun må varetage drift – og altså ikke ejerskab – af vejafvandingsanlæg som en tilknyttet aktivitet.5. I forhold til at sikre dækningen af vandselskabets omkostninger virker det mest hensigtsmæssigt, at vandselskabet eventuelt overtager driften af vejafvandingsanlæggene som en tilknyttet aktivitet og lader ejerskabet til anlæggene blive hos kommunen. Det indgår i regelsættet for tilknyttede aktiviteter, at vandselskabet kan få dækket sine omkostninger for den tilknyttede aktivitet jf. § 4 i bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed.

Måtte et vandselskab i stedet vælge at overtage både driftsansvar og ejerskab til vejafvandingsanlæggene som en del af vandselskabets hovedvirksomhed, ville der være en række udfordringer:

- Der ville komme nye driftsomkostninger, som ville blive udsat for effektiviseringskrav under prisloftsreguleringen. I fald der kun er tale om en begrænset udvidelse af vandselskabets opgaver, er der desuden risiko for, at Forsyningssekretariatet ikke vil give plads i prisloftet til de nye opgaver. Hvis opgaven kunne få status som et servicemål, ville der ikke være et effektiviseringskrav. DANVA vurderer det dog som tvivlsomt, om overtagelsen af vejanlæg ville kunne falde ind under servicemål, da servicemål defineres som mål, som opnås ved at gennemføre særlige aktiviteter, der giver en udvidet service for den enkelte forbruger eller en samfundsmæssig gevinst, jf. § 3, stk. 1 i bekendtgørelse om driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål og servicemål.

- Efter betalingslovens § 2a., stk. 11 er der kun mulighed for at opkræve vejbidrag og ikke andre typer af bidrag fra kommunen. Grundet den specielle måde vejbidraget skal beregnes på, kan det være vanskeligt at få dækket alle omkostningerne gennem kommunens betaling af vejbidrag. DANVA gør i den forbindelse opmærksom på, at det efter betalingsloven er vandselskabet og ikke kommunen, der fastsætter procentsatsen for det kommunale vejbidrag. Kommunen skal blot godkende, at vandselskabernes takster er i overensstemmelse med betalingsloven.

- Ved overførsel af ejerskabet af vejafvandingsanlægget fra kommunen til vandselskabet skal det sikres, at det sker i overensstemmelse med gældende regler. Det skal vurderes, om vejafvandingsanlæggene har en værdi og i givet fald skal der ske en værdisætning af anlæggene. DANVA kan ikke på det foreliggende grundlag udtale sig præcist om, hvilke regler der vil være relevante men kan blot komme med nogle bud: § 19, stk. 5 med tilhørende lovbemærkninger i vandsektorloven om, at aftaler der indgås af vandselskaber, skal indgås på markedsvilkår, lovbekendtgørelse om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, kommunalfuldmagten m.v. Afhængigt af værdisætningen skal vandselskabet betale et vederlag af en vis størrelse – eventuelt 0 kr. - til kommunen for at overtage vejafvandingsanlægget.

- Det bør beskrives klart i spildevandsplanen, at vandselskabet i de relevante kloakoplande også står for anlæg og drift i forbindelse med vejafvandingsanlæg. Snitfladen mellem vejafvandingsanlægget og spildevandsanlægget bør beskrives i spildevandsplanen. Eksempelvis at vejmyndigheden/kommunen er ansvarlig for etablering og drift af vejafvandingsanlægger fra og med vejristen via sandfang og stikledning til tilslutningspunktet på hovedledningen, som vandselskabet har ansvaret for.

4. Vandløb

Såfremt vejgrøfterne har status som vandløb, kan kommunen ikke pålægge vandselskabet at overtage ejerskab og drift af vandløbet. Det er udtømmende angivet i vandsektorloven og i bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed nævnt under punkt 3, hvilke aktiviteter et vandselskab må varetage og hverken ejerskab eller drift af vandløb er nævnt. Vandselskaber har kun adgang til efter medfinansieringsreglerne – se §§ 2, 3 og 9 i bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand – at betale til en kommunes eller en privat parts drift af et vandløb. Endvidere skal en række betingelser være opfyldte, før vandselskabet betaler. Det skal være med selskabets samtykke, vandløbsprojektet skal være billigere for vandselskabet end en mere traditionel løsning som kloakering, osv.

*Den nye vejlov (lov nr. 1520 af 27/12/2014) er vedtaget den 27/12-14, men de fleste af dens bestemmelser træder først i kraft pr. 01/07-15, jf. § 139, stk. 1.

rvitutter eller andet, der henviser til andre vilkår. Grundejerne skal altså selv afholde udgifterne der er forbundet med omlægningen af kloaktilslutningen på deres ejendomme. I den konkrete situation er det en nødvendighed for spildevandsselskabet at omlægge sin spildevandsledning for at kunne opfyldes selskabets forsyningsforpligtelse. Hvis grundejerne ikke frivilligt vil omlægge deres afløbsinstallationer/spildevandsanlæg og tilslutte disse til spildevandsselskabets nye spildevandsledning, har kommunen efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1 adgang til at påbyde grundejerne, at foretage de nødvendige ændringer af spildevandsledningerne på deres ejendomme. Da spildevandsselskabet har haft sin spildevandsledning på privat grund, mener DANVA, at spildevandsselskabet skal forestå afpropning og sikring af den pågældende ledning på forsvarlig vis, således at ledningen ikke kan give rotteproblemer, sætninger på bygninger eller andre gener for ejendommenes ejere, når ledningen ikke længere skal aflede spildevand.

Uddybende svar

Ud fra de oplysninger DANVA har modtaget om den konkrete sag lægges det til grund, at spildevandsselskabets ledning under ejendommene er i så dårlig stand, at det giver problemer med afledningen af spildevand. Der er nævnt forskudte samlinger, mange huller ud til jorden i ledningen, at ledningen er stærkt korroderet samt rotteproblemer og henvendelser fra ejerne af ejendommene om stoppet afløb. Spildevandsselskabet har foretaget en tv inspektion af ledningen og det er ikke muligt at renovere ledningen ved en strømpeforing eller på anden vis. Spildevandsselskabet skal altså lave en ny ledning, der ligger et nyt sted uden for bygningerne. Det lægges endvidere til grund, at der ikke er aftaler, servitutter eller andet, der forpligter spildevandsselskabet til at forsyne ejendommene inden for disses respektive grundgrænser. Endelig lægges det til grund, at ejendommene ikke har etableret et fællesprivat spildevandsanlæg.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4 er der tilslutningspligt for ejendomme, når stikledning er ført frem til grundgrænsen - se også spildevandsbekendtgørelsens § 8. Desuden har et spildevandsselskab pligt til at forsyne ejendomme i kloakopland med kloak, jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1 herunder lovbemærkningerne til § 32, stk. 1, nr. 7, hvor det er anført, at ”det forudsættes, at der efter gældende ret er en kommunal forsyningspligt, jf. § 28, stk. 4, som videreføres til de nye vandselskaber omfattet af § 2, stk.1 i L 2009 469 …” (det vil sige vandsektorloven). Udgangspunktet er altså, at spildevandsselskabet kun kan tilpligtes at føre stik frem til skel og grundejerne skal afholde udgifterne ved den resterende del af tilslutningen.

I den konkrete sag har spildevandsselskabet dog en eksisterende spildevandsledning, som er placeret på under rækkehuse på flere private ejendomme og hvorpå der er tilsluttet flere stik inde i husene. Grundet spildevandsledningens meget dårlige tilstand og den uhensigtsmæssige beliggenhed af ledningen under rækkehusene er spildevandsselskabet nød til at etablere en ny spildevandsledning med en anden beliggenhed for at kunne opfylde selskabets omtalte forsyningsforpligtelse. Med henvisning til regelgrundlaget og normal praksis kan spildevandsselskabet placere den nye ledning i vejen, der går forbi ejendommene og så opfylde sin forsyningsforpligtelse ved at føre stik frem til grundgrænsen for de pågældende ejendomme.

Spildevandsselskabet kan på grundejernes ejendomme bekoste og udføre en forsvarlig afpropning og sikring af den – altså selskabets - gamle spildevandsledning, således at denne ikke giver rotteproblemer, sætninger på bygninger eller andre gener for ejendommenes ejere. Efter DANVAs vurdering er det grundejerne, der skal bekoste og udføre omlægningen af deres afløbsinstallationer herunder stikledning frem til grundgrænserne til spildevandsselskabets nye skelbrønde/stik til den nye spildevandsledning, jævnfør spildevandsbekendtgørelsens § 8. Hvis grundejerne ikke vil gøre dette frivilligt, vurderer DANVA, at der kan gives påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1 herom.

I miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1 er der hjemlet adgang til, at tilsynsmyndigheden – i dette tilfælde kommunen - kan påbyde grundejeren at foretage nødvendige ændringer eller fornyelser, hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller tilgodeser krav, der er fastsat efter § 28 og § 29. § 30, stk. 1 finder også anvendelse i forhold til spildevandsanlæg på privat grund ejet af grundejere. Der henvises til retspraksis herunder MAD 2005.733Ø, hvor der efter § 30 var hjemmel til at påbyde udbedring af kloaktilslutning, der fejlagtigt var sket til regnvandsledning og U 1999.1444V hvor Vestre Landsret antog, at § 30 hjemlede adgang til at påbyde en grundejer at etablere ny tæt kloakledning, idet olie var sivet ud i kloakken gennem ejendommens hidtidige stikledning i forbindelse med lækage på ejendommens olietankanlæg. I det konkrete tilfælde lægger DANVA til grund, at det er en forudsætning for at grundejernes spildevandsanlæg kan fungere miljømæssigt forsvarligt, at de er tilkoblede spildevandsselskabets spildevandsanlæg. Som det følger af ovenstående, er det i den konkrete sag en nødvendighed at flytte tilslutningspunktet, hvis spildevandsselskabet skal efterleve sin forsyningsforpligtelse. Heraf følger det, at grundejeren også må forny sine spildevandsanlæg/afløbsinstallationer, hvis disse fortsat skal være tilsluttede spildevandsselskabets spildevandsanlæg. Alternativt skulle de pågældende grundejere have ophævet tilslutningspligten. En lang række betingelser skulle være opfyldt for at dette ville være muligt – særligt når det betænkes, at der er tale om husspildevand. Betingelserne for udtræden er beskrevet i spildevandsbekendtgørelsens kapitel 6 og i retningslinjerne under pkt. 6 i vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen.

Spørgsmål

Er det muligt at overflytte areal fra en erhvervsejendom, hvorpå der er betalt tilslutningsbidrag til en anden placering på en ny erhvervsejendom, hvor der ikke er betalt tilslutningsbidrag og som ikke er tilsluttet?

DANVAs vurdering

Efter DANVAs vurdering er det ikke muligt at overflytte areal fra en erhvervsejendom, hvorpå der er betalt tilslutningsbidrag til en anden placering på en ny erhvervsejendom, hvor der ikke er betalt tilslutningsbidrag og som ikke er tilsluttet.
Dette vil heller ikke være tilfældet i den situation, hvor forskellige ejendomme sammenlægges, således at en eller flere tilsluttede erhvervsejendomme sammenlægges med en eller flere ikke tilsluttede og ikke tidligere tilslutningsbetalende ejendomme.

Uddybende svar

1. Efter betalingslovens § 2, stk. 5 kan der opkræves supplerende tilslutningsbidrag ved ændring i beregningsgrundlaget for tilslutningsbidrag for erhvervsejendomme. Der står følgende retningslinjer herom under pkt. 3.4.2 i vejledningen til betalingsloven (vejl. nr. 3/2001):
”Ud fra et ønske om at bevare en bidragsberegning, der også efter en matrikulær ændring er hægtet op på ejendommens eller ejendommenes samlede areal, kan der efter lovens § 2, stk. 5, opkræves supplerende tilslutningsbidrag ved ændringer i beregningsgrundlaget, dvs. ved ændringer i det matrikulære areal, og i visse situationer også ved udstykning af en ejendom. Det supplerende bidrag beregnes som forskellen på det, der efter lovens § 2, stk. 3, kan beregnes for ejendommen eller de samlede ejendomme, og det bidrag, der efter lovens § 2, stk. 3, kunne være opkrævet for ejendommen eller de samlede ejendomme før den matrikulære ændring.
Dette indebærer, at der ved udstykning af en erhvervsejendom normalt ikke vil kunne opkræves tilslutningsbidrag, fordi størrelsen af det samlede areal ikke ændres, mens der ved arealudvidelse vil kunne opkræves supplerende tilslutningsbidrag. Ved at beregne det supplerende tilslutningsbidrag som forskellen på det bidrag, der svarer til det nye areal, og det bidrag, der svarer til det gamle areal, undgås skævheder som følge af, at der opkræves tilslutningsbidrag pr. påbegyndt 800 m2 grundareal.”
Der kan således opkræves supplerende tilslutningsbidrag ved en arealudvidelse som i det konkrete tilfælde.

2. Der er ikke hjemmel efter betalingsloven til at overflytte tilsluttede arealer til erhvervsejendomme, der ikke er tilsluttede eller ikke har betalt tilslutningsbidrag.
En sådan fremgangsmåde ville desuden rejse en række spørgsmål, der ikke er reguleret i betalingsloven, herunder:
- hvilken status vil det areal, der overflyttes fra så få? Vil det være tilsluttet eller ikke tilsluttet? Hvis det fortsat har status som værende tilsluttet, vil det svare til, at der gives uhjemlet rabat til betaling af tilslutningsbidrag.
- vandselskabet har formodentlig tidligere afholdt omkostninger til tilslutning af det areal, der overflyttes fra. Vandselskabet vil få omkostninger til at forsyne den nye ejendom, uanset om denne juridisk kan få overført en tilslutning fra et andet areal eller ej. Disse omkostninger bør vel modsvares af betaling af et tilslutningsbidrag.

3. I den konkrete sag er det DANVAs opfattelse, at der skal betales tilslutningsbidrag efter reglerne om tilslutningsbidrag for erhvervsejendomme som nævnt under pkt. 1.
Ejeren kan slippe for at betale tilslutningsbidrag for arealforøgelsen ved hele det nye areal, ved udstykning af areal til fremtidig tilslutning og bebyggelse.

Spørgsmål

Der ønskes tilslutning til spildevandsforsyningens spildevandsanlæg fra en erhvervsejendom, der er beliggende uden for kloakopland i landzone. Hvordan kan spildevandsforsyningen sikre, at der ved fremtidig tilslutning af bygninger på ejendommen kan opkræves tilslutningsbidrag?

DANVAs Vurdering

Forsyningen skal ikke tilslutte ejendomme uden for kloakopland. Erhvervsejendommen skal indlemmes i kloakopland i forbindelse med ændring af spildevandsplanen (tillæg til spildevandsplanen eller udarbejdelse af en ny spildevandsplan). Hvis det grundet praktiske hensyn ikke er muligt at ændre spildevandsplanen forud for tilslutning af ejendommen, skal ændringen ske snarest muligt efter tilslutningen. Hvis ejendommen også fremover er beliggende i landzone, vil der kunne opkræves supplerende tilslutningsbidrag efter betalingslovens § 2, stk. 5, hvis der laves ny bebyggelse på ejendommen.

Uddybende svar

Efter miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, nr. 1 og spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 2 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en spildevandsplan, der bl.a. skal indeholde oplysninger om eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger. I vejledning for betalingsregler for spildevandsanlæg nr. 3/2001, punkt 1.5, er det anført, at det på kortbilag tydeligt skal angives, hvilke ejendomme, der er beliggende inden for oplandsgrænsen for kloakoplandet. Det er kun ejendomme beliggende inden for oplandsgrænsen, der har pligt såvel som ret til at tilslutte spildevand til det forsyningens spildevandsanlæg, jf. § 32, stk. 1, nr. 7 i miljøbeskyttelsesloven og punkt 5.2 i vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen. Efter spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 4 skal kommunalbestyrelsen ajourføre spildevandsplanen. Kommunalbestyrelsen skal således også ændre spildevandsplanen (tillæg til spildevandsplanen eller udarbejdelse af en ny spildevandsplan), hvis en ejendom, der ligger uden for kloakopland, ønskes inddraget i kloakoplandet og tilsluttet forsyningens spildevandsanlæg, se punkt 1.5, afs. 7 i vejl. nr. 3/2001. Selv om kommunen altså er forpligtet til at ændre spildevandsplanen, når en enkelt ejendom ønsker at tilslutte sig, ved DANVA, at man i praksis nogle steder tilslutter sådanne ejendomme, før spildevandsplanen ændres. Ved ændringen af spildevandsplanen inden for de næste 1 – 2 år vil det så fremgå, at de pågældende ejendomme er i kloakopland. Denne praksis er begrundet i, at det kan blive uoverskueligt at ændre spildevandsplanen hver eneste gang, der sker en lille ændring. DANVA opfordrer forsyningen til i den konkrete sag at gå i dialog med kommunen om, hvordan spildevandshåndteringen skal være i fremtiden for den pågældende ejendom og området omkring ejendommen, herunder hvornår der vil ske ændring af spildevandsplanen.

Forsyningen skal så føre stik frem til skel for den pågældende erhvervsejendom, der så skal betale tilslutningsbidrag efter betalingslovens § 2, stk. 3. Hvis ejendommen også fremover efter tilslutning er beliggende i landzone, vil der kunne opkræves supplerende tilslutningsbidrag efter betalingslovens § 2, stk. 5 og punkt 3.4.3 i nævnte vejledning nr. 3/2001. 

Spørgsmål

I dele af nogle kloakoplande, der efter den gældende spildevandsplan er fælleskloakerede og separatkloakerede, er der ikke tilsluttet vejvand men kun tag- og overfladevand fra ejendommene.

Det har i en længere årrække været en dokumenteret praksis, at kommunen i de pågældende delområder har ejet og drevet anlæg til vejafvandingen.

Kan kommunen påbyde vandselskabet at overtage ejerskab og driftsansvar til vejafvandingsanlæggene? Kan vejdirektoratet lave et lignende påbud?

DANVAs vurdering

Det er kommunen, der driver og ejer anlæg for vejafvanding i de omtalte delområder af de fælles- og separatkloakerede kloakoplande. Kommunen kan efter de gældende regler ikke påbyde et vandselskab hverken driftsansvar eller ejerskab til anlæg, der er etableret udelukkende til vejafvanding og som hidtil har været ejet og drevet af kommunen. Det samme gør sig gældende for vejdirektoratets ledninger i statsveje.

Hvis vandselskabet måtte vælge at overtage både driften og ejerskabet af vejafvandingsanlæggene i de nævnte delområder skal det sikres, at overdragelsen af vejanlæggene fra kommunen til vandselskabet sker efter de gældende regler. Vandselskabet bør også vurdere, om det er i selskabets interesse at overtage både drift og ejerskab til vejafvandingsanlæggene, herunder hvad selskabets muligheder er for at få dækket omkostningerne til drift og vedligehold af de nye anlæg. Vandselskabet har bedst muligheder for at få dækket sine omkostninger, hvis vandselskabet begrænser sig til kun at stå for driften af vejafvandingsanlæggene efter reglerne om tilknyttede aktiviteter.

 
Uddybende svar

1. Det følger af vejlovens § 10, at vejbestyrelsen har ansvaret for at holde veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Vejafvandingen indgår som en naturlig del af dette ansvar, jf. vedhæftede udtalelse fra Vejdirektoratet. Som det fremgår af samme udtalelse stiller vejloven eller øvrige regler ikke krav om, at det kun er vejmyndigheden, der kan anlægge og stå for driften af vejafvandingsanlæg. Dette følger også af reglerne om vandselskabernes tilknyttede aktiviteter, jf. § 2, stk. 1, nr. 6 i bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed og punkt 4.2.6 i vejledning om tilknyttede aktiviteter. Indholdet af punkt 4.2.6 er gengivet i det følgende (DANVA fremhævninger i fed):
Drift af selve kloaknettet er en del af spildevandsselskabets hovedvirksomhed. Ved vejafvandingsanlægget forstås normalt anlægget fra rist til kloak, hvilket ikke er en del af kloaknettet. Hvis vejafvandingsanlægget tilhører spildevandsforsyningsselskabet, er driften heraf også en del af hovedvirksomheden. Drift af vejafvandingsanlæg omfatter ikke anlæg af vejafvandingsanlæg.
Vejafvandingsanlæg er normalt en del af vejanlægget. Det fremgår af Vejlovens § 10, at vejbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med arbejder vedrørende de offentlige veje medmindre andet fremgår af andre bestemmelser. Denne bestemmelse omfatter alt vejudstyr, herunder vejafvanding. Tekniske anlæg (installationer og rør i vejen), hvis formål udelukkende eller overvejende er at bortlede vejvand må betragtes som vejudstyr og dermed som en del af vejafvandingsanlægget. Vejafvandingsanlæg er derfor normalt ikke en del af spildevandsforsyningens kloaknet.
Et spildevandsselskab må som en tilknyttet aktivitet varetage driften af vejafvandingsanlæg i veje, der ligger inden for vandselskabets forsyningsområde, hvorved forstås det område, som i den kommunale spildevandsplan er udpeget som det pågældende spildevandsselskabs forsyningsområde. Det gælder, uanset om der er tale om private, kommunale eller statslige veje. Hvis vejafvandingsanlægget tilhører spildevandsforsyningsselskabet, indgår driften dog i hovedvirksomheden.

2. I det her nævnte tilfælde har det været kommunen, der har stået for drift og ejerskab af vejafvandingsanlæg i delområder af fælles- og separatkloakerede kloakoplande, hvor der ikke har været ejendomme, der har været tilsluttede med tag- og overfladevand. Dette fremgår også på side 2 af en betalingsvedtægt for vandselskabet fra 2010, men ikke af den nyeste betalingsvedtægt der trådte i kraft 1. januar 2014. DANVA mener, at det er helt i overensstemmelse med gældende regler jævnfør punkt 1, at kommunen som vejmyndighed har drift og ejerskab af hele vejafvandingsanlægget i delområder af kloakoplande, hvor der ikke er tilkoblede ejendomme med afledning af tag- og overfladevand. Der henvises til anden vedhæftede udtalelse fra Vejdirektoratet.

3. Det vil også efterr punkt 1 være i overensstemmelse med reglerne, at vandselskabet står for anlæg og drift af vejafvandingsanlæg. Men i det konkrete tilfælde har kommunen stået for anlæg og drift af de pågældende anlæg. Kommunen kan efter DANVAs vurdering ikke efter de gældende regler påbyde vandselskabet at overtage driftsansvar og ejerskab til vejafvandingsanlæggene. Det bemærkes, at den forsyningsforpligtelse, der efter miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, nr. 7 med tilhørende bemærkninger påhviler vandselskaberne på spildevandsområdet, ikke omfatter veje men kun ejendomme, se også retningslinjerne under punkt 5.2 i vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

 
4. Hvis der ikke er tale om påbud fra kommunen, altså hvis vandselskabet måtte vælge at påtage sig driftsansvar og eventuelt ejerskab til vejanlæggene, kan det ske som hovedaktivitet eller som en tilknyttet aktivitet. Dog følger det af regler og retningslinjer for tilknyttede aktiviteter nævnt under punkt 1, at et vandselskab kun må varetage drift – og altså ikke ejerskab – af vejafvandingsanlæg som en tilknyttet aktivitet.

 
5. I forhold til at sikre dækningen af vandselskabets omkostninger virker det mest hensigtsmæssigt, at vandselskabet eventuelt overtager driften af vejafvandingsanlæggene som en tilknyttet aktivitet og lader ejerskabet til anlæggene blive hos kommunen. Det indgår i regelsættet for tilknyttede aktiviteter, at vandselskabet kan få dækket sine omkostninger for den tilknyttede aktivitet jf. § 4 i bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed. Måtte et vandselskab i stedet vælge at overtage både driftsansvar og ejerskab til vejafvandingsanlæggene som en del af vandselskabets hovedvirksomhed, ville der være en række udfordringer:
- Der ville komme nye driftsomkostninger, som ville blive udsat for effektiviseringskrav under prisloftsreguleringen. I tilfælde hvor der kun er tale om en begrænset udvidelse af vandselskabets opgaver, er der desuden risiko for, at Forsyningssekretariatet ikke vil give plads i prisloftet til de nye opgaver. Hvis opgaven kunne få status som et servicemål, ville der ikke være et effektiviseringskrav. DANVA vurderer det dog som tvivlsomt, om overtagelsen af vejanlæg ville kunne falde ind under servicemål, da servicemål defineres som mål, som opnås ved at gennemføre særlige aktiviteter, der giver en udvidet service for den enkelte forbruger eller en samfundsmæssig gevinst jf. § 3, stk. 1 i bekendtgørelse om driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål og servicemål.
- Efter betalingslovens § 2a, stk. 11 er der kun mulighed for at opkræve vejbidrag og ikke andre typer af bidrag fra kommunen. Grundet den specielle måde vejbidraget skal beregnes på, ville det være særdeles vanskeligt at få dækket omkostningerne gennem kommunens betaling af vejbidrag. Så omkostningen ville skulle dækkes over vandafledningsbidraget. DANVA gør i den forbindelse opmærksom på, at det efter betalingsloven er vandselskabet og ikke kommunen, der fastsætter procentsatsen for det kommunale vejbidrag. Kommunen skal blot godkende, at vandselskabernes takster er i overensstemmelse med betalingsloven.
- Ved overførsel af ejerskabet af vejafvandingsanlægget fra kommunen til vandselskabet skal det sikres, at det sker i overensstemmelse med gældende regler. Det skal vurderes, om vejafvandingsanlæggene har en værdi og i givet fald skal der ske en værdisætning af anlæggene. DANVA kan ikke på det foreliggende grundlag udtale sig præcist om, hvilke regler der vil være relevante men kan blot komme med nogle bud: § 19, stk. 5 med tilhørende lovbemærkninger i vandsektorloven om, at aftaler der indgås af vandselskaber, skal indgås på markedsvilkår, lovbekendtgørelse om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, kommunalfuldmagten m.v. Afhængigt af værdisætningen skal vandselskabet betale et vederlag af en vis størrelse – eventuelt 0 kr. - til kommunen for at overtage vejafvandingsanlægget.
- Det bør beskrives klart i spildevandsplanen, at vandselskabet i de pågældende delområder i de fælles- og separatkloakerede oplande også står for anlæg og drift i forbindelse med vejafvandingsanlæg. Snitfladen mellem vejafvandingsanlægget og spildevandsanlægget bør beskrives i spildevandsplanen. Eksempelvis at vejmyndigheden/kommunen er ansvarlig for etablering og drift af vejafvandingsanlægger fra og med vejristen via sandfang og stikledning til tilslutningspunktet på hovedledningen, som vandselskabet har ansvaret for.

6. Der er ingen hjemmel til, at vejdirektoratet kan påbyde et vandselskab at overtage ledninger som udelukkende anvendes til afvanding af statsveje.

Spørgsmål

1. Kan et vandselskab afvise at kloakere en ejendom i det åbne land med henvisning til, at det koster mere end et nærmere angivet beløb – eksempelvis 50.000 kr?
Hvilke regler er relevante i forhold til denne problemstilling?
2. Har kommunen mulighed for, at tilføje nye kloakoplande eller udvide eksisterende oplandsgrænser i spildevandsplanen?

DANVAs vurdering

1. Vandselskabet er ikke forpligtet til at kloakere ejendomme i det åbne land, men alene forpligtet til at tilbyde ejendommene et kontraktligt medlemskab, når ejendommene får påbud om forbedret rensning. Vandselskabets forsyningsforpligtelse omfatter kun ejendomme, der efter spildevandsplanen er beliggende i kloakopland. Dette fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1 med tilhørende bemærkninger sammenholdt med betalingslovens § 7 a.
Hvis ejeren af en ejendom ønsker et dyrere anlæg, end det der kan tilbydes efter det kontraktlige medlemskab, må ejeren selv bekoste differencen.

2. Kommunen kan lovligt tilføje nye kloakoplande/udvide eksisterende oplandsgrænser i spildevandsplanen, hvis dette bliver udført inden for rammerne af en række skrevne og uskrevne regler.
DANVA kan altså ikke foretage en generel vurdering, da det beror på en konkret vurdering af de konkrete omstændigheder.

Uddybende svar

Ad spørgsmål 1:
a. Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, at kommunen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om blandt andet eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, områder hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og – pligten helt eller delvist, samt hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Det fremgår af lovbemærkningerne til § 32, stk. 1 nr. 7, at den kommunale forsyningspligt på spildevandsområdet blev overført til spildevandsselskaber i forbindelse med den obligatoriske selskabsgørelse af de kommunale kloakforsyninger efter vandsektorloven. Forsyningspligten gælder kun ejendomme inden for kloakopland.

b. For ejendomme uden for kloakopland er vandselskabet forpligtet til at tilbyde et kontraktligt medlemskab, når ejendommen får et påbud om forbedret rensning – se betalingslovens § 7a, stk. 1 og miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1 og stk. 4. Det følger endvidere af § 7a, stk. 3, at vandselskabets tilbud alene omfatter et anlæg, der økonomisk svarer til det af kommunalbestyrelsen påbudte. Ønsker ejeren et mere omkostningskrævende anlæg, må ejeren selv bekoste differencen. Dette gælder, uanset om det er etablerings-, drifts- eller vedligeholdelsesomkostninger, der giver et dyrere anlæg, jf. pkt. 9.4 i vejledningen til betalingsloven.

c. Et vandselskab kan altså afvise at kloakere en ejendom i det åbne land med henvisning til, at selskabet ikke er forpligtet til at forsyne ejendommen med kloak. Vandselskabet kan som alternativ til en lokal renseløsning vælge at kloakere ejendommen, hvis dette er økonomisk fordelagtigt. Om grænsen for dette i denne sag går ved 50.000 kr. kan DANVA på det foreliggende grundlag ikke vurdere.

Ad spørgsmål 2:
I det følgende nævnes nogle væsentlige skrevne og uskrevne regler, som kommunen skal overholde ved en tilføjelse af nye kloakoplande eller en udvidelse af eksisterende oplandsgrænser i spildevandsplanen:
a. Det følger af § 6 i spildevandsbekendtgørelsen (ændringsbekendtgørelse nr. 97, 2013), at kommunens forslag til spildevandsplan skal forhandles med spildevandsselskabet. Det følger ligeledes, at forslaget skal i høring med en frist på mindst 8 uger efter forslaget har været forhandlet med spildevandsselskabet.
b. Kommunen er som myndighed underlagt en række regler af retsikkerhedsmæssig karakter. Der er en meget omfattende juridisk litteratur om dette. Følgende eksempler er fra siderne 20 – 21 i bogen ”Kommunal miljøforvaltning – i retlig belysning”, af Bent Ole Gram Mortensen (red.) m. fl.,Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 (DANVA fremhævninger i fed):
”Der sondres traditionelt mellem materiel og processuel retssikkerhed. Den materielle retssikkerhed udtrykker den materielle beskyttelse om uretmæssige og vilkårlige indgreb. Det materielle krav om ”korrekte” afgørelser er først og fremmest afspejlet i en række forvaltningsmæssige principper og grundsætninger, som begrænser kommunernes og den kommunale forvaltnings valgmuligheder m.v., når der træffes beslutninger af offentligretlig karakter. Det gælder bl.a. legalitetsprincippet, dvs. kravet om lovhjemmel; proportionalitetsprincippet, dvs. kravet ikke går videre end nødvendigt; magtfordrejningslæren, dvs. kravet om saglige hensyn samt lighedsgrundsætningen, der stiller krav om at lige forhold behandles lige. Den processuelle retssikkerhed vedrører primært de retsgarantier, der giver den enkelte borger mulighed for at varetage sine interesser under den offentlige sagsbehandling. … Den omfatter bl.a. forvaltningslovens regler om partshøring, regler om offentlighed, borgerinddragelse, klage m.v.”
I nævnte bog er der desuden fra side 253 og frem en ordliste med nogle flere ord på de enkelte principper.
c. Det er DANVAs vurdering, at de under punkt b nævnte regler også finder anvendelse i forbindelse med kommunens spildevandsplanlægning. Der står således på side 17 i ovennævnte bog (DANVA fremhævning i fed):
”I dette kapitel gives et overblik over de overordnede hensyn og rammer for den kommunale miljøforvaltning. Der er tale om grundlæggende værdier eller hensyn, som skal afspejles i såvel de retlige rammer som i den faktiske udøvelse af den kommunale miljøforvaltning. Retssikkerhed er et helt grundlæggende hensyn, som skal tilgodeses i den kommunale miljøforvaltning”.

DANVA kan ikke ud fra generelle oplysninger vurdere, om der måtte være et sagligt grundlag for at inddrage ejendomme under kloakopland i spildevandsplanen. Men hvis kommunen indlemmer ejendomme under kloakopland uden at overholde de under punkterne 1 – 2 nævnte betingelser, kan dette afhængigt af de konkrete omstændigheder være i strid med lovgivningen.
Det er de kommunale tilsynsmyndigheder i Statsforvaltningen under Økonomi- og Indenrigsministeriet, der har kompetencen til at vurdere, om kommunerne handler i overensstemmelse med lovgivningen.

Spørgsmål

Kan vandselskabet pådrage sig et erstatningsansvar for opstuvning i kældre fra spildevandskloak?

DANVAs vurdering

De konkrete omstændigheder, i denne type sager, har stor betydning.
DANVA kan derfor ikke foretage en generel vurdering af, om et vandselskab kan pådrage sig et erstatningsvar for opstuvning af husspildevand i kældre.
Retspraksis lægger op til, at vandselskaber i et tilfælde som det foreliggende sandsynligvis kun kan pådrage sig et erstatningsansvar, hvis vandselskabet har handlet uforsvarligt.
Efter det oplyste, har vandselskabet handlet forsvarligt i det konkrete tilfælde.

Uddybende svar

1. I sagen er det oplyst, at området er kloakeret således, at ejendomme kun tilleder husspildevand til kloak, mens ejendommes overfladevand nedsives gennem faskiner på grunden.
Vandselskabet har derudover en kloakledning, som kun modtager vejvand. Kloaksystemet er etableret i 1950’erne og ’60erne. Kloaksystemet er anlagt med henblik på at afledning af husspildevand fra kældre er mulig. Vandselskabet (tidligere kloakforsyningen) har gennem 20 – 25 år været klar over, at der er problemer med indsivning af overfladevand i spildevandsledningen og er i øjeblikket i gang med at undersøge hvilke ejendomme og hvilke vejstrækninger, der kan give anledning til den utilsigtede tilledning af overfladevand til spildevandskloakledningen. Gennem tv-inspektion og på anden vis har vandselskabet forvisset sig om, at den del af afløbssystemet, som selskabet ejer og driver fungerer hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med gældende praksis. Der er derfor en begrundet formodning hos vandselskabet om, at det indsivende vand kommer fra vejen og fra ejendomme ved fejlkoblinger mv.

2. I forhold til erstatningsansvar vurderer DANVA, at et vandselskab i de fleste tilfælde kun vil pådrage sig et erstatningsansvar, hvis vandselskabet har handlet culpøst. At vandselskabet har handlet culpøst indebærer, at selskabet har handlet uansvarligt. Hvis vandselskabet har levet op til gældende regler, anerkendte standarder og servicemål, samt i øvrigt har overholdt sine forpligtelser taler dette for, at vandselskabet ikke har handlet culpøst. Dette gælder både i forhold til dimensionering af ledningsnettet og vedligeholdelse af ledningsnettet. Der er således afsagt adskillige domme, hvor det er lagt til grund, at vandselskabet (eller før selskabsudskillelsen kommunen) kun pålægges erstatningsansvar, hvis vandselskabet har handlet culpøst. Når der er tale om ledningsbrud kan vandselskaber dog blive pålagt erstatning på baggrund af et objektivt ansvar. Ved objektivt ansvar kan en part blive pålagt et erstatningsansvar selv om parten ikke har handlet culpøst. Der står følgende om emnet side 168 i bogen, ”Klimaændringer i juridisk perspektiv” af Marlene Hannibal, Søren Stenderup Jenssen, Peter Holm Larsen og Ellen Skodborggaard, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag 2011:
"Disse domme kan tages til indtægt for, at forsyningsvirksomheder efter dansk ret generelt er objektivt ansvarlige for skader som følge af ledningsbrud forårsaget af materialesvigt. Dette gælder, hvad enten den pågældende ledning er under tryk eller ej".
Det fremgår også af bogen, at forsyninger i adskillige retssager om oversvømmelse er blevet frikendte, fordi forsyningerne blev vurderede til ikke at have handlet culpøst. For en nærmere forklaring om culpa, objektivt ansvar og erstatning for oversvømmelse henvises til siderne 153 – 168 i nævnte bog.

3. På baggrund af det under punkt 1 og 2 anførte, finder DANVA det tvivlsomt, om vandselskabet kan pådrage sig et erstatningsansvar for opstuvning af husspildevand i kældre i det konkrete tilfælde. Da de konkrete omstændigheder i denne type sager har så stor betydning, er det dog ikke muligt for DANVA, at udtale sig om, hvor vidt et erstatningsansvar vil kunne komme på tale. Til eventuel yderligere inspiration er der nogle betragtninger om retsstillingen ved afledning af spildevand fra kældre side 139 – 141 i nævnte bog. Der henvises også til en Vestre Landsrets dom fra 26. oktober 2009 (MAD 2009.2416, kommune ikke erstatningsansvarlig for optrængning af kloakvand i villakælder, da ikke godtgjort fejl i dimensionering eller vedligeholdelse af kloakken).

Spørgsmål

DANVAs vurdering

Uddybende svar

Spørgsmål

1. Kan vanding af en slotspark siges at være en (del af en) primær produktion?

2. Kan et vandselskab afslå ansøgningen om fradrag i vandafledningsbidrag for vanding af en slotspark?

3. Hvis et vandselskab er forpligtet til at give fradrag, skal det så give fradrag med tilbagevirkende kraft for 2011 – 2013, eller skal der kun gives fradrag fremadrettet, altså fra og med 2014?

DANVAs vurdering

Ad 1) Det er DANVAs vurdering, at vanding af en slotspark ikke kan siges at være en del af en primær produktion.

Ad 2) Hvis der ansøges om fradrag og der i forbindelse med ansøgningen fremlægges dokumentation, kan vandselskabet ikke efter DANVAs opfattelse afslå at give fradrag i vandafledningsbidraget.

Ad 3) Det er DANVAs vurdering, at vandselskabet ikke er forpligtet til at give fradrag med tilbagevirkende kraft, dvs. for årene 2011 – 2013, men kun fra og med 2014.

Uddybende svar

Det lægges i det følgende til grund, at den slotsparken ejes af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme – det vil med andre ord sige staten. Det er ligeledes lagt til grund, at styrelsen anmodede vandselskabet om fradrag i vandafledningsbidraget for den pågældende ejendom primo 2014 og at styrelsen ikke tidligere har anmodet om fradrag for den pågældende ejendom.

Ad 1)

Begrebet ”den primære produktion” er ikke nævnt i lovbemærkningerne til hverken den nuværende eller tidligere gældende udgaver af betalingsloven. Det er nævnt under punkt 4.2.2.3 i vejledningen til betalingsloven. Efter vejledningens eksempel vil vand, som et bryggeri anvender til produktion af øl og sodavand, kunne henregnes til den primære produktion og således være fradragsberettiget, mens vand der anvendes til vanding af bryggeriets græsplæne ikke vil være fradragsberettiget. Ud fra vejledningens retningslinjer mener DANVA ikke, at vanding af en slotspark kan forstås som værende en del af en primær produktion.

Ad 2)

Betingelsen om, at et vandforbrug skal indgå som del af en primær produktion for at give ret til fradrag i vandafledningsbidraget, indgår ikke i den gældende retstilstand. Dette fremgår af en Vestre Landsrets dom fra 4. februar 2013. DANVA henviser i den forbindelse til udtalelserne ”Fradrag i vandafledningsbidrag for vand, der forbruges til produktion eller andet (09-10-2013)” og ”Er kirkegårde fritaget for at betale spildevandsafgift i forbindelse med vanding af kirkegårde? (08-10-2013)” på foreningens hjemmeside. Til orientering link til den nævnte Vestre Landsrets dom og den forudgående byretsdom. Landsrettens flertal på 2 dommere henviser til byrettens mindretal på 1 dommer i deres udtalelse om, at der ikke efter betalingslovens § 2, stk. 5 er hjemmel til at begrænse fradraget i vandafledningsbidraget til vand, der er anvendt til den egentlige produktion. Det nævnte mindretal i byretten bemærker blandt andet:
 

Indledningsvist bemærkes det, at den erhvervsbygning, der er leveret vand til, som følge af mangler ved byggeriet efter det oplyste ikke har været benyttet i perioden 2006 – 2010 ud over til lager, vareudlevering og et internt trykkeri.

Den leverede vandmængde er således ikke medgået til egentlig ”produktion” i erhvervsbygningen. (DANVA tilføjelse: Det fremgår af afsnittet ”Oplysningerne i sagen” i byretsdommen, at den nævnte erhvervsbygning blev opført med produktionsformål for øje)

… Således som betalingslovens § 2 a, stk. 5, er formuleret, kan en erhvervsvirksomhed ved beregningen af vandafledningsbidraget fratrække både den vandmængde, der medgår til produktionen, og den vandmængde, der ”af anden grund ikke tilledes et spildevandsforsyningsselskab”. …

Det fremgår ligeledes af de nævnte domme, at et vandselskab ikke kan afslå at give fradrag med den begrundelse, at vandselskabet i sin betalingsvedtægt har stillet krav om, at vandforbruget skal være sket i den primære produktion.

Det forhold ejendommens ejes af en offentlig myndighed medfører ikke, at der ikke kan gives fradrag. Betalingslovens definition på en erhvervsejendom er nemlig meget bredt, som det fremgår af punkterne 2.2.1 og 4.2.2.3 i vejledningen til betalingsloven. En erhvervsejendom er således en ejendom, der ikke kan henføres til beboelse alene. En erhvervsejendom kan således også være en offentligt ejet ejendom – eksempelvis en kommunal skole.

For at få fradrag skal ejeren af den pågældende ejendom dokumentere, at den afledte vandmængde ikke er afledt til kloaksystemet. De to vedhæftede domme er udtryk for, at dokumentationskravet er væsentligt. Som det fremgår enstemmigt af Vestre Landsrets dommen:

Pharma Nord ApS har ikke ved anvendelse af bimåler dokumenteret størrelsen af det vandforbrug, der er anvendt til vanding af udenomsarealerne, og har heller ikke i øvrigt godtgjort eller sandsynliggjort, hvor stor en del af det forbrugte vand, der er anvendt til vanding. Landsretten tiltræder derfor, at Pharma Nord ApS skal betale vandafledningsafgift af hele den forbrugte mængde vand. …

DANVA har den 10. april 2014 haft en telefonisk samtale med Naturstyrelsen, hvor Naturstyrelsen gav udtryk for det følgende:

- at betalingslovens definition på begrebet erhvervsejendom skal tolkes bredt. Dette indebærer blandt andet, at ejendomme der ejes af offentlige myndigheder også kan være erhvervsejendomme i betalingslovens forstand.

- Naturstyrelsen tolker den vedhæftede landsretsdom på samme måde som DANVA. Altså at det ikke er en betingelse for at få fradrag i vandafledningsbidraget, at vandet indgår som del af en primær produktion. Det afgørende er, at den erhvervsejendom der søger fritagelse kan dokumentere, at vandet ikke er afledt til kloak. Styrelsen er klar over, at den retstilstand, der med landsretsdommen er fastlagt, ikke er i overensstemmelse med retningslinjerne i vejledningen til betalingsloven. Styrelsen vil arbejde på at løse dette problem, men kan ikke på nuværende tidspunkt beskrive, hvordan problemet kan løses.

På baggrund af det anførte vurderer DANVA, at vandselskabet i den konkrete sag er forpligtet til at give fradrag i vandafledningsbidraget for vand, der dokumenteret bruges til vanding af slotsparken

Ad 3)

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme anmodede først om fradrag i vandafledningsbidraget primo 2014. Det er oplyst, at der først blev opsat målere i 2012. Derfor er der for året 2011 tale om et skønnet forbrug - og som konsekvens heraf – et skønnet fradrag. Efter DANVAs vurdering er et skøn ikke tilstrækkeligt til at få fradrag, da der er dokumentationskrav, jævnfør punkt 2. Alene af denne grund kan der ikke ydes fradrag for 2011. Efter DANVAs vurdering er vandselskabet ikke forpligtet til at give fradrag med tilbagevirkende kraft for årene 2013 og 2012. Der henvises i den forbindelse til en Vestre Landsrets dom af 30. marts 2007 (MAD 2007.102 V). I den nævnte dom søgte en virksomhed om fradrag. Det blev lagt til grund, at selv om den pågældende virksomhed kunne dokumentere, at den havde betalt for meget i vandafledningsbidrag nogle tidligere år, var det virksomhedens ansvar, at denne ikke i de pågældende år havde anmodet om fradrag. Forsyningen/kommunen var derfor ikke forpligtet til at tilbagebetale afgiften til virksomheden. Den nævnte dom er også omtalt på side 66 i bogen ”Spildevandsbetalingsloven – en kommentar” af Mogens Moe fra 2010.

Spørgsmål

Hvor lang en påbudsfrist skal/bør der gives i forbindelse med påbud om separatkloakering? Gælder der en almindelig påbudsfrist?

DANVAs vurdering

Der gælder ikke en almindelig påbudsfrist ved påbud om separatkloakering. En række forsyninger opererer almindeligvis med en frist på 6 måneder, medens andre opererer med frister på 8 eller 12 måneder.

Uddybende svar

Reglerne vedrører kommunens adgang til at give påbud og fristerne herfor fremgår af Miljøbeskyttelsesloven (lbkg. nr. 879 af 26/06/2010 med senere ændringer).

Miljøbeskyttelseslovens (MBL) § 30 har følgende ordlyd:

”Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter § 28 og § 29, samt forudsætninger fastsat efter § 32, stk. 4, kan tilsynsmyndigheden påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget. Tilsynsmyndigheden kan endvidere ændre vilkår fastsat i en tilladelse efter § 28, hvis de tidligere fastsatte vilkår må anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige.”

Et påbud efter MBL, herunder MBL § 30, skal meddeles skriftligt til adressaten, jf. MBL § 74, stk. 1, og indeholde en frist for efterkommelse, jf. MBL § 78, stk. 1.

Det fremgår imidlertid ikke af MBL, hvad fristen for efterkommelse af påbuddet bør/skal være. Derimod fremgår det af punkt 2.3.2. i Miljøstyrelsens vejledning til håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven, at:

”Fristen bør afvejes dels efter karakteren af de forureningsmæssige forhold, dels virksomhedens tidsmæssige mulighed for at iværksætte foranstaltningerne”

Fristens længde skal således være tilstrækkelig til, at adressaten (kunden) har mulighed for at iværksætte og færdiggøre de nødvendige foranstaltninger, eksempelvis separatkloakering.

Det er imidlertid forskelligt, hvor lang en frist de forskellige kommuner fastsætter for efterkommelse af et påbud om separatkloakering. Enkelte kommuner (Aarhus, Viborg, Kalundborg) opererer typisk med en frist på 6 måneder, medens andre kommuner opererer med en frist på 8 måneder (Lejre Kommune) eller 12 måneder (Silkeborg Kommune). Fristerne fremgår af de respektive kommuners hjemmesider. I sager der har været indbragt for de danske domstole, er der idømt bøder for manglende efterkommelse af frister på mellem 7-12 måneder, og fristerne er dermed ikke er blevet tilsidesat.

Det er således ikke muligt at entydigt at udtale sig om, hvad fristen skal eller bør være, men ud fra ovenstående er det dog DANVAs vurdering, at der ikke er noget til hinder for, at der fastsættes en frist på 6 måneder. 

Spørgsmål

1. Hvad er definitionen på en stikledning?
2. Hvad er indholdet af regler og retningslinjer for snitfladen mellem vejafvandingsanlæg og spildevandsanlæg?
3. Hvor er grænsefladen mellem spildevandsselskabets anlæg og vejanlægget i den konkrete sag?
4. Overtager spildevandsselskabet automatisk forpligtelserne for hovedvejkloakken, hvis det tilslutter denne til en privat matrikel?

DANVAs vurdering

1. En stikledning er den del af forbindelsen mellem afløbsinstallationen og hovedafløbssystemet, der er uden forgreninger.
2. Der er ingen regler om snitfladen mellem vejafvandingsanlæg og spildevandsanlæg. Der er heller ikke nogen entydige retningslinjer. De vejledende udtalelser der er, lægger op til, at vejafvandingsanlæg strækker sig fra og med vejriste til og med tilslutningspunktet (eventuelt grenrør eller påhug) på hovedafløbssystemet.
3. I den konkrete sag vurderer DANVA, at snitfladen mellem vejafvandingsanlægget og spildevandsselskabets anlæg er tilslutningspunktet ved hovedafløbssystemet, forstået som den del af det separerede hovedafløbssystem der afleder overfladevand/regnvand fra både veje og tilsluttede ejendomme.
4. Det forekommer umiddelbart at være i strid med spildevandsplanen og uden hjemmel i øvrigt, hvis kommunen forlanger, at spildevandsselskabet skal overtage hovedvejkloakken fra det private stik og nedstrøms.

Uddybende svar

1. Definition på stikledning
Stikledning er ikke defineret i regelgrundlaget. Men der er en definition på en stikledning i Dansk Standards Norm for afløbsinstallationer, 4. udgave af 3. juli 2009. På side 22 i normen kan man læse følgende:
Stikledning
”Administrativ betegnelse for den del af forbindelsen mellem afløbsinstallationen og hovedafløbssystemet, der er uden afgreninger. En stikledning kan yderligere være opdelt i en offentlig og en privat del. (Normalt ved grundens grænse)”

2. Indhold af regler og retningslinjer for snitfladen mellem vejafvandingsanlæg og spildevandsanlæg og 3. vurdering af snitfladen i den konkrete sag
a) Der er ikke ved lov, bekendtgørelse eller anden regel fastlagt, hvor snitfladen mellem vejafvandingsanlæg og spildevandsanlæg skal være. Det er Vejdirektoratets opfattelse, at kommunen for kommunale veje efter vejlovens § 10 er forpligtet til at ”holde sine veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver, herunder sørge for tilstrækkelig vejafvanding. Kommunen bestemmer, hvilke arbejder der skal udføres på kommunens veje, og den afholder udgifterne hertil, medmindre andet er bestemt”. Se udtalelse fra Vejdirektoratet. Desuden står der under punkt 5 i en gammel – men stadig gældende - Cirkulæreskrivelse om administrationen af sager om afledning af vand fra veje (nr. 153 fra 1976):
”Afvandingssystemer i vejarealer projekteres og udføres ved vejbestyrelsens foranstaltning. Godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens og/eller vandløbslovens bestemmelser kræves kun for de dele, der vedrører spildevandsafledningen …”
Der er således ikke noget konkret om snitflader i vejloven eller den nævnte cirkulæreskrivelse.
b) Mere konkret om snitflader fremgår det af vejledende udtalelser fra både Vejdirektoratet og Naturstyrelsen, at det anses for hensigtsmæssigt, at afvandingsanlæg i vejen der kun afleder vejvand betragtes som værende vejanlæg og som en del af vejens udstyr. DANVA henviser til siderne 39 - 40 og B-16 i DANVA Vejledning nr. 83, Administrativ håndtering af vand- og kloakstikledninger. Der henvises også til punkt 4.2.6 Drift af vejafvandingsanlæg … i Naturstyrelsens Vejledning om tilknyttede aktiviteter. Se tillige anden vejledende udtalelse fra Vejdirektoratet.
c) I den konkrete sag indebærer vurderingerne under punkt a) og b), at DANVA mener, at ledningen der udelukkende fører vand fra de to vejbrønde og riste skal betragtes som en del af vejens udstyr frem til tilslutningspunktet på den planlagte regnvandshovedledning.
I forlængelse af de vejledende udtalelser fra Vejdirektoratet og Naturstyrelsen er det DANVAs opfattelse, at det er et hensigtsmæssigt og sagligt kriterium at tage udgangspunkt i at afvandingsanlæg, der kun afleder vejvand, er en del af vejens udstyr. Hvis det i stedet er et stikledningskriterium der lægges til grund, vil det være vejmyndigheden der afgør, hvor meget af vejens anlæg der tilhører spildevandsselskabet. Det er jo vejmyndigheden, der beslutter, hvor vejbrøndene skal være.

4. Der står intet i regelgrundlaget om, at et spildevandselskab overtager en ledning til afledning af vejvand nedstrøms, som følge af at en privat matrikel tilsluttes.
I det konkrete tilfælde er der desuden oplyst, at det fremgår af spildevandsplanen, at det pågældende område er spildevandskloakeret og at grundejerne bortskaffer overfladevand ved nedsivning. Der står intet om, at spildevandsselskabet er ansvarligt for håndtering af vejvand. Ej heller er det efter det oplyste dokumenteret, at spildevandsselskabet (tidligere kloakforsyningen) har været involveret i tilslutningen af den pågældende ejendom .

Spørgsmål

I hvilket omfang kan erhvervsvirksomheder få fradrag i vandafledningsbidrag for vand, der forbruges til produktion eller andet? Hvordan forholder reglerne sig eksempelvis til vinduespudservirksomheder, campingpladser, hoteller, svømmehaller, golfbaner, fodboldbaner og kirkegårde?

Hvordan er forholdet mellem betalingslovens muligheder for fradrag i vandafledningsbidraget for vand, der går til en er produktion eller af anden grund ikke afledes og de nye regler i den såkaldte "trappemodel"?

DANVAs vurdering

Med den retsstilling, der nu er på området, er det DANVAs vurdering, at der i alle de beskrevne eksempler kan gives fradrag i betaling af vandafledningsbidraget. Betingelserne for at give fradrag er, at det vand, der ikke afledes, bruges til erhvervsaktiviteten, og at der foreligger dokumentation for størrelsen af den vandmængde, der ikke afledes til kloak. Det er tilstrækkeligt at vandet bruges i forbindelse med erhvervsaktiviteten men ikke en betingelse, at vandet bruges i forbindelse med den primære produktion.

For så vidt angår dokumentationstypen er kravene ikke entydige. På den ene side er der hjemmel til at spildevandsskabet kan stille krav om dokumentation, og på den anden side kan spildevandsselskabet næppe stille krav om, at dokumentationskravet skal opfyldes ved måling.

Med hensyn til, hvilke erhvervsformer, der vil være omfattet af trappemodellen henvises til Naturstyrelsens vejledning om trappemodellen. Det er DANVAs vurdering, at campingpladser vil være omfattede.

Uddybende svar

1) 
DANVA er bekendt med en ny dom fra Vestre Landsret vedrørende fradrag for vand, der opbruges i en virksomheds produktion eller af anden grund ikke afledes til et spildevandsselskab. Der er tale om en Vestre Landsrets dom fra 4. februar 2013, og så vidt DANVA er orienteret, den seneste dom vedrørende betalingslovens § 2 a, stk. 5. Dommen må anses for udtryk for gældende retspraksis og fortolkning af lovbestemmelsen – i hvert fald indtil at der foreligger en nyere Landsrets eller Højesteretsdom, eller sker ændringer i lovgivning. I dommen udtalte to ud af tre landsretsdommere:

Vi tiltræder af de grunde, der er anført af byrettens mindretal, at der ikke efter betalingslovens § 2 a, stk. 5 (daværende § 2 a, stk. 4) sammenholdt med Betalingsvedtægten for H Kommune er hjemmel til at begrænse fradrag i vandafledningsafgiften til alene at gælde for vand, der er anvendt til den egentlige produktion. I det omfang [virksomheden] er i stand til at godtgøre størrelsen af den mængde vand, der ikke er afledt til det offentlige spildevandsanlæg, men i stedet er anvendt til etablering og vanding af virksomhedens udenomsarealer, vil der således kunne ske fradrag ved opgørelsen af vandafledningsafgiften. 

Efter landsrettens flertal er det således ikke et krav for fritagelse for vandafledningsbidraget at det vand, der ikke afledes, indgår i den primære produktion. Det er tilstrækkeligt, at virksomheden kan godtgøre/dokumentere størrelsen af den vandmængde, der ikke afledes. Den byretsdom, der henvises til, er afsagt ved retten i Sønderborg, d. 30. januar 2012.

Vestre Landsrets dom strider mod den fortolkning af bestemmelsen, som Naturstyrelsen (tidligere Miljøstyrelsen) har beskrevet under punkt 4.2.2.3 i vejledningen for betalingsloven. Efter vejledningen kan der kun gives fradrag i vandafledningsbidraget for vand, der indgår i den primære produktion. Mindretallet i byretten, ligesom flertallet i landsretten valgte at støtte ret på, udtalte følgende om betalingsvedtægten og vejledningen:

Betalingsvedtægten for H Kommune, litra B, pkt. 2, nævner samme to led, der kan give fradrag, som betalingsloven, men har opstillet den begrænsning, at ”for at få fradrag skal det vandforbrug, der ønskes fradrag for, kunne henregnes til erhvervsdelen, dvs. den primære produktion”.

Betalingsvedtægten kan imidlertid ikke uden hjemmel indføje en selvstændig begrænsning i erhvervsejendommes mulighed for at få fradrag for vandafledningsbidraget iht. betalingslovens § 2 a., stk. 5, der giver virksomheden ret til ved opgørelsen af vandafledningsbidraget at få fradrag for den del af vandet, der enten medgår til produktion eller ikke tilledes kloaksystemet. Det forhold, at betalingsvedtægtens formulering sandsynligvis har sin baggrund i Miljøstyrelsen vejledning nr. 3/2001 til betalingsloven og det i vejledningens s. 39, 2. afsnit anførte eksempel, ændrer ikke herved.

2)
På baggrund af det under punkt 1 anførte, er det DANVAs vurdering, at der i de omtalte eksempler vil kunne gives fradrag i vandafledningsbidraget til de pågældende erhverv, såfremt mængden af vand, der ikke tilledes kloak, kan dokumenteres.
Det lægges til grund for denne vurdering, at betalingslovens definition på erhvervsejendomme er meget bred, jævnfør punkt 2.2.1 i vejledningen (nr. 12414, 2001) til betalingsloven. Der er hjemmel til, at spildevandsselskaberne kan stille krav om dokumentation. Dette følger af den under punkt 1 omtalte Vestre Landsrets dom af 4. februar 2013, hvor retten enstemmigt udtaler:

[Virksomheden] har ikke ved anvendelse af bimåler dokumenteret størrelsen af det vandforbrug, der er anvendt til vanding af udenomsarealerne, og har heller ikke i øvrigt godtgjort eller sandsynliggjort, hvor stor en del af det forbrugte vand, der er anvendt til vanding. Landsretten tiltræder derfor, at [virksomheden] skal betale vandafledningsafgift hele den forbrugte mængde vand.

Grunden til at virksomheden blev dømt til at betale det fulde vandafledningsbidrag var således ikke, at virksomheden ikke havde ret til fradrag for det vand, der gik til vanding af græsplænerne, men at virksomheden ikke ved måling eller på anden vis havde dokumenteret, hvor meget vand, der gik til vanding af græsplænen.

Som det fremgår af dommen, er det ikke krav, at mængden skal dokumenteres ved måling. Andre metoder kan også være en mulighed. Erhvervsejendomme skal altså kunne dokumentere, hvor meget vand, der ikke er afledt, men vandselskabet kan næppe stille krav om, at dette sker på en bestemt måde. Der henvises til en afgørelse fra de kommunale tilsynsmyndigheder, MAD 1998.643 TR. Måling vil dog ofte være en oplagt måde at tilvejebringe dokumentationen på og ud over at bruge vandmålere som dokumentation, kender DANVA også til, at nogle bruger spildevandsmålere. 

3)
Med hensyn til forholdet mellem mulighed for opnå fradrag i vandafledningsbidraget for vand, der går til en er produktion eller af anden grund ikke afledes og de nye regler om mulighed for reduktion i vandafledningsbidraget for erhvervsvirksomheder med stort vandforbrug (den såkaldte trappemodel), kan DANVA oplyse følgende:

Erhverv der opererer på markedsmæssige vilkår – jf. § 1, nr. 5 i bekendtgørelser nr. 1070, 2013 om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget m.v. – udgør kun en delmængde af det, der efter betalingslovens ejendomsbegreb definereres som værende erhvervsejendomme, jf. punkt 2.2.1 i vejledningen til betalingsloven. Der vil altså være nogle ejendomme som for eksempel offentlige skoler og kirkegårde, der defineres som erhvervsejendomme efter betalingsloven, men som ikke er definerede som erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår efter bekendtgørelsen. Der er under punkt Ad 3 i Vejledende notat om reglerne for trappemodel for beregning af vandafledningsbidrag nogle retningslinjer for definitionen på erhverv, som opererer på markedsmæssige vilkår.

Efter DANVAs vurdering vil en campingplads både opfylde definitionen på en erhvervsejendom efter betalingsloven og definitionen på erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår efter bekendtgørelsen.

Hvis en campingplads søger om og får fradrag i vandafledningsbidraget for den vandmængde, der ikke afledes til kloak, kan campingpladsen kun søge om afregning efter trappemodellen for den restvandmængde, der afledes til kloak, se punkt Ad 5 i nævnte vejledende notat om trappemodellen.

Spørgsmål

Er kirkegårde fritaget for at betale spildevandsafgift i forbindelse med vanding af kirkegårde? Og hvor kan man evt. finde noget lovtekst/bekendtgørelse om dette?

DANVAs vurdering

DANVA er bekendt med en ny dom fra Vestre Landsret vedrørende fradrag for vand, der opbruges i en virksomheds produktion eller af anden grund ikke afledes til et spildevandsselskab. Der er tale om en Vestre Landsrets dom fra 4. februar 2013, og så vidt DANVA er orienteret, den seneste dom vedrørende betalingslovens § 2 a, stk. 5. Dommen må anses for udtryk for gældende retspraksis og fortolkning af lovbestemmelsen – i hvert fald indtil at der foreligger en nyere Landsrets eller Højesteretsdom, eller sker ændringer i lovgivning. I dommen udtalte to ud af tre landsretsdommere:

Vi tiltræder af de grunde, der er anført af byrettens mindretal, at der ikke efter betalingslovens § 2 a, stk. 5 (daværende § 2 a, stk. 4) sammenholdt med Betalingsvedtægten for H Kommune er hjemmel til at begrænse fradrag i vandafledningsafgiften til alene at gælde for vand, der er anvendt til den egentlige produktion. I det omfang [virksomheden] er i stand til at godtgøre størrelsen af den mængde vand, der ikke er afledt til det offentlige spildevandsanlæg, men i stedet er anvendt til etablering og vanding af virksomhedens udenomsarealer, vil der således kunne ske fradrag ved opgørelsen af vandafledningsafgiften. 

Efter landsrettens flertal er det således ikke et krav for fritagelse for vandafledningsbidraget at det vand, der ikke afledes, indgår i den primære produktion. Det er tilstrækkeligt, at virksomheden kan godtgøre/dokumentere størrelsen af den vandmængde, der ikke afledes. Den byretsdom, der henvises til, er afsagt ved retten i Sønderborg, d. 30. januar 2012.

Vestre Landsrets dom strider mod den fortolkning af bestemmelsen, som Naturstyrelsen (tidligere Miljøstyrelsen) har beskrevet under punkt 4.2.2.3 i vejledningen for betalingsloven. Efter vejledningen kan der kun gives fradrag i vandafledningsbidraget for vand, der indgår i den primære produktion. Mindretallet i byretten, ligesom flertallet i landsretten valgte at støtte ret på, udtalte følgende om betalingsvedtægten og vejledningen:

Betalingsvedtægten for H Kommune, litra B, pkt. 2, nævner samme to led, der kan give fradrag, som betalingsloven, men har opstillet den begrænsning, at ”for at få fradrag skal det vandforbrug, der ønskes fradrag for, kunne henregnes til erhvervsdelen, dvs. den primære produktion”.

Betalingsvedtægten kan imidlertid ikke uden hjemmel indføje en selvstændig begrænsning i erhvervsejendommes mulighed for at få fradrag for vandafledningsbidraget iht. betalingslovens § 2 a, stk. 5, der giver virksomheden i førnævnte dom ret til ved opgørelsen af vandafledningsbidraget at få fradrag for den del af vandet, der enten medgår til produktion eller ikke tilledes kloaksystemet. Det forhold, at betalingsvedtægtens formulering sandsynligvis har sin baggrund i Miljøstyrelsen vejledning nr. 3/2001 til betalingsloven og det i vejledningens s. 39, 2. afsnit anførte eksempel, ændrer ikke herved.

Spørgsmål

Er en spildvandsforsyning forpligtet til at betale for justeringer af dæksler, når kommunen lægger nyt slidlag på vejene?

DANVAs vurdering

Det er DANVAs vurdering at forsyningen som udgangspunkt har pligt til at betale for justering af dækslerne.

Uddybende svar

Det fremgår af § 106 i lov om offentlige veje (lbk. nr. 1048, 2011), at det ledningsejeren som skal bære udgifterne, når der arbejdes på ledninger eller på kommuneveje i forbindelse med vejens regulering eller omlægning, medmindre andet er særligt bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.

Lægning af nyt slidlag vil efter DANVAs umiddelbare vurdering høre under ”vejens regulering eller omlægning”(også betegnet som ”vejformål”), hvorefter at forsyningen skal dække omkostninger forbundet med disse.

Indholdet af § 106 er også kendt som gæsteprincippet. Der kan læses mere om gæsteprincippet på Dansk ledningsejerforums hjemmeside – se: http://www.fuls.dk/gaesteprincippet/gaesteprincippetr.htm

Der er mange bemærkninger til vejlovens § 106 i Karnov. Af bemærkningerne fremgår det, at tolkningen af § 106 afhænger meget af de konkrete omstændigheder fra sag til sag. I og med de konkrete omstændigheder har så stor betydning for tolkningen af § 106, må ovenstående vurdering alene ses som udgangspunktet, og der må foretages en samlet vurdering i de enkelte, konkrete tilfælde.

Spørgsmål

Boligenhederne i en række andelsforeninger er siden 2007 ulovligt og i strid med ” ”Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for forsyningsselskaber mv.” blevet opkrævet et fast bidrag for stikledninger. 1) Er der mulighed for at omdøbe ”det faste bidrag” til et administrationsbidrag og fortsat opkræve det pr. boligenhed? Og 2) er fordringerne forældet?

DANVAs vurdering

1) DANVA vurderer, at det ikke er muligt at omdøbe ”det faste bidrag” til andet, og derefter opkræve et tilsvarende beløb under anden betegnelse.
2) Fordringer der er forfalden senere end tre år før kravets fremsættelse er forældet, medens fordringer forfalden tidligere end tre år før kravets fremsættelse skal tilbagebetales.

Uddybende svar

1) Omdøbning af fast bidrag
Ulovligheden af forsyningsvirksomheden praksis med opkrævning af faste bidrag er ubestridt. Det kan herefter ikke antages, at være muligt for forsyningen at omdøbe dette til administrationsbidrag og fortsætte sin praksis uændret, idet at det reelt ville være omgåelse af loven. Det fremgår endvidere af pkt. 2.1.5. i Miljøstyrelsen Vejledning Nr. 3 2001 om Betalingsregler for spildevandsanlæg, at der alene kan opkræves tilslutnings-, vandafledningsbidrag, vejbidrag og at eventuelle særbidrag til dækning af kloakforsyningens udgifter (herunder administrationsbidrag) skal være indeholdt heri.
Der er således ikke grundlag det faste bidrag under anden betegnelse.

2) Forældelse
Den 1. januar 2008 trådte en ny forældelseslov (lov nr. 522 af 06/06/2007) i kraft, som medførte nye generelle forældelsesfrister. Efter § 30, stk. 1, 1. pkt., finder loven også anvendelse på fordringer, der er stiftet inden d. 1. januar 2008 og ikke er forældet efter de gamle forældelsesregler.
Af hensyn til overskueligheden opdeles besvarelsen derfor i to afsnit, pkt. A) Fordringer der er forfalden senere end 3 år før kravets fremsættelse og pkt. B) Fordringer forfalden tidligere end 3 år før kravets fremsættelse men senere end 1. jan. 2008
Det i kursiv skrevne er citater fra www.retsinformation.dk.

A) Fordringer der er forfalden senere end 3 år før kravets fremsættelse
Disse fordringer forældes iht. den nye og gældende forældelseslov, hvoraf det af § 3, stk. 1, fremgår at ”Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.”
Forældelsesfristen beregnes ”fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser” jf. § 2, stk. 1.
”Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb” jf. § 2, stk. 2.

Ovenstående medfører, at de fordringer som kunden og boligenhederne har mod forsyningen, og som er forfalden senere end 3 år før kravets fremsættelse, ikke rammes af forældelsesfristerne og skal derfor tilbagebetales.

B) Fordringer forfalden tidligere end 3 år før kravets fremsættelse men dog senere end 1. jan. 2008
Disse fordringer falder udenfor 3 års fristen i § 3, stk. 1, og om, hvorvidt disse herefter kan kræves opfyldt må derfor vurderes iht. § 3, stk. 2, hvorefter at fristen beregnes fra det tidspunkt hvor fordringshaveren (kunden) fik eller burde have fået kendskab til fordringen.
Efter den gældende forældelseslov er det derfor afgørende, hvordan ”fik eller burde have fået kendskab til [fordringen]” skal fortolkes.

Det fremgår af Karnovs bemærkninger til bestemmelsen, at det i praksis er fastslået at suspensionsbestemmelsen finder anvendelse, hvor der er tale om uvidenhed om de faktiske omstændigheder, men kun undtagelsesvist, hvor der er tale om retsvildfarelser (forstået som uvidenhed om det det retlige grundlag for kravet, herunder lovændring). Ligesom det taler imod suspension, hvis begge parter har haft lige god mulighed for at bedømme kravet.

I dette tilfælde har kunden været viden om, at der blev opkrævet et fast bidrag, idet at det har fremgået af regningsspecifikationen.
Tilsvarende burde vandforsyningen være vidende om hvad der må og ikke må opkræves af de enkelte boligenheder.

Det er DANVAs vurdering, at idet fejlen skyldes en retsvildfarelse, og at såvel fordringshaveren som skyldneren havde haft lige god mulighed for at bedømme kravet, må kravet anses for forældet og således bortfaldet.

Konklusion:
Det er DANVAs vurdering, at det ikke er muligt for forsyningen at omdøbe det faste bidrag og fortsat opkræve de enkelte boligenheder et bidrag.
I forhold til forældelsen, vurderer DANVA, at den almindelige forældelsesfrist på tre år finder anvendelse på ovenstående problemstilling, og at forsyningen derfor forpligtet til at tilbagebetale ulovligt opkrævede afgifter der er forfalden senere end tre år før kravets fremsættelse, men for så vidt angår krav der er forfalden tidligere end tre år før kravets fremsættelse, er disse at betragte som bortfaldet.

Spørgsmål

Af Ejendomsskattelovens § 8 litra d fremgår muligheden for at fritage vandværker for grundskyld. Omfatter dette alene drikkevandsselskaber eller tillige spildevandsselskaber? Er der en brancheafklaring på det?

DANVAs vurdering

Det er efter DANVAs bedste vurdering, at Ejendomsskattelovens (lbk. nr. 1006 af 26/10/2009) § 8, litra d alene omfatter gas-, fjernvarme- og vandværker og ikke kan anvendes analogt på spildevandsselskaber.

Uddybende svar

Det i kursiv skrevne er citater fra www.retsinformation.dk

Det fremgår af Ejendomsskattelovens (ESL) § 8, litra d, at der af kommunalbestyrelsen kan meddeles fritagelse for grundskyld for ”Gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgang til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder”.

Den nærmere definition af begrebet vandværker fremgår ikke af lovbekendtgørelsen. Ud fra bestemmelsens ordlyd, er det alene leverance af sådanne ydelser, der er omfattet af fritagelsen. Dette er i overensstemmelse med arten af de øvrige nævnte værker, gas- og fjernvarmeværker, der ligeledes alener foretager levering af gas hhv. fjernvarme til kunderne. Der er derfor ikke holdepunkter for at foretage en udvidende fortolkning af dette begreb til også at omfatte spildevandforsyning. 

ESL § 8, litra d, er samtidig en undtagelsesbestemmelse, hvorfor den skal fortolkes indskrænkende ift. de juridiske fortolkningsprincipper, således at bestemmelsen og opremsningen må anses for udtømmende og følgelig analogt uanvendelig på andre typer af værker og forsyningsvirksomheder. Et yderligere holdepunkt herfor kan findes i CIR nr. 80 af 31/03/1962, afsnit f, in fine, hvorefter at bestemmelsen ikke kunne anvendes analogt på værker der producerer fjernvarme, idet den daværende bestemmelse ikke nævnte fjernvarmeværker men alene el-, gas- og vandværker.

Foruden muligheden for grundskyldsfritagelse efter ESL § 8, litra d, er der obligatorisk grundskyldsfritagelse for ”staten, regionerne eller kommunerne tilhørende ejendomme” efter § 7, stk. 1, litra b. Dette gælder dog som udgangspunkt ikke for kommunalt ejede aktie- og anpartsselskaber, jf. Ib Kok Hansen og Maria Wegener-Petersen, De kommunale skattelove, 2. udg., s. 116, idet at disse betragtes som selvstændige juridiske retssubjekter og følgelig skattepligtige. Det må imidlertid bero på en konkret vurdering om, hvorvidt kommunalt ejede aktie- og anpartsselskaber kan fritages for grundskyld, hvor der bl.a. kan lægges vægt på om formålet med driften er at opnå et overskud. I modsætning til aktie- og anpartsselskaber, kan vand- og spildevandsselskaber stiftet som interessantskaber, dog fritages for grundskyld, når disse er 100 % kommunalt ejede (af én eller flere kommuner).

Spørgsmål

Nogle grundejere oplever problemer med et stigende grundvandsspejl, når spildevandsforsyningen stopper for indsivning i sine ledninger ved renovering eller udskiftning, og hvor de gamle utætte ledninger har virket som dræn.
Er spildevandsforsyningen forpligtet til at opretholde denne dræning?
Vandløbsmyndigheden overvejer at betragte den manglende dræning som en hindring af vandet fri afstrømning. Den eneste løsning vil normalt være at etablere et dræn eller købe jorden, som bliver sumpet eller direkte oversvømmet. Har DANVA kendskab til kendelser eller henvisning til andre lignende situationer?

DANVAs svar

Ovenstående problemstilling er omtalt i en artikel i marts nummeret af Teknik & Miljø tilbage fra 2008.

Som DANVA læser artiklen, kan nogle af dens budskaber gengives kort til at være:
- Spildevandsforsyninger pådrager sig ikke ansvar for eventuel stigende grundvandsstand som følge af renovering af kloakledninger.
- Der kan være risiko for, at en spildevandsforsyning pådrager sig erstatningsansvar, hvis grundejerne ikke informeres om risiko for skader forårsaget af grundvandsstigning opstået ved kloakrenovering.

Bemærk, at der meget bevidst er skrevet ”spildevandsforsyning” og ikke ”spildevandsselskab”. Dette er fordi, artiklen tydeligvis er skrevet på et tidspunkt, hvor spildevandsforsyningen stadig var en del af den kommunale forvaltning. Dette er ikke tilfældet i dag, hvor langt de fleste spildevandsforsyninger er organiserede som kommunalt ejede aktieselskaber. DANVA har ikke været inde og vurdere, hvilken betydning selskabsudskillelsen af spildevandsforsyningen har i dette konkrete tilfælde.

Spørgsmål

Kan vandværker kræve betaling for måleraflæsninger til beregning af spildevandsafgifter for ejendomme der ikke er tilsluttet kloaknettet? 

DANVAs vurdering

Det er DANVAs klare opfattelse, at de almene vandforsyninger ikke skal have betaling for at afgive disse oplysninger.

Uddybende svar

1. Det står direkte i § 7, stk. 10 i spildevandsafgiftsloven (lbk. nr. 636 af 21/08/1998), at almene vandforsyninger ”skal efter anmodning fra de kommunale myndigheder … afgive oplysninger …” (DANVAs fremhævning).

2. § 7, stk. 10 blev indført i spildevandsafgiftsloven med § 31, stk. 1 i ændringslov nr. 1098 fra 1997. Der står i lovbemærkningerne til bestemmelsen: Ud over ændringen af klagestrukturen foreslås det for spildevandsafgiftslovens vedkommende, at vandværkerne får pligt til at udlevere oplysninger om, hvor stor en mængde vand den enkelte ejendom har betalt vandafgift af. Denne mængde danner sammen med oplysninger om rensemetoden grundlag for kommunens opkrævning af spildevandsafgift uden for kloaknettet. Frem for at indhente oplysninger hos den enkelte ejer foreslås det, at kommunerne kan indhente oplysninger centralt fra vandværkerne. (DANVAs fremhævning)

3. Det er baggrund af det under punkterne 1. og 2. anførte, DANVAs klare opfattelse, at almene vandforsyninger omfattede af spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 10 (dvs. almene vandforsyninger, der forsyner uden for kloakopland) efter anmodning fra kommunen skal afgive oplysninger vederlagsfrit til kommunen – dvs. de almene vandforsyninger skal ikke have betaling for at afgive disse oplysninger.

Spørgsmål

a) Har forsyningen pligt til at afregne vandafledningsbidrag efter målerstand på tilslutningstidspunktet?
b) Er der en bagatelgrænse for, hvornår en grundejer evt. kan kræve afregning efter aflæsning?

DANVAs vurdering

a) Forsyningen har ikke pligt til at afregne vandafledningsbidrag efter målerstand på tilslutningstidspunktet
b)Grundejer kan formodentligt stille krav om, at måleperiode og takstperiode overordnet set skal være sammenfaldende. Men grundejer kan ikke stille krav om, at måleperiode og takstperiode skal være præcist sammenfaldende. DANVA vurderer, at den konkrete sag er et eksempel herpå.

Uddybende svar

I det følgende er udtrykket ”forsyningen” anvendt synonymt med ”spildevandsselskabet”.

a) Har forsyningen pligt til at afregne vandafledningsbidrag efter målerstand på tilslutningstidspunktet?
Det fremgår ikke af hverken betalingsloven, vejledningen til loven eller andre retskilder, at forsyningen har pligt til at afregne vandafledningsbidrag efter målerstand på tilslutningstidspunktet.

b) Er der en bagatelgrænse for, hvornår en grundejer evt. kan kræve afregning efter aflæsning?
Det er ikke præcist beskrevet i hverken betalingsloven eller vejledningen, hvornår der skal foretages aflæsning af vandmåler til brug for beregning af vandafledningsbidrag. Det følger dog af betalingslovens § 2 a. stk. 4 samt pkt. 4.6.2 i vejledningen, at forsyningen bør fastsætte en takstperiode, der er sammenfaldende med aflæsningsperioden for vandmåleren.

Forsyningen anbefales endvidere efter retningslinjerne i nævnte pkt. 4.6.2 i vejledningen i sin beregning af vandafledningsbidraget at tage højde for, hvornår en ejendom tilsluttes (midten af året er brugt som eksempel i vejledningen). Der er dog som udgangspunkt tale om en mulighed – og altså ikke en forpligtelse. DANVA mener, forsyningen som del af en god praksis/service bør tage højde for, hvornår en ejendom tilsluttes ved beregning af vandafledningsbidrag.

At forsyningen i sin beregning af vandafledningsbidraget tager højde for, hvornår en ejendom tilsluttes betyder imidlertid ikke, at grundejer har krav på, at forsyningen (altså spildevandsforsyningen) aflæser vandmålere. I forbindelse med at betalingslovens bestemmelse om målere blev indført med en ændringslov i 2000 (lov nr. 342, 2000), fremgår det af forarbejderne (se lovbemærkningerne og den efterfølgende tillægsbetænkning) til den pågældende ændringslov, at forsyningen ikke har adgang til at aflæse grundejeres vandmålere. Der blev lagt op til det adgang i det første lovforslag, men det blev ændret til ingen adgang i det endelige lovforslag.

Det vil næppe være ulovligt, hvis forsyningen som praksis tilbyder aflæsning af vandmålere ved tilslutning. Men det er som nævnt ikke ensbetydende med, at forsyningen er forpligtet til det. At forsyningen eksempelvis tager højde for, at sommerhuse ikke skal betale vandafledningsbidraget for hele året, ved at beregne hvor stor en andel af året sommerhuset er tilsluttet er således efter DANVAs opfattelse i overensstemmelse med regler og retningslinjer. Også selv om tilslutningen sker om efteråret og vandforbruget har været i løbet af sommeren.

Som en ekstra service kunne man overveje i et standardbrev og på forsyningens hjemmeside at skrive lidt generelt om, hvordan vandafledningsbidrag afregnes for nytilsluttede ejendomme.

Spørgsmål

Kan en spildevandsforsyning gøres erstatningsansvarlig for skader på sommerhuse udløst af ulovlig tilledning af overfladevand foretaget som nødværge, men som så rammer andre huse ved tilbageløb spildevandskloakken?

DANVAs vurdering

DANVA kan ikke umiddelbart se, hvorledes spildevandsforsyningen skulle kunne gøres erstatningsansvarlig i et sådant tilfælde. Et evt. erstatningsansvar er dog ikke udelukket. Dette skyldes det forhold, at erstatningsafgørelser afhænger af de (ofte mange) konkrete omstændigheder i en given sag. I forlængelse heraf er det et område, hvor en omfattende domstolspraksis har stor betydning for, hvad der er gældende ret. Det anbefales, at der om nødvendigt søges juridisk bistand til anden side.

Uddybende svar

Hvis der ikke foreligger en kontraktmæssig aftale, er det det dansk rets almindelige regler om erstatning uden for kontrakt, der finder anvendelse. Efter disse regler skal en række betingelse være opfyldte for at pålægge erstatningsansvar. Det drejer sig bl.a. om følgende (ikke udtømmende):
a) Der skal kunne placeres et ansvar (objektivt eller culpøst)
b) Økonomisk tab for skadelidte
c) Årsagsforbindelse mellem de skadevoldende handlinger herunder undladte handlinger og den skadelidte
d) Tabsbegrænsningspligt. Skadelidte skal i videst muligt omfang søge at begrænse sit tab
e) Påregnelighed. Skaden skal være en mere eller mindre påregnelig følge af den skadevoldende handling eller undladelse

For det første er området spildevandskloakeret, og spildevandsforsyningen er derfor ikke er ansvarlig for at aflede regn/overfladevand fra sommerhusgrundene. 
Der er sket en tætning af brønde og dæksler hvorfor spildevandsanlægget er forsvarligt vedligeholdt, og der er dermed ikke sivet regn/overfladevandsmængder af betydning i pumper og kloakledninger som følge af forsømmelser.
For det andet er det vanskeligt at se, hvorledes forsyningen inden for rimelighedens grænser skulle kunne forhindre sommerhusejere i ulovligt og med fortsæt at lede regn/overfladevand til spildevandsanlægget.
For det tredje er det kommunen, der efter miljøbeskyttelsesloven som tilsynsmyndighed er forpligtet til at sørge for, at spildevandsanlæg fungerer miljømæssigt forsvarligt – se § 30 stk. 1. Det fremgår af lovbemærkningerne til § 30, stk. 1, at denne forpligtelse også omfatter grundejeres spildevandsanlæg.

Det er derfor DANVAs vurdering, at spildevandsforsyningen tvivlsomt vil kunne pålægges et objektivt eller culpa ansvar i en sådan sag.

Spørgsmål

Hæfter boligforeningerne som ejere af udlejningsejendommene for gæld til spildevandsforsyning stiftet af lejere, og vil de samme regler i betalingsloven og retningslinjerne i ”Vejledningen om opkrævning fra ejere af fast ejendom til spildevandsanlæg” i så fald finde anvendelse på disse?

DANVAs vurdering

Boligforeningerne hæfter (subsidiært) for enhver gæld stiftet af lejerne, og såvel betalingsloven som retningslinjerne i finder anvendelse. 

Uddybende svar

Det er for et spildevandsselskab væsentligt at skelne mellem på den ene side a) boligforeninger og på den anden side b) ejerforeninger. a) Boligforeninger Boligforeningerne hvis kerneaktivitet er, at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere støttet boligbyggeri, betragtes som ejere af boligerne i en boligforening – beboerne som lejere. Det følger af § 1, stk. 4 og 5 i betalingsloven (lov nr. 633, 2010) og punkterne 2.1.7 og 2.1.7.1 i ”Vejledningen om opkrævning fra ejere af fast ejendom til spildevandsanlæg”, at det er boligforeningerne, der som ejere hæfter for alle de betalinger, der er til spildevandsselskabet >At spildevandsselskabet måtte vælge at lave en privatretlig aftale med ejer om, at man alligevel sender afregningen direkte til en lejer og at denne registreres hos selskabet som bruger af ejendomme ændrer ikke på dette forhold. Da selskabet ikke er forpligtet til at lave en sådan aftale, opfordres det til at stille nogle betingelser i forbindelse med aftalen, herunder tydeliggøre at ejeren af ejendommen (som udlejer hæfter subsidiært) for betalinger til spildevandsselskabet. En andelshaver vil også være at betragte som en lejer, da andelsboligforeninger ejer ejendommen og de pågældende andele (se lbk. nr. 1716, 2010). b) Ejerforeninger Det forholder sig anderledes med ejerforeninger. Der er bestemmelser om ejerforeninger i ejerlejlighedsloven (lbk. nr. 1713, 2010), eksempelvis lovens § 5.  Det fremgår af ejerlejlighedslovens § 4, at hver ejerlejlighed anses som en selvstændig fast ejendom. Det fremgår af betalingslovens § 1, stk. 4 at alle omkostninger til spildevandsanlæg dækkes af ejere af fast ejendom. Dette indebærer, at det er ejeren af den enkelte ejerlejlighed, der hæfter for eksempelvis vandafledningsbidrag – og altså ikke ejerforeningen.

Spørgsmål

1. Kan en spildevandsforsyning afbryde for forsyningen, når der er tale om opkrævning af restancer (altså før sagen sendes til Gældsstyrelsen/privat inkasso), og gælder dette alle produkter, der er omfattet af spildevandsområdet, herunder tømning af samletank?
2. Er kloaktilslutning stadig et fortrinsberettiget krav eller hvad gælder der på dette område vedr. den fortsatte inddrivelse?

DANVAs vurdering

1. Det er ikke muligt at lukke for spildevandsforsyningen ved manglende betaling af denne service. Vandforsyningen må heller ikke afbrydes grundet manglende betaling for spildevandsforsyningen til et selskab, der er selskabsretligt forbundet med vandforsyningen.
2. Der er ingen fortrinsret tilknyttet servicen fra vandselskaberne.

Uddybende svar

Ingen lukning af spildevandsservicen

Situationen er anderledes for spildevandsforsyningen end for vandforsyningen, hvor der – såfremt det er hjemlet i regulativet/leveringsvilkår – er mulighed for at lukke for vandet. DANVA har således hidtil ikke anbefalet en lukning af servicen fra spildevandsforsyningen, hvis en kunde ikke betaler sine løbende bidrag. Der kan opstå såvel miljø- som sundhedsmæssige problemer, som sandsynligvis vil kunne resultere i påbud og måske straf.

Bemærk venligst i den forbindelse at der ikke er hjemmel i hverken vandforsyningsloven eller vandsektorloven til, at vandforsyningen kan lukke for vandet ved manglende betaling for andre ydelser, eksempelvis manglende betaling for spildevandsforsyning, der evt. måtte være selskabsretligt forbundet med vandforsyningen. Miljøministeriet udtalte sig herom 25/03/2013 (jnr. BLS-401-00535).

Der er kommet en ændring i inddrivelsesloven, som giver de kommunalt ejede spildevandsforsyninger andre redskaber. Det bemærkes i den sammenhæng, at valget mellem Gældsstyrelsen som inddrivelsesmyndighed eller privat inkasso, hviler på ændringen i inddrivelsesloven (lov nr. 1574 af 27/12/2019), som giver kommunale forsyninger mulighed for at fravælge Gældsstyrelsen som inddrivelsesorgan til fordel for privat inddrivelse gennem fogedretten. Dette valg skulle senest være truffet d. 1/7/2020 og gælder kun fremtidige fordringer, dvs. fordringer der ikke allerede er oversendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Ingen fortrinsret

Der er ingen fortrinsret tilknyttet servicen fra vandselskaberne. Det gælder såvel tilslutningsbidrag som de løbende bidrag mm.

Tidligere var fortrinsretten for bidrag tilknyttet § 10 i betalingsloven (lbk nr. 553 af 24/04/2020), men denne bestemmelse er ophævet. Enhver fortrinsret kræver en eksplicit hjemmel – og en sådan findes ikke ift. tømningsordninger. Altså er vi tilbage til at bruge SKAT eller privat inddrivelse.

Spørgsmål

Er det lovligt i det at aflede markvand opsamlet i et bassin til kloak, hvis tilførslen af markvandet til kloakken nedsætter spildevandsanlæggenes funktionalitet? Og har det betydning om, hvorvidt der har været afløbsrende på området tidligere?

DANVAs vurdering

DANVA vurderer, at det som udgangspunkt er ulovligt at aflede markvandet til kloakken. DANVA kan ikke se, at relevansen af om, hvorvidt der har været afløbsrende tidligere.

Uddybende svar

1. Vandsektorloven (lov nr. 469, 2009) definerer et vandselskab som værende et selskab eller en anden organisatorisk enhed der udøver vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter mod betaling (§ 2, stk. 6, nr. 3).

2. Definitionen på spildevand fremgår af § 4, stk. 1 – 3 i spildevandsbekendtgørelsen (bek. nr. 1448). Markvand falder ikke ind under denne definition – og er således ikke spildevand.

3. Ud over hovedaktiviteterne, transport, behandling eller afledning af spildevand mod betaling jf. § 2, stk. 6, nr. 6 (DANVAs understregning), må vandselskaber gerne bedrive tilknyttede aktiviteter. Adgangen til at bedrive tilknyttede aktiviteter er dog begrænset.

Hverken bekendtgørelsen eller vejledningen om tilknyttede aktiviteter giver adgang for at tilslutte markvand til spildevandsanlæg som en tilknyttet aktivitet.

4. DANVA har svært ved at se relevansen af at der på område har været en rende, hvor markvand og andet løb. Det må dog bero på en konkret vurdering af omstændighederne og om en sådan rende kvalificeres som spildevandsanlæg. I pkt. 2.1.7 i vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen står der om definition af spildevandsanlæg Spildevandsanlæg omfatter efter bekendtgørelsens § 4, stk. 7 såvel åbne som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning og/eller behandling af spildevand, … (DANVAs understregning).

- Det følger af § 2 stk. 1 i vandløbsloven (lbk. nr. 927, 2009), at loven finder anvendelse på grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Det fremgår af lovbemærkningerne, at sådanne rørledninger ikke omfatter kloakledninger.

- Det følger desuden af vandløbslovens § 1, stk. 1, at det med loven tilstræbes at vandløb kan benyttes til afløb af bl.a. drænvand.

5. På baggrund af argumenterne fremført under punkterne 1. – 4, er det DANVAs vurdering, at det som udgangspunkt er ulovligt at tilslutte markvandet til kloakken. Men at det dog må bedømmes ud fra en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder.

Spørgsmål

Skal der betales vandafledningsbidrag af den samlede vandmængde, der afledes fra en åben vaskeplads (dvs. uden tag) for biler? Det afledte vand er en blanding af vand fra vandforsyningen og regnvand.

DANVAs vurdering

Der skal betales vandafledningsbidrag af den samlede vandmængde.

Uddybende svar

a) Det er betalingslovens §§ 2 a. og 2 b., der regulerer, hvad der skal betales vandafledningsbidrag for og hvornår der kan ske fritagelse eller nedsættelse i forhold til betaling af vandafledningsbidrag. Det følger af § 2, stk. 4, at vandafledningsbidraget som udgangspunkt fastsættes efter vandforbruget. I den konkrete sag er det oplyst, at der er tale om vand fra en åben vaskeplads (dvs. uden tag). Vandet er en blanding af regnvand og vand fra vandforsyningen, der bruges til at lave vaskevand. Efter det oplyste afledes al vandet til et fællessystem.

b) Efter lovens § 2 a. stk. 6, skal der også betales vandafledningsbidrag for vand, der afledes, uden der har været et vandforbrug. Vandafledningsbidraget beregnes ud fra den afledte vandmængde. I lovbemærkningerne til § 2 a. stk. 6, står der: Bidraget fastsættes ved måling af den afledte vandmængde, men kan hvor måling ikke er mulig, fastsættes på baggrund af et skøn. Hvis der i denne situation tillige er et forbrug af vandforsyningsvand på ejendommen, beregnes vandafledningsbidraget på baggrund af den samlede tilledte vandmængde.

c) Det følger af § 2 a. stk. 2, at der ikke betales vandafledningsbidrag af tag- og overfladevand, der ikke genanvendes og vand fra omfangsdræn.

d) Det følger af ovenstående punkter, at der skal betales vandafledningsbidrag af det vandforsyningsvand, der bruges på vaskepladsen. Spørgsmålet er, om der skal betales vandafledningsbidrag af det regnvand, der falder på vaskepladsen og ledes til kloakken?

e) I vurderingen af den aktuelle sag antages det, at regnvandet fra den åbne vaskeplads indeholder andre stoffer end regnvand sædvanligvis gør ved afstrømning fra befæstede arealer. Denne antagelse er en afgørende forudsætning for, at de juridiske vurderinger er korrekte.

f) Det følger af spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 3.: Ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner. Tag- og overfladevandet må ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer, eller have en væsentlig anden sammensætning.
I vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen står der under pkt. 2.1.3:
Tag- og overfladevand er efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3 regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, … Vand fra vaskepladser, oplagspladser og lignende falder således ikke ind under definitionen, idet vandet tilføres andre stoffer end ved afstrømning på veje og parkeringspladser. …

Konklusion
På baggrund af det der står i gældende regler og vejledninger, konkluderes det, at der skal opkræves vandafledningsbidrag for den samlede afledte vandmængde fra vaskepladsen – dvs. det brugte vandforsyningsvand og det regnvand, der afledes fra vaskepladsen. Hvis det ikke er muligt at måle den samlede vandmængde, kan der efter betalingsloven og betalingsvedtægten skønnes, hvor meget regnvand, der afledes fra vaskepladsen.
Ved en konkret vurdering skal også forsyningens vedtægter inddrages som element.

Spørgsmål

• Hvad kan grundejere gøre for at komme i forhandling med kommunen om vandselskabers overtagelse af andre (tidligere betegnet private) spildevandsanlæg? 
• Hvor kan det påklages, hvis kommunen ikke beslutter, at vandselskabet skal overtage spildevandsanlægget?

DANVAs vurdering

• Grundejerne kan henvende sig til kommunen. Det er dog uklart, om kommunen har kompetencen.
• Det kan ikke påklages og måske har kommunen ikke kompetencen – jf. 1). Muligvis vil Naturstyrelsen dog give en udtalelse.

Uddybende svar

1) Der er forskellige tilkendegivelser om, hvorvidt det er vandselskaber eller kommuner, der har kompetencen til at afgøre, hvorvidt et (fælles) borgerejet spildevandsanlæg skal overdrages til et vandselskab. Ifølge Karnovs lovbemærkningerne til betalingsloven, er det vandselskabet – og ikke kommunen – der har beslutningskompetencen. Efter opfattelsen på s. 88 i Mogens Moes ”Spildevandsbetalingsloven” har kommunen beslutningskompetencen. De følgende betragtninger tager afsæt i, det er en kommunal kompetence.

Grundejerne kan henvende sig til kommunen, hvis de ønsker, at deres spildevandsanlæg skal skifte ejer, men dette indebærer ikke i sig selv retslige forpligtelser for kommunen til at foranstalte dette. Det er dog naturligvis en forudsætning, at det rent faktisk er grundejerne, der ejer spildevandsanlægget. Det er meget begrænset, hvad der står i regelgrundlaget om overtagelse. Der er kun få domme mv., der handler om selve overtagelsessituationen. Blandt disse kan nævnes U 1993.733 Ø. Hvis et spildevandsanlæg skifter status fra at være ejede af en/flere borger(ere) til at være ejet af et vandselskab, skal dette ajourføres i spildevandsplanen (tillæg eller ved en ny plan).

2) I første omgang mangler der klarhed over, hvor vidt der er tale om vandselskabets eller kommunens kompetence – jf. pkt. 1). Hvis kompetencen ligger hos vandselskabet, er der ingen klagemuligheder. Det følgende tager udgangspunkt i, at kompetencen ligger hos kommunen.
Kommunens afgørelser kan ikke påklages. Dette fremgår af betalingslovens § 8.

En mulighed kunne være at indbringe spørgsmålet for det kommunale tilsyn. Det kommunale tilsyn er ikke en klageinstans, men fører kun tilsyn med, om kommunerne overholder lovgivningen, og det beslutter selv, om det vil rejse en sag på baggrund af en henvendelse. Dette indebærer bl.a., at det kommunale tilsyn ikke behandler kommuners skønsmæssige afgørelser.

En anden mulighed er Folketingets Ombudsmand – men han beslutter også selv, om han vil komme med en udtalelse.

Som en tredje mulighed kunne der rettes henvendelse til Naturstyrelsen. Denne er dog heller ikke klageinstans og henviser netop derfor ofte i sine udtalelser til, at den kun kommer med generelle udtalelser om betalingsloven og ikke tager stilling i enkeltsager.

Spørgsmål

I hvilket omfang er spildevandselskabers forpligtet til at aflede fra stueplan?

DANVAs vurdering

Forpligtelsen er sparsomt omtalt i gældende regler og retningslinjer. I en klagesag støttes forpligtelsen på følgende:
- ligheds/solidaritetsprincippet. Betalingsloven bygger på solidaritetsprincippet (se pkt. 2.1.4 i vejledningen til betalingsloven)

Det fremgår endvidere pt. 1.6 i vejledningen til betalingsloven:
I den administrative praksis er det fastslået, at en grundejer skal kunne aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation, og at det som led i kloakforsyningens forsyningspligt er kloakforsyningen, der skal bekoste de foranstaltninger, der er nødvendige for, at grundejeren kan aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation.

Indenrigsministeriet har bekræftet forpligtelsen.

Spørgsmål

Er et spildevandsselskab pligtig til løbende at bruge store ressourcer på at undersøge forholdene på private grunde?

DANVAs vurdering

Spildevandsselskabet er ikke forpligtet til løbende at undersøge forholdene på private ejendomme. Det er muligt at spildevandsselskabet må foretage nogle undersøgelser. I givet fald ville det skulle ske efter reglerne om tilknyttede aktiviteter.

Uddybende svar
Det fremgår af gældende regler, at et spildevandsselskab kun har forpligtelser frem til en ejendoms grundgrænse – dog undtaget de tilfælde, hvor der er tale om kontraktligt medlemskab. Kontraktligt medlemskab tilbydes kun helårsboliger – ikke ejere af sommerhuse (se pkt. 9.3 i vejledning til betalingsloven, vejl. nr. 12414, 2001). Med hensyn til spildevandsselskabets forpligtelser frem til en ejendoms grundgrænse henvises til miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, § 32, stk. 1 nr. 7 med tilhørende bemærkninger samt spildevandsbekendtgørelsens (bek. nr. 1448 fra 2007) § 8.

Udgangspunktet er altså, at spildevandsselskaber ikke har noget at gøre på privat grund med mindre der er tale om kontraktligt medlemskab.

Reglerne om vandselskabers (herunder spildevandsselskabers) deltagelse i tilknyttede aktiviteter samt miljøbeskyttelsesloven giver dog et spildevandsselskab mulighed for – men ikke forpligtelse til – at lave aktiviteter på privat grund, eksempelvis rottebekæmpelse mod betaling.
Efter miljøbeskyttelsesloven § 87, stk. 1 kan tilsynsmyndigheder bemyndige personer adgang til privat ejendom for eksempelvis at foretage undersøgelser på privat ejendom. Det er DANVAs vurdering, at også et spildevandsselskab ville kunne få en sådan bemyndigelse fra en myndighed (herunder en kommune), og vil i så fald ske efter reglerne om tilknyttede aktiviteter omtalt ovenfor. En myndighed vil ikke efter § 87 i miljøbeskyttelsesloven kunne forpligte et spildevandsselskab til at foretage undersøgelser på private ejendomme.

Det fremgår af pkt. 6.1.3. i vejledningen om tilknyttede aktiviteter, at:
Vandselskabet kan endvidere som en tilknyttet aktivitet yde teknisk bistand til ejerkommunen, dvs. til den eller de kommuner, hvori vandselskabets forsyningsområde er beliggende. Vandselskabet kan kun yde rådgivning på områder, hvor vandselskabet besidder en unik viden, fx viden om den eksisterende infrastruktur og anlægsspecifikke oplysninger, der rækker ud over, hvad vandselskabet normalt skal oplyse kommunen om uden vederlag, jf. vandforsyningslovens § 67 eller miljøbeskyttelseslovens § 32.
Omsætning fra vandselskabets tekniske bistand til ejerkommunen skal ikke medregnes i omsætningsloftet. Prissætningen skal efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, fastsættes på kommercielle vilkår.
Bemærk at de citerede retningslinjer angår bekendtgørelsens § 3 stk. 2 nr. 3:
Teknisk bistand til ejerkommunens udarbejdelse af kommunale vandforsyningsplaner og spildevandsplaner.

Ud fra bekendtgørelsens ordlyd er det således ikke klart, om spildevandsselskabet faktisk må løse opgaver, der udspringer af miljøbeskyttelseslovens § 87, da en sådan opgave ikke kan siges at falde ind under … udarbejdelse af … spildevandsplaner.

Spørgsmål

Hvis forsyningen indgår aftale med en grundejer om, at en ejendom udtræder af spildevandsforsyningen for så vidt angår tag- og overfladevand, kan tilslutningsbidraget tilbagebetales delvist, og oplysningen om, at ejendommen er udtrådt for tag- og overfladevand, kan registreres i BBR.

Kan og bør forsyningen tillige tinglyse aftalen om delvis udtræden på ejendommen?

Svar

Når en ejendom udtræder af spildevandsforsyningen for så vidt angår tag- og overfladevand, er det efter DANVAs vurdering hensigtsmæssigt at tinglyse en deklaration herom på ejendommen, så der ikke senere opstår tvivl om, hvorvidt ejendommen er udtrådt eller ej.

Uddybning

Reglerne om hel eller delvis udtræden af spildevandsforsyningen, herunder betalingslovens § 4a og spildevandsbekendtgørelsens § 16, indeholder intet krav om, at en aftale om hel eller delvis udtræden af spildevandsforsyningen, skal tinglyses på den pågældende ejendom. Det er således ikke et formelt krav, at en aftale om udtræden skal tinglyses, for at være gyldig.

Selvom tinglysning ikke er en betingelse for aftalens gyldighed, kan det efter omstændighederne være hensigtsmæssigt at tinglyse aftalen på ejendommen, eksempelvis for at sikre kendskabet til aftalens eksistens om mange år.

Når en ejendom udtræder af spildevandsforsyningen for så vidt angår tag- og overfladevand, ophører ejendommens ret og pligt til at udlede tag- og overfladevand til spildevandsselskabets ledningsnet. Når ejendommen tidligere har været tilsluttet for både husspildevand og tag- og overfladevand, kan det ikke udelukkes, at der senere – typisk efter en længere årrække – opstår tvivl om, hvorvidt ejendommen (stadig) har ret til at udlede tag- og overfladevand.

Registreringen i BBR vil have en vis bevismæssig værdi, men da det ikke er ualmindeligt med fejlregistreringer i BBR, vil registreringen ikke nødvendigvis blive afgørende for udfaldet af en eventuel tvist. Hvis spildevandsselskabet fortsat er i besiddelse korrespondancen og aftalen vedrørende ejendommens udtræden, vil dette naturligvis have afgørende bevismæssig betydning, men det kan erfaringsmæssigt være meget vanskeligt at finde de gamle dokumenter frem, hvis behovet først opstår om mange år.

Den bedste sikkerhed for, at forsyningen i fremtiden kan bevise, at en ejendom er udtrådt for tag- og overfladevand, er således at tinglyse en deklaration herom.

Ved at angive størrelsen af det tilbagebetalte beløb i deklarationen, kan det desuden sikres, at tilslutningsbidraget i forbindelse med en eventuel senere genindtræden, mindst svarer til det tilbagebetalte beløb, jf. betalingslovens § 4 a, stk. 3, 3. pkt.

Spørgsmål

Kan et spildevandsselskab nægte at bruge trappemodellen, hvis det mistænker ansøgeren for at afgive forkerte oplysninger?

Svar

Det er Energistyrelsens vurdering, at spildevandsselskabet skal lægge de oplysninger der er afgivet ved tilmelding til trappemodellen til grund.

Spildevandsselskaber skal opkræve spildevandsafledningsbidraget i overensstemmelse med reglerne i spildevandsbetalingsloven og bekendtgørelsen om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget (trappemodellen).

I bekendtgørelsens § 10, stk. 4, og § 11, stk. 3, er det fastlagt at spildevandsselskaberne skal lægge de rettidigt fremsendte oplysning til grund ved beregningen efter trappemodellen.

I det vejledende notat af 1. juni 2015 til bekendtgørelsen - der kan ses på danva.dk - fremgår det i afsnit 14 at ”De ejendomme, der er rettidigt og entydigt tilmeldte, skal spildevandsforsyningsselskabet afregne efter de differentierede takster, såfremt betingelserne om fx mængder i øvrigt er opfyldt. Dette fremgår af bekendtgørelsen navnligt §§ 3, 4 og 10, stk. 4”.

Energistyrelsen har skriftligt den 6. februar 2018 vejledende udtalt, at bekendtgørelsen efter Energistyrelsens vurdering ikke indeholder regler, der giver spildevandsselskaberne en kompetence til at træffe afgørelse som sådan om rigtigheden af de afgivne tilmeldinger. Proceduren i § 12 kan anvendes til at afkræve oplysninger, men der er ikke generelt mulighed for at forkaste modtagne oplysninger som værende forkerte.

Det er således Energistyrelsens vurdering, at et spildevandsselskab skal lægge de afgivne oplysninger, jf. §§ 10, stk. 4 og 11, stk. 3, til grund i beregningen – fra de deri fastlagte tidspunkter. Bekendtgørelsens § 12 giver mulighed for at selskabets anmoder om oplysninger hos grundejere. Det er Energistyrelsens vurdering, at bekendtgørelsen ikke fastlægger en konsekvens i forhold til selskabets opgørelse af bidraget for så vidt modtageren af en anmodning efter § 12 ikke følger anmodningen. Energistyrelsen kan generelt oplyse, at afgivelse af urigtige oplysninger overfor offentlige myndigheder, kan være omfattet af straffelovens bestemmelser.

DANVA ligger inde med udtalelsen.

Spørgsmål

• Hvordan er reguleringen af afledning ved gravitation fra stueplan?
• Opkrævning af tilslutningsbidrag ved tilslutning af fællesprivate anlæg til forsyningen.

Svar

• Begrebet afledning ved gravitation fra stueplan er ikke nærmere defineret i lovgivningen.

  Kommunen kan give byggetilladelser til at bygge i en kote lavere end vejkoten.

  Det er i praksis sådan at forsyningen skal bekoste en pumpe opstillet på forbrugerens ejendom hvis der ikke kan afledes fra gravitation fra stueplan.

  Forsyningen skal altså, som udgangspunkt, løse afledningsproblemer med pumpeløsninger, og ikke ved at sænke forsyningsledninger i vejnettet så afledning ved gravitation bliver mulig. DANVA vurderer at sænkning af ledninger lovligt kan vælges som løsning af forsyningen, men at ingen kan kræve at denne løsning anvendes.

• Opkrævningen af tilslutningsbidraget skal fastsættes konkret, hvorfor en regel om betaling af 30 % af standardtilslutningsbidraget, efter DANVAs vurdering, er ulovlig. Der kan konkret fastsættes lavere tilslutningsbidrag for tilslutning af fællesprivate anlæg. Dette skal have hjemmel i lighedsprincippet, betalingsloven og betalingsvedtægten.

DANVAs vurdering

• Der er ikke bestemmelser i Bygningsreglementet fra 2015 eller 2018 der forhindrer at der bygges i koter lavere end vejkoten. Medmindre kommunen tager højde for koter i sin planlægning, er det derfor DANVAs vurdering, at der kan bygges i koter lavere end vejkoten, forudsat der gives byggetilladelse hertil.

  Fortolkningen af begrebet stueplan er ikke gennemgået i lovgivningen. DANVA vurderer ud fra en ordlyds- og formålsfortolkning, at der menes det naturlige stueplan i terrænet. Dermed kan forbrugeren ikke påstå, at stueplanet ikke følger terrænet på det punkt huset er bygget.

  Det fremgår af pt. 1.6 i vejledningen til betalingsloven:

  I den administrative praksis er det fastslået, at en grundejer skal kunne aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation, og at det som led i kloakforsyningens forsyningspligt er kloakforsyningen, der skal bekoste de foranstaltninger, der er nødvendige for, at grundejeren kan aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation.

  Dette udgangspunkt følger af forsyningspligten i miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 4 samt spildevandsbekendtgørelsen § 9.

  Hvis det ikke kan lade sig gøre at aflede fra stueplan fra gravitation skal forsyningen bekoste en pumpe sat på grundejeren ejendom. Det er vigtigt, at forsyningen ikke betaler for ledningsnettet på ejendommen, men derimod alene for pumpen, se § 9 i spildevandsbekendtgørelsen.

  Forsyningen skal alene bekoste pumpen/trykanordningen, elinstallationen og lignende anlæg tæt knyttet til pumpen.

  Hvis grundejeren ikke frivilligt vil acceptere tinglysning af forsyningens ret til placering af systemet kræves der, at kommunen eksproprierer i fornødent omfang.

  Udgifter til el til pumpen betales af forsyningen.

  Vurderingen er tiltrådt af kommunaltilsynet og Miljøstyrelsen i ”Søllerødsagen”, j.nr. 2004-2221/181-1. Sagen kan ikke findes i Miljøstyrelsens portal, men DANVA kan fremskaffe den hvis det skulle være af interesse.

• Et privat eller fælles privat spildevandsanlæg kan efter aftale mellem grundejeren eller spildevandslauget og forsyningen tilsluttes et offentligt spildevandsanlæg uden en offentlig overtagelse af det fælles private anlæg, f.eks. således, at det private detailkloakanlæg tilsluttes forsyningens hovedledning og renseanlæg.

  Vejledningen til betalingsloven lægger op til en konkret fastsættelse af tilslutningsbidraget efter principperne i betalingslovens § 2.

  Dette betyder, at forsyningen ikke kan have en regel om et fast bidrag for tilslutning. Det har forsyningen imidlertid fastsat i betalingsvedtægten punkt 3.1.9.

  Der er et dobbelt hjemmelskrav i betalingsloven. Det betyder at forsyningen først kan opkræve bidrag når de har mulighed herfor efter loven og efter betalingsvedtægten.

  Forsyningen kan, efter DANVAs vurdering, pt. ikke opkræve i tilslutningsbidrag på 30 % af standardtilslutningsbidraget, dog ikke under udgifterne til detailledninger m.v. efter punkt 3.1.9 i betalingsvedtægten. Dette er ulovligt efter betalingsloven § 5, stk. 3.

  DANVA anbefaler, at betalingsvedtægten ændres, så betalingsloven overholdes, eventuelt med inspiration fra standardbetalingsvedtægten kapitel 3 punkt 4. standardbetalingsvedtægten findes som bilag A til vejledningen.

  Det følgende er en vejledning i hvordan i skal opgøre tilslutningsbidraget efter loven, og dermed ikke hvad i har mulighed for på baggrund af den gældende betalingsvedtægt.

  Lighedsprincippet skal også overholdes af forsyningen, idet den opererer som et naturligt monopol. Dette betyder at forsyningen ikke kan opkræve lavere tilslutningsbidrag for en gruppe forbrugere (der har et fælles privat anlæg) end andre grupper der tilsluttes forsyningens anlæg direkte, hvis der ikke er en grund hertil.

  Forsyningens begrundelse for ikke at opkræve et fuldt tilslutningsbidrag for de enkelte forbrugere i lauget skal altså være at udgifterne ved tilslutningen ikke matcher det fulde bidrag.

  DANVA vurderer at de typiske begrundelser for at opkræve et mindre tilslutningsbidrag for tilslutning af fællesprivate anlæg ville være forestående overtagelse af anlægget, små faktiske udgifter til tilslutningen og grundende anført i § 2, stk. 8 i betalingsloven. Tilslutningsbidraget skal mindst udgøre omkostningerne ved placering af detailledningerne, se også betalingsvedtægten.

  Betalingslovens § 2, stk. 8 kan kun anvendes i meget få tilfælde, se vejledningen til betalingsloven s. 30-31. Af forarbejderne til loven nævnes det, at bestemmelsen skal anvendes i tilfælde hvor de faktiske omkostninger ved tilslutningen er helt ude af proportioner med et fuldt tilslutningsbidrag. Dette vil i givet fald være tilfældet her, idet et fuldt bidrag fra samtlige boligenheder vil være meget stort, mens forsyningens ledningsnet alene skal tilsluttes et punkt. Dette har DANVA dog ikke mulighed for at vurdere på stående fod.

  Hvis der gives dispensation ved tilslutningen efter § 2, stk. 8, risikerer forsyningen at skulle give dispensationer i lignende sager efter lighedsprincippet.

Spørgsmål

• Kan der opkræves tilslutningsbidrag for alle tre ejendomme?
• Hvilke pligter har forsyningen, og skal der betales nye tilslutningsbidrag?

Sagens omstændigheder

• Et enfamilieshus der er kloakeret rives ned, og ejendommen bliver udstykket til 3 ejendomme. Der opføres en bolig på hver. Grundejeren vil gerne lave kloakken selv. Forsyningen har krævet, at ejer får tinglyst en deklaration, hvor forsyningen også er påtaleberettiget.

Af deklarationen fremgår det, at ledningerne er private fra det oprindelige stik i vejskellet til de bagved liggende ejendomme, med henblik på vedligeholdelse af ledningerne.

2. 3 byhuse har facade i skel. Arealet udstykkes, så der bliver 4 ejendomme hvorpå der opføres 4 nye byhuse med facade i skel. Fra 2 af husene ledes afløbet til et af de eksisterende stik. Det er samme firma, der ejer hele arealet.

Svar

2. Ved udstykning fra en boligejendom opkræves der efter betalingsloven § 2, stk. 2 tilslutningsbidrag for den eller de frastykkede parceller, hvis parcellen eller parcellerne efter frastykningen ikke er tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab, og der føres stik frem til den eller de nye parcellers grundgrænse.

   Hvis grundejer selv fører stik frem til de nye parceller er der ikke mulighed for at opkræve et supplerende tilslutningsbidrag.

   Hvis der etableres et fællesprivat anlæg på de udstykkede matrikler med udledning igennem det eksisterende stik ved grundgrænsen skal der betales tilslutningsbidrag efter betalingslovens § 5, stk. 3, idet fællesanlægget ikke kan sidestilles med den tidligere boligenhed.

   Det fællesprivate anlæg skal tinglyses som en deklaration på ejendommene. Dette skal forsyningen sikre sig faktisk sker.

   DANVA anbefaler, at der oprettes et spildevandslaug hvis i ikke selv fører stik frem til de nye matrikler, samt at der tinglyses en deklaration om ejerskabet af ledningerne.

3. Der skal betales et tilslutningsbidrag fra den nye parcel, idet parcellen ikke tidligere har været tilsluttet. For de to ejendommen der afleder til samme stik skal forsyningen afholde omkostninger frem til skel. Forsyningen har altså ansvaret for ledningerne helt frem til boligerne, idet boligerne er placeret i skel.

DANVAs vurdering

2. Når der foretages en udstykning i et område der efter spildevandsplanen er spildevandskloakeret, skal forsyningen føre stik frem til grundgrænsen efter miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 4. Herefter opkræves der tilslutningsbidrag fra de nye matrikler efter betalingsloven § 2, stk. 1, stk. 4 og stk. 10. Den ejendom der tidligere har betalt, skal ikke betale et nyt tilslutningsbidrag.

Der er tre betingelser for at kunne opkræve yderligere tilslutningsbidrag efter § 2, stk. 4:

2. udstykning skal ske fra en boligejendom. Hvis den tidligere ejendom var en erhvervsejendom kan der ikke opkræves yderligere tilslutningsbidrag
3. Parcellerne er efter frastykningen ikke tilsluttes forsyningen.
4. Der føres stik frem til de nye parcellers grundgrænse; her forudsættes det, at forsyningen kun kan tage sig betalt, hvis den sørger for at føre stik frem.

   Ud fra dette kan det siges, at forsyningen ikke vil kunne kræve yderligere tilslutningsbidrag, idet grundejeren selv sikrer, at der føres stik frem til de nye parcellers grundgrænse.

   DANVA skal præcisere, at forsyningen ikke kan aftale betaling af tilslutningsbidrag eller lignende hvis det ikke har hjemmel i betalingsloven.

   Hvis der oprettes et ledningsnet på ejendommene af grundejerne og der etableres et spildevandslaug, kan forsyningen opkræve tilslutningsbidrag for lauget efter betalingsloven § 5, stk. 3. Fastsættelsen af tilslutningsbidraget fastsættes konkret ud fra de udgifter der er forbundet med tilslutningen. Der kan ske nedsættelse fra det ellers gældende tilslutningsbidrag efter § 2, stk. 1 og stk. 2 efter stk. 8.

   Det er vigtigt, at forsyningen ikke udfører vedligeholdelsesarbejde og lignende på det private anlæg, idet det i fremtiden, uanset tinglysningsforhold, kan blive anset som værende offentligt.

   Der kan alene indgås aftaler om betaling af tilslutningsbidrag med private når de formelt og reelt har arrangeret sig som et egentligt laug, og ikke bare enkeltpersoner. Forsyningen skal følge fremgangsmåden i vejledningen til betalingsloven afsnit 7.2.

   2. Som i korrekt foreslår har i mulighed for at sende en regning på et ekstra tilslutningsbidrag nå der er mulighed for tilslutning, eller der sker tilslutning til en ejendom der ikke tidligere har været tilsluttet, hvilket er tilfældet for den nye parcel. I skal føre stik frem til skel, eller på anden måde sikre, at der kan ske en fysisk tilslutning.

      I forhold til situationen med de to ejendomme der begge afleder til den fælles ledning, hvor der påtænkes at aflede til samme ledning i vejen, skal i afholde alle omkostninger frem til skel, jf. miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 4. Det betyder, at i skal betale for brønden og ledningerne frem til bygningerne, idet de er placeret i skel. Den tidligere By- og Landskabsstyrelse har udtalt at forsyningen har pligt til, som minimum, at føre et stik frem til hver ejendom. Problematikken er illustreret i DANVAs vejledning nr. 83, Bilag 3 side B-15.

      Forsyningen skal derfor afholde omkostningerne forbundet med ledningerne i vejen, og kan ikke kræve, at grundejerne står for vedligeholdelse af disse.

      Hvis der er etableret flere tilslutninger til de enkelte ejendomme, er det kun et krav at forsyningen ejer og driver en ledning frem til skel, så længe denne ledning vurderes at kunne opfylde forsyningsforpligtigelsen.

Spørgsmål

I perioden 1997-2017 er vandafledningsbidraget ved en forsyning sket i 15-måneders perioder, og der har været et overlap i målingen i en periode i 1998. Samtidigt er der opstået spørgsmål om reguleringen af opkrævning og lignende i perioden, primært betydning af udviklingen i reguleringen.

Svar

DANVA vurderede på baggrund af det fremsendte fra forsyningen, at der ikke er noget, der strider mod gældende lovgivning.

Tilsyneladende er der sket en dobbeltopkrævning af vandafledningsbidrag i de 3 sidste måneder af 1997. Hvis dette rent faktisk har medført dobbeltbetaling, har dette næppe været i overensstemmelse med de gældende regler på daværende tidspunkt.

Som følge af forældelsesloven er det dog ikke muligt for den nuværende ejer af boligejendommen at få en tilbagebetaling fra vandselskabet, som kompensation for den daværende eventuelle dobbeltbetaling.

Det forhold, at kunden afregnes for 15 måneder i fra 1. okt. 2016 – 31. dec. 2017 som følge af overgang til en ny aflæsningsperiode er ikke i strid med den gældende lovgivning. Der lægges i den forbindelse vægt på, at der ikke er sket en dobbeltbetaling.

DANVAs vurdering

1. For perioden 1995 og før og frem til 2000 fremgik bestemmelsen om betaling af vandafledningsbidrag for boligejendomme af de daværende betalingslovbekendtgørelsers (nr. 644, 1992 som afløses af nr. 923, 1997) § 2, stk. 2 og stk. 3 (indholdet fra de nævnte bestemmelser i 1992 loven blev videreført uændret i 1997 loven), som er citerede herunder:
   Stk. 2. De årlige bidrag til anlæg og drift kan kun opkræves fra ejendomme, der er tilsluttet spildevandsanlægget.

   Stk. 3. Bidragene efter stk. 2 fastsættes for boligenheder efter et skønnet vandforbrug på ikke over 170 m3. Hvor vandmåler kræves, fastsættes bidragene efter det faktiske vandforbrug. Kommunalbestyrelsen kan give adgang til, at bidrag fastsættes efter målere opsat uden krav herom.

   Med hensyn til afregning og takstperiode var der ingen retningslinjer i den daværende vejledning til betalingsloven (nr. 124, 1992).

   Det beskrevne hændelsesforløb er ikke i strid med de citerede bestemmelser fra den daværende betalingslov.

   2. Det fremgår af hændelsesforløbet, at der tilsyneladende skete en dobbeltopkrævning af vandafledningsbidrag fra boligejendommen for perioden 1. okt. til 31. dec. 1997. Hvis der var tale om dobbeltopkrævning og der rent faktisk skete en dobbeltbetaling i den nævnte periode har dette næppe været i overensstemmelse med gældende regler på daværende tidspunkt. DANVA kan dog ikke fastslå dette med sikkerhed. Under alle omstændigheder burde en eventuel dobbeltbetaling være blevet rettet, således at den daværende ejer blev kompenseret for dobbeltbetalingen. Det fremgår ikke af hændelsesforløbet, om den daværende ejer blev kompenseret for en dobbeltbetaling.
   3. Den nuværende boligejer har ikke krav på at modtage kompensation for en eventuel dobbeltbetaling tilbage fra 1997. Dette følger af reglerne om den almindelige forældelsesfrist. Efter den gældende forældelseslov (nr. 1238, 2015) er den almindelige forældelsesfrist 3 år, jævnfør lovens § 3, stk. 1.
   4. For perioden 2000 og frem til nutiden fremgår bestemmelsen om betaling af vandafledningsbidrag for boligejendomme af den gældende betalingslovsbekendtgørelses (nr. 633, 2010) § 2 a., stk. 1 – 2 og stk. 4 samt § 3, stk. 1. § 2 a., stk. 4 har følgende ordlyd:

      Stk. 4. Vandafledningsbidraget fastsættes som udgangspunkt efter vandforbruget og beregnes som vandforbruget multipliceret med den af spildevandsforsyningsselskabet fastsatte og af kommunalbestyrelsen godkendte kubikmetertakst, jf. § 3, stk. 1. Hvor vandmåler kræves, beregnes bidraget ud fra det målte vandforbrug. Spildevandsforsyningsselskabet kan give adgang til, at bidrag fastsættes ud fra det målte forbrug, selv om vandmåleren er opsat uden krav herom. I andre tilfælde fastsættes bidraget efter et skønnet vandforbrug. Det skønnede forbrug kan for boligenheder ikke overstige 170 m3 pr. år, jf. dog § 7 b, stk. 1.

      I den nugældende vejledning til betalingsloven (nr. 12414, 2001) fremgår blandt andet følgende under punkt 4.6.2 Takstperiode:
      …

      Vandafledningsbidraget er som udgangspunkt et årligt bidrag, fordi det i modsætning til tilslutningsbidraget er løbende og normalt opkræves på årlig basis. Dette hindrer imidlertid ikke, at kommunen i en overgangsperiode vælger at opkræve vandafledningsbidraget for en kortere eller længere periode end et år. Kommunen kan, når en ejendom kloakeres og ibrugtages, eksempelvis i midten af året, opkræve både den faste og den variable del af vandafledningsbidraget for en kortere periode.

      …

      DANVA bemærker, at det i dag er vandselskabet og ikke kommunen, der har kompetencen til i en overgangsperiode at beslutte, om vandafledningsbidraget skal opkræves for en kortere eller længere periode end et år. Når vejledningen nævner kommuner, er det fordi vejledningen er fra 2001 og således ikke på alle punkter er opdateret i forhold til gældende lovgivning.

      I forhold til hændelsesforløbet i den konkrete sag er vedhæftede udtalelse fra Statsforvaltningen/Det kommunale tilsyn desuden interessant. I denne udtalelse accepterer Statsforvaltningen, at der ikke sammenfald mellem aflæsningsperiode og takstperiode.

      5. Ud fra ovenstående skildring af regelgrundlaget vurderer DANVA, at det beskrevne hændelsesforløb fra 2000 og frem til i dag ikke er i strid med gældende lov og retningslinjer. Det bemærkes i den forbindelse, at takstperioden over 15 måneder fra oktober 2016 til og med december 2017 kun er sker i en overgangsperiode og at der ikke er tale om dobbeltbetaling.

Spørgsmål

Vejdirektoratet har fået udledningstilladelse fra et amt i 2004 om udledning af vejvand fra en motorvej til en recipient. Udledningstilladelsen rummer krav for udledningerne, herunder om at Vejdirektoratet etablerer forsinkelsesbassiner. Efter bassinet i den konkrete sag afledes vejvandet til en regnvandsledning tilhørende et vandselskab. Regnvandsledningen udleder til et vandløb.

Er Vejdirektoratet forpligtet til at betale vejbidrag til vandselskabet?

Svar

Vejvand fra en motorvej afledes til et vandselskabs spildevandsanlæg. Derfor er Vejdirektoratet forpligtet til at betale vejbidrag til vandselskabet efter betalingslovens § 2 a., stk. 11.

Uddybning

1. Forpligtelsen til betaling af statsligt vejbidrag fremgår af betalingslovens § 2 a., stk. 11 i betalingsloven (nr. 633, 2010) med tilhørende retningslinjer under punkt 6.1 i vejledningen til betalingsloven (nr. 12414, 2001) og punkt 3D. Vejbidrag i Naturstyrelsens vejledende skrivelse ”Justering af kapitel 3B og 3D i bilag 1 i standardvedtægten i Vejledning Nr. 3, 2001 – Betalingsregler for spildevandsanlæg” fra 2013.

Det fremgår af nævnte regel og retningslinjer, at der skal betales statsligt vejbidrag, når der tilledes vejvand fra statsveje til et vandselskabs spildevandsanlæg. Når denne betingelse er opfyldt, indtræder der en forpligtelse til at betale statsligt vejbidrag. Der er ikke andre betingelser.

2. Efter DANVAs vurdering kan det forhold, at Vejdirektoratet har fået en udledningstilladelse ikke i sig selv medføre, at der ikke er forpligtelse til betaling af statsligt vejbidrag, når det som i den konkrete sag kan dokumenteres, at der afledes vejvand til et vandselskabs spildevandsanlæg. I og med at dette efter DANVAs vurdering er tilfældet i den konkrete sag, er betingelsen nævnt under punkt 1 opfyldt.

3. DANVA har desuden noteret sig, at det tilsyneladende allerede i forbindelse med amtets udledningstilladelse fra 2004, var en forudsætning, at udledningen fra bassin 19 skulle udlede til recipienten via – det dengang kommunale – kloaksystem. Der står således under den miljøtekniske beskrivelse:

Der søges om udledningstilladelse for bassinerne … 13- … -19- … som afleder til … Fæstningskanalen.

Øvrige bassiner afleder til offentlige afløbssystemer. (DANVA: det fremgår af sammenhængen, at bassin 19 er med i denne gruppe).

Det fremgår desuden under afsnittet om Fæstningskanalen, at alle ureducerede afløb fra motorvejen til bl.a. Fæstningskanalen vil blive nedlagt og at de kommende reducerede udledninger … forudsættes tilsluttet de eksisterende udløbsledninger.

Spørgsmål

Som følge af fejl ved registrering af en vandmålerstand, bliver det vandafledningsbidrag, der opkræves fra en ejendom et år meget større end de tidligere år. Ejendommen har været udlejet under tidligere og nuværende ejer af ejendommen. Ejeren af ejendommen har betalt det meget større vandafledningsbidrag til spildevandsselskabet. Ejeren mener, at dele af vandafledningsbidraget skal refunderes under henvisning til, at fejlregistreringen er sket i forbindelse med et ejerskifte på ejendommen.

Skal spildevandsselskabet refundere dele af vandafledningsbidraget? 

Svar

Ud fra det oplyste mener DANVA ikke, at spildevandsselskabet er forpligtet til at refundere dele af vandafledningsbidraget.

Det er ikke dokumenteret, at fejlregistreringen af vandmålerstanden er sket før ejerskiftet. Derfor er der ikke grundlag for, at spildevandsselskabet refunderer dele af vandafledningsbidraget.

Uddybning

DANVA har i vurderingen af den konkrete sag lagt følgende til grund:

• At der udelukkende er tale om fejlregistrering af vandmålerstanden og dermed ikke, at der er tale om fejl i vandmåleren.
• At spildevandsselskabet konsekvent har afregnet vandafledningsbidraget med ejeren – og altså ikke lejeren – på ejendommen.
• At ejendommen har været udlejet under både den nuværende og den tidligere ejer.
• At det er en lokal vandforsyning og altså en helt anden juridiske person end spildevandsselskabet, der har givet spildevandselskabet de målerdata, som spildevandselskabet bruger som grundlag for beregning af pligtigt vandafledningsbidrag for ejendommen.

På baggrund af sagens oplysninger er der tilsyneladende sket fejlregistrering af vandmålerstanden under den nuværende ejer af ejendommen. Det er derfor DANVAs vurdering, at det er den nuværende ejer, der må betale det korrigerede vandafledningsbidrag.

Den nuværende ejer har efter DANVAs vurdering kun krav på refusion for en del af vandafledningsbidraget, hvis vedkommende kan dokumentere, at fejlregistreringen af målerstanden skete under den tidligere ejer.

At ejendommen under både den nuværende og tidligere ejer har været lejet ud, er spildevandsselskabet uvedkommende, da det er ejere af ejendomme – og ikke lejere – der er forpligtede til betaling af skyldige bidrag – herunder vandafledningsbidrag – til spildevandsselskabet, jævnfør betalingslovens (lbk. nr. 633, 2010 med senere ændringer) § 1, stk. 4 og § 2 a., stk. 1 samt punkt 2.1.7 og 4.1 i vejledningen til betalingsloven (nr. 12414, 2001). I forlængelse af dette er det også spildevandsselskabet uvedkommende, at der har været skifte af lejere i den periode, den nuværende ejer har haft ejendommen.

Ligeledes er det spildevandsselskabet uvedkommende, at vandforsyningen har valgt at ændre opkrævningen for drikkevand på begæring af grundejerens anmodning. I den konkrete sag er vandforsyningen og spildevandsselskabet to forskellige juridiske personer, og desuden er reglerne for opkrævning af bidrag på vandforsyningsområdet og spildevandsområdet meget forskellige

Spørgsmål

Hvad er reglen, når en fællesledning laves om, og der etableres separatkloak i stedet?

• Skal vandselskabet aftage spildevand fra samme niveau som fællesledningen lå i, og dermed sikre afledning af spildevand fra kælder de steder, hvor der på nuværende tidspunkt også er afløb?
• Eller kan vandselskabet etablere spildevandskloakken i højere niveau, således at grundejeren selv skal sørge for at aflede spildevand fra kælderplan til den nye – og nu højere – spildevandskloak?

DANVAs vurdering

Vandselskabet er ikke forpligtet til at etablere en separatkloak i samme niveau, som den hidtidige fællesledning lå i ved ændring fra fællesledning til separatkloak.

Uddybende svar

1. I vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg (VEJ. nr. 12414 af 01/01/2001), fremgår vandselskabets forsyningspligt som toleddet. Dels følger det af miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, at det påhviler vandselskabet at føre stik frem til grundgrænsen. Således skal vandselskabet afholde udgifterne til etablering, drift og vedligeholdelse af ledninger m.v. frem til grundgrænsen. Derimod er grundejeren selv forpligtet til at afholde udgifterne til udførelse og vedligeholdelse af ledninger m.v. på egen grund.

Endvidere har administrativ praksis fastslået, at grundejeren har ret til at kunne aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation, og at dette er et led i vandselskabets forsyningspligt, jævnfør punkt 1.6 i den nævnte vejledning. Det er derfor vandselskabet, der skal afholde udgifterne til de nødvendige foranstaltninger – typisk pumper - i denne forbindelse.

Grundejerne har således ikke noget retskrav på at kunne aflede sit spildevand fra kældre ved gravitation, da dette ikke er en del af vandselskabets forsyningspligt. Den samme vurdering fremgår også af punkt 7.4 Afledning af spildevand fra kældre i bogen ”Klimaændringer i juridisk perspektiv”, Marlene Hannibal, Søren Stenderup Jensen, Peter holm Larsen og Ellen Skodborggaard, 1. udgave, 1. oplag, Jurist- og økonomiforbundets forlag 2011.

For at kunne aflede sit spildevand fra kælder må grundejeren altså om nødvendigt selv etablere en pumpe, der kan pumpe spildevandet op til stueplan. Herefter kan spildevandet afledes fra stueplan ved gravitation til den offentlige kloak.

2. Efter DANVAs vurdering har vandselskabet heller ikke pligt til at aflede spildevand fra kældre i den situation, hvor et fælleskloakeret område separatkloakeres og der som følge heraf opstår en situation, hvor nogle grundejere, der før kunne aflede spildevand ved fra kældre ved gravitation, så bliver nødt til at pumpe spildevandet op i stueplan for at kunne aflede det til spildevandskloakledningen.

Vi henviser i den forbindelse til en dom fra december 2010 i Hjørring byret (MAD 2010.2686), hvor et vandselskab fik medhold i, at det ikke var forpligtet til at vedligeholde en pumpe, der pumpede regnvand/drænvand fra kælderen til vandselskabets regnvandsledning, selv om kommunen før selskabsgørelsen af kloakforsyningen havde etableret og efterfølgende drevet og vedligeholdt den pågældende pumpe. Retten lagde i dommen vægt på, at vandselskabet kun havde pligt til at modtage spildevand fra stueplan ved gravitation og derfor med en passende frist var berettiget til at overdrage drift og vedligeholdelse af pumpen til grundejer.

3. Som det fremgår af afsnit 7.4 i bogen nævnt under punkt 1 kan nogle grundejere dog have indrettet sig gennem længere tid på, at de kan aflede spildevand fra kælder ved gravitation. Derfor anbefaler DANVA, at de relevante parter på spildevandsområdet – kommuner, spildevandsselskaber og selskabernes kunder – sørger for en tilstrækkelig og hensigtsmæssig kommunikation og informationsudveksling, når der sker ændringer af kloakeringsforholdene. Eksempelvis ved i forbindelse med påbud om separatkloakering at gøre grundejere opmærksom på, at der kan være risiko for, at spildevand muligvis ikke længere vil kunne afledes ved gravitation fra kældre og at det i givet fald vil være grundejernes ansvar at etablere og drive en pumpe. Det er også vigtigt, at der er god kommunikation og fælles forståelse mellem kommunens tekniske forvaltning og vandselskabet, således at den tekniske forvaltning eksempelvis udsteder byggetilladelser, der afstedkommer fejlkoblinger, unødige risici for opstuvninger i kloakken mv. Endelig kan en orientering om tekniske foranstaltninger grundejere kan tage i brug for at modvirke en opstuvning i kældre også være hensigtsmæssig.

4. Den under punkt 3 nævnte kommunikation og informationsudveksling kan sandsynligvis have betydning for vurdering af ansvars- og byrdefordelingen, hvis grundejere måtte søge at gøre et erstatningsansvar gældende overfor et vandselskab i forbindelse med opstuvning af spildevand i kældre. Retspraksis viser dog, at der skal en hel del til, før et vandselskab bliver kendt erstatningsansvarlig for opstuvning af spildevand på kundernes ejendom. Det fremgår således blandt andet af retspraksis, at kunderne ikke har krav på, at opstuvninger aldrig forekommer, samt at vandselskaber skal have udvist forsømmelighed og uagtsomhed i et betydeligt omfang – med et juridisk udtryk have handlet culpøst – for at blive pålagt erstatningsansvar. Se punkt 7.4 Afledning af spildevand fra kældre og punkt 8.4 Erstatningsansvar for dimensionering af spildevandsledninger i den under punkt 1 omtalte bog.

Spørgsmål

Er der mulighed for, at vandselskabet kan opkræve supplerende tilslutningsbidrag, når en erhvervsejendom omdannes til blandet bolig og erhverv?

Svar

Vandselskabet kan ikke opkræve supplerende tilslutningsbidrag fra ejendommen efter spildevandsbetalingslovens bestemmelser i § 2.  

Uddybning

1. Efter spildevandsbetalingslovens (LBK nr. 633 af 07/06/2010) § 2, 2. pkt., kan vandselskaberne som udgangspunkt ikke opkræve tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er tilsluttet. Spildevandsbetalingslovens § 2, stk. 5, giver imidlertid mulighed for at opkræve supplerende tilslutningsbidrag for erhvervsejendomme.

Ved projektet omdannes en erhvervsejendom til bolig og erhverv. En ejendom med blandet bolig og erhverv er defineret som en erhvervsejendom i Vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg (VEJ nr. 12414 af 01/01/2001) punkt 2.2.1. Efter DANVAs vurdering er projektet ikke omfattet af undtagelsen i spildevandsbetalingslovens § 2, stk. 5, da det heri er en forudsætning, at der er sket en ændring i beregningsgrundlaget. I den omtalte vejledning punkt 3.4.2 fremgår det, at der hermed menes ændringer i det matrikulære areal og i nogle situationer også ved udstykning af ejendommen. Ved omdannelsen af erhvervsejendommen til blandet bolig og erhverv ændres beregningsgrundlaget ikke, da der ikke er sket matrikulære ændringer.

Dom af 14. februar 2013 (U 2013.1332 H) mener vi i øvrigt understøtter ovenstående. I dommen fastslog Højesteret, at vandselskaber ikke kan opkræve supplerende tilslutningsbidrag ved udstykning af boligejendomme fra en erhvervsejendom, der tidligere har betalt tilslutningsbidrag efter spildevandsbetalingsloven som erhvervsejendom.

2. På baggrund af ny principiel dom af 28. juni 2018 afsagt af Københavns Byret, kan det overvejes, hvorvidt vandselskabet er forpligtet til at detailkloakerer inde på matriklen i forbindelse med erhvervsejendommes omdannelse.

Dommen omhandler spildevandsselskabernes forpligtelser i forbindelse med detailkloakering ved omdannelse af erhvervsområde til boligområde. Med støtte i forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 1, fastslår retten, at vandselskabernes forsyningspligt ikke indebærer en pligt til, at vandselskaberne fører stik frem til udstykninger fra en allerede tilsluttet ejendom.

Ud fra det oplyste vurderer DANVA, at den foreliggende situation ikke er identisk med dommen af 28. juni 2018. Dommen vedrører udstykning af boligejendomme inden for matriklen af en erhvervsejendom, hvorimod den foreliggende situation vedrører omdannelse af erhvervsejendom til blandet bolig og erhverv uden, at der sker udstykning af matriklen. 

Dommens forståelse af forsyningspligten giver anledning til, at vandselskaberne bør overveje en praksisændring. I den forbindelse anbefaler DANVA, at vandselskabet er varsom, da dommen er anket til Østre Landsret og dermed kan tilsidesættes. Det kan derimod være hensigtsmæssigt at kombinere en praksisændring med en aftale mellem bygherre og vandselskab, som indeholder en klausul, hvorefter bygherren bekoster detailkloakeringen, men med mulighed for økonomisk godtgørelse for spildevandsanlægget i tilfælde af en eventuel tilsidesættelse af dommen af 28. juni 2018. For yderligere om dommens konsekvenser for igangværende sager se her.

Spørgsmål

• Hvad er vandselskabets forpligtelse, når det ikke er muligt for vandselskabet at tilslutte nye stik ved skel, fordi grundejerens ledning er i utilstrækkelig stand? 
• Er vandselskabet skadevolder?

Svar

Vandselskabets forpligtelse er at bringe selskabets spildevandsanlæg i forsvarlig stand.

DANVA kan ikke ud fra det oplyste vurdere, hvorvidt vandselskabet er skadevolder, da flere faktorer har betydning for dette.

Uddybende svar

1. Indledningsvist bemærkes, at vandselskabet alene har pligt til at renovere og vedligeholde ledningsnettet frem til skel, jf. miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1121 af 03/09/2018) § 28, stk. 4. Grundejerne er forpligtet til for egen regning at tilslutte spildevand til spildevandsanlægget gennem lukkede ledninger, når der er ført stikledning frem til grundgrænsen, jf. spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr 1469 af 12/12/2017) § 12.

Der er tale om en presserende situation, hvor der er et akut behov for udskiftning af ledningsnettet. Vandselskabet kan ikke fortsætte renovationsprojektet uden renovation af grundejernes ledninger.

2. DANVA anbefaler, at vandselskabet indgår en aftale med grundejerne om udskiftning af den del af ledningsnettet, der er nødvendig for tilslutning af vandselskabets nye ledninger.

Der bør i aftalen lægges vægt på de fordele grundejerne opnår ved renovation af egne ledninger. I aftalen bør endvidere vægtes synergi i forbindelse med den besparelse grundejerne kan opnå ved stordriftsfordele og i øvrigt administrative fordele. Det kan i den forbindelse være nyttigt, at vandselskabet indhenter et fælles tilbud fra en autoriseret kloakmester om renovation af alle de relevante matrikler.

Dertil anbefales, at det aftales, at renovationen sker i koordinering med vandselskabet for at opnå en effektiv og hurtigt tilslutning.

3. Såfremt grundejerne ikke indvilliger i dette, anbefaler DANVA, at vandselskabet retter henvendelse til kommunen som spildevandsmyndighed. Kommunen har mulighed for at påbyde grundejerne at foretage de nødvendige forbedringer af egne ledninger i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, 1. pkt. Det er DANVAs umiddelbare vurdering, at betingelserne er opfyldt for udstedelse af et sådan påbud.

4. En anden løsning på problemet kunne eventuelt være en teknisk løsning, hvis det overhovedet er muligt.

5. Ud fra det oplyste kan DANVA ikke vurdere, hvorvidt vandselskabet er skadevolder, såfremt vandselskabet ikke forsøger at indgå aftale med grundejerne henholdsvis kommunen

Spørgsmål

Har kommunen kompetence til at ændre vejbidragsprocentsatsen for kommunale veje og private fællesveje?

Svar

Det er DANVAs vurdering, at kommunen ikke har kompetence til at nedsætte vejbidragsprocentsatsen. Kommunens opgave er udelukkende at foretage en såkaldt legalitetskontrol af, om den procentsats, der er fastsat af spildevandselskabet, holder sig inden for rammerne af betalingsloven og den øvrige lovgivning.

Uddybende svar

Forud for vandsektorlovens ikrafttræden var det kommunerne, der fastsatte den procentsats, der skulle betales vejbidrag med. Med virkning fra 1. januar 2010 blev der indført en kompetencedeling, hvorefter spildevandsselskaberne udarbejder en betalingsvedtægt med de nærmere regler om betalingsordningen, herunder størrelsen af vejbidragsprocentsatsen. Kommunerne foretager dernæst en såkaldt legalitetskontrol af, om betalingsordningen holder sig inden for rammerne af betalingsloven og den øvrige lovgivning.

Hvis et spildevandsselskab har fastsat vejbidragsprocentsatsen inden for lovgivningens rammer, kan kommunen således ikke ændre på satsens størrelse.

Kompetencedelingen fremgår ikke udtrykkeligt at betalingslovens (lbk. nr. 633 af 07/06/2010) § 2a, stk. 11, men kan udledes modsætningsvist ved, at det i betalingsloven er angivet udtrykkeligt, når en kompetence er henlagt til kommunalbestyrelsen (se f.eks. § 2a, stk. 3, § 3, § 4, stk. 2, § 5, stk. 2 og § 7).

Endvidere har Energi- Forsynings og Klimaministeriet i forbindelse med revisionen af vandsektorloven i 2016 udtalt i høringsnotat af 4. december 2015 (bilag 1 til L91, 2015-16), at kommunernes godkendelse af takster for spildevand udgør en legalitetsgodkendelse. Dette fremgår ligeledes af By- og Landskabsstyrelsens udtalelse af 28. januar 2010 og Naturstyrelsens udtalelse af 16. maj 2012, og er tillige antaget i litteraturen (se til illustration specialkonsulent hos Energistyrelsen Anne Christine Matzon i Karnovs noter til betalingslovens § 2a, stk. 11). Senest har Energistyrelsen i en vejledende udtalelse af 2. november 2017 anført følgende:

”Energistyrelsen kan vejledende oplyse, at det følger af spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 11, at det er spildevandsforsyningsselskabet, der fastsætter den i bestemmelsen nævnte procent. Før ikrafttræden af vandsektorloven og konsekvensloven fra 2009 henhørte denne kompetence under kommunalbestyrelsen/kommunen.”

Det fremgår præmisserne i Højesterets dom af 5. februar 2016 (gengivet i U 2016.1805 H), at ”… der er overladt kommunerne en meget vid skønsmæssig beføjelse ved fastsættelsen af vejbidraget…”, hvilket kan give indtryk af, at det vejbidragsprocentsatsen fastsættes af kommunerne. Den pågældende sag omhandlede dog vejbidrag fastsat i en årrække, hvoraf størstedelen lå forud for 1. januar 2010 (hvor kompetencen til at fastsætte procentsatsen blev flyttet til spildevandsselskaberne). Desuden var det ikke et tvistepunkt under sagen, hvorvidt kompetencen var placeret hos kommunen eller spildevandsselskabet. Det er på denne baggrund DANVAs vurdering, at dommen ikke kan tages til indtægt for, at kompetencen er placeret hos kommunerne.

Øvrige bemærkninger

Kommunens beregninger af vandbidragets størrelse giver indtryk af, at beregningerne udelukkende er foretaget på baggrund et estimat over afstrømningen fra vejarealer i fælleskloakerede områder, i forhold til den samlede mængde vand, der behandles på spildevandsselskabet renseanlæg.

Vejbidragsprocentsatsen skal imidlertid fastsættes på baggrund af et skøn over andelen af vejarealer, der afleder vand til spildevandsselskabets anlæg – uanset om vejarealerne er beliggende i fælleskloakerede eller separatkloakerede områder. Dette fremgår bl.a. forudsætningsvist af Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/2001 om betalingsregler for spildevandsanlæg, afsnit 6.2, og Energistyrelsens udtalelse af 2. november 2017. Det er i den sammenhæng uden betydning, hvor stor en andel af vejvandet, der ledes til spildevandsselskabets renseanlæg, og hvor stor en andel, der via spildevandsselskabets regnvandsledninger føres direkte til recipient.

Spørgsmål

Et spildevandselskab i sine betalingsvedtægter kræve af en borger/virksomhed, at de skal leje bimåler af vandselskabet?

DANVAs vurdering

Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt. På den ene side kan spildevandsselskabet godt kræve, at deres forbrugere lejer bimåler af spildevandselskabet, forudsat at spildevandsselskabet ikke opnår en berigelse ved udlejningen. På den anden side kan spildevandsselskabet ikke afvises anden dokumentationsmetode, hvis denne er saglig.

Uddybning

1. Indledningsvist bemærkes, at DANVA alene har forholdt sig til spørgsmålet, om spildevandsselskabers mulighed for at fastsætte bestemmelser om bimålere i sine betalingsvedtægter i relation til dokumentation af betalingslovens (lbk nr. 633 af 07/06/2010)  § 2 a, stk. 5. Hovedmålere må ikke reguleres i spildevandsselskabers betalingsvedtægter

2. Det fremgår af betalingslovens § 2 a, stk. 5, at

” For erhvervsejendomme fastsættes vandafledningsbidraget efter vandforbruget fratrukket den vandmængde, der medgår til produktionen eller af anden grund ikke tildeles et spildevandsforsyningsselskab, jf. dog § 7 b, stk. 1.”

Bestemmelsen hjemler ikke, hvordan dokumentationen skal ske. Om bestemmelsens dokumentationskrav fremgår det af den kommenteret spildevandsbetalingslov af Moe, Mogens m.fl., 2. udgave, 1. oplag, s. 77, at der kan være taget nærmere stilling til dokumentationskravene i betalingsvedtægten. Dertil fremgår det af Vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg (vej nr. 12414 af 1. januar 2001), at

”en forudsætning for fradraget er, at erhvervsvirksomheden kan godtgøre størrelsen af den vandmængde, der ønskes fritaget, på en måde som kommunalbestyrelsen kan acceptere. Kommunens godkendelse af fradrag kan for eksempel gøres afhængig af opsættelse af en bimåler eller en nærmere dokumenterede skønsmæssig beregning”

Spildevandsselskabet kan således godt, efter DANVAs vurdering, fastsætte bestemmelser om, at dokumentationen skal ske ved en af spildevandsselskabets lejede bimåler.

Denne adgang for spildevandsselskaberne er under forudsætning af, at spildevandsselskabet ikke opnår gevinst ved udlejning af bimålerne. Dette skyldes, at spildevandsselskaber er underlagt ”hvile-i-sig-selv”-princippet, hvorefter det følger, at indtjening og udgifter skal udligne hinanden.

3. Trods krav til dokumentationsmetoden i betalingsvedtægten kan spildevandselskabet formentlig ikke afvise anden dokumentation fra virksomheden, såfremt denne er saglig.

I den forbindelse henvises til MAD 1998.643 TR, hvor forbrugeren ifølge betalingsvedtægterne blev pålagt selv, at godtgøre størrelsen af den vandmængde, som der ønskes fritagelse for. Endvidere fremgik af betalingsvedtægterne, at dokumentationen for eksempel kunne ske ved opsætning af bimåler.

I afgørelsen fastslog tilsynsrådet, at dokumentationen også kunne ske på anden vis end ved en bimåler. Tilsynsrådet begrundede dette med, at udtrykket ”for eksempel” i betalingsvedtægten forudsætter, at også anden dokumentationsmetode kan benyttes. Dertil blev kommunen pålagt, at ”… foretage en konkret vurdering af, om der i den foreliggende sag kan anses for på anden måde at foreligge den fornødne dokumentation for fritagelse”.

Dommen kan ses således, at såfremt virksomheden anvender anden dokumentationsmetode er spildevandsselskabet ikke berettiget til at afvise godtgørelse af vandafledningsbidrag, jf. betalingsloven § 2 a, stk. 5, uden at en konkret vurdering af denne. Udgør metoden et teknisk, saglig grundlag for virksomhedens dokumentation, skal spildevandselskabet acceptere denne. 

Det bemærkes, at virksomheden har bevisbyrden for at kunne fører en sådan dokumentation.

Den i afgørelsen omhandlende betalingsvedtægt er, som  nævnt, formuleret på en sådan måde, at dokumentionsmetoden ikke kan forstås som entydig. Selvom spildevandsselskabet formulerer sin betalingsvedtægt på en sådan måde, at der stilles et klart og tydeligt krav til dokumentationsmetoden, vurderer DANVA, at spildevandsselskabet skal acceptere anden dokumentation, hvis denne er saglig.

4. Der henvises i øvrigt til tidligere DANVA udtalelse af 9. oktober 2013, om fradrag i vandafledningsbidrag for vand, der forbruges til produktion eller andet.

Sagens omstændigheder

Spildevandsselskabet har følgende procedure, hvis en kunde vil undgå at betale fast vandafledningsbidrag:

• Kunden får en kloakmester til at fjerne eller betonfylde stikket, og kunden afholder udgiften.
• Hvis kunden senere ønsker at aflede spildevand fra ejendommen, så skal han bekoste og lade etablere et nyt stik.

Spørgsmål

Spørgsmål 1:

Har spildevandsselskabet hjemmel til at håndtere sløjfninger af ubenyttede spildevandsstik på ovennævnte måde?

Spørgsmål 2:

Kan proceduren være at betragte som kundens udtræden af spildevandsselskabet, hvorefter spildevandsselskabet skal tilbagebetale tilslutningsbidrag? Og skal spildevandsselskabet afholde udgifterne til nyt stik ved ejendommens genindtræden?

Spørgsmål 3:

Er det spildevandsselskabets ansvar og udgift at sløjfe ubenyttede stik, hvis der konstateres rotter?

DANVAs vurdering

Spørgsmål 1:

Proceduren er ikke i overensstemmelse med gældende regler. Kommunen skal godkende udtræden af kloakfællesskabet og det er spildevandsselskabet, som skal stå for at få fjernet eller betonfyldt stikket. Dertil kommer, at det jævnfør betalingsloven kun er i særlige tilfælde, at spildevandsselskabet kan kræve økonomisk kompensation ved grundejeren. Nedlæggelse/afpropning af et stik falder ikke efter DANVAs vurdering ikke ind under særlige tilfælde i betalingslovens forstand.

Spørgsmål 2:

Af spildevandsbetalingsloven § 4a, stk. 1 fremgår, at der ikke foreligger en pligt til tilbagebetaling af tilslutningsbidrag ved udtræden for spildevandsselskabet.

Ved genindtræden kan spildevandsselskabet opkræve de udgifter der har været i forbindelse med gentilslutningen, herunder etablering af nyt stik.

Spørgsmål 3:

Grundejeren har ifølge bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter forpligtelsen til sikring af stik på ejendommen mod rotter. Spildevandsselskabet er ikke pålagt en forpligtelse til sikring af selskabets del af stikket mod rotter.

Uddybende svar

På baggrund af supplerende oplysninger lægger DANVA i de følgende vurderinger til grund, dels at afpropningen/fjernelsen af stikket indebærer, at der ikke længere kan afledes spildevand fra den pågældende ejendom.

Spørgsmål 1:

Underretning til kommunen

Det fremgår ikke af spildevandsselskabets nuværende procedurer, at kommunen underrettes ved sløjfning af ubenyttede stik og en ejendoms dermed forbundne udtræden af kloakfællesskabet.

I spildevandsbekendtgørelsen (bek nr. 1468 af 12/12/2017) § 16, stk. 1, fremgår at følgende betingelser skal være opfyldt ved udtræden:

• Der er overensstemmelse med kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen, se miljøbeskyttelsesloven (lbk nr. 1121 af 03/09/2018) § 32, stk. 1.
• Der er enighed herom mellem grundejeren og kommunalbestyrelsen.
• Der sker ikke en væsentlig forringelse af spildevandsforsyningsselskabets samlede økonomi.
• Spildevandsforsyningsselskabet kan fortsat fungere teknisk forsvarligt.

Kommunen skal derfor inddrages i forbindelse med udtræden og godkende denne, herunder udtræden som følge af afpropning/nedlæggelse stik. 

Det fremgår af vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen (vejl nr. 28 af juni 2018) pkt. 8.3.3, at en aftale mellem grundejeren og kommunalbestyrelsen er en nødvendig og hensigtsmæssig forudsætning for udtræden af hensyn til den store økonomiske byrde, der kan pålægges grundejeren ved udtræden og af hensyn til spildevandsselskabets økonomi og forsvarlige funktion.

Arbejder på spildevandsselskabets del af stikledningen

Det er spildevandsselskabet, der står for anlæggelse og drift af selskabets del af stikledningen frem til en kundes ejendom, jævnfør § 12 i spildevandsbekendtgørelsen og punkt 7.2 i vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen og punkt  1.6 i spildevandsbetalingsvejledningen (vejl nr. 12414 af 01/01/2001). Der er ikke efter gældende regler og retningslinjer muligheder for at pålægge kunder at udføre arbejde på spildevandsselskabets anlæg, herunder på selskabets stikledninger.

DANVA vurderer, at ovennævnte også gælder i forbindelse med sløjfning af stik.

Til orientering fremgår det af § 81, stk. 3 i Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR 18) (bek. nr. 1615 af 13/12/2017), at ”Ubenyttede dele af en afløbsinstallation skal sikres mod indtrængen af rotter ved afpropning. Afpropning skal ske så tæt som muligt ved tilslutningen til den benyttede del af afløbssystemet.” Dette er altså en forpligtelse, der påhviler bygherre/grundejer og ikke spildevandsselskabet. Se også svaret på spørgsmål 3 herunder.

Omkostningsdækning ved afpropning/nedlæggelse af spildevandsselskabets del af stikledningen

Det er som udgangspunkt spildevandsselskabet, der skal bekoste arbejder på spildevandsselskabets del af stikledninger, jævnfør ovenstående henvisninger til regler og retningslinjer i forbindelse med arbejder på stikledninger.

Efter betalingslovens § 4a., stk. 1 (lbk nr. 633 af 07/06/2010) kan ”Spildevandsforsyningsselskabet … i særlige tilfælde foretage en hel eller delvis tilbagebetaling eller kræve en økonomisk kompensation ved ophævelse af en ejendoms tilslutningsret og -pligt til et spildevandsforsyningsselskab.” (DANVAs understregninger)

Det følger af lovbemærkningerne til § 4a., stk. 1 samt retningslinjerne til bestemmelsen under punkt 3.11.2.4 Økonomisk kompensation til kloakforsyningen i spildevandsbetalingsloven, at der er tænkt på det ene tilfælde, hvor spildevandsselskabet har etableret et særligt anlæg til behandling af en virksomheds spildevand, og at dette anlæg ikke er afskrevet på udtrædelsestidspunktet.

På den baggrund vurderer DANVA, at nedlæggelse/tilpropning af stik ikke vil være omfattet af de særlige tilfælde, hvor der kan kræves en økonomisk kompensation ved udtræden. Vi kender ikke til eksempler fra retspraksis om emnet.

Spørgsmål 2:

I og med at ejendommen ikke længere kan aflede spildevand, indebærer fjernelsen af stikket/afpropningen, at ejendommen udtræder af kloakfællesskabet.

Pligt til tilbagebetaling ved udtræden?

Jævnfør ovenstående citat fra betalingslovens § 4a., stk. 1 kan spildevandsselskabet foretage tilbagebetaling ved udtræden.

Med ordlyden ”kan” er der overladt et skøn til spildevandsselskabet i forbindelse med tilbagebetalingsspørgsmålet. Spildevandsselskabet er derfor ikke forpligtet til at tilbagebetale tilslutningsbidrag ved udtræden men har efter bestemmelsen mulighed for det.

I spildevandsbetalingsvejledningen fremgår det, at udgangspunktet ved udtræden er, at der ikke skal ske tilbagebetaling af tilslutningsbidrag. Årsagen hertil er, at de udgifter til anlæg, som tilslutningsbidraget skal dække, allerede er afholdt.

Vejledningens pkt. 3.11.2.1, fremhæver særligt to situationer, hvor tilbagebetaling kan blive aktuelt. De nævnte situationer omhandler tilfælde, hvor spildevandsselskabet skulle have foretage store investeringer/udgiftskrævende udbygninger, såfremt ejendommen ikke var udtrådt. Vejledningen fremhæver altså ikke tilbagebetaling ved udtræden i forbindelse med ubrugte stik.

Genindtræden

Det følger af ordlyden i betalingsloven § 2, stk. 1, at ejendomme, som udgangspunkt, kun kan pålignes tilslutningsbidrag én gang. Spildevandsbetalingsvejledningens pkt. 3.11.3 støtter op om dette. 

Imidlertid er der hjemmel til påligning af tilslutningsbidrag ved genindtræden i spildevandsbetalingsloven § 4a., stk. 3, hvoraf det fremgår:

…

”En ejendom, som har fået ophævet tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist, kan ved hel eller delvis generhvervelse af retten og pligten til at aflede spildevand pålignes et tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget kan ikke overstige de af spildevandsforsyningsselskabet afholdte udgifter i forbindelse med generhvervelsen af retten og pligten til at aflede og kan maksimalt udgøre det i § 2, stk. 2 og 3, nævnte beløb. Såfremt ejendommen ved ophævelse af tilslutningsretten og -pligten har fået tilbagebetalt et beløb efter stk. 1 og 2, skal tilslutningsbidraget dog som minimum udgøre dette beløb.”
…

Om beløbets størrelse fastslår spildevandsbetalingsvejledningen pkt. 3.11.3, at spildevandsselskabet kan kræve de udgifter, det har haft i forbindelse med gentilslutning. Dertil skal en ejendom, der måtte have fået tilbagebetalt tilslutningsbidrag efter § 4a, stk. 1 og 2, som minimum betale dette beløb ved gentilslutning. Der kan altså tænkes tilfælde, hvor en ejendom ved gentilslutning både skal betale tilbagebetalt tilslutningsbidrag og omkostninger til gentilslutning – herunder ved reetablering af stik, jævnfør de følgende kommentarer.

Vedrørende udgifter til gentilslutning er de følgende retningslinjer under nævnte vejlednings punkt 3.11.3 relevante:

…

”I det omfang kloakforsyningen imidlertid har udgifter i forbindelse med gentilslutningen, f.eks. til lægning af en ny ledning eller ekstraordinær renovering/vedligeholdelse af den eksisterende ledning, kan kloakforsyningen opkræve disse udgifter, idet bidraget dog maksimalt kan andrage standardtilslutningsbidraget for en nytilslutning.”

…

DANVA vurderer på baggrund af det anførte, at spildevandsselskabet kan opkræve udgifterne til nyt stik/”propfjernelse”/renovering i forbindelse med genindtræden af grundejeren i medfør af spildevandsbetalingsloven § 4a, stk. 3, så længe der ikke er tale om små udgifter.

Spørgsmål 3:

Grundejernes pligt til at rottesikre og renholde stik

I punkt 4.2 i Miljøstyrelsens vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter fra 2015 fremgår, at

…

”Bekendtgørelsens § 3 [DANVA: nuværende § 4 i bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, nr. 1723 af 17/12/2017] pålægger grundejere at rottesikre og renholde deres ejendomme, herunder brønde og stikledninger således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt. I bestemmelsen fastslås det eksplicit, at den enkelte grundejer også har en forpligtelse til at sikre og renholde stikledninger og brønde, der måtte være inden for skel på ejendommen.

Udtrykket ”grundejer” omfatter alle fysiske eller juridiske personer, der ejer fast ejendom, og en kommune, en region eller staten vil således også være omfattet af bestemmelsen i bekendtgørelsens § 3.”
…

Grundejeren skal således afholde udgifterne til at opfylde forpligtelsen om rottesikre og renholde stik. Se også punkt T3.7 i vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, hvor det fremgår, at kloakrottebekæmpelse ikke er et lovkrav.

Spildevandsselskabers rottebekæmpelse

Spildevandsselskabet er ikke forpligtet til – men kan frivilligt varetage - rottebekæmpelse som tilknyttet virksomhed efter bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (bek nr. 1227 af 03/10/2016) § 2, stk. 2, nr. 5 og pkt. 1.1.5 i vejledning om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (vej nr. 9038 af 26/01/2017).

Spørgsmål

Kan et spildevandsselskab opkræve supplerende tilslutningsbidrag, når en parcel ændre anvendelse fra bolig til erhverv, og der tidligere er betalt tilslutningsbidrag for parcellen?

Svar

Af betalingslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., fremgår direkte af ordlyden, at der ikke kan opkræve tilslutningsbidrag fra ejendomme, der én gang har betalt. Hertil fremgår af betalingsvejledningen, at dette er uanset en ændring i ejendommens anvendelse.

Spildevandsselskabet kan på baggrund heraf ikke opkræve supplerende tilslutningsbidrag for parcellen ved ændring i anvendelse fra bolig til erhverv.

Uddybende svar

Forudsætninger

Det lægges til grund for besvarelsen, at der ikke sker en tilslutning ved ændring af matriklens anvendelse, og at der ikke er tale om en udstykning i forbindelse med ændringen. Ejendommen ændrer således alene funktion.

Betalingslovens § 2, stk. 1

Adgangen for spildevandsselskaber til at opkræve tilslutningsbidrag er reguleret i spildevandsbetalingslovens (lbk nr. 633 af 07/06/2010) § 2. Af bestemmelsens stk. 1, 2. pkt. fremgår

”Der kan ikke opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er tilsluttet eller er pålignet tilslutningsbidrag til et spildevandsforsyningsselskab, jf. dog stk. 4, 5 og 7”

Af bestemmelsens ordlyd fremgår således direkte, at der alene kan opkræves yderligere bidrag for en ejendom, der tidligere har betalt tilslutningsbidrag, i tilfælde omfattet af § 2, stk. 4, 5 og 7.
Ud fra det oplyste er der hverken er tale om en udstykning fra en boligejendom, en ændring i beregningsgrundlaget for en erhvervsejendom eller manglende tilslutning for tag- og overfladevand.  DANVA finder derfor ikke grundlag for, at der kan opkræves supplerende tilslutningsbidrag i medfør af BL § 2, stk. 4, 5 og 7. 

Det fremgår af vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg (vej nr. 12414 af 01/01/2001)  pkt. 3.1 om hvem der kan opkræves tilslutningsbidrag fra, at

”At der ikke kan opkræves yderligere tilslutningsbidrag i disse situationer gælder uanset størrelsen af det tidligere betalte tilslutningsbidrag, ligesom det gælder for tilsluttede ejendomme, selvom der ikke er opkrævet tilslutningsbidrag i forbindelse med tilslutningen.

En ændret anvendelse af en ejendom, f.eks. opførelse af flere boligenheder eller en forøgelse af afledningen, udløser ikke et nyt tilslutningsbidrag.” (DANVA fremhævning)

En ændring i anvendelsen af en ejendommen danner således ikke grundlag for opkrævning af yderligere tilslutningsbidrag.

Om tilslutningsbidrag fremgår generelt af Karnovs Lovsamling, 2017, s. 3761, note 27 til BL § 2, stk. 1, at

”Tilslutningsbidraget er at betragte som et slags indmeldelsesgebyr for at deltage i spildevandsforsyningen, der kun skal betales én gang. Der kan således som udgangspunkt ikke opkræves yderligere tilslutningsbidrag, når ejendommen er tilsluttet eller er pålignet et bidrag, der endnu ikke er betalt”

Noten støtter således op om denne tolkning. 

Retspraksis

DANVA er ikke bekendt med retspraksis om dette tilfælde.

Spørgsmål

Kan spildevandsselskab opkræve supplerende tilslutningsbidrag for en ny boligenhed, som vil blive opført i et eksisterende rækkehuskompleks?

DANVAs vurdering

Af betalingslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., fremgår direkte af ordlyden, at der ikke kan opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der én gang har betalt. Hertil fremgår af betalingsvejledningen, at dette er uanset en ændring i ejendommens anvendelse ved opførelse af flere boligenheder.

DANVA mener herefter ikke, at spildevandsselskabet har ret til at opkræve supplerende tilslutningsbidrag for den nye boligenhed.

Uddybende svar

Forudsætninger

Det lægges til grund for besvarelsen, at der er tale om en ejendom, der tidligere har betalt tilslutningsbidrag, og at der ikke er tale om en udstykning i af ejendommen. Der er alene tale om en ændring i ejendommens funktion, der nu rummer flere boligenheder end tidligere.

Supplerende tilslutningsbidrag

Det fremgår af spildevandsbetalingslovens (LBK nr. 633 af 07/06/2010) § 2, stk. 1, 2. pkt., at

”Der kan ikke opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er tilsluttet eller er pålignet tilslutningsbidrag til et spildevandsforsyningsselskab, jf. dog stk. 4, 5 og 7”

Det følger således direkte af ordlyden, at spildevandsselskaberne som udgangspunkt ikke har adgang til at opkræve tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er tilsluttet. Kun i tilfælde omfattet af § 2, stk. 4, 5 og 7, har spildevandsselskaberne en adgang til at opkræve yderligere bidrag.
Da der som nævnt ikke er tale om en udstykning af boligejendommen, finder betalingslovens § 2, stk. 4, ikke anvendelse på forholdet.

Det fremgår af vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg (vej nr. 12414 af 01/01/2001)  pkt. 3.1 om hvem der kan opkræves tilslutningsbidrag fra, at

”At der ikke kan opkræves yderligere tilslutningsbidrag i disse situationer gælder uanset størrelsen af det tidligere betalte tilslutningsbidrag, ligesom det gælder for tilsluttede ejendomme, selvom der ikke er opkrævet tilslutningsbidrag i forbindelse med tilslutningen.

En ændret anvendelse af en ejendom, f.eks. opførelse af flere boligenheder eller en forøgelse af afledningen, udløser ikke et nyt tilslutningsbidrag.” (DANVA fremhævning)

En ændring i anvendelsen af en ejendommen ved opførsel af flere boligenheder danner således ikke grundlag for opkrævning af yderligere tilslutningsbidrag.

Om tilslutningsbidrag fremgår generelt af Karnovs Lovsamling, 2017, s. 3761, note 27 til BL § 2, stk. 1, at

”Tilslutningsbidraget er at betragte som et slags indmeldelsesgebyr for at deltage i spildevandsforsyningen, der kun skal betales én gang. Der kan således som udgangspunkt ikke opkræves yderligere tilslutningsbidrag, når ejendommen er tilsluttet eller er pålignet et bidrag, der endnu ikke er betalt”

Noten støtter således op om denne tolkning. 

Praksis på området

Miljøstyrelsen har i 2003 udtalt sig om fortolkningen af reglen i betalingslovens § 2, for opkrævning af tilslutningsbidrag for ejendommen, hvorpå der opføres flere boligenheder. Udtalelsen er vedhæftet i mail.

Miljøstyrelsen udtaler heri, ”at der ikke kan opkræves yderligere tilslutningsbidrag for en ejendom, der tidligere har betalt eller er tilsluttet. Dette gælder også, selvom der opføres flere boligenheder, end der tidligere er betalt for.”  Dette støtte op om resultatet.

Spørgsmål 

Hvilke regler gælder for huse, hvor husfacaden står i skel og skelbrønden derfor er nødt til at placeres uden for skel og dermed stå i offentligt areal? 

DANVAs vurdering 

Ifølge praksis opfattes skelbrønde ved facadebygninger som private, selvom disse er placeret uden for skelgrænsen. Heroverfor forholder Miljøstyrelsen sig tvivlsomt til denne praksis lovlighed. 

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt facadebygningers skelbrønde placeret uden for skel, skal betragtes som offentlige eller private. DANVA kan derfor ikke besvarer spørgsmålet generelt. 

DANVA anbefaler, at hvis der er mulighed for at placerer skelbrønden inden for skel, er det at foretrække, da dette er i overensstemmelse med lovgivningen, forudsat at den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning overholdes.  

Uddybende svar

Ejerskabet i praksis 
Af DANVA vejledning nr. 83 om administrativ håndtering af vand- og kloakstikledninger fremgår det af bilag 3, s. B-15, at fundamentsbrønde, tagbrønde og fedtudskillere generelt opfattes som en del af det private kloaksystem, selv om de er placeret udenfor matriklen.
I praksis opfattes en skelbrønd til facadebygninger altså som en del af det private kloaksystem, selvom den er placeret uden for skel. Herved adskiller ejerskabet af skelbrønde ved facadebygninger sig ikke i praksis fra huse, hvor det er muligt at placere skelbrønden inden for skel. 

Der henvises til s. B-15 i nævnte DANVA vejledning, hvoraf eksempler på tilslutning til facadebygninger fremgår. 

Miljøstyrelsen
I nævnte vejledning s. B-17 vurderer Miljøstyrelsen (tidligere By- og Landsskabsstyrelsen) med støtte i miljøbeskyttelseslovens (lbk nr. 1121 af 03/09/2018) § 28, stk. 4 og spildevandsbekendtgørelsen (bek nr. 1469 af 12/12/2017) § 8, at det

”Inden for offentligt kloakopland […] som udgangspunkt [er] den kommunale kloakforsyning, der står for etablering og drift af ledninger m.v. frem til grundgrænsen, mens grundejeren står for etablering og drift på egen grund.”

Heroverfor er det Miljøstyrelsens opfattelse, at dette ikke udelukker, ”at grænsen mellem den offentlige og den private kloak i visse tilfælde lovligt kan afvige fra grundgrænsen”.

Miljøstyrelsen forholder sig herved tvivlsomt til lovligheden af gældende praksis. 

Miljøstyrelsen henviser til, at udgangspunktet for vurderingen af en skelbrønds ejerskab er spildevandsplanen. Dertil påpeger Miljøstyrelsen, at dette alene er et udgangspunkt, da spildevandsplanen ikke kan stå alene i vurderingen. Miljøstyrelsen nævner, at ejerskabet 

”beror på en samlet vurdering af de konkrete forhold, herunder gamle landvæsenskommisionskendelser, tinglysninger, vedtægter for fælles private spildevandsanlæg, andre dokumenter samt betalingsforholdende ved etablering, drift og vedligeholdelse. Det er i sidste ende domstolene, der kan tage stilling til sådanne spørgsmål”.  

DANVAs vurdering
Den nævnte vejledning tager ikke direkte stilling til det omtvistede tilfælde. Endvidere forholder retspraksis sig – så vidt DANVA er bekendt - tavst om ejerskabet. Af disse grunde kan DANVA ikke give et konkret og entydigt svar. 

Uanset dette, mener DANVA, at den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning generelt skal iagttages i ejerskabsvurderingen. Der må således ikke ske vilkårlig forskelsbehandling af grundejerne i spildevandsselskabets praksis. 
I den forbindelse er det relevant at nævne, at et privat ejerskab af en skelbrønd er særligt byrdefuldt for grundejeren.

Selvom spildevandsplanen, som nævnt ovenfor, ikke kan stå alene i vurderingen, kan den være et effektivt redskab til at få afklaret ejerskabet og gøre grundejerne indforstået med spildevandsselskabets praksis.  Derfor anbefaler DANVA, at spildevandselskabet i samarbejde med kommunen forsøger at få tilfældet indarbejdet i en fremtidig spildevandsplan. 

DANVA anbefaler generelt, at såfremt der er mulighed for at placere skelbrønden inde for skel, er det at foretrække.​

Sagens omstændigheder

Af lokalplanen for spildevandsselskabets forsyningsområde fremgår, at der må bortledes regnvand fra den enkelte matrikel inden for lokalplanområdet svarende til en befæstelsesgrad på 1 (100 %). Dertil fremgår, at der maksimalt må afledes regnvand svarende til en befæstelsesgrad på 0,55 i lokalplanområdet. Sidstnævnte befæstelsesgrad fremgår endvidere af VVM

Spørgsmål

Når der fremgår forskellige befæstelsesgrader af henholdsvis spildevandsplanen, lokalplanen og VVM, hvilken har da forrang?

DANVAs vurdering

Ifølge planhierarkiet har lokalplaner forrang i forhold til spildevandsplaner. Endvidere følger det af VVMs karakter, at denne går forud for både lokal- og spildevandsplaner. DANVA mener, at befæstelsesgraden på 0,55 skal lægges til grund som retvisende bud.

Uddybende svar

Forrang

Lokalplaners forrang

Det følger af planhierarkiet, at lokalplaner går forud for spildevandsplaner.

I den forbindelse skal det nævnes, at spildevandsplaner alene er bindende over for borgerne i forhold til kloakopland, som følge af spildevandsselskabernes forsyningspligt og borgernes forsyningsret.
Af spildevandsvejledningen (vej nr. 28, juni 2018) pkt. 4.4 om spildevandsplanens retsvirkning fremgår, at

”En vedtaget spildevandsplan udgør det retligt bindende grundlag for en kommunalbestyrelses administration af spildevandsområdet […] En spildevandsplan forpligter således ikke kommunens borgere til alene på baggrund af planen at gennemføre konkrete tiltag.”

Heroverfor er lokalplaner bindende i sin helhed. Lokalplaner har derfor en større retskraft over for borgerne.

Dertil opremser planloven (lbk nr. 287 af 16/04/2018) § 13, stk. 1, hvad lokalplanen ikke må stride imod. I denne opremsning er spildevandsplaner ikke nævnt. Herefter kan det formentlig sluttes modsætningsvist, at lokalplaner har forrang i forhold til spildevandsplaner, eftersom det ikke er lovbestemt, at lokalplaner skal tage et særligt hensyn til disse.
Spildevandsvejledningen pkt. 3.2.1 om forholdet til kommune- og vandområdeplan støtter op om denne tolkning, idet der heraf fremgår, at det i spildevandsplanen skal sikres

”at der er overensstemmelse med de enkelte lokalplaner i det omfang, der i disse er bestemmelser, som vedrører eller indvirker på spildevandsafledningen.”

I det konkrete tilfælde er lokalplanen nyere end spildevandsplanen. Endvidere beskrives det hverken i miljøbeskyttelseslovens (lbk nr. 1121 af 03/09/2018) § 32 og spildevandsbekendtgørelsens (bek nr. 1469 af 12/12/2017) § 5, som regulerer spildevandsplanens indhold. Med andre ord er det ikke en naturlig del af spildevandsplanen, at befæstelsesgrader reguleres heri. Imidlertid fremgår det af spildevandsvejledningen pkt. 3.2.12, som eksempel, at spildevandsplaner kan indeholde oplysninger om befæstelsesgrader, men en angivelse af befæstelsesgrader i spildevandsplanen er ikke tilstrækkelig til at fastlægge befæstelsesgraden alene.
Modsat fremgår det af Vejledning om klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner om mulige emner, der kan indgå i lokalplaner med hjemmel i planlovens § 15, stk. 2, nr. 9, at lokalplanen kan indeholde

”Fastlæggelse af en maksimal befæstelsesgrad, eller krav om at befæstede arealer anlægges med permeable belægninger for at sikre tilstrækkelige nedsivningsmuligheder for regnvand.”

Disse yderligere momenter bekræfter i den konkrete sag, at lokalplanen har forrang.

VVMs forrang

Indledningsvist skal det fastslås, at VVM er et andet redskab end spildevands- og lokalplaner, idet denne kilde er en vurdering og ikke en plan. VVM skal sikre, at der gennemføres en dybdegående analyse af projektets forskellige miljøpåvirkninger, og at konsekvenserne af alternative mulige løsninger belyses. VVM har således en forebyggende funktion.

Generelt er VVM tungtvejende, da et projekt skal forholde sig til den foretagne VVM, herunder foretage nødvendige ændringer for at imødegå mulige miljøpåvirkninger.

Det betyder eksempelvis, at såfremt en spildevandsplan skal underlægges en miljøvurdering efter lov om VVM afsnit 3 eller afsnit 4, må planen ændres ved fx tilføjelse af forebyggende foranstaltninger, således at planens miljøpåvirkninger imødegås.

På baggrund heraf går VVM forud for såvel lokalplaner som spildevandsplaner. Såfremt det modsatte var tilfældet ville VVM være uvirksom, da de korrekte oplysninger i så fald ikke (nødvendigvis) ville blive lagt til grund. Vi henviser i den forbindelse også til Miljøstyrelsens bemærkninger til VVM i forbindelse med en virksomheds ansøgning om godkendelse af et projekt – se underafsnittene ”Vil du vide mere” og ”Sammenhængen mellem reglerne” 

Befæstelsesgrader

En befæstelsesgrad på 1 medfører, at der ikke foregår nedsivning af noget vand, men alene afledning.

I lokalplanen er alt udmatrikuleret bortset fra vejene og der er derfor ubebyggede arealer på matriklerne.

Af lokalplanens formål fremgår blandt andet, at lokalplanen skal sikre et grønt og attraktivt område med eksplicit mulighed for nedsivning af regnvand. Der vil ikke være nedsivning af regnvand ved en befæstelsesgrad på 1. På baggrund heraf vurderer DANVA, at lokalplanen ikke er konsistent.

DANVAs bud er, at en befæstelsesgrad på 0,55 er retvisende. DANVA mener i øvrigt, at den udarbejdede VVM støtter op herom, da lokalplanens afsnit 10.19 om befæstelsesgrad på 0,55 citeres direkte i VVM, og da VVM generelt har forrang, jf. ovenfor.

Dertil anbefaler DANVA, at spildevandsselskabet tager kontakt til kommunen for at få afklaret, hvilken befæstelsesgrad, der er retvisende.

Spørgsmål

Er der en klar definition på, hvad det betyder, at vandselskaber skal aflede ved gravitation fra stueplan? Vil der være typer af kældre, hvor vandselskaber vil have pligt til at aflede ved gravitation?

DANVAs vurdering

Vandselskaber har kun pligt til afledning ved gravitation fra stueplan. Det indebærer, at grundejer selv er forpligtet til at sørge for pumper eller tryksatte systemer i forbindelse med afledning af spildevand fra alle niveauer under stueplan og dermed fra alle typer af kældre. Stueplanet er det plan i bygningen, hvor gulvet ligger i niveau med eller umiddelbart over terræn.

Uddybende svar  

• Ifølge vandselskabernes forsyningspligt påhviler det vandselskaberne at sikre afledning af spildevand ved gravitation fra stueplan, jævnfør punkt 1.6 i vejledningen til betalingsloven (nr. 12414, 2001). Er dette ikke muligt, er vandselskaber forpligtede til bekoste, anlægge og drive pumpe eller tryksat system på den pågældende ejendom.
• Det fremgår af punkt 2 i Arealvejledningen i Bygnings- og boligregistret (BBR), at stueplanet er det plan i bygningen, hvor gulvet ligger i niveau med eller umiddelbart over terræn.
  Det følger endvidere af punkt 5.1 i arealvejledningen, at der er tale om en kælder, når gulvet ligger under terræn. Det afgørende for om der tale om en kælder er således, at gulvet ligger under terræn og ikke, hvor langt gulvet ligger under terræn.
  Dette indebærer efter DANVAs vurdering også, at et etageplan hvor gulvet kun i den ene side er helt eller delvist under terrænniveau også er at betragte som en kælderplan.
• Det følger af punkt 1 og 2, at der ikke vil være nogen typer af kældre, hvor vandselskaber er forpligtede til at aflede ved gravitation. Så for alle typer af kældre, er det grundejeren selv, der ved brug af pumpe eller tryksatte systemer må sikre, at spildevandet kan afledes til vandselskabets kloak, hvis dette ikke er muligt ved gravitation.

Spørgsmål

Spørgsmål 1:

Banedanmark leder regnvand til en af spildevandsselskabets ledning. Skal de betale vejbidrag for det?

Spørgsmål 2:

Er et spildevandsselskab forpligtet til at etablere pumpning, hvis en lovlig afledning af regnvand ikke længere kan tilledes ved gravitation, som følge af en af spildevandsselskabet foretaget ledningsomlægning? Og hvilket niveau er spildevandsselskabet forpligtede til at modtage regnvand fra – eller er det vejejer, der i alle tilfælde selskab sørge for tilslutning til spildevandsselskabets ledning?

DANVAs vurdering

Spørgsmål 1:

Da jernbaner ikke er omfattet af spildevandsbetalingsloven § 2 a, stk. 11, kan spildevandsselskabet ikke opkræve vejbidrag for det regnvand Banedanmark leder til spildevandsselskabets ledning.

Spørgsmål 2:

Som udgangspunkt er spildevandsselskabet forpligtet til at sørge for, at grundejeren kan aflede regnvand fra stueplan ved gravitation. Hvis en grundejer før ledningsomlægning har kunne aflede fra et lavere niveau, vil det bero på en konkret vurdering, om spildevandsselskabet er forpligtet til fortsat at aflede fra dette niveau.
Henset til at der i det konkrete tilfælde er tale om jernbanearealer, er det imidlertid DANVAs vurdering, at spildevandsselskabet ikke er forpligtet til at bekoste pumper, såfremt Banedanmark efter ledningsomlægningen ikke kan aflede regnvand fra samme niveau som tidligere.

Uddybende svar

Spørgsmål 1:

Vejbidrag

Spildevandsselskabet har efter spildevandsbetalingsloven (lbk nr. 633 af 07/06/2010) § 2 a, stk. 11, mulighed for at opkræve vejbidrag for kommunale veje og private fællesveje. Spørgsmålet er om jernbaner er omfattet af ”veje” i henhold til bestemmelsen.

Det følger af bestemmelsens ordlyd, at den alene vedrører veje. Endvidere er ordlyden tydelig og efterlader som udgangspunkt intet rum til fortolkning af ”veje”. Det kan derfor modsætningsvis sluttes, at jernbaner ikke er omfattet af bestemmelsen.

Dertil omtaler spildevandsbetalingsvejledningen (vejl nr. 12414 af 01/01/2018) afsnit 6 om vejbidrag ikke bestemmelsen vej-begreb, herunder hvorvidt jernbaner er omfattet heraf. Derimod skelner vejledningen flere steder mellem veje og jernbaner, se fx skema s. 70. 

Da det hverken ud fra loven eller vejledningen kan tolkes, at jernbaner er omfattet af § 2 a, stk. 11, kan der altså ikke kræves vejbidrag herfor.

DANVA er i øvrigt ikke bekendt med retspraksis, som vedrører spørgsmålet.

Vandafledningsbidrag

Efter spildevandsbetalingsloven § 2 a, stk. 1, kan spildevandsselskaber opkræve vandafledningsbidrag af spildevand og vand, der kan sidestilles med spildevand. Det fremgår af BL § 2 a, stk. 2, at der ikke skal betales vandafledningsbidrag for afledning af tag- og overfladevand, der ikke kan genanvendes. 

Ifølge spildevandsbekendtgørelsen (bek nr. 1469 af 12/12/2017) er tag- og overfladevand defineret i § 4, stk. 3, som regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner. Dertil kræves det, at regnvandet ikke indeholder andre stoffer end, hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer.

Ud fra ordlyden af spildevandsbetalingsloven § 2a, stk. 2, hvoraf ordet ”jernbaner” specifikt fremgår af ordlyden, sammenholdt med spildevandsbekendtgørelsen § 4, stk. 3, må det omhandlende regnvand anses for overfladevand, forudsat at regnvandet ikke er forurenet.

Der kan derfor ikke kræves vandafledningsbidrag af det regnvand Banedanmark leder til spildevandsselskabets ledninger.

Retspraksis støtter i øvrigt op om denne tolkning.
I dom fra 2008 afsagt af Østre Landsret gjorde Banedanmark gældende, at spildevandsselskab ikke var berettiget til at kræve Vandafledningsbidrag og spildevandsafgift for den vandmængde, der bliver afledt fra de i sagen omhandlende jernbanearealer. Østre Landsret fandt ikke, at spildevandsselskabets opkrævning var berettiget, da retten fandt, at det i sagen omhandlede regnvand skulle anses for overfladevand efter spildevandsbetalingsloven § 2 a, stk. 2, sammenholdt med spildevandsbekendtgørelsen § 4, stk. 3.

Tilslutningstilladelse

Det bemærkes, at Banedanmark principielt skal have en tilslutningstilladelse før afledning af regnvand til spildevandsselskabets ledning er lovlig. Det er kommunalbestyrelsen, der har kompetence til at give tilladelsen.

Spørgsmål 2:

Pligt til afledning ved gravitation

Ifølge miljøbeskyttelseslovens (lbk nr. 1121 af 03/09/2018) § 28, stk. 4, og spildevandsbekendtgørelsens kap. 5, gælder der for grundejerne en tilslutningsret og -pligt. Grundejeren har herefter en pligt og ret til at tilslutte sig kloaksystemet, såfremt stikledning til kloaksystemet er ført frem til grundgrænsen.

Ifølge spildevandsselskabernes forsyningspligt følger det af spildevandsvejledningens pkt. 1.6, at det

”I den administrative praksis er det fastslået, at en grundejer skal kunne aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation, og at det som et led i kloakforsyningens forsyningspligt er kloakforsyningen, der skal bekoste de foranstaltninger, der er nødvendige for, at grundejeren kan aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation.” 

Det betyder modsætningsvist, at grundejeren i tilfælde, hvor der ikke kan ske afledning fra stueplan, selv er forpligtet til at få afledt spildevand herfra. Grundejeren må i den forbindelse selv bekoste og etablere en pumpe. 

For den nærmere definition af stueplan se her.

Hvis spildevandsledningerne før omlægningen har været nedgravet så langt nede, at det har været muligt at aflede ved gravitation fra et lavere niveau end stueplan, må det bero på en konkret vurdering, om spildevandselskabet er forpligtet til at aflede fra dette niveau efter ledningsomlægning.
I vurderingen bør på den ene side indgå borgernes berettiget forventninger, idet grundejerne har indrettet sig efter ledningernes placering. På den anden side forekommer det ikke rimeligt, at borgerne har et retskrav på at få afledt fra et lavere niveau.

Det konkrete tilfælde

I det konkrete tilfælde er det spildevandsselskabet, der foretager en ledningsomlægning. Ud fra den betragtning, at grundejerne har indrettet sig efter ledningernes tidligere placering, kan det på den ene side anføres, at det er for byrdefuldt at pålægge grundejerne at foretage de nødvendige foranstaltninger, så regnvand stadig kan tilledes ved gravitation. Det betyder omvendt, at spildevandsselskabet skal foretage og bekoste de nødvendige foranstaltninger, så afledning stadig kan ske ved gravitation efter ledningsomlægning, herunder etablering af pumper.
På den anden side er der i det konkrete tilfælde tale om jernbanearealer. Disse er typisk under stueplan. Henset til udgangspunktet, som fremgår direkte af vejledningen, hvorefter spildevandsselskaber alene er forpligtet til at sørge for grundejers afledning ved gravitation fra stueplan, mener DANVA ikke, at spildevandsselskabet er forpligtet til at etablere pumper, såfremt det ikke længere er muligt for Banedanmark at aflede ved gravitation efter ledningsomlægningen.

Påbud

Det fremgår af vejledningens pkt. 7.5.2, at kommunalbestyrelsen kan pålægge grundejerne at bekoste de nødvendige ændringer for tilslutning til spildevandsselskabets anlæg ved ændring af fysiske forhold ved spildevandssystemer.

Spørgsmål

Er bygherre berettiget til fradrag i vandafledningsbidrag for tank tilhørende et sprinkleranlæg i bygning?

DANVAs vurdering

Såfremt bygherren kan dokumentere, at tankens volume er nødvendig for brug af tanken ved undtagelsestilfælde (ulykke eller brand), vurderer DANVA, at fradrag er berettiget. Da aktivering af et sprinkleranlæg vedrører et undtagelsestilfælde, er det alene muligt at opnå fradrag én gang. Det er derfor uden betydning om aktivering medfører afløb til kloak.

Uddybende svar

Fradrag efter § 2a, stk. 5

Det fremgår af spildevandsbetalingslovens (lbk nr. 633 af 07/06/2010) § 2a, stk. 5, at vandafledningsbidraget for erhvervsejendomme fastsættes efter ejendommens vandforbrug fratrukket den vandmængde, der medgår til produktionen eller af anden grund ikke tilledes et spildevandsselskab.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at for at opnå fradrag efter § 2a, stk. 5, skal erhvervsejendomme ved måling eller på anden vis dokumentere, at vandet ikke afledes til kloaksystemet.

Samme krav til dokumentation fremgår af vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg (vej nr. 12414 af 01/01/2001) pkt. 4.2.2.3:

”En forudsætning for fradraget er, at erhvervsvirksomheden kan godtgøre størrelsen af den vandmængde, der ønskes fritaget, på en måde som kommunalbestyrelsen kan acceptere”

(Det bemærkes, at det i dag er spildevandsselskabet og ikke kommunen, der har kompetencen til at acceptere)

Det er således bygherren, der skal bevise, at vandet fra tanken ikke afledes til spildevandsselskabet. Spildevandsselskabet kan dog næppe stille krav til dokumentationsmetoden, såfremt denne er saglig. For yderligere herom se DANVA udtalelse.

DANVA vurderer, at såfremt der foreligger tilstrækkelig dokumentation, har bygherren et ubetinget krav på fradrag. 

Det konkrete tilfælde

Eftersom der i det konkrete tilfælde er tale om en tank tilhørende et sprinkleranlæg, skal det understreges, at bygherren skal dokumentere, at tankens volume og aktivering i undtagelsessituationer har en sammenhæng. Det betyder, at bygherren skal godtgøre, at netop tankens volume er tilstrækkelig i forbindelse med brand eller ulykke, og at det alene er med dette formål, at tanken er etableret. Såfremt tanken har et yderligere formål, må der være dokumentation for omfanget af den kapacitet, der reserveres til sprinklerformål. For den resterende kapacitet må der så være en selvstændig vurdering af, om formålet med denne kapacitet er fradragsberettiget i medfør af § 2a, stk. 5.

Det fradrag, der kan opnås for tanken, kan alene opnås én gang. Såfremt der sker aktivering af sprinkleranlægget, vil der opstå to situationer: enten genopfyldes tanken eller også sker der ikke genopfyldning.
Såfremt tanken ikke genopfyldes, vurderer DANVA, at spildevandsselskabet kan kræve betaling af vandafledningsbidrag svarende til tankens volume.
Hvis tanken derimod genopfyldes er det ikke muligt at opnå fradrag for genopfyldningen, da tankens indhold jo allerede har været afledt til kloak. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med ”forureneren betaler”-princippet.

DANVA anbefaler i øvrigt, at spildevandsselskabet får ovenstående dokumenteret og gjort klart over for bygherren. Ved dokumentation kan fremtidige problemer forebygges og spildevandsselskabet har et grundlag for at sikre, at lighedsprincippet iagttages i forhold til lignende tilfælde med andre kunder i vandselskabet.

Spørgsmål

Kan der stilles krav til, at kunden skal forsikre minirenseanlæg i kontraktsligt medlemskab? Hvis ja, hvad er baggrunden herfor?

DANVAs vurdering

I både spildevandsbetalingsvejledningen og miljøstyrelsens standardkontrakt stilles der krav til, at minirenseanlæg skal holdes forsikret. Spildevandsbetalingsloven forholder sig derimod tavs herom. På denne baggrund vurderer DANVA, at der kan stilles krav til, at kunden skal forsikre sit minirenseanlæg i kontraktsligt medlemskab, selvom et sådant krav ikke direkte fremgår af lovens ordlyd.

Uddybende svar

Krav om forsikring?

Det fremgår ikke af spildevandsbetalingsloven (lbk nr. 633 af 07/06/2010), at et krav til forsikring af minirenseanlæg skal stilles, som betingelse for indgåelse af kontraktsligt medlemskab.

Derimod fremgår det af vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg (vej nr. 12414 af 01/01/2001) pkt. 9.7.6, at

”Anlægget skal være forsikret mod brand og bør også være forsikret mod hærværk. Anlægget skal endvidere omfattes af øvrige forsikringer, der er tegnet for ejendommen”

Med ordlyden ”skal være forsikret” stilles der således et positivt krav til, at minirenseanlæg forsikres.

Modsat loven, som er bindende for spildevandsselskaber, har en vejledning alene vejledende karakter og er ikke bindende for spildevandsselskaber. Derfor kan det ikke sluttes, at det skal stilles som et krav, at minirenseanlægget forsikres. Derimod kan spildevandsselskaberne stille det som et legitimt krav i kontrakten netop, fordi et sådant krav fremgår af vejledningen.

I øvrigt fremgår det af § 11 i Miljøstyrelsens standardkontrakt om kontraktligt medlemsskab, at anlægget skal være forsikret. Standardkontrakten fremgår af bilag 2 i vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg.

På denne baggrund mener DANVA, at spildevandsselskabet kan stille krav om, at grundejeren forsikrer sit minirenseanlæg i forbindelse med indgåelse af kontraktsligt medlemskab.

DANVA vurderer, at hvis spildevandsselskabet vælger at stille krav om forsikring i forbindelse med indgåelse af kontraktsligt medlemskab, har grundejeren ikke krav på et bedre tilbud. Kunden må herefter finde sin egen løsning, hvis han ikke vil acceptere vilkåret.
Det skal i den forbindelse nævnes, at spildevandsselskabet er underlagt et lighedsprincip, hvorfor der ikke må ske vilkårlig og usaglig forskelsbehandling af spildevandsselskabets kunder. Der er med andre ord krav om konsekvens i spildevandsselskabets behandling af sine kunder.

Tegning af forsikring

I § 11 i Miljøstyrelsens standardkontrakt om kontraktligt medlemskab er der retningslinjer for processen vedrørende tegning af forsikring mv.

Baggrunden for kravet

Kravet er ikke omtalt i lovbemærkningerne. Hensynet bag er formentlig, at det er for risikofyldt for spildevandsselskabet at stå for drift og vedligeholdelse af et anlæg, som ejes af grundejeren, der ikke er forsikret. Kravet er en fordel for spildevandsselskabet, der herved holdes skadesfrit.

Sagens omstændigheder

En hovedkloakledning har et forløb over en privat ejendom. Den pågældende hovedkloakledning er beliggende under en bygning og i bygningens fulde udstrækning. Bygningens afløbsinstallationer er tilsluttet hovedkloakledningen flere steder på strækningen under bygningen.

Spildevandsselskabet ønsker den pågældende hovedkloakledning nedlagt, idet ledningens tilstand er i meget dårlig stand. Hovedkloakledningen kan ikke saneres, da den ikke har den fornødne hydrauliske kapacitet, og skal derfor nedlægges.

Hovedkloakledningen er registret som værende tinglyst, men det har ikke været muligt at skaffe akten.

Spildevandsselskabet etablerer derfor en ny stikledning frem til ejendommens grundgrænse (med en placering uden for bygningen).

Spørgsmål

Hvem skal bære omkostningerne til ændring af ejendommens afløbsinstallationer, således de mange tilslutninger på hovedkloakledningen under bygningen afbrydes, samles og føres uden for bygningen, hvor de tilsluttes den nye stikledning? 

DANVAs vurdering

Det følger af spildevandsvejledningen, at kommunalbestyrelsen i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 30, kan pålægge grundejeren at afholde omkostningerne til ændring af ejendommens afløbsinstallationer i tilfælde, hvor der sker ændringer i de fysiske forhold. DANVA mener derfor, at grundejeren må bære omkostningerne - forudsat at flytningen er nødvendig, således at betingelsen om miljømæssig uforsvarlighed er opfyldt.

Uddybende svar

Forsyningspligten og grundejerens forpligtelse

Spildevandsselskabet forsyningspligt efter miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1121 af 03/09/2018) § 32 b, stk. 1, indebærer blandt andet, at spildevandsselskabet forpligtes til at føre stikledning frem til grundgrænsen, se miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 4. 

Grundejerne er forpligtet til for egen regning at tilslutte spildevand til spildevandsanlægget gennem lukkede ledninger, når der er ført stikledning frem til grundgrænsen, jf. spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr 1469 af 12/12/2017) § 12.

Det konkrete tilfælde er en atypisk situation. Den gamle hovedkloakledning er placeret under grundejerens bygning til fordel for grundejeren, som har haft mulighed for tilslutning flere steder på ledning. Det følger af forsyningspligten i miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, at grundejeren som udgangspunkt ikke har krav på denne placering af kloakledning. Dette er til trods for, at grundejeren har indrettet sig på ledningens placering under bygning. 

Miljøbeskyttelsesloven § 30

Etableringen af kloakledning er en ændring i spildevandssystemets fysiske forhold. Om dette fremgår det af spildevandsvejledningen (vejl nr. 28 af juni 2018) pkt. 7.5.2,  at

”Når fælles kloakker ændres til separatkloakering, f.eks. ved renovering af afløbssystemet, kan kommunalbestyrelsen efter lovens § 30 påbyde de nødvendige ændringer ved tilsluttede anlæg eller i øvrigt ændre vilkår for tilslutning til spildevandsanlægget. Herudover kan kommunalbestyrelsen påbyde ejere at udføre de anlægsarbejder, der er forbundet med en fysisk flytning af stikledningen for tilslutning til spildevandsforsyningsselskabets anlæg, hvis dette er hensigtsmæssigt for afledning af spildevandet i området.”

Grundejeren må således bære omkostningerne for flytning af egne stikledning, forudsat at betingelserne i miljøbeskyttelseslovens § 30 i øvrigt er opfyldt.

Det følger af miljøbeskyttelsesloven § 30, stk. 1, at

”Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter § 28 og § 29, samt forudsætninger fastsat efter § 32, stk. 4, kan tilsynsmyndigheden påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget. Tilsynsmyndigheden kan endvidere ændre vilkår fastsat i en tilladelse efter § 28, hvis de tidligere fastsatte vilkår må anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige.”

Ledningen er i meget dårlig stand og skal nedlægges, idet den ikke kan saneres. Nedlæggelsen er derfor nødvendig, idet hovedkloakledningen ikke er miljømæssig forsvarlig På denne baggrund anser DANVA betingelserne for påbud efter miljøbeskyttelsesloven § 30, stk. 1, for opfyldt.

Af disse grunde vurderer DANVA, at grundejeren må bærer omkostningerne til de nødvendige ændringer af ejendommens afløbsinstallationer. 

Spørgsmål

Har spildevandsselskaber en lovmæssig indberetningspligt til myndigheden ved observation af en fejlslutning i et separeret kloaksystem?

DANVAs vurdering

På baggrund af det generelle udgangspunkt for drift og vedligeholdelse af spildevandsledninger og undersøgelse af relevante retskilder, vurderer DANVA, at der ikke påhviler spildevandsselskaber en sådan lovmæssig indberetningspligt.

Uddybende svar

Det generelle ansvar for spildevandsledninger

Som udgangspunkt bærer grundejeren selv ansvaret for private stikledning inden for skel, jævnfør spildevandsbekendtgørelsen (bek nr. 1469 af 12/12/2017)  § 12. Spildevandsselskabet bærer alene vedligeholdelses- og istandsættelsesansvaret for stikledninger uden for skel. 

Generel lovmæssig indberetningspligt for spildevandsselskaber?

Ifølge spildevandsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 5, påhviler der kommunalbestyrelsen at indberette digitalt til Bygnings- og Boligregistret (BBR) om ejendommes afløbsforhold.

Endvidere fremgår af selvsamme bestemmelses stk. 3, at indberetninger efter stk. 1, nr. 5, skal ske i takt med, at oplysninger fra byggesagsbehandling, miljøsagsbehandling mv. tilvejebringes, herunder modtages fra ejendomsejer. Ud fra bestemmelsens ordlyd har spildevandsselskabet således ikke en generel pligt til at medvirke til tilvejebringelse af kommunalbestyrelsens indberetninger. (For yderligere om kommunalbestyrelsens indberetningspligt se spildevandsvejledning (vejl nr. 28 af juni 2018) pkt. 5.3)

Denne ajourføringspligt fremgår endvidere af bekendtgørelse om ajourføring fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) (bek nr. 1010 af 24/10/2012) § 19.
Efter nævnte bekendtgørelses § 24, stk. 1, kan der dog påhvile spildevandsselskabet en sådan pligt, såfremt der er indgået aftale mellem kommunalbestyrelsen og spildevandsselskabet herom.
Selv hvis en sådan aftale er indgået må det anses som tvivlsomt, at spildevandsselskabet kan ifalde fuldt erstatningsansvar ved tilsidesættelse/manglende opfyldelse af aftalen. Begrundelsen herfor er, at der netop i samme bestemmelses stk. 3, fremhæves, at eksterne parters medvirken ved registrets ajourføring ikke friholder kommunalbestyrelsen for ansvar efter bekendtgørelsen. Herved vil det formentlig følge af hensigtsmæssighedsbetragtninger, at spildevandsselskabet og kommunen ifalder solidarisk ansvar i denne situation.

Medmindre der foreligger en aftalen mellem spildevandsselskabet og kommunalbestyrelsen herom, vurderer DANVA, at der ikke foreligger en generel lovmæssig indberetningspligt for spildevandsselskaber.

Det bemærkes i øvrigt, at miljøbeskyttelsesloven (lbk nr. 1121 af 03/09/2018) forholder sig tavs herom. Ifølge loven påhviler der alene virksomheder en oplysningspligt om egne forhold, se § 72.

Bemærkning om el- og varmeforsyningers oplysningspligt til BBR

Lov om Bygnings- og boligregistret (lbk nr. 1080 af 05/09/2013) § 4, stk. 4 fremgår, at

”Virksomheder, der leverer elektricitet, fjernvarme, naturgas, bygas eller fyringsolie, skal efter regler, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren, meddele oplysninger om den enkelte slutbrugers energiforbrug og installationer til brug for registerets drift”

Ifølge Karnovs note 21 er bestemmelsens formål, at synliggøre energiforbruget i bygninger ved at samle energidata om bygningens energiforsyning, om bygningers beregnede energiforbrug og energiforsyningsselskabernes opgørelser af forbrug i BBR. På baggrund heraf vurderer DANVA, at bestemmelsen ikke finder analogt anvendelse på spildevandsselskabet.

Det konkrete tilfælde

I det konkrete tilfælde har spildevandsselskabet observeret en fejlslutning ved tv-inspektion. Det er derfor ikke tale om en fejlslutning af hypotetisk karakter. Ved undersøgelsen er det tilstrækkeligt dokumenteret, at der foreligger en fejlslutning.
Spildevandsselskabet har underrettet grundejeren om dette og anbefalet, at fejlen skal rettes hurtigst muligt. Desuden har spildevandsselskabet anbefalet en gennemgående undersøgelse af ejendommens afløbssystem. Spildevandsselskabet har været af den opfattelse, at ejeren har været interesseret i at få bragt afløbssystemet i orden som følge af problemet med vand i kælderen og har derfor betragtet sagen som værende afsluttet.

Af miljøbeskyttelsesloven § 71, stk. 1, fremgår, at

”Den, som er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til forurening, skal i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks underrette tilsynsmyndigheden om alle relevante aspekter af situationen. Dette gælder også i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade”

Det konkrete kloakopland er separatkloakeret, og den konstaterede fejlslutning medfører, at der tilløber regnvand til husspildevandsledningen. Situationen giver derfor næppe anledning til væsentlig forurening.

Af spildevandsselskabets tv-inspektion fremgik det, at fejltilslutningen var inde på grundejerens ejendom og ikke ude i den del af afløbssystemet, som spildevandsselskabet har ansvar for.

Der foreligger ikke oplysninger om, at fejlslutningen påvirker spildevandselskabets drift.

Henset til fejlslutningens forureningsrisiko, påvirkning af spildevandsselskabets drift samt spildevandsselskabets underretning til grundejeren, da fejlslutningen opdages, vurderer DANVA, at der ikke påhviler spildevandsselskabet en underretningspligt til kommunalbestyrelsen om fejlkoblingen.

Spørgsmål

Skal ejendomme med kontraktligt medlemskab efter spildevandsbetalingsloven § 7a, stk. 2, betale spildevandsafgift?

DANVAs vurdering

En ejendom med kontraktligt medlemskab er enkeltudleder i spildevandsafgiftsloven § 2, stk. 1’s forstand. Afgiften overvæltes således ikke via vandafledningsbidraget, som ellers er tilfældet for vidt angår tilknyttede ejendomme. Derfor skal ejendomme med kontraktligt medlemskab betale afgift særskilt.

Uddybende svar

Spildevandsbetalingsloven (lbk nr. 633 af 07/06/2010) § 7a, stk. 2, fastslår prisen for kontraktligt medlemskab. Ejeren af ejendommen skal herefter betale standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag svarende til ejendomme, der er tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab efter §§ 2-4. Bestemmelsens hensigt er, at kontraktligt medlemskab ligestilles økonomisk med tilsluttede ejendomme.

Efter spildevandsafgiftsloven (lbk nr. 1223 af 11/11/2016) § 2, skal afgift betales af fælles spildevandsanlæg (offentlige og private) og enkeltudleder.
For så vidt angår fælles spildevandsanlæg dækkes spildevandsselskabets udgifter til de statslige afgifter - herunder spildevandsafgiften - af bidrag fra de tilknyttede brugere, se Vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg (vej nr. 12414 af 01/01/2001) pkt. 2.1.6. Sagt på anden måde opkræves, der ikke afgift fra spildevandsselskabets tilknyttede brugere.  
På samme måde overvæltes afgiften ikke via enkeltudlederes betaling af bidrag.

Hvorvidt ejendomme med kontraktligt medlemskab betragtes som enkeltudleder, nævner SKATs vejledning E.A.7.13.3 ikke direkte. Ejendomme med kontraktligt medlemskab må imidlertid betragtes som enkeltudleder, idet disse ikke er tilknyttet spildevandsselskabets renseanlæg, men har egen spildevandsløsning.

Der er altså ikke en fuldkommen økonomisk ligestilling mellem tilsluttede ejendomme og ejendomme med kontraktligt medlemskab, uanset at spildevandsbetalingsloven § 7a, stk. 2 lægger op hertil.

DANVA har været i kontakt med SKAT i april 2019, som har bekræftet dette

I det følgende gengives konklusioner fra et DANVA notat. Notatet beskriver et spildevandsselskabs og en kommunes muligheder, når en grundejer kræver kommunens overtagelse mod erstatning af areal på en ejendom, der reserveres til regnvandshåndtering på spildevands-selskabets foranledning. Spildevandsselskaber kan overtage arealer på privat ejendom til regnvandshåndtering, hvis overtagelsen er nødvendig af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand. Overtagelsen kan ikke ses som et ekspropriationslignende indgreb. Det er efter DANVAs vurdering muligt at opnå tillæg i spildevandsselskabets økonomiske ramme for omkostningerne forbundet hermed. Det er en forudsætning for vores vurderinger, at regnvandshåndtering kan anses som værende et offentligt formål.

Kommunens overtagelsespligt

Selv om en overtagelse er mulig, vurderer DANVA, at kommunens overtagelsespligt efter planlovens § 48 ikke kan overdrages til spildevandsselskaber. Affødt heraf er det efter DANVAs opfattelse tvivlsomt, om grundejeren kan give et samtykke på forhånd, med den virkning, at kommunen bliver frigjort fra forpligtelsen. Men kommunen og spildevandsselskabet kan indgå en aftale om, at selskabet overtager arealer til regnvandshåndtering, når grundejeren kræver, at kommunen overtager arealet i medfør af planloven.

Kommunalbestyrelsens overtagelsespligt i medfør af planlovens § 48 er ikke afhængig af, at området også er udlagt til regnvandshåndtering i spildevandsplanen. Det er altså ikke en betingelse for overtagelsen, at det pågældende område er udlagt til regnvandshåndtering i spildevands-planen. Herefter er selskabets muligheder for at aftale med kommunen, at selskabet skal overtage en ejendom, hvis grundejeren i medfør af planlovens § 48 stiller krav herom, de samme, som hvis spildevands-selskabet overtager ejendommen ved en almindelig fri handel.

Spildevandsselskabet kan derfor overtage ejendommen som led i en langsigtet varetagelse af regnvandshåndtering. Dette gælder uanset om regnvandsprojektet ikke er nært forestående, og der derfor ikke er et aktuelt behov for at overtage ejendommen. Det afgørende for, om spildevandsselskabet er berettiget til at overtage en given ejendom, er om selskabet har et forholdsvist sikkert grundlag for at antage, at det vil få brug for ejendommen i forbindelse med en fremtidig håndtering af tag- og overfladevand.

Den aftalte overtagelse er dog ikke uden begrænsninger. Hvis overtag-elsen af ejendommen vil påføre spildevandsselskabet omkostninger, som ikke er nødvendige af hensyn til den langsigtede håndtering af tag- og overfladevandet, kan spildevandsselskabet ikke lovligt afholde omkost-ningen til at købe ejendommen.

Når der er tale om ekspropriation

Anderledes forholder det sig, hvis ejendommen erhverves ved ekspro-priation. Efter grundlovens § 73 følger, at ekspropriationen skal være lovlig, nødvendig og tidsmæssig aktuel for realiseringen af ekspropria-tionsformålet i den konkrete situation. Derfor vil det som altovervejende udgangspunkt ikke være muligt at overtage til senere brug eller ”nice to have”-brug ved ekspropriation, da sådanne arealer ikke har den fornødne tidsmæssige aktualitet.

Mere information

De omtalte emner er uddybet i DANVAs notat om overtagelse og ekspropriation af arealer til regnvandshåndtering.

Kontakt Jens Plesner på tlf. 8793 3560 eller e-mail jpl@danva.dk

Spørgsmål

Er det muligt for virksomheder, institutioner, foreninger mv. at opnå refusion af vandafledningsbidrag?

DANVAs vurdering

Det korte svar er ”ja”. Det er op til spildevandsselskaberne selv at beslutte, hvorvidt der kan ske refusion ved ledningsbrud.

Uddybende svar

Refusion af vandafledningsbidrag
Muligheden for at opnå refusion fremgår ikke af spildevandsbetalingsloven (lbk nr. 633 af 07/06/2010).  Lovens udgangspunkt er, at der skal betales for vandforbruget.

Det følger derimod af vejledning til spildevandsbetalingsloven (vej nr. 12414 af 01/01/2001) pkt. 4.5, at spildevandsselskabet har mulighed for ud fra en konkret vurdering at give refusion i vandafledningsbidraget ved ledningsbrud. Energistyrelsens (tidligere miljøstyrelsen) holdning er, at der i den forbindelse bør stilles krav til dokumentation for ledningsbrud og dokumentation for, at vandet ikke er tilledt kloakken.

Det er altså op til spildevandsselskabet selv at vurdere, hvorvidt der skal ske refusion, se retspraksis nedenfor. Herefter er det muligt for virksomheder, institutioner, foreninger mv. at opnå refusion af vandafledningsbidrag.

Retspraksis
Som nævnt fremgår det af retspraksis, at der tilkommer spildevandsselskaberne en valgfrihed. Der skal her særligt nævnes to afgørelser:

1. MAD1996.658STF – Ministerier og styrelser, 26.09.1996
   En kommune var berettiget til at opkræve vandafledningsbidrag efter målt forbrug uanset væsentligt vandspild som følge af ledningsbrud.

2. MAD2006.743SA – Statsamter, 31.05.2006
   Statsamtet afviste at kritisere, at kommune fra ejer, hvis normale årlige vandforbrug var under 20 m3, opkrævede spildevandsgebyr for 170 m3 som følge af ledningsbrud, da loven ikke udtrykkeligt forbyder dette.

Der er tre andre afgørelser om emnet, som dog er mindre relevante: MAD1997.976STF, MAD2005.772SA, MAD2000.696.STF.

Der danner sig følgende billede ved læsning af de nævnte afgørelser:

• Der er forskellige praksisser fra kommune til kommune (i dag ville det være fra spildevandsselskab til spildevandsselskab) om – og hvordan – der refunderes vandafledningsbidrag ved ledningsbrud. Disse praksisser bliver i samtlige tilfælde vurderet til ikke at stride mod det gældende regelgrundlag.
• Praksisserne er beskrevet i betalingsvedtægterne.
• Det, at der ikke er regler for refundering af vandafledningsbidrag ved ledningsbrud men kun nogle retningslinjer (pkt. 4.5 i vejledningen til betalingsloven), lægges til grund for afgørelserne om, at det ikke er i strid med regelgrundlaget at have varierende praksisser for om – og hvordan – der refunderes vandafledningsbidrag ved ledningsbrud.

Eftertanke
DANVA anbefaler, at såfremt spildevandsselskabet vælger, at der er mulighed for refusion af vandafledningsbidrag ved ledningsbrud, skal muligheden være lige for alle spildevandsselskabets kunder. Dette synes mest rimeligt ud fra en lighedsbetragtning.

Spørgsmål

Der er på en ejendom i landzone registreret to bygninger ifølge BBR. Bygning 1 er registreret som enfamilieshus og bygning 4 som garage. Spildevandsselskabet skal spildevandskloakere og der er meget kuperet terræn ved ejendommen.

Opfylder spildevandsselskabet sine forpligtelser ved at etablere tilslutning således, at spildevand kun kan afledes ved gravitation fra stueplan i bygning 1?

DANVAs vurdering

Det korte svar er ”nej”. Idet der er tale om et eksisterende byggeri, hvor begge bygninger genererer eller må forventes at generere spildevand, er spildevandsselskabet forpligtet til at etablere tilslutning således, at spildevand kan afledes ved gravitation fra stueplan i begge bygninger.

Uddybende svar

Forsyningspligt

Spildevandsselskaber skal som følge af sin forsyningspligt sikre afledning af spildevand ved gravitation fra stueplan, se vejledning til betalingsloven (vej nr. 12414 af 01/01/2001) pkt. 1.6. Er dette ikke muligt, er vandselskaber forpligtede til at bekoste, anlægge og drive pumpe eller tryksat system på den pågældende ejendom.

Det fremgår af punkt 2 i Arealvejledningen i Bygnings- og boligregistret (BBR), at stueplanet er det plan i bygningen, hvor gulvet ligger i niveau med eller umiddelbart over terræn.

Som følge af forsyningspligten har ejeren af en ejendom, efter DANVAs opfattelse, krav på at kunne aflede fra stueplan på hele det bebyggede areal. Der skal med andre ord kunne afledes ved gravitation fra stueplan hvor som helst fra bygningens ”fodaftryk” på jorden.

Det konkrete tilfælde

Det konkrete tilfælde omhandler et eksisterende byggeri. Det er DANVAs opfattelse, at der ved eksisterende byggeri skal kunne afledes ved gravitation fra stueplan i bygninger, hvor der afledes spildevand eller kan forventes at aflede spildevand.
Ved et fysisk sammenhængende bygningskompleks, skal der kunne afledes fra stueplan i hele komplekset, såfremt en del af dette er spildevandsgenerende.
Ved selvstændige bygninger, som er placeret væk fra det resterende byggeri, må der foretages en konkret vurdering. Er bygningen eksempelvis et skur, må det ud fra indretningen forventes, at der ikke er eller må forventes at være spildevandsgenererende aktivitet. Herefter følger det af almindelig fornuft, at der ikke skal kunne afledes fra denne bygning.

I det konkrete tilfælde generere Bygning 1 spildevand, hvorimod der er uvist, om dette også er tilfældet for så vidt angår bygning 4. Det må forventes, at der i bygning 4 kan være spildevandsgenerende aktivitet, uanset at dette ikke er tilfældet på nuværende tidspunkt. På denne baggrund vurderer DANVA, at bygning 1 og 4 skal kunne aflede ved gravitation fra stueplan. Spildevandsselskabet er derfor forpligtet til at etablere tilslutning således, at spildevand kan afledes ved gravitation fra stueplan i begge bygninger.

Det bemærkes, at der ved nybyggeri skal kunne afledes fra det laveste område, hvor der må bygges på ejendommen.

DANVA mener i øvrigt, at denne betragtning gælder for både husspildevand og tag- og overfladevand.

Ved spørgsmål til ovenstående kontakt Jens Plesner på telefon +45 87 93 35 60.

Desuden henvises til DANVA udtalelse om definitioner i forbindelse med afledning fra stueplan og kældre. 

Spørgsmål

En erhvervsejendom er tilsluttet kloak oprindeligt, da der ligger et parcelhus og et værksted på en del af grunden (matr. 9dh). I 1974 frastykkes matriklen, hvor huset er beliggende. Erhvervsgrunden (matr. 9e) er ikke tilsluttet efter frastykningen. Kan spildevandsselskabet opkræve tilslutningsbidrag for den anden matrikel, som er erhverv?

Der er tinglyst en deklaration om sikring og drift af kloakledningen i 2001

DANVAs vurdering

Selvom matriklen frastykkes i 1974, skal tvisten løses efter de nugældende regler.

Da matriklen ikke kan anses for tilsluttet, og da den ikke tidligere er pålignet tilslutningsbidrag, mener DANVA, at spildevandsselskabet kan opkræve tilslutningsbidrag efter betalingslovens § 2, stk. 1.

Uddybende svar

Retsgrundlag

Matr. 9e frastykkes i ca. 1974, dvs. inden spildevandsbetalingslovens (lbk nr. 633 af 07/06/2010)  tilblivelse. Imidlertid er tvisten opstået efter betalingslovens vedtagelse. DANVA mener, at det er de gældende regler på tidspunktet for tvisten, der skal anvendes på forholdet. Derfor skal betalingslovens regler anvendes til løsning af tvisten.
 
Betalingslovens § 11, stk. 3, støtter i øvrigt op om dette. Af bestemmelsen fremgår, at

”Når en betalingsvedtægt er udarbejdet i overensstemmelse med denne lov, bortfalder alle tidligere trufne afgørelser eller vedtægter om betaling, jf. dog stk. 4.”

Det bemærkes, at stk. 4, ikke er relevant i det konkrete tilfælde, da der ikke efter tidligere regler er pålignet et tilslutningsbidrag til matr. 9e.

Adgangen til opkrævning af tilslutningsbidrag

Adgangen for spildevandsselskaber til at opkræve tilslutningsbidrag er reguleret i betalingslovens § 2. Af bestemmelsens stk. 1, 2. pkt. fremgår:

”Ved tilslutning af ejendomme, der ikke tidligere har været tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab, pålignes et standardtilslutningsbidrag. Der kan ikke opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er tilsluttet eller er pålignet tilslutningsbidrag til et spildevandsforsyningsselskab, jf. dog stk. 4, 5 og 7. Der kan ikke opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der før den 1. januar 2010 var tilsluttet eller var pålignet tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg i henhold til tidligere regler.”

Matr. 9e er ud fra det oplyste hverken pålignet eller tilsluttet. Imidlertid krydser kloakledningen fra matr. 9dh nogle meter ind på matr. 9e. Det kan her overvejes, om matr. 9e som følge heraf er tilsluttet. DANVA vurderer, at spørgsmålet skal besvares benægtende. Trods kloakledningen krydser matr. 9e er der intet tilslutningspunkt. Dertil er deklarationen på kloakledningen netop udtryk for, at der ikke er en tilslutningstilladelse til grundejeren af matr. 9e. Desuden har Energistyrelsens (tidligere Miljøstyrelsen) tidligere udtalt, at en ejendom ikke er tilsluttet i § 2, stk. 1’s forstand, såfremt en offentlig kloakledning krydser ejendommens grund. Ifølge Miljøstyrelsen skal der være etableret et kloakstik, før spildevandsselskabet lever op til forsyningspligten. Det er der ikke i det konkrete tilfælde. 

På baggrund heraf vurderer DANVA derfor, at spildevandsselskabet kan opkræve tilslutningsbidrag for matr. 9e efter § 2, stk. 1, da matr. 9e hverken er tilsluttet eller pålignet i henhold til tidligere regler og den nugældende betalingslov.

Spørgsmål

Hvem der har oprydningspligten i de situationer, hvor et skybrud har medført, at en kommunal vej oversvømmes af toiletpapir, brugte toiletartikler m.v. som følge af, at spildevandsledningerne løber over? 

DANVAs vurdering

Som vejmyndighed i henhold til vejloven er kommunen forpligtet til at sikre, at det kommunale vejnet er rengjort og forsvarligt vedligeholdt. Det er DANVAs vurdering, at denne renholdelses- og vedligeholdelsespligt bl.a. omfatter de situationer, hvor en kommunal vej oversvømmes af spildevand som følge af, at kloaknettet ikke har kunne håndtere store mængder nedbør i forbindelse med et skybrud.

Uagtet, at spildevandet og evt. medfølgende toiletartikler m.v. hidrører fra spildevandssystemet, er det DANVAs opfattelse, at et spildevandsselskab ikke har pligt til at oprydde, eller at bekoste en oprydning af, en kommunal vej, der oversvømmes som følge af et skybrud. Denne pligt påhviler kommunen alene som vejmyndighed i henhold til vejloven.

Denne konklusion forudsætter, at der ikke er noget at bebrejde spildevandsselskabet i forbindelse med oversvømmelsen. Skyldes oversvømmelsen f.eks. ikke skybruddet alene, men forkert dimensionering af ledninger, manglende vedligeholdelse eller andre forhold, der kan tilskrives spildevandsselskabet, vil spildevandsselskabet potentielt kunne blive pålagt at erstatte kommunens udgifter i forbindelse med oprydningen.

Uddybende svar

Forholdet til kommunen

Lov om offentlige veje m.v. (herefter ”Vejloven”) beskriver de forpligtelser og rettigheder, som påhviler staten og kommunerne som vejmyndigheder for hhv. de statslige og kommunale veje.

Det følger bl.a. af Vejlovens § 8, stk. 1, at det er vejmyndighedens ansvar ”… at holde sine offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver”. Det påhviler endvidere vejmyndigheden at ”sørge for renholdelse” på offentlige veje og stier, jf. lovens § 62, stk. 1.

For så vidt angår sidstnævnte bestemmelse fremgår følgende af lovforarbejderne. 

”Forslagets stk. 1 viderefører den gældende renholdelseslovs § 2, stk. 1. Bestemmelsen er udtryk for, at vejmyndigheden har ansvaret for og afholder udgifterne til snerydning, foranstaltninger mod glat føre og renholdelse af sine offentlige veje og offentlige stier.”

Den pågældende kommune har i dets regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser angivet følgende vedr. kommunens foranstaltninger til renholdelse af veje:

”Renholdelse af arealer på offentlige veje, stier og pladser foretages af kommunen efter en fastlagt plan, og i øvrigt når særlige forhold gør det påkrævet.

Der henvises til den til enhver tid foreliggende plan herfor, se bilag D.

Uden for by og bymæssig bebyggelse omfatter vejbestyrelsens renholdelsesforpligtigelse – bortset fra parkerings- og rastepladser o.l. – alene den for færdselssikkerheden nødvendige renholdelse.”

Kommunen har oplyst, at regulativet forventes opdateret i løbet af vinteren 2019. 

Baseret på DANVAs forståelse af Vejloven samt kommunens eget regulativ på området, er det klare udgangspunkt således, at pligten til at foranstalte og bekoste oprydningen af kommunale veje til enhver tid påhviler kommunen alene.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke findes særregler i spildevandslovgivningen eller i øvrigt, som taler for, at dette udgangspunkt kan fraviges for så vidt angår situationer, hvor oprydningen er nødvendiggjort af spildevandsoversvømmelser som følge af skybrud. Også i disse situationer vil det således være kommunen – og ikke spildevandsselskabet – der skal foranstalte og bekoste oprydningen på den kommunale vej.

Hvis oversvømmelsen af den kommunale vej ikke alene skyldes skybruddet, men tillige et forhold, som spildevandsselskabet er ansvarlig for, vil kommunen dog efter omstændighederne kunne rette et erstatningskrav mod spildevandsselskabet til dækning af oprydningsudgifterne. Sådanne ansvarspådragende forhold vil f.eks. kunne være forkert dimensionering af ledninger, manglende vedligeholdelse eller anden tilsidesættelse af pligter, der påhviler forsyningsselskabet i henhold til lovgivningen.

Det oplyses, at rørene er lagt i overensstemmelse med de regler og retningslinjer, der gjaldt ved rørenes nedlægning for ~50 år siden, og at de i øvrigt er tilstrækkeligt vedligeholdt. På den baggrund vurderer DANVA ikke, at der er nogen umiddelbar risiko for at ifalde et erstatningsansvar over for kommunen i den konkrete sag.

Forholdet til grundejerne

Kommunen vil som ansvarlig vejmyndighed – alt afhængig af de konkrete omstændigheder – kunne ifalde et erstatningsansvar over for trafikanter og andre, som lider skade som følge af manglende forsvarlig vedligeholdelse af kommunale veje. Dette erstatningsansvar har dog historisk ikke været udstrakt til at omfatte oversvømmelsesskader på naboejendomme som følge af forsømt renholdelsespligt.

Sådanne sager vil derfor skulle rejses med henvisning til de naboretlige regler, og her vil vejens forhold og vedligeholdelse i øvrigt indgå som en del af vurderingen. I den juridiske litteratur indgår den såkaldte ”tålegrænse” som et centralt moment i vurderingen af, om en kommune vil kunne ifalde et erstatningsansvar for oversvømmelsesskader:

”Tålegrænsen er igen central, idet ikke enhver afledning af regnvand fra vejen giver grundlag for et naboretligt krav. Det bør dog fremhæves, at tålegrænsen normalt må anses for overskredet, når der sker egentlige oversvømmelser af ejendomme med vand fra vejen. Man skal som grundejer med andre ord ikke tåle at blive oversvømmet med overfladevand fra den nærliggende vej. 

I fravær af egentlige oversvømmelsesskader med dertil knyttede tab vil målet med en naboretlig sag typisk være at gennemtvinge, at der udføres sådanne tiltag, at generne ved vandafledningen reduceres eller fjernes” (Malene Hannibal m.fl., Klimaændringer i juridisk perspektiv, 2011, s. 183)

DANVA har ikke kendskab til praksis fra Vejdirektoratet eller domstolene, som vedrører problemstillingen. Dog er det DANVAs vurdering, at en borger, som måtte mene at have et naboretligt krav på enten erstatning eller gennemtvingelse af foranstaltninger, under alle omstændigheder vil skulle rette sådant krav mod kommunen som vejmyndighed.

Hvis oversvømmelsen helt eller delvist kan tilskrives forhold, som spildevandsselskabet er ansvarlig for (jf. ovenfor), vil spildevandsselskabet dog potentielt kunne blive mødt med (i) et erstatningskrav direkte fra grundejeren eller (ii) et regreskrav fra kommunen, i det omfang kommunen har kompenseret grundejeren.

Som nævnt ovenfor er der imidlertid intet i det beskrevne hændelsesforløb, der indikerer en risiko for, at I vil kunne ifalde hverken et direkte eller indirekte erstatningsansvar i dette tilfælde.

En mulig langsigtet løsning til generel forebyggelse af problemet kunne være – som det også fremgår af en pressemeddelelse fra DANVA fra 12. juli 2019  – at separatkloakere i de særligt udsatte områder.

Spørgsmål

Er det problematisk, når spildevandsselskabet ”rydder op” i forbindelse med separatkloakering, således at der kun etableres én spildevandsskelbrønd og én regnvandsskelbrønd, og ejendomme, der tidligere havde flere stik til fællesledningen, nu er pålagt alene at have ét stik?

DANVAs vurdering

I forbindelse med separatkloakering skal grundejerne selv bekoste og forestå de nødvendige ændringer af ledninger på egen grund. Det fremgår direkte af Vejledning til spildevandsbekendtgørelsen, at dette kan påbydes af kommunalbestyrelsen i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 30. På den baggrund vurderer DANVA, at en oprydning – med undtagelse af helt særlige tilfælde - er uproblematisk. 

Uddybende svar

I Vejledning til spildevandsbekendtgørelsen (vej nr. 28, juni 2018) pkt. 7.5.2 fremgår følgende om ændringer af fysiske forhold ved spildevandssystemer:

”Når fælles kloakker ændres til separatkloakering, f.eks. ved renovering af afløbssystemet, kan kommunalbestyrelsen efter lovens § 30 påbyde de nødvendige ændringer ved tilsluttede anlæg eller i øvrigt ændre vilkår for tilslutning til spildevandsanlægget. Herudover kan kommunalbestyrelsen påbyde ejere at udføre de anlægsarbejder, der er forbundet med en fysisk flytning af stikledningen for tilslutning til spildevandsforsyningsselskabets anlæg, hvis dette er hensigtsmæssigt for afledning af spildevandet i området.”

Når spildevandsselskabet separatkloakerer er det således grundejerne, der skal foretage og bekoste de nødvendige ændringer af egne stikledninger på grunden. Konkret kan dette blive omkostningsfuldt for grundejeren. DANVA vurderer på baggrund af den nævnte vejledning, at grundejeren må tåle de udgifter han påføres i denne forbindelse.

DANVA kan dog ikke udelukke, at der kan forekomme særlige tilfælde, hvor spildevandsselskabet - helt undtagelsesvist - på grund af forholdenes beskaffenhed, må acceptere to stikledninger. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at der gælder et lighedsprincip for spildevandsselskaber, hvorefter lige forhold skal behandles lige. Hvis spildevandsselskabet accepterer flere stikledninger til en ejendom på grund af særlige omstændigheder, skal det altså accepteres, at ejendomme med samme omstændigheder har flere stikledninger.  Det må bero på en konkret vurdering.

Spørgsmål

Spildevandsselskabet vil separatkloakere et område og ønsker at nedlægge gamle spildevandsanlæg, som består af en fællesledning og en pumpestation. Spildevandsselskabet kan ikke nedlægge hele fællesledningen, da en del af fællesledningen samt pumpestationen stadig ønskes i funktion til afledning af drænvand.

Kommunen/den daværende kommunale kloakforsyning har tilbage i 1963 jævnfør en landvæsenskommissionskendelse påtaget sig at bortskaffe drænvand fra området via en del af kloaksystemet og ved pumpning.

Spildevandsselskabet ønsker at udtræde af den vedligeholdelse, der dels vil være for den del af fællesledningen, der fremover over alene skal aflede drænvand og dels vedligeholdelse af pumpen, der fremover udelukkende skal tjener til afledning af drænvand.

Hvordan vil proceduren være for dette?

DANVAs vurdering

Grundejerne har i det konkrete tilfælde en gammel dræningsret efter vandløbslovens § 3, stk. 1 og 2. På grund af de lokale forholds beskaffenhed må drænvandet fremover bortledes via regnvandsledningen i det kommende separatsystem.

Den del af den gamle fællesledning samt pumpestation, der fremover udelukkende tjener til afledning af drænvand fra området bør fremover overgå til status som privat vandløb.

Kommunalbestyrelsen har hjemmel efter vandløbsloven til at påbyde, at anlæggene skifter status fra at være ejet og drevet af spildevandsselskabet til at være et privat vandløb, der vedligeholdes af de berørte interessenter/grundejere.

Uddybende svar

Landvæsenskommissionskendelse af 1963

I kendelsen indgik kommune og grundejere et forlig, hvorefter kommunen skulle tillade afledning af drænvand via kloaksystemet samt drive en pumpestation. Efter kendelsen har kommunen altså ansvar for kloaksystemet herunder at der også afledes drænvand via kloaksystemet. Kommunen fik ikke ejerskab eller vedligeholdelsesansvar for selve drænsystemet (altså til ledninger, der udelukkende afledte drænvand). 

Statusændring fra kloakledning til privat vandløb

Spildevandsselskabet ønsker, at trykledning og pumpestation nedlægges og bliver til et rørlagt vandløb. Dette rørlagte vandløb vil være omfattet af vandløbsloven (lbk nr. 127 af 26/01/2017) efter lovens § 2, stk. 1 og 2.

I den konkrete sag vurderer vi, at kommunen som vandløbsmyndighed har ret til at træffe afgørelse om, at den omtalte kloakledning (fællesledning) og pumpestation overgår til de berørte grundejere/interessenters ejerskab og drift som et privat vandløb. Vi henviser til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sag om vedligeholdelse af tidligere spildevandsledning i Middelfart Kommune (se NMK-43-00216). Vi mener også, at der i den konkrete tilfælde vil være tale om et privat vandløb og ikke et offentligt vandløb, jævnfør Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sag om nedklassificering af Dalby Møllebæk på strækningen st. 0 til st. 1626 (se NMK-43-00362).

En statusændring vil være en afgørelse, der skal træffes af kommunen som vandløbsmyndighed, se vandløbslovens § 7, stk. 1. Det betyder, at de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler skal overholdes, herunder parthøring af de berørte parter og lighedsprincippet, hvorefter lige forhold behandles lige. Spildevandsplanen (eventuelt et kortbilag) bør desuden rettes til, således at den tidligere kloakledning og pumpestation ikke længere fremstår som spildevandsselskabets ejendom og ansvar. 

Når den gamle kloakledning ændrer status til et privat rørlagt vandløb, vil det være op til hver enkelt interessenterne/grundejer at finde ud af, i hvilket omfang man vil benytte vandløbet og derved være med til at finansiere det.

Grundejernes ret til fortsat at aflede drænvand til regnvandsledning i nyt separatsystem

Der er oplyst, at der tidligere i området har været et åbent, naturligt privat vandløb, som ikke har været rørlagt, hvortil dræn har løbet til, og at dette er blevet nedlagt i forbindelse med kloakering (fællessystem) af området. Derfor kan DANVA ikke udelukke, at de berørte grundejere fortsat kan støtte ret på dræning efter vandløbslovens § 3.

Vi henviser i den forbindelse til  vejledning til spildevandsbekendtgørelse pkt. 2.1.8:

” Som nævnt i kapitel 2.1.1 anses drænvand generelt ikke for at være spildevand og bør derfor som udgangspunkt ikke ledes til spildevandsledninger, bortset fra omfangsdræn ved bygninger. Der findes dog mange kloakopland, hvor drænvand i henhold til f.eks. tidligere landvæsenskommissionskendelser er tilsluttet kloakker. Det vil særligt være steder, hvor der reelt ikke har været andre nærliggende muligheder for tilslutning af dræn eller hvor der er kloakeret vandløb. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at optage et vandløb i spildevandsplanen, vil det være i overensstemmelse med god forvaltningsskik, at evt. eksisterende drænrettigheder bliver afviklet. Det kan f.eks. ske ved, at den eksisterende lovlige drænledning afkobles ved gennemførelse af en reguleringssag efter vandløbslovens § 17 samtidig med anlæg af et nyt vandløb/dræn efter vandløbslovens § 21. Det kan ikke udelukkes, at kommunalbestyrelsen pådrager sig et erstatningsansvar, hvis det ikke sker.”

Se også punkt 1.3 Afgrænsning af spildevandsanlæg i forhold til vandløb og drænledninger i vejledning til betalingsloven.

Spørgsmål

Kan vandafledningsbidrag opkræves af lejer af en ejendom?

DANVAs vurdering

Spildevandsselskabet kan opkræve vandafledningsbidraget direkte af lejer.

Imidlertid hæfter lejer ikke for gæld til spildevandsselskabet. Påligner spildevandsselskabet lejeren at betale vandafledningsbidrag, anbefaler DANVA derfor, at spildevandsselskabet indgår en klar og tydelig aftale med ejendommens ejer gående på, at afgiften kan pålignes denne, hvis lejer ikke betaler rettidigt.

Uddybende svar

Vandafledningsbidrag opkræves med hjemmel i spildevandsbetalingslovens (lbk nr. 633 af 07/06/2010) § 2a, stk. 1, der lyder som følger:

”For afledning til et spildevandsforsyningsselskab af spildevand, herunder filterskyllevand, kølevand og genanvendt tagvand, betales et årligt vandafledningsbidrag, jf. dog stk. 2 og § 2 b. Der betales endvidere vandafledningsbidrag for afledning af vand, der kan sidestilles med spildevand, herunder afværgevand, jf. dog § 2 b.”

I spildevandsvejledningen (vej nr. 12414 af 01/01/2001) pkt. 2.1.7 fremgår, at 

”Bidrag til spildevandsanlæg omfattet af loven påhviler som udgangspunkt den til enhver tid værende ejer af en fast ejendom, der tilleder til det offentlige spildevandsanlæg, eller som er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen, jf. lovens § 1, stk. 2, og § 10.”

Vandafledningsbidraget påhviler altså som udgangspunkt ejeren af en fast ejendom.

Der er imidlertid intet forbud imod, at vandafledningsbidrag opkræves af lejeren. Spildevandsselskabet har med andre ord valgfrihed mellem at opkræve hos ejer eller lejer af fast ejendom. Hæftelsen over for spildevandsselskabet er derimod ikke den samme for ejer og lejer. Af omtalte punkt i spildevandsvejledningen fremgår:

”Det er således som udgangspunkt alene ejeren af den faste ejendom, der hæfter for gæld til kloakforsyningen, også selvom ejeren af den faste ejendom har udlejet sin ubebyggede grund eller grund med tilhørende bygninger.”

Ejer af ejendommen er altså den eneste, der hæfter for gæld til spildevandsselskabet.

På baggrund heraf anbefaler DANVA, at spildevandsselskabet har en klar og utvetydig aftale med ejer om, at vandafledningsbidraget kan opkræves af denne, hvis lejer ikke betaler, såfremt vandafledningsbidraget pålignes lejer.

I forbindelse med aftaleindgåelsen kan spildevandsselskabet i øvrigt gøre ejer opmærksom på, at konstruktionen er til gunst for ejer. I forholdet mellem ejer og lejer fremgår det af lejeloven, at bidraget skal betales af lejer. Ved spildevandsselskabets opkrævning direkte af lejer undgår ejer – forudsat at lejer betaler – at opkræve vandafledningsbidraget af lejer.

Spørgsmål

Spørgsmål 1

I hvilket omfang overtager spildevandsselskabet i forbindelse med indgåelse af kontraktligt medlemskab drifts- og vedligeholdelsesansvaret fra lodsejeren for så vidt angår den del af afløbsledningen, der går fra renseløsningen og frem til recipienten (drænledningen)?

Spørgsmål 2

Hvorvidt bevirker spildevandsselskabets evt. drifts- og vedligeholdelsesansvar, at spildevandsselskabet skal betale bidrag i henhold til vandløbsloven?

Spørgsmål 3

Kan spildevandsselskabet kræve, at lodsejerens afløbsledning er i god stand inden den decentrale renseløsning etableres?

DANVAs vurdering

Spørgsmål 1

På baggrund af betalingslovens § 7, stk. 4, og vejledningen til spildevandsbetalingslovens pkt. 9.2.1 vurderer DANVA, at drifts- og vedligeholdelsesansvaret efter den valgte renseløsning påhviler spildevandsselskabet, mens drifts- og vedligeholdelsesansvaret før den valgte renseløsning påhviler ejeren.

Spildevandsselskabet har derfor i det konkrete tilfælde drifts- og vedligeholdelsespligten for selve minirensningsanlægget samt de ledninger, der går fra anlægget og frem til drænledningen.

Spørgsmål 2

Efter vandløbslovens bestemmelser om bidragspligt, kan bidragspligt alene pålægges henholdsvis ”grundejere”, ”bredsejere” og ”ejendomsejere”. Af den grund medfører spildevandsselskabets drifts- og vedligeholdelsespligt i henhold til betalingsloven derfor ikke, at spildevandsselskabet skal betale bidrag i henhold til vandløbsloven.

Spørgsmål 3

I henhold til drifts- og vedligeholdelsesansvaret som fastslået besvarelsen af spørgsmål 1, afhænger svaret af, hvilken ledningsdel, der er tale om.

Hvis der henvises til ledningen fra selve ejendommen og frem til minirensningsanlægget, kan spildevandsselskabet godt påpege evt. mangler over for grundejeren og anmode om, at disse udbedres for hans regning, således at anlægget kan fungere optimalt. Da spildevandsselskabet ikke er en myndighed, kan det dog ikke udstede et egentligt påbud, hvis grundejeren nægter at foretage udbedringsforanstaltninger. Afhængig af manglernes omfang og karakter vil kommunalbestyrelsen i disse tilfælde kunne udstede et nyt påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 30.

Hvis der henvises til ledningen fra anlægget og frem til recipienten, vil det omvendt være spildevandsselskabet, der skal bekoste de evt. istandsættelsestiltag, der måtte være nødvendige for denne ledningsdel.

Uddybende svar

Spørgsmål 1

Lov om Betalingsregler for Spildevandsforsyningsselskaber m.v. (lbk nr. 633 af 07/06/2010) (”betalingsloven”) indeholder de grundlæggende betalingsregler, som regulerer borgeres og virksomheders betaling for spildevandselskabernes håndtering af deres spildevand.

I medfør af § 30 i Lov om Miljøbeskyttelse (lbk nr. 681 af 02/07/2019) kan en kommunalbestyrelse give påbud om, at et spildevandsanlæg, der ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, eller ikke opfylder lovgivningens krav i øvrigt, skal forbedres eller erstattes af en bedre decentral renseløsning. Påbuddet skal ledsages af et tilbud om indgåelse af kontraktligt medlemskab i henhold til betalingslovens § 7 a, se hertil dennes stk. 1.

Kontraktligt medlemskab indebærer, at spildevandsforsyningsselskabet skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse på ejerens vegne af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbuddet, mod at ejeren af ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab. Ejeren skal altså i økonomiske henseende stilles, som var han tilsluttet det fælles kloaksystem.

I forhold til udgiftsfordelingen til drift og vedligeholdelse af den decentrale renseløsning fremgår følgende af betalingslovens § 7 a, stk. 4: ”Ejeren af ejendommen afholder udgifter til ledninger på egen grund frem til den valgte spildevandsløsning. Ejeren af ejendommen afholder endvidere udgifter til elektricitet og vandforsyningsvand til den valgte spildevandsløsning samt udgifter til etablering og drift af bundfældningstank.” (DANVAs fremhævning)

Efter bestemmelsens ordlyd omfatter grundejerens drifts- og vedligeholdelsespligt dermed alene de ledninger, der løber frem til den decentrale renseløsning. Modsætningsvist kan det altså sluttes, at det påhviler spildevandsselskabet at varetage drift og vedligeholdelse af de ledninger, der ligger efter renseanlægget.

Denne fortolkning i overensstemmelse med Miljøstyrelsens praksis på området, se pkt. 9.2.1 i Vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg: 

” 9.2.1 Spildevandsledninger

Det er ikke i loven præciseret, hvor snittet mellem grundejerens spildevandsledninger og den valgte spildevandsløsning skal lægges.

For at lave et administrativt enkelt snit bør dette snit lægges umiddelbart efter bundfældningstanken. Det er således kloakforsyningen, der skal afholde udgifter til etablering, drift og vedligeholdelse af eventuelle ledninger efter bundfældningstanken, uanset hvor langt fra tanken anlægget placeres, og uanset om anlægget placeres på fremmed ejendom. Grundejeren skal således alene afholde udgifter til kloakledninger frem til bundfældningstanken.

Hvis bundfældningstank ikke er nødvendig for ejendommens tilkobling til anlægget, afholder grundejeren udgifter til etablering, drift og vedligeholdelse af ledningen frem til renseløsningen.”

DANVA vurderer på baggrund heraf, at drifts- og vedligeholdelsesansvaret efter den valgte renseløsning påhviler spildevandsselskabet, mens drifts- og vedligeholdelsesansvaret før den valgte renseløsning påhviler ejeren.

I det konkrete tilfælde betyder dette, at spildevandsselskabet har drifts- og vedligeholdelsespligten for selve minirensningsanlægget samt de ledninger, der går fra anlægget og frem til drænledningen. 

Spørgsmål 2

Ved indgåelse af det kontraktlige medlemskab får spildevandsselskabet alene et drifts- og vedligeholdelsesansvar for selve minirensningsanlægget og de ledninger, der løber frem til drænledningen, se straks ovenfor. Spildevandsselskabet får derfor hverken helt eller delvist ejerskab til anlægget, recipienten eller ejendommen.

Vandløbsloven (lbk nr. 127 af 26/01/2017) foreskriver i § 24, at udgifterne i forbindelse med regulering, tørlægning eller sænkning af vandløb ”… afholdes af de grundejere, der skønnes at have nytte af foranstaltningerne. Udgifterne fordeles mellem grundejerne efter den nytte, foranstaltningerne har for den enkelte ejendom.” (DANVAs fremhævning)

For så vidt angår den generelle vedligeholdelse af private vandløb påhviler udgifterne hertil som udgangspunkt bredejerne, se lovens § 35, stk. 1. Vedligeholdelsen af offentlige vandløb bekostes af vandløbsmyndigheden (kommunalbestyrelsen). Som undtagelse til disse to hovedregler gælder, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan pålægge en ejer af en ejendom, der som udgangspunkt ikke er bidragspligtig, at betale et forholdsmæssigt bidrag, hvis afløbsmængden fra ejendommen forøges i en sådan grad, at arbejdet med vandløbets vedligeholdelse forøges i nævneværdig grad, se lovens § 68.

Generelt for bidragspligten efter disse bestemmelser gælder, at bidragspligt kun kan pålægges henholdsvis ”grundejere”, ”bredsejere” og ”ejendomsejere”. Spildevandsselskabets drifts- og vedligeholdelsespligt i henhold til betalingsloven medfører derfor ikke, at spildevandsselskabet skal betale bidrag i henhold til vandløbsloven, al den stund at spildevandsselskabet ikke som følge af dette ansvar er at anse for hverken grund-, breds- eller ejendomsejer i vandløbslovens forstand.

Spørgsmål 3

Besvarelsen af dette spørgsmål afhænger af, hvilken ledningsdel der med ”afløbsledning” refereres til. 

I overensstemmelse med besvarelsen af spørgsmål 1 ovenfor må det efter DANVAs vurdering forholde sig således, at drift- og vedligeholdelsespligten før minirensningsanlægget påhviler grundejeren, mens drifts- og vedligeholdelsespligten efter påhviler spildevandsselskabet.

Hvis der med ”afløbsledning” henvises til ledningen fra selve ejendommen og frem til minirensningsanlægget, vil det således være grundejeren, der er forpligtet til at vedligeholde ledningen, herunder sørge for, at ledningen stedse er i en stand, der muliggør forsvarlig tilslutning til anlægget.

Spildevandsselskabet kan således godt påpege evt. mangler over for grundejeren og anmode om, at disse udbedres for hans regning, således at anlægget kan fungere optimalt. Eftersom spildevandsselskabet ikke er en myndighed, kan det dog ikke udstede et egentligt påbud, hvis grundejeren nægter at foretage udbedringsforanstaltninger. Alt afhængig af manglernes omfang og karakter vil kommunalbestyrelsen kunne udstede et nyt påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 30.

Hvis der henvises til ledningen fra anlægget og frem til recipienten vil det omvendt være spildevandsselskabet, der skal bekoste de evt. istandsættelsestiltag, der måtte være nødvendige for denne ledningsdel. Betalingslovens § 7 a indeholder en udtømmende oplistning af de vilkår, der knytter sig til det kontraktlige medlemskab, og krav om forudgående istandsættelsesarbejder e.l. indgår ikke som en del heraf. Det er på denne baggrund DANVAs vurdering, at der ikke fra spildevandsselskabets side vil kunne stilles vilkår om, at grundejeren skal istandsætte denne ledningsdel forud for indgåelsen af det kontraktlige medlemskab.

Spørgsmål

Er et spildevandsselskab ansvarlig for skader på privat ejendom som følge af opstuvning af spildevand fra kloaksystemet på terræn efter skybrud?

DANVAs vurdering

Hvis kloaksystemet er dimensioneret i overensstemmelse med gældende regler og praksis, vil spildevandsselskabet som udgangspunkt ikke være erstatningsansvarligt for skader på privat ejendom som følge af opstuvning af spildevand på terræn i forbindelse med skybrud. Dette gælder også i det tilfælde, hvor oversvømmelsen skyldes overløb fra kloak på kommunal vej.

Uddybende svar

Opstuvning på ejendommen

De følgende vurderinger er foretaget med afsæt i bogen ”Klimaændringer i juridisk perspektiv”, DJØFs Forlag, 2011, se fra side 159 og frem.

Det er som udgangspunkt en grundejers eget ansvar at sørge for afledning af spildevand fra kælderen, mens spildevandsselskabet har pligt til at bortlede spildevandet fra og med stueplan.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt et spildevandsselskab kan pålægges erstatningspligt for opstuvninger, er den ledende dom på området Østre Landsret afgørelse i U 1987.258 H.

I sagen var en række kældre blevet oversvømmet, idet et meget kraftigt regnskyl havde medført, at et spildevandsanlæg ikke på tilstrækkelig vis var i stand til at bortlede vandet. Grundejernes forsikringsselskab anlagde efterfølgende sag mod Greve Kommune med påstand om, at kommunen som følge af et utilstrækkeligt dimensioneret kloaksystem skulle erstatte forsikringsselskabet dets udgifter for vandskader til de berørte ejere. 

Landsretten flertal frifandt Greve Kommune med følgende begrundelse:

”Som nævnt i [landsrettens dom] må det lægges til grund, at kloaksystemet var dimensioneret i overensstemmelse med sædvanlig praksis, og at området i 1981 var udbygget i et mindre omfang og på en anden måde, end det var forudsat ved landvæsenskommissionens behandling af sagen, om hvilken der i øvrigt intet nærmere er oplyst for Højesteret. Efter de beregninger, det nu er blevet muligt at foretage, må det antages, at navnlig regnbassin G ville have forhindret oversvømmelsen, hvis det havde været opført som oprindeligt planlagt. Den omstændighed, at kommunen under de ændrede forudsætninger med hensyn til bebyggelsen skønnede, at opførelsen af bassinet kunne udskydes nogle år, findes imidlertid ikke at kunne anses som en fejl eller forsømmelse, der kan pådrage kommunen ansvar for oversvømmelsen, som ubestridt var forårsaget af det kraftige og usædvanligt langvarige regnskyl.”

I en skriftlig tilkendegivelse af 14. april 1992 har Østre Landsret (4. afd. nr. 16/1984) med udgangspunkt i Greve Kommune-sagen udtalt følgende om det generelle ansvar for dimensionering af afløbsledninger:

”Indledningsvist bemærkes, at en kommune som udgangspunkt må være ansvarlig for, at et kommunalt afløbssystem er konstrueret og fungerer forsvarligt, således at det ikke kan give anledning til oversvømmelse af f.eks. beboelsesområder. Det kan ikke kræves, at et afløbssystem er dimensioneret således, at oversvømmelser er udelukket under alle tænkelige forhold. Men et afløbssystem må dog være dimensioneret efter sædvanlig praksis, dvs. i overensstemmelse med de normer, der er almindeligt anerkendt efter en samfundsøkonomisk afvejning af anlægsomkostningerne på den ene side og risikoen for overbelastning af afløbssystemet på den anden side. Indtræffer en oversvømmelse, der alene kan tilskrives, at et sædvanligt dimensioneret afløbssystem som helhed ikke har været tilstrækkeligt rummeligt til at aflede vandet fra et kraftigt regnskyl, er kommunen heller ikke ansvarlig herfor, jf. U 1987.258 H.”

Opsummerende konstaterer Hannibal m.fl. (side 159), at et spildevandsselskab som udgangspunkt er ansvarlig for, at dets spildevandsanlæg er korrekt dimensioneret og fungerer på en forsvarlig måde, således at der ikke sker oversvømmelser fra anlægget. På den anden side kan det ikke kræves, at et spildevandsanlæg skal dimensioneres således, at oversvømmelser under enhver tænkelig situation er udelukket.

Lidt længere fremme (side 162) anfører forfatterne i forlængelse heraf, at et spildevandsanlæg som minimum skal være dimensioneret efter sædvanlig praksis på tidspunktet for anlæggets etablering. Hvis spildevandsanlægget pga. fejl ved projekteringen ikke er dimensioneret korrekt, vil spildevandsselskabet som udgangspunkt være erstatningsansvarlig for skader forvoldt som følge heraf.

I U 1987.258 H var der kun sket oversvømmelser på kælderplanet, dvs. under terræn. Flere steder i dommen er der dog henvisninger til oversvømmelser over terræn. Lidt forsimplet mener DANVA på denne baggrund (og uden holdepunkter for andet i øvrig retspraksis), at der er gode holdepunkter for at antage, at retsstillingen er den samme for opstuvninger i kælderplan som for opstuvninger over terræn: hvis kloaksystemet er dimensioneret efter de på etableringstidspunktet gængse normer, vil spildevandsselskabet som altovervejende udgangspunkt ikke kunne pålægges at erstatte udgifter til rengøring efter oversvømmelser.

Når der er tale om skader som følge af materialesvigt/ledningsbrud, vil det dog efter den hidtidige domspraksis sandsynligvis være spildevandsselskabet som pålægges erstatningsansvaret, jævnfør side 167 – 168 i den nævnte bog.

Oversvømmelse forårsaget af overløb fra kloak i vejen

Det forekommer også, at ejendommen oversvømmes som følge af overløb fra kloak.

Kommunen vil som ansvarlig vejmyndighed – alt afhængig af de konkrete omstændigheder – kunne ifalde et erstatningsansvar over for trafikanter og andre, som lider skade som følge af manglende forsvarlig vedligeholdelse af kommunale veje. Dette erstatningsansvar har dog historisk ikke været udstrakt til at omfatte oversvømmelsesskader på naboejendomme som følge af forsømt renholdelsespligt.

Sådanne sager vil derfor skulle rejses med henvisning til de naboretlige regler, og her vil vejens forhold og vedligeholdelse i øvrigt indgå som en del af vurderingen. I den juridiske litteratur indgår den såkaldte ”tålegrænse” som et centralt moment i vurderingen af, om en kommune vil kunne ifalde et erstatningsansvar for oversvømmelsesskader:

”Tålegrænsen er igen central, idet ikke enhver afledning af regnvand fra vejen giver grundlag for et naboretligt krav. Det bør dog fremhæves, at tålegrænsen normalt må anses for overskredet, når der sker egentlige oversvømmelser af ejendomme med vand fra vejen. Man skal som grundejer med andre ord ikke tåle at blive oversvømmet med overfladevand fra den nærliggende vej. 

I fravær af egentlige oversvømmelsesskader med dertil knyttede tab vil målet med en naboretlig sag typisk være at gennemtvinge, at der udføres sådanne tiltag, at generne ved vandafledningen reduceres eller fjernes” (Malene Hannibal m.fl., Klimaændringer i juridisk perspektiv, 2011, s. 183)

DANVA har ikke kendskab til praksis fra Vejdirektoratet eller domstolene, som vedrører problemstillingen. Dog er det DANVAs vurdering, at en borger, som måtte mene at have et naboretligt krav på enten erstatning eller gennemtvingelse af foranstaltninger, under alle omstændigheder vil skulle rette sådant krav mod kommunen som vejmyndighed.

Hvis oversvømmelsen helt eller delvist kan tilskrives forhold, som spildevandsselskabet er ansvarlig for (jf. ovenfor), vil spildevandsselskabet dog potentielt kunne blive mødt med (i) et erstatningskrav direkte fra grundejeren eller (ii) et regreskrav fra kommunen, i det omfang kommunen har kompenseret grundejeren.

I øvrigt

Til inspiration vil vi i øvrigt henvise til DANVA pressemeddelelse af 12. juli 2019: Husejere kan selv være med til at sikre sig mod skybrud

Spørgsmål

En grundejer i et spildevandskloakeret opland kommer i forbindelse med en langvarig regn over flere dage ud for, at toilet og andre afløb ikke kunne bruges over en periode på omkring 3 dage, fordi kloaksystemet var helt fyldt op med vand. Der er efter det oplyste tale om afløb i stueplan for den pågældende ejendom.

Er spildevandsselskabet i denne situation forpligtet til at stille en toiletvogn med toilet og vaskefaciliteter til rådighed? 

DANVAs vurdering 

Spildevandsselskabet er efter DANVAs bedste vurdering ikke forpligtet til at stille en toiletvogn til rådighed, da dette ikke er en del af selskabets forsyningsforpligtelse efter miljøbeskyttelseslovens § 32 b., stk. 1.

Dette svar er under forudsætning af, at spildevandsselskabets kloaksystem er etablereret i overensstemmelse med gældende regler og praksis, samt at selskabet ikke har handlet ansvarspådragende.

Uddybende svar 

Det er oplyst følgende:

• At den pågældende ejendom flere gange i løbet af 2019 har oplevet, at den ikke kunne komme af med spildevandet grundet opstuvning i kloaknettet.
• At der er tale om et spildevandskloakeret opland. Dvs. der er tale om opland, hvor der ikke må tilledes tag- og overfladevand til kloakken.
• At kloaksystemet i det spildevandskloakerede opland er etableret efter gældende regler og god praksis på etableringstidspunktet.
• At kloaksystemet har en tendens til at blive vandfyldt under skybrud eller langvarig nedbør som følge af fejlkoblinger, samt at folk i det pågældende opland letter på kloakdæksler for at bortlede regnvand fra vandlidende arealer.

1. En nærmere uddybning af spildevandsselskabers forsyningsforpligt fremgår af lovbemærkningerne til miljøbeskyttelseslovens § 32 b. samt afsnit 4.4.1 Forsyningspligt i vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen fra juni 2018.

Det fremgår begge steder at forsyningspligten indebærer, at spildevandsselskabets forpligtes til at føre en ledning frem til grundgrænsen, modtage spildevandet fra ejendommen og transportere det videre til behandling samt at spildevandet skal kunne afledes ved gravitation fra stueplan under normale forhold. Hvis ikke spildevandsselskabet kan afledes ved gravitation, er spildevandsselskabet forpligtet til at sørge for afledning ved pumpe eller tryksat ledning.

Efter forsyningspligten er spildevandsselskabet altså forpligtet til at bortskaffe husspildevand, jævnfør spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 2 fra ejendomme via ledninger/kloaksystemet. Og ikke på anden vis – f.eks. ved opstilling af en toiletvogn. Der er heller ikke i bekendtgørelsen om vandselskabers tilknyttede virksomhed med tilhørende vejledning eller andre regelsæt givet adgang til, at spildevandsselskaber kan bortskaffe husspildevand på anden vis fra ejendomme end via kloaksystemet med undtagelse af de følgende nævnte situationer. De eneste situationer, hvor et spildevandsselskab kan bortskaffe husspildevand fra ejendomme på anden vis end via kloaksystemet er ved bortskaffelse fra bundfældningstanke og samletanke, jævnfør punkt 18 i vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen. Disse situationer er ikke relevante i forhold til vurderingen af den aktuelle sag.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at opstilling af en toiletvogn ikke er omfattet af et spildevandsselskabs forsyningspligt.

2. Hvis kloaksystemet er etableret efter gældende regler på etableringstidspunktet og efter god praksis, og spildevandsselskabet ikke har handlet ansvarspådragende, kan selskabet ikke forpligtes til at bekoste afledning på anden vis end gennem kloaksystemet. For de tilfælde, hvor et spildevandsselskab ikke måtte leve op til de nævnte forhold, henviser vi til punkt 4 herunder.

Til perspektivering henviser vi til DANVAs udtalelse i en anden sag: Opstuvning af spildevand på eller over terræn efter skybrud

Vi kan ikke svare på, om kommunen i den aktuelle sag har et juridisk ansvar for at stille en toiletvogn til rådighed for grundejeren.

3. I den konkrete, akutte situation hvor en grundejer ikke kan bruge toilet og andre afløb grundet langvarig regn og et vandfyldt kloaksystem, bør selskabet dog tage ud hurtigst muligt og undersøge kloaksystemet for at se, om der kan foretages afhjælpende foranstaltninger i forhold til kloaksystemet. Det kunne være f.eks. være, hvis der er sket en tilpropning. Dette vil være en ansvarlig handlemåde fra selskabets side og mindske risikoen for, at selskabet pådrager sig et eventuelt erstatningsansvar, jævnfør punkt 4. Desuden kan et sådan tiltag også ses som at være en del af selskabets forsyningspligt, jævnfør punkt 1.

På lidt længere sigt – altså snarest muligt efter den akutte situation – bør spildevandsselskabet og kommunen sammen finde ud af, hvorledes problemet løses. Den gode løsning vil være teknisk hensigtsmæssig, kunne gennemføres med færrest mulige omkostninger og være i overensstemmelse med det offentligretlige proportionalitetsprincip; dvs. den er ikke er unødigt ressourcekrævende og omkostningstung i forhold til det formål, der søges opfyldt. Afhængigt af de konkrete omstændigheder kan følgende tiltag overvejes:

1. Etablering af grøfte eller render til bortledning af regnvand efter vandløbslovens bestemmelser. Dette kunne være et privat eller offentligt vandløb og dermed finansieret af grundejerne eller af kommunen. Dette tiltag vil alt andet lige være meget billigere end at lave en separatkloakering.
2. Information – eventuelt med påbud som opfølgning – til grundejerne om udbedring af eventuelle fejlkoblinger af regnvand til spildevandskloakken samt at det både er uhensigtsmæssigt og ulovligt at tillede regnvand til en spildevandskloak ved at lette dæksler mv. Den ulovlige tilledning kan give opstuvninger hos naboer, besværliggøre brug af toilet og andre afløb, samt give risiko for sundhedsfare og forurening af miljøet. Spildevandsselskabet kan deltage i informationsarbejdet. Hvis påbud bliver nødvendige, skal disse gives af kommunen. For så vidt angår fejlkoblinger vil et påbud kunne gives efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, se MAD 2005.733.
   Måske vil information og påbud kunne medføre en tilstrækkeligt mindre belastning af kloaksystemet under langvaring regn eller ekstrem regn.
3. Hvis det er få ejendomme, der er belastede, kan en løsning også være at etablere en pumpe eller trykledning på de berørte ejendomme, således at spildevandet rent teknisk hindres fra at stuve op på ejendommene.
4. Endelig kunne det være en mulighed at lade det spildevandskloakerede opland overgå til at være et separatkloakeret opland. Dette vil dog være en dyr og ressourcekrævende løsning. I den forbindelse skal vi nævne, at en kommune ikke har hjemmel til at påbyde et spildevandsselskab at skifte og udføre et nyt kloakeringsprincip for at allerede eksisterende kloakopland, f.eks. fra spildevandskloakeret til separatkloakeret. Vi henviser til de specifikke lovbemærkninger til miljøbeskyttelseslovens § 32 b. (bemærkningerne til § 4, nr. 5 i lovforslaget), hvor det også fremgår at påbuddene ikke må unødigt bebyrdende for et spildevandsselskab.

4. Hvis et spildevandsselskab har handlet ansvarspådragende ved at underdimensionere sine kloakker, ved utilstrækkelig vedligeholdelse eller på anden vis, vil selskabet måske kunne blive forpligtet til at dække omkostninger til bortskaffelse af spildevandet på anden vis end gennem kloaksystemet, f.eks. ved brug af en toiletvogn.

Situationen kunne være den, at grundejeren i det spildevandskloakerede opland i flere dage ikke kunne bruge sit toilet (og eventuelle andre afløb) og kloaksystemet ikke kan aflede grundet spildevandsselskabets manglende vedligehold af kloaksystemet og grundejeren selv bekoster en toiletvogn. I en sådan situation kan det hævdes, at spildevandsselskabet har handlet ansvarspådragende (culpøst), at grundejeren har lidt et økonomisk tab (omkostninger til toiletvognen), samt at der er en årsagssammenhæng mellem spildevandsselskabets utilstrækkelige vedligehold og grundejerens økonomiske tab. Dermed ville betingelserne muligvis kunne anses for at være opfyldte for, at spildevandsselskabet skulle dække omkostningerne til en toiletvogn. Se også DANVAs udtalelse i en anden sag: Spildevandsforsyningens erstatningsansvar for skader på sommerhuse udløst af ulovlig tilledt overfladevand

Efter det oplyste svarer den beskrevne situation ikke til situationen i den aktuelle sag. Blandt andet er det som tidligere nævnt i den aktuelle lagt til grund, at spildevandssystemet overfyldt med vand grundet fejlkoblinger og ulovlig tilledning af regnvand på/fra privat ejendom.

Ud over at de nævnte ansvarspådragende handlinger kan medføre et erstatningsansvar ville de nævnte handlinger også være kunne siges at indebære, at selskabet ikke – eller højst delvist – opfylder sin forsyningspligt, jævnfør punkt 1.

I forlængelse heraf skal selskabet efter vores vurdering snarest muligt gøre det nødvendige for at rette op på de problematiske forhold, f.eks. ved at øge vedligeholdelsesfrekvensen eller om nødvendigt øge kapaciteten i kloaksystemet, hvis det ikke er dimensioneret efter gældende regler eller god praksis.

Bemærk, at alle ovenstående vurderinger alene er juridiske. Hvor vidt kommunen eller vandselskabet som en service måtte vælge at stille en toiletvogn til rådighed for grundejeren i denne situation, kan vi ikke gå nærmere ind i her.

Spørgsmål

Er det tilladt at lede vand fra omfangsdræn til spildevandskloak?

DANVAs vurdering

Det er ikke tilladt at lede vand fra omfangsdræn til spildevandskloak.

Uddybende svar

Vand fra et omfangsdræn anses som hørende til samme kategori som tag- og overfladevand og ikke hus- eller industrispildevand.

Dette fremgår bl.a. af spildevandsbetalingslovens § 2a, stk. 1, jf. stk. 2:

”For afledning til et spildevandsforsyningsselskab af spildevand, herunder filterskyllevand, kølevand og genanvendt tagvand, betales et årligt vandafledningsbidrag, jf. dog stk. 2 og § 2 b. Der betales endvidere vandafledningsbidrag for afledning af vand, der kan sidestilles med spildevand, herunder afværgevand, jf. dog § 2 b.
Stk. 2. For afledning af tag- og overfladevand, der ikke genanvendes, og vand fra omfangsdræn betales ikke vandafledningsbidrag.”

Ved fælleskloakering er spørgsmålet ikke relevant, da al spildevand afledes via det samme ledningssystem. Ved separatkloakering er der ingen praktisk årsag til at aflede vand fra omfangsdrænet via husspildevandsledningen fremfor regnvandsledningen.

I et opland, hvor der alene er spildevandskloakeret, må omfangsdræn ikke tilsluttes kloakken. Dette skal ses på baggrund af, at spildevandskloakering sker i oplande, hvor kommunen har vurderet at tag- og overfladevand, herunder vand fra omfangsdræn skal og kan håndteres af borgerne selv og ikke af spildevandsselskabet. Det kan f.eks. være sommerhusområder. I og med at spildevandsselskabet ikke skal modtage tag- og overfladevand i spildevandskloakerede oplande, er etablering og drift af kloaksystemet væsentligt billigere i disse oplande end i fælles- og separatkloakerede oplande, hvor der jo også skal håndteres tag- og overfladevand.

Ovenstående udelukker ikke teoretisk muligheden for, at en kommune og et spildevandsselskab lokalt i fællesskab kunne blive enige om, at et opland blev kloakeret således, at det udover hus- og industrispildevand også afledte vand fra omfangsdræn og ingen andre former for tag- og overfladevand.

Umiddelbart kender DANVA ikke til spildevandsselskaber, der har etableret en sådan form for kloakering i praksis. Hvis en kommune og et spildevandsselskab måtte vedtage en sådan kloakering, mener vi den skal fremgå meget klart i spildevandsplanen. Den vil jo ikke være i overensstemmelse med gængs praksis og det vil være vanskeligt for borgerne/kunderne at forholde sig til, hvad de må tillede og ikke tillede. At dette vil være vanskeligt for kunder at forholde sig til, er tydeligt efter det usædvanligt våde vejr dette efterår, der flere steder har medført, at kunder ulovligt har tilsluttet tag- og overfladevand til spildevandskloakker.

En sådan praksis ville også rejse spørgsmål om, hvad der vil skulle opkræves i tilslutningsbidrag, jævnfør betalingslovens § 2, stk. 6 og stk. 7.

Spørgsmål

En privat udstykker køber et areal af kommunen til udstykning, hvor der efter godkendt lokalplan skal placeres et regnvandsbassin i udstykningsområdet. Regnvandsbassinet skal placeres i et areal omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen stiller krav om erstatningsnatur, hvis § 3-natur fjernes. Hvem skal betale for erstatningsnaturen?

DANVAs vurdering

Naturbeskyttelsesloven forholdet sig ikke til, hvem der skal bekoste etableringen af erstatningsnatur. Afgørende for betalingsspørgsmålet bliver derfor den konkrete kommunes dispensationspraksis. Det fremgår i øvrigt eksplicit Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis, at det er ansøgeren, der skal bekoste udgifterne til etablering af erstatningsnaturen.

Uddybende svar

Det følger af § 65, stk. 2, i Lov om Naturbeskyttelse (lbk nr. 240 af 13/03/2019), at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan gøre undtagelse fra det generelle forbud mod at foretage ændringer i § 3-natur.

Det er helt sædvanligt i kommunal dispensationspraksis, at der i dispensationstilfældene stilles vilkår om etablering af erstatningsnatur. Det fremgår imidlertid ikke af naturbeskyttelsesloven, hvem der skal bekoste etableringen af denne erstatningsnatur.

Der må herefter ses på den konkrete kommunes dispensationspraksis.

DANVA har i den forbindelse været i kontakt med den konkrete kommunes Teknik og Miljø-udvalg for at få et indblik i kommunens dispensationspraksis. Udvalget oplyste, at eftersom det er vandselskabet, der skal etablere regnvandsbassinet og dermed søge om dispensation, vil det også være vandselskabet, der skal bekoste etableringen af erstatningsnaturen.

Denne praksis – at det er ansøgeren, der betaler – er i tråd med de afgørelser, som DANVA er bekendt med i Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelsesportal. Afgørelserne forholder sig ikke eksplicit til, hvem der skal betale, men flere steder fremgår det indirekte, se eksempelvis NMK-510-00918.

Det er i den forbindelse – efter DANVAs oplysninger – ikke afgørende, om lodsejeren har erhvervet arealet velvidende, at arealet i lokalplanen er udlagt til regnvandsbassin.

Spørgsmål

Hvordan skal man behandle en husbåd på et havneareal med hensyn til tilslutningsbidrag for spildevand?

DANVAs vurdering

Spildevandsbetalingslovens § 2 hjemler opkrævning af tilslutningsbidrag for ”ejendomme”. En husbåd er ikke en ejendom i spildevandsbetalingslovens forstand, hvorfor der ikke kan opkræves tilslutningsbidrag herfor. I henhold til forsyningspligten er spildevandsselskabet herefter alene forpligtet til at føre stik frem til grundgrænsen af havnearealet.

Uddybende svar

Det lægges til grund i det følgende, at husbådene er beliggende på et havneareal.

Spildevandsbetalingslovens (lbk nr. 633 af 07/06/2010) § 2, stk. 1 fastslår, hvornår der kan opkræves tilslutningsbidrag. Bestemmelsen lyder som følger:

”Ved tilslutning af ejendomme, der ikke tidligere har været tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab, pålignes et standardtilslutningsbidrag. Der kan ikke opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er tilsluttet eller er pålignet tilslutningsbidrag til et spildevandsforsyningsselskab, jf. dog stk. 4, 5 og 7. Der kan ikke opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der før den 1. januar 2010 var tilsluttet eller var pålignet tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg i henhold til tidligere regler.” (DANVA fremhævning)

Tilslutningsbidrag opkræves altså for ejendomme.

En ”ejendom” i spildevandsbetalingsloven forstås i overensstemmelse med udstykningslovens (lbk nr. 769 af 07/06/2018) ejendomsbegreb. En ”ejendom” er således ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet, se udstykningslovens § 2, stk. 1.

En husbåd har intet matrikelnummer, da saltede vande ikke kan udstykkes som fast ejendom. En husbåd er derfor ikke er en ejendom i udstykningslovens § 2, stk. 1’s – og dermed også spildevandsbetalingslovens - forstand.

På baggrund af ovenstående er det DANVAs vurdering, at der ikke kan opkræves tilslutningsbidrag for husbåde beliggende på et udmatrikuleret havneareal. Spildevandsselskabet kan således alene opkræve tilslutningsbidrag for selve havnearealet.

Det betyder omvendt, at spildevandsselskabet ikke er forpligtet til at etablere afledning fra husbådene til spildevandsanlægget. Havnen har ansvaret for at have faciliteter til at betjene bådene, hvorfor havnen, efter DANVAs opfattelse, har ansvaret for etablering heraf.  

I det tilfælde hvor et vandselskabs kloakledning går gennem havnearealet, kan der ske tilslutning til ledningen, der er beliggende på den private grund. Spildevandsselskabet kan i den forbindelse vælge at etablere et grenrør eller påhug, således at der kan ske tilslutning, se hertil DANVA vejledning ”Administrativ håndtering af vand- og kloakledninger” (vejledning nr. 83) s. B-11. Havnen må således selv stå for etablering af stikledning hen til bådene.

Det skal understreges, at dette alene er en service spildevandsselskabet kan vælge at yde. Er der blot ledt stik frem til grundgrænsen ét sted på ejendommen (havnematriklen) har spildevandsselskabet opfyldt sin forsyningsforpligtelse.

Vandafledningsbidrag

En husbåd udgør ikke en permanent placering og er således ikke permanent tilsluttet spildevandsanlægget. Derfor opstår spørgsmålet om, hvorvidt spildevandsselskabet kan opkræve vandafledningsbidrag af den enkelte husbåd.

Om opkrævning af vandafledningsbidrag i disse tilfælde fremgår det af Vejledning til om betalingsregler for spildevandsanlæg (vej nr. 12414 af 01/01/2001) pkt. 4.1, at

” Der skal endvidere betales vandafledningsbidrag i situationer, hvor der ikke er tale om en permanent tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg, men hvor der sker tilledning lejlighedsvis eller i tidsmæssigt afgrænsede perioder. Der kan f.eks. være tale om tilledning fra mobile slagtebusser eller fiskebiler eller ikke permanent tilsluttede afværgepumpninger.

Vandafledningsbidraget betales i ovennævnte situationer, uanset om der er tale om tilledning til ledning i fællessystem eller til regnvandsledning i separatsystem, da begge ledningssystemer er dele af det offentlige spildevandsanlæg.”

For beregning af vandafledningsbidrag i tilfælde som det foreliggende, se den omtalte vejlednings bilag 1, kapital 3, afsnit B.
Spørgsmålet behandles ikke yderligere her.

Spørgsmål

Skal der svares afgift efter vandafgiftsloven for skyllevand forbrugt til rensning af et ledningssystem?

DANVAs vurdering

Udgangspunktet efter vandafgiftslovens § 1 er, at der skal betales afgift af vand, der bliver ført gennem et ledningsnet fra vandboringer, lokale boringer/brønde. Da skyllevand forbrugt til rensning af et ledningssystem ikke positivt er undtaget afgiften i loven eller praksis, mener DANVA ikke, at dette kan undtages fra det afgiftspligtige vandforbrug.

Uddybende svar

Vi forudsætter, at der er tale om rensning af ledningssystem som led i den daglige drift af vandforsyning i et vandselskab.

Ifølge bekendtgørelse af lov om afgift på ledningsført vand (lbk nr. 926 af 27/06/2013) § 1 skal der betales afgift for ledningsført vand, der forbruges her i landet.

Lovens formål er at tilskynde vandværker og borgere at spare på vandet, se SKATs juridiske vejledning om ledningsført vand, punkt E.A.7.5.1.

Ledningsført vand omfattet af afgiften er ifølge SKATs juridiske vejledning om ledningsført vand, punkt E.A.7.5.3 vand, der bliver ført gennem et ledningsnet fra vandboringer, lokale boringer/brønde. Det fremgår endvidere, at regnvand eller drænvand opsamlet i bassiner eller lignende er undtaget afgiftspligten, selv om det bliver ført til en ejendom gennem en ledning. Afgørende for, om der skal svares afgift af vandforbruget er, at vandet bruges her i landet, og at vandet er ledningsført.

Loven efterlader ikke et spillerum til vandselskabet i forhold til, hvilke vandforbrug, der skal svares afgift for. På den baggrund mener DANVA, at der efter lovens ordlyd, må kræves positiv lovhjemmel for, at der ikke skal svares afgift for vand inden for det afgiftspligtige område. 

En sådan hjemmel fremgår af lovens § 24, stk. 1 om vand forbrugt ved ledningsbrud. Derimod findes ikke en tilsvarende hjemmel for så vidt angår skyllevand forbrugt til rensning af et ledningssystem.

Praksis synes at være restriktiv i forhold til den afgiftspligtige vandmængde (”forbrugt”). I oversigten over afgørelser, domme mv. i den omtalte vejledning, står der følgende:

Momsnævnet traf afgørelse om, at der ikke skulle betales afgift af vand brugt til gennemskylning af et vandværks ledningsnet efter en forurening af nettet med spildevand. Nævnet fandt, at der var tale om en helt ekstraordinær situation, der ikke var forudset ved udformningen af VANDAL 7, stk. 2. …

Dertil fremgår det af lovens § 14, stk. 1 om opkrævning af afgiften, at

”kommunen fastsætter de nærmere regler for indbetalingen af afgiften. Kommunen kan bestemme af almene forsyningsselskaber kan opkræve afgiften”

Denne passus specificerer, hvor der efterlades et spillerum til opkræveren.

Sammenholdt med lovens § 1, som klart og tydeligt angiver hvilket vand, der skal svares afgift af, lovens § 24, stk. 1, som ligeledes klart og tydeligt afgiftsfritager vand forbrugt ved ledningsbrud, og lovens formål, er det næppe hjemmel til, at skyllevand forbrugt til rensning af ledningssystem er afgiftsfritaget, eller at det lokalt besluttes, at der ikke skal svares afgift af sådant vand.

Vandselskabet kan derfor ikke fritage skyllevand forbrugt til rensning af et ledningssystem fra afgift efter vandafgiftsloven.

Vi gør opmærksom på, at vi i nedenstående giver vores bedste bud på nogle regelområder, der ligger uden for vores kernekompetencer.

Spørgsmål

Bortfalder spildevandsselskabets krav på tilslutningsbidrag, når ejer af ejendommen er gået konkurs eller ejendommen er begæret solgt på tvangsauktion?

DANVAs vurdering

Spildevandsselskabers anlægsudgifter, herunder tilslutningsbidrag, har som udgangspunkt ingen fortrinsret i forhold til en ejendoms tvangsauktion eller ejers konkursbo.

Kravet er ikke bortfaldet i disse tilfælde, men må anmeldes som et simpelt krav efter konkurslovens § 97, såfremt spildevandsselskabet ikke har sikret sit krav ved en tinglyst panterettighed.

Uddybende svar

Retsstillingen ved konkurs

Tidligere havde spildevandsselskabernes krav efter spildevandsbetalingsloven – herunder tilslutningsbidrag - fortrinsret i dagældende spildevandsbetalingslovs § 10 (ophævet ved L 2009 460). Efter bestemmelsen havde krav efter spildevandsbetalingsloven pante- og fortrinsret som de kommunale skatter, der påhviler fast ejendom.

Ved bestemmelsens ophævelse er spildevandsselskaber henvist til at inddrive skyldige bidrag efter samme regler som alle andre selskaber. Det betyder, at såfremt selskabet ikke har sikret sit krav ved en panteret, må kravet som udgangspunkt anmeldes i ejerens konkursbo som et simpelt krav efter konkurslovens (lbk nr. 11 af 06/01/2014) § 97.

Tinglysningslovens (lbk nr. 1075 af 30/09/2014) § 4, stk. 2 hjemler imidlertid, at visse krav har gyldig fortrinsret uden tingslysning. Bestemmelsen lyder som følger:

”Gyldige uden tinglysning er endvidere ydelser hidrørende fra foranstaltninger, der tjener til at sikre ejendommens forsyning med vand, lys, varme o.lign., dens forbindelse med omverdenen, afledning eller fjernelse fra ejendommen af vand eller andet, under forudsætning af, at nævnte foranstaltninger foretages af det offentlige selv eller efter en af det offentlige givet bemyndigelse. Anlægsbidrag til de nævnte foranstaltninger skal dog altid tinglyses.”

De fortrinsberettigede krav er vedligeholdelsesudgifter. Anlægsbidrag skal derimod som udgangspunkt tinglyses for at opnå fortrinsret. I Karnovs kommentarer til bestemmelsen 2. pkt. er det anført, at begrebet ”anlægsbidrag” skal forstås som udgiften til etablering af selve anlægget og udvidelser heraf samt forrentningen af disse beløb. Det betyder, at tilslutningsbidrag er et anlægsbidrag i tinglysningslovens forstand og det dermed ikke er en gyldig panterettighed på trods af manglende tinglysning.

Det anførte om, at tilslutningsbidrag som udgangspunkt ikke er et fortrinsberettiget krav fremgår i øvrigt også af SKATs vejledning G.A.3.7.3 om ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav.

Påligning af fremtidig ejer?

Ved ejendommens afhændelse giver ejerskiftet anledning til at overveje, om tilslutningsbidraget kan pålignes en fremtidig ejer af ejendommen.

Efter spildevandsbetalingslovens (lbk nr. 633 af 07/06/2010) § 2, stk. 1 opkræves der et standardtilslutningsbidrag ved tilslutning af såvel boliger som erhvervsejendomme i by- og landzone til det offentlige kloaksystem. 

I miljøstyrelsens vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg (vej nr. 12414 af 01/01/2001) er det i pkt. 3.1, afs. 4 anført at tilslutningsbidraget skal opkræves fra ejendomme, der ligger inden for et kloakopland i kommunens spildevandsplan og som ikke tidligere har været tilsluttet eller er pålignet et tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg.

I ovennævnte lov og vejledning findes der ingen eksplicit angivelse af, hvorvidt betalingspligten påhviler den (juridiske/fysiske) person, der er ejer af ejendommen på tidspunktet for påligningen af tilslutningsbidraget, eller det i stedet påhviler den til enhver tid værende ejer af ejendommen.

DANVAs vurdering er derfor udarbejdet på baggrund af en fortolkning af de gældende regler og øvrige omstændigheder:

I ovenstående uddrag fra vejledning nr. 12414/2001 er det anført, at tilslutningsbidraget skal opkræves fra ejendomme, der ikke tidligere har været tilsluttet eller er pålignet et tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg. Det nærmere tidspunkt for påligning af tilslutningsbidraget skal fastsættes i spildevandsselskabernes betalingsvedtægter.

Når tilslutningsbidraget er blevet pålignet ejeren, kan det ikke opkræves hos de ejere som overtager ejendommen– medmindre spildevandsselskabet har opnået pant i ejendommen, se pkt. 3.1, afs. 4 i vejl. nr. 12414/2001. Dette begrundes med ordlyden i pkt. 3.1, afs. 4 i vejledning nr. 12414/2001, hvorefter tilslutningsbidrag kun kan opkræves fra ejendomme, der ikke tidligere er blevet pålignet tilslutningsbidrag til et offentligt spildevand.

På baggrund heraf mener DANVA, at såfremt tilslutningsbidraget er blevet pålignet en tidligere ejer, kan en fremtidig ejer af ejendommen ikke pålignes tilslutningsbidraget, medmindre der er tingyst pant i ejendommen for dette bidrag.

Bemærkning

Efter vedtagelsen af ændringsloven til inddrivelsesloven (lov nr. 1575 af 27/12/2019) er det blevet muligt for kommunale vandforsyninger at lade private forestå inddrivelse på forsyningens vegne og lade den ikke-betalende kunde betale for omkostningerne forbundet med den private inddrivelse. Såfremt en kommunal forsyning ønsker at gøre brug af det nye inddrivelsesredskab, kræver det et aktivt valg fra forsyningens side inden 01.07.2020.

Spørgsmål

Har spildevandsselskaberne ret til at kræve a conto betalinger for det statslige vejbidrag? Og kan Vejdirektoratet nægte at betale med henvisning til, at Vejdirektoratet ikke har adgang til at fortage sådanne forudbetalinger?

DANVAs vurdering

Vejdirektoratet ses ikke at have juridisk grundlag for at kunne bestemme betalingsvilkårene for det statslige vejbidrag (og i den forbindelse meddele, at vejbidraget fremover vil blive betalt bagudrettet). Det er derfor DANVAs vurdering, at spildevandsselskaberne fortsat har ret til at kræve a conto betalinger for det statslige vejbidrag.

Uddybende svar

Vejdirektoratet henviser til Budgetvejledningens pkt. 2.2.13 som argument for, at Vejdirektoratet ikke har adgang til at foretage forudbetalinger, i form af a conto opkrævninger for det statslige vejbidrag.

Budgetvejledningen er udarbejdet af Finansministeriet, der ligesom Vejdirektoratet er en del af den danske stat. Budgetvejledningen har karakter af en intern instruks for staten, som ikke er juridisk bindende for spildevandsselskaber. Ligeledes har ordlyden af Budgetvejledningen pkt. 2.2.13, om at det ”bør … tilstræbes, at der ikke er væsentlige tidsmæssige forskydninger” mere karakter af en henstilling, end et forbud.

Det er på denne baggrund DANVAs opfattelse, at Vejdirektoratet ikke er afskåret fra at betale a conto vejbidrag, som følge af Budgetvejledningens pkt. 2.2.13.

Det følger af betalingslovens § 3, stk. 2, at spildevandsselskaberne fastsætter de nærmere regler om betalingsordningen i en betalingsvedtægt. Det er således op til spildevandsselskaberne at afgøre hvilke betalingsvilkår, der skal gælde. Efter DANVAs vurdering gælder dette også betalingsvilkårene for vejbidrag, selvom disse ofte ikke skrives ind i betalingsvedtægten.

At der kan fastsættes vilkår om a conto betalinger for vandafledningsbidraget, er omtalt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 11/1990, side 97. Det er meget almindeligt, at spildevandsselskaber benytter sig af muligheden for at opkræve a conto betalinger for vandafledningsbidraget.

Vejdirektoratet ses ikke at have juridisk grundlag for at kunne bestemme betalingsvilkårene for det statslige vejbidrag (og i den forbindelse meddele, at vejbidraget fremover vil blive betalt bagudrettet). Det er derfor DANVAs vurdering, at spildevandsselskaberne fortsat har ret til at kræve a conto betalinger for det statslige vejbidrag.

Spørgsmål

DANVA har vurderet diverse juridiske forhold i forbindelse med frakobling af dræn fra kloaksystemet.

DANVAs vurdering

Nedenstående er DANVAs vurderinger i hovedtræk. For uddybende vurderinger se her.

1. Kommunen har kompetencen til at afgøre, om drænvand skal tilkobles eller frakobles et kloaksystem.
2. Drænvand må som udgangspunkt ikke afledes til et kloaksystem.
3. Det er omtvistet, om der må opkræves vandafledningsbidrag for afledning af vand fra markdræn.
4. Ved kommunal afgørelse om afkobling af drænvand fra kloaksystemet er spildevandsselskabet hverken forpligtet til at bekoste et alternativ eller til at dække omkostningerne for drænejerne.
5. Under visse omstændigheder kan spildevandsselskabet bekoste nye vandløb mv.

Spørgsmål

Kan et spildevandsselskab vedtage i sin betalingsvedtægt, at ejendomme med blandet bolig og erhverv pålignes tilslutningsbidrag som erhverv, dog mindst et standardbidrag pr. boligenhed på ejendommen?

DANVAs vurdering

Det følger indirekte af spildevandsbetalingsloven, at der ikke er hjemmel til at påligne en ejendom tilslutningsbidrag som både bolig og erhverv. Da betalingsvedtægter ikke må være i strid med spildevandsbetalingsloven, kan spildevandsselskabet ikke vedtage en sådan bestemmelse.

Uddybende svar

Der gælder et dobbelt hjemmelskrav for et spildevandsselskabs betalingsvedtægt. Heri ligger, at de regninger som spildevandsselskabet sender til sine kunder, skal have hjemmel i betalingsvedtægten, og at betalingsvedtægten skal have hjemmel i spildevandsbetalingslovens (lbk nr. 633 af 07/06/2010).

Det er derfor afgørende for vedtægtens lovlighed, om denne er i overensstemmelse med spildevandsbetalingsloven.

Reglerne om tilslutningsbidrag fremgår af spildevandsbetalingslovens § 2. Bestemmelsen sondre mellem bolig- og erhvervsejendomme i beregningsgrundlaget i forbindelse med påligning af tilslutningsbidrag, se lovens § 2, stk. 2 og stk. 3. Det fremgår således indirekte af loven, at der enten pålignes tilslutningsbidrag som boligenhed eller som erhvervsejendom.

Dertil mener DANVA, at vejledning til spildevandsbetalingslovens (vej nr. 3, 2001) definition af ”boligenhed” og ”erhvervsejendom” støtter op om denne tolkning. I vejledningens pkt. 2.2.1 fremgår følgende: 

” En boligenhed defineres som en énfamiliesbolig med selvstændigt køkken, og definitionen en boligenhed vil således bl.a. omfatte et parcelhus, et rækkehus, et stuehus til en landbrugsejendom, en bolig i etageejendom, en andelslejlighed, en ejerlejlighed, et sommerhus eller lignende.

Definitionen af erhvervsejendomme omfatter alle ejendomme, der ikke kan henregnes til beboelse alene - dvs. industri- og håndværksvirksomheder, skoler, hoteller, kirker, sportsanlæg, kontorer og ejendomme med blandet bolig og erhverv, herunder også landbrugsejendomme, der er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg med andet end husspildevand fra boligen.”

Der er således tale om et snævert boligenhedsbegreb, idet alt, der ikke kan henregnes til beboelse alene, herunder ejendomme med blandet bolig og erhverv, er erhvervsejendomme i spildevandsbetalingslovens forstand.

Miljøstyrelsen har i en udtalelse om tilslutningsbidrag af 20 juni 2003, j. nr. M 2021-0001, taget stilling til definitionen af ”erhvervsejendomme”. Miljøstyrelsen henviser til vejledningens definition og pointerer, at denne medfører, at hvis der på samme matrikel er opført både bolig og erhverv betales tilslutningsbidraget ud fra bestemmelserne om erhvervsejendomme.

På baggrund heraf vurderer DANVA, at såfremt en ny ejendom er blandet bolig og erhverv, fremgår det af spildevandsbetalingsloven, at ejendommen skal pålignes tilslutningsbidrag som erhvervsejendom.

Eftersom spildevandsselskabet, som nævnt, ikke må vedtage en betalingsvedtægt i strid med betalingsloven, er det ikke lovligt, at der vedtages en sådan  bestemmelse

Spørgsmål:

Kan man give fradrag for spildevand, der udledes uden for kloak uden en spildevandstilladelse?

DANVAs vurdering:

Retten til fradrag er afhængig af at der sker en lovlig udledning, hvorfor det er en betingelse for fradrag, at der er meddelt en spildevandstilladelse. Dette gælder uafhængigt af, hvad der i øvrigt fremgår af det enkelte spildevandselskabs betalingsvedtægt.

Uddybende svar:

En erhvervsejendom kan opnå fradrag for vand, der medgår til produktionen eller af anden grund ikke leveres til kloaksystemet. Denne fradragsret fremgår af spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 5. Det er en generel betingelse for at udlede spildevand uden for kloak, at der er meddelt en spildevandstilladelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 1, som kommunalbestyrelsen meddeler efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 28. Dette gælder uanset hvad der i øvrigt er fastsat i det enkelte spildevandsselskabs betalingsvedtægter. Det er DANVA’s vurdering, at der ikke kan opstilles et krav om, at det eksplicit fremgår at betalingsvedtægterne, at fradrag er afhængig af en spildevandstilladelse. Dette må forklares med, at en ulovlig spildevandsudledning ikke skal kunne føre til fradrag og at en betingelse om lovlig udledning kan indfortolkes i spildevandsbetalingslovens regler om fradrag. Fradrag er således betinget af, at der foreligger en lovlig udledning og det er ikke en betingelse, at dette fremgår eksplicit af spildevandsselskabets betalingsvedtægter. DANVA anbefaler, at betalingsvedtægten på dette punkt udarbejdes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens standardvedtægt kap. 3, pkt. B, 2.

Spørgsmål

Kan kommunalbestyrelsen pålægge et spildevandsselskab at kloakere et eksisterende sommerhusområde, der i dag har bundfældningstanke og nedsivningsanlæg?

Svar

Det er DANVAs vurdering, at kommunalbestyrelsen via spildevandsplanen kan pålægge et spildevandsselskab at kloakere et eksisterende sommerhusområde, der i dag har bundfældningstanke og nedsivningsanlæg.

Uddybende svar

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 1, jf. § 32, at spildevandsselskaber er forpligtede til at forsyne ejendomme i selskabernes forsyningsområde som fastlagt i spildevandsplanen. Bestemmelsen har sammenhæng med spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 2, som angiver, at spildevandsplanen skal indeholde oplysning om eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg og renseforanstaltninger i kommunen.

Ifølge forarbejderne til § 32 b (lovforslag nr. 91/2015, ad § 4, nr. 5), er "Spildevandsforsyningsselskaberne […] efter den foreslåede bestemmelse forpligtede til at forsyne en ejendom, der ligger inden for spildevandsforsyningsselskabets eksisterende og planlagte kloakeringsområde."

Forsyningspligten omfatter således både eksisterende og planlagte, fremtidige forsyningsområder. I sidste ende kan kommunalbestyrelsen udstede påbud til spildevandsselskabet om at forsyne et område inden for det forsyningsområde, der er fastlagt i spildevandsplanen, inden for en nærmere angivet fastsat frist, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 4.

Hverken forarbejderne til miljøbeskyttelsesloven, spildevandsbekendtgørelsen eller spildevandsvejledningen indeholder holdepunkter for at antage, at kommunalbestyrelsen skulle være afskåret fra at planlægge et kloakeringsområde i et område, der allerede er bebygget og forsynet med bundfældningstanke og nedsivningsanlæg på de enkelte ejendomme.

I retspraksis har der så vidt ses ikke været stillet spørgsmålstegn ved, at kommunen har kompetence til at inddrage et allerede bebygget område i kloakeringsområdet, hvor forsyningspligten gælder.

Til illustration kan henvises til Vestre Landsrets dom i MAD 2016.475, om hvorvidt kommunalbestyrelsen havde handlet proportionelt og oplyst sagen tilstrækkeligt, inden den i en spildevandsplan besluttede, at et eksisterende sommerhusområde skulle kloakeres. Sagen var anlagt af en modvillig grundejerforening, som ikke anfægtede, at kommunen havde hjemmel til at beslutte, at området skulle kloakeres.

Det er på denne baggrund DANVAs vurdering, at kommunalbestyrelsen via spildevandsplanen kan pålægge et spildevandsselskab at kloakere et eksisterende sommerhusområde, der i dag har bundfældningstanke og nedsivningsanlæg.

Spørgsmål

a) Kan spildevandsselskabet eller kommunen bare administrativt markere de privat kloakerede områder i spildevandsplanen i forbindelse med opdateringer?

b) Hvor meget dokumentation skal spildevandsselskabet eller kommunen have for at kunne fastholde at en villavej/område er privat kloakeret?

c) Gør det en forskel, hvis kommunen har overtaget vejen efter 2010-udskillelsen af forsyningen?

DANVAs vurdering

Fællesprivate spildevandsanlæg skal fremgå af spildevandsplanen. Giver spildevandsplanen ikke et klart svar på, om et spildevandsanlæg tilhører spildevandsselskabet eller om det er et fællesprivat spildevandsanlæg, kan spildevandsselskabet inddrage relevante tinglyste dokumenter og oplysninger om, hvem der faktisk har vedligeholdt ledningerne. Spildevandsselskabets faktiske vedligeholdelse af ledninger kan således føre til, at ledningerne anses for at tilhøre spildevandsselskabet og ikke privat ejede. Ved vurderingen heraf, er det ikke i sig selv afgørende, hvem der ejer vejen.

Uddybende svar

a) Kan spildevandsselskabet eller kommunen bare administrativt markere de privat kloakerede områder i spildevandsplanen i forbindelse med opdateringer?

Fællesprivate spildevandsanlæg skal fremgå af spildevandsplanen, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 2 ( nr. 1317 af 04/12/2019) eller af et tillæg til spildevandsplanen. I praksis er spildevandsplanerne dog sjældent så detaljerede, at de er egnede til at afgøre, om et spildevandsanlæg er spildevandsselskabets eller om det er et fælles privat spildevandsanlæg. Om denne situation fremgår det af spildevandsvejledningen pkt. 2.1.11(vejl. nr. 28 af juni 2018), at man ved vurderingen af, hvem der har ansvaret for ledningerne, kan inddrage øvrige oplysninger om, hvilke anlæg spildevandsselskabet har etableret, drevet og vedligeholdt. Dette uddybes nærmere i Spildevandsbetalingsloven – En kommentar af Moe, Mogens m.fl., 2. udgave, 1. oplag, s. 104, hvor det med henvisning til MAD 2003.168 H fremgår, at hvis spildevandsselskabet er gået ind i vedligeholdelsesopgaven, selvom der er tale om et fællesprivat spildevandsanlæg, så må de pågældende ledninger i dag betragtes som en del af spildevandsselskabet net. Der henvises i øvrigt til vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg (vej nr. 12414 af 01/01/2001) pkt. 7.3 ”Offentlig overtagelse af private spildevandsanlæg”.

Moe skriver videre, at for så vidt angår nye fællesprivate spildevandsanlæg, tillades de alene oprettet, hvis der er et veldefineret spildevandslav, der har ansvaret og henviser her til spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 3. Det følger af denne bestemmelse, at de berørte bolig- og grundejere skal oprette et spildevandslav, der varetager anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse og skal udarbejde vedtægter, der skal tinglyses på de berørte ejendomme, når det fælles spildevandsanlæg er optaget i spildevandsplanen. Der henvises i øvrigt til spildevandsvejledningens pkt. 3.2 ”Oprettelse af spildevandslav”.

Fsva. allerede eksisterende spildevandsanlæg fremgår det af spildevandsvejledningen, at udgangspunktet er, at spildevandsanlægget anses for at være ejet af spildevandsselskabet, medmindre det modsatte kan bevises, bl.a. ved tinglysning på ejendommen eller fordi det direkte fremgår af særskilte dokumenter (aftaler, landvæsenskommisionskendelser mv.). Dette skyldes, at spildevandsselskabet ellers ikke har opfyldt sin forsyningspligt. Kunden kan ikke tvinges ind i et fællesprivat spildevandsanlæg, medmindre spildevandsselskabet har tilstrækkelig dokumentation for, at anlægget er privat etableret og at spildevandsselskabet ikke har haft nogen vedligeholdelse af anlægget.

b) Hvor meget dokumentation skal spildevandsselskabet eller kommunen have for at kunne fastholde at en villavej/område er privat kloakeret?

I tvivlstilfælde kan tilstrækkelig dokumentation efter omstændighederne findes i tinglyste dokumenter på ejendommene, aftaler m.v., ligesom også vedligeholdelsespligten spiller en vigtig rolle ved afgørelsen af, om ledningerne må anses for at være privat ejede eller at tilhøre spildevandsselskabet. Har spildevandsselskabet overtaget vedligeholdelsespligten efter aftale eller eventuelt af egen drift uden nærmere aftale herom, må ledningerne anses for at tilhøre spildevandsselskabets net. Det afhænger af den konkrete sag, om der er tilstrækkelig dokumentation for, at anse et område for privat kloakeret og dermed ikke hørende under spildevandsselskabets vedligeholdelsespligt. Det bemærkes dog, at det er spildevandsselskabet, og ikke kunden, der skal frembringe sådan dokumentation, idet udgangspunktet som nævnt er, at et spildevandsanlæg anses for at være ejet af spildevandsselskabet

c) Gør det en forskel, hvis kommunen har overtaget vejen efter 2010-udskillelsen af forsyningen?

Der må sondres mellem ejerskab af vej og det øvrige privatejede grundareal. Selvom kommunen har overtaget vejen efter udskillelsen af forsyningen i år 2010, er det ikke ensbetydende med, at også det øvrige grundareal og dertilhørende fællesprivatejede spildevandsanlæg overgår til at være kommunalt ejet. Ejerskabet til vejen indbefatter stik fra vejafvanding samt stikledninger og vejriste m.v., men ikke mere end dette.

Spørgsmål

Hvornår kan spildevandselskabet opkræve vandafledningsbidrag for en nytilsluttet ejendom?

DANVAs vurdering

Spildevandsselskabet kan opkræve vandafledningsbidrag fra kunden fra det faktiske tilslutningstidspunkt. Vandafledningsbidrag, der forfalder til betaling efter dette tidspunkt, men før spildevandsselskabet har fået melding om tilslutning, kan ifølge forældelseslovens § 3, stk. 1, opkræves i indtil 3 år efter.

Uddybende svar

Spørgsmålet vedrører den situation, hvor spildevandsselskabet fører et nyt kloakstik frem til skel, så ejendommen fremadrettet afleder alt husspildevand til selskabets kloak, frem for at aflede spildevandet til bundfældningstank og derefter direkte videre til recipienten. Ifølge betalingslovens (LBK nr. 553 af 24/04/2020) § 2 a, stk. 12, betales der vandafledningsbidrag fra det tidspunkt, hvor en ejendom tilsluttes spildevandsselskabets anlæg. Spildevandsselskabet kan således opkræve vandafledningsbidrag fra dette tidspunkt, men sommetider modtager spildevandsselskabet imidlertid aldrig (eller sent) meddelelse om, at der er sket tilslutning.

Grundejeren har en frist på et halvt år efter at spildevandsselskabet har etableret tilslutningsmulighed, til at tilslutte ejendommen. Herefter kan spildevandsselskabet opkræve vandafledningsbidrag. Hvis der er en periode før fristens udløb, hvor der ikke er blevet betalt vandafledningsbidrag, men hvor ejendommen har været tilsluttet, har spildevandsselskabet dog ikke fortabt sit krav. Dette skyldes, at det er det faktiske tilslutningstidspunkt, der er afgørende for, om spildevandsselskabet kan opkræve vandafledningsbidrag for perioden forud for meddelelsestidspunktet. Ifølge forældelseslovens (LBK nr. 1238 af 09/11/2015) § 3, stk. 1, gælder der en forældelsesfrist på fordringer på 3 år, således at spildevandselskabet i op til tre år efter, at fordringen først kunne kræves opfyldt, kan gøre sit krav gældende. Spildevandsselskabet kan med fordel gøre grundejeren opmærksom på, at såfremt der ikke betales vandafledningsbidrag fra det faktiske tilslutningstidspunkt, vil dette beløb opkræves grundejeren efter forældelseslovens regler.

Undlader grundejeren at tilslutte ejendommen inden for den fastsatte frist, kan der ikke opkræves vandafledningsbidrag. Der henvises herom til vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg (vej nr. 12414 af 01/01/2001)  pkt. 4.3 ”Hvornår kan der opkræves vandafledningsbidrag?”. I sådanne tilfælde, kan kommunalbestyrelsen i stedet påbyde tilslutning efter miljøbeskyttelseslovens § 30 (LBK nr. 1218 af 25/11/2019). DANVA opfordrer spildevandsselskabet til at indgå i en dialog med kommunen med henblik på at klarlægge, hvornår ejendommene er blevet tilsluttet.

Spørgsmål

1. Har kommunen hjemmel til at regulere, begrænse eller forhindre etablering af private spildevandsanlæg, f.eks. for at sikre at spildevandsselskabet får tilslutningsbidrag for alle nye udstykninger/ejendomme?
2. Skal kommunens regulering ske igennem lokalplanlægning, spildevandsplan eller afgørelser efter byggelov?
3. Kan kommunen pålægges økonomisk ansvar for private spildevandsanlæg som misligholdes eller hvor lavets medlemmer ikke kan eller vil betale for at holde anlægget i lovmæssig stand?
4. Hvad kan spildevansselskabet gøre for at sikre at der er tilstrækkelig styring og kontrol med fremtidige private spildevandsanlæg/laug?
5. Hvad gør spildevansselskabet med de eksisterende private spildevandsanlæg – kan vi skabe overblik, og kræve vedtægter fra laugene? Er der en forældelsesfrist i forhold til at kræve lovliggørelse?
6. Har spildevandsselskabet pligt til at føre stik frem til ejerlejligheder på samme matrikel?

DANVAs vurdering

Ad 1:

Kommunalbestyrelsen beslutter, om der skal være mulighed for at etablere et fællesprivat anlæg og kan dermed også begrænse etablering af sådanne. Borgerne i kommunen kan fremsætte ønske herom, men kan ikke gennemtvinge dette og kommunen kan på sin side heller ikke tvinge borgere til at oprette et fællesprivat spildevandsanlæg. Kommunens spildevandsplan indeholder de nærmere retningslinjer for, hvordan kommunen træffer konkrete afgørelser på området. Det fremgår af spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 2, at kommunalbestyrelsens spildevandsplan skal indeholde oplysninger om de eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg og renseforanstaltninger i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte kloakeringsområder samt angivelse af, om anlægget er ejet af et spildevandsforsyningsselskab eller ikke er ejet af et sådant selskab. Det bemærkes dog, at kommunalbestyrelsen ifølge bekendtgørelsens § 6, har pligt til at forhandle sit forslag til spildevandsplan med spildevandsforsyningsselskaber i kommunen, således at kommunalbestyrelsen ikke egenhændigt fastsætter og gennemfører spildevandsplanen. For en mere uddybende gennemgang henvises til spildevandsvejledningens pkt. 2.1.11, 32.2 og 3.2.2.

Ad 2:

Som udgangspunkt skal kommunalbestyrelsens regulering af private spildevandsanlæg ske gennem spildevandsplaner. Hvis ikke den eksisterende spildevandsplan hjemler mulighed for at træffe afgørelse på området, skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen, som skal sendes i høring forinden endelig vedtagelse. Det skal af tillægget fremgå, at der f.eks. er adgang for kommunalbestyrelsen til at give tilladelse til et fællesprivat spildevandsanlæg på et nærmere afgrænset område.

Ad 3:

Kommunen er som miljømyndighed forpligtet til at sikre, at spildevandsforholdene er forsvarlige. Kommunen kan således give påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1. Kommunen har efter denne bestemmelse beføjelsen til at påbyde, at der foretages nødvendig forbedring eller fornyelse af et privat spildevandsanlæg. Kommunen kan ifalde et erstatningsansvar ved tilsidesættelse af disse pligter, men en nærmere stillingtagen til et sådant erstatningsansvar forudsætter et nærmere kendskab til de konkrete omstændigheder i sagen.

Ad 4:

Som behandlet oven for, har kommunen som tilsynsmyndighed mulighed for at udstede påbud for at sikre et lovligt hhv. miljømæssigt forsvarligt spildevandsanlæg. Derudover er der i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 87 mulighed for, at kommunen kan bemyndige personer til at udføre tilsynsopgaver efter miljøbeskyttelsesloven. Det er DANVAs vurdering, at også et spildevandsselskab ville kunne få en sådan bemyndigelse fra kommunen. Udnyttes denne beføjelse, har spildevandsselskabet krav på betaling for de omkostninger, der er forbundet med at udføre tilsynet, jævnfør bestemmelserne om spildevandsselskabers tilknyttede virksomhed.

Ad 5:

Spildevandslaugene skal udarbejde vedtægter og udkastet hertil skal foreligge samtidig med spildevandsplanforslagets offentliggørelse. De endelige vedtægter skal tinglyses på de berørte ejendomme, når det fælles spildevandsanlæg er optaget i spildevandsplanen. Dette fremgår nærmere af spildevandsvejledningens punkt 3.2.  For så vidt angår spildevandslaug, som ikke har fået udarbejdet disse vedtægter, er det klare udgangspunkt, at kommunen også efterfølgende kan kræve disse vedtægter udarbejdet. Forældelsesloven omfatter fordringer, hvilket der vanskeligt kan siges at være tale om her. Vi kan ikke gå ind i spørgsmålet vedrørende krav om lovliggørelse.

Ad 6:

Nej, forsyningspligten omfatter ikke ejerlejligheder på samme matrikel.

Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4 (lbk nr. 1218 af 25/11/2019), skal spildevandsselskabet føre stikledning frem til ejendommens grundgrænse i medfør af forsyningspligten. Ifølge pkt. 1.4.3 i Miljøstyrelsens vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg (vej nr. 12414 af 01/01/2001), svarer begrebet ”grundgrænse” til den enkelte ejendoms skelgrænse. Det er ifølge vejledningen, den matrikulære grundgrænse til en ejendom, der er snitflade mellem den offentlige stikledning og det private spildevandsanlæg. Kloakforsyningen skal således alene føre stik frem til skellet for den matrikulære grundgrænse for at opfylde sin forsyningspligt.

Hvad der nærmere forstås ved den matrikulære grundgrænse, fremgår af udstykningsloven (LBK nr. 769 af 07/06/2018). Ifølge § 1, består matrikelbetegnelsen for et areal af matrikelnummer og ejerlav og ifølge § 2, skal en samlet fast ejendom forstås som ”ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet”. Ifølge tinglysningsloven (LBK nr. 1075 af 30/09/2014) er også ejerlejligheder og bygning på lejet grund omfattet af begrebet ”fast ejendom”. Det er dog udstykningslovens definition, der er afgørende i forhold til forsyningspligten. Det vil sige, at der ikke er forsyningspligt til flere bygninger på én matrikel, men kun frem til matriklens grundgrænse. Når der er placeret flere ejendomme på samme matrikelnummer, er der ikke tale om et fællesprivat spildevandsanlæg, men blot internt ledningsnet.

Foreligger der sokkeludstykning, hvor skellet placeres umiddelbart ved bygningens sokkel, er der dog forsyningspligt til den enkelte sokkeludstykkede bygning.

Om hæftelsesforholdet til spildevandsselskabet, skriver Miljøstyrelsen i pkt. 2.1.7 i sin vejledning, at det er ejeren af den faste ejendom, som er pålagt at betale tilslutningsbidrag. Hvis en anden person ejer en bygning på grunden, er denne ejer dog pålagt at betale vandafledningsbidrag m.v., som hidrører fra bygningen. Herved er tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag opdelt ift. ejer af grunden og ejer af bygningen.

Spørgsmål

En forbruger, som anvender den lovbestemte afdragsordning på spildevandsområdet, foretager en ekstraordinær indbetaling. Må spildevandsselskabet i den anledning forkorte restløbetiden på afdragsordningen?

DANVAs vurdering

Det er DANVAs vurdering, at afdragsordningens restløbetid ikke påvirkes af ekstraordinære indbetalinger. Spildevandsselskabet er således ikke berettiget til at forkorte restløbetiden, ligesom der ikke skal gives en ny 20-årig afdragsperiode fra tidspunktet for den ekstraordinære indbetaling.

Uddybende svar

Rammerne for den lovbestemte afdragsordning fremgår af bekendtgørelse nr. 108/2015. Ifølge § 8, stk. 1 løber afdragsordninger over 20 år.

Det følger af bekendtgørelsens § 8, stk. 2, at ejendomsejeren til enhver tid har ret til helt eller delvist at indfri sine forpligtelser i henhold til en afdragsordning, og at ejendomsejeren herefter har "... ret til en reduktion af de samlede kreditomkostninger, der består af renter og omkostninger i den resterende del af afdragsordningens løbetid."

Med formuleringen om, at renter og omkostninger reduceres i "den resterende del af afdragsordningens løbetid" synes det at være forudsat, at afdragsordningens løbetid er uændret i anledning af ekstraordinære indbetalinger.

Dette underbygges af, at der ikke andetsteds i bekendtgørelsen er omtalt en mulighed for at regulere løbetiden i anledning af ekstraordinære indbetalinger.

Eftersom der er tale om en lovbestemt ordning, som er obligatorisk for spildevandsselskaberne at tilbyde på bekendtgørelsens vilkår (herunder vilkåret om, at afdragsordningerne løber over 20 år), vurderes der ikke at være mulighed for, at spildevandsselskaber på egen hånd kan regulere løbetiden ved ekstraordinære indbetalinger, når dette ikke fremgår af bekendtgørelsen.

Spørgsmål

Kan ejeren af en ejendom, der er opdelt i to lejemål med hver sin vandmåler og stophane, men kun ét spildevandsstik, forlange, at vandselskabet opdeler vandafledningsbidraget i to og sender regningen til hver af de to lejere?

DANVAs vurdering

Der findes intet juridisk krav om, at spildevandsselskabet skal tilbyde at opdele den faste del af vandafledningsbidraget, og afregne dette direkte over for lejerne.

Uddybende svar

Det følger af spildevandsbetalingslovens (LBK nr. 553 af 24/04/2020) § 1, stk. 4, 1. pkt., at ”udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg […] dækkes af bidrag fra de berørte ejere af fast ejendom […], der tilleder til spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg”. Det følger heraf, at det er ejeren der hæfter for betalingerne.

Det fremgår i overensstemmelse hermed, af pkt. 2.1.7 i Miljøstyrelsens vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg (vej nr. 12414 af 01/01/2001), at det er ejeren af den faste ejendom, der hæfter for gæld til spildevandsselskabet, også selvom ejeren af den faste ejendom har udlejet sin grund med tilhørende bygninger. Det fremgår videre, at det er spildevandsselskabet uvedkommende, hvorvidt en udlejer kan overføre disse udgifter til lejeren. Dette afhænger af lejelovgivningen og lejekontrakten, der indgås mellem lejer og udlejer.

Spørgsmål

Må vi som forsyningsvirksomhed deltage i og/eller afholde udgifter, der relaterer sig til terrænregulering af et lokalplanområde? Udfordringen er to steder:

1. Et lokalplanområde, hvor grundvandet står i terræn og hvor der skal fyldes omkring 1 m jord på for at afledning og forsinkelse af regnvand m.m. kan fungere.
2. Et lokalplanområde, hvor der i stedet for rør til afledning af regnvand skal laves grøfter. Her mener vi, at vi betaler udgravningen af grøfterne, men at vi ikke kan eller må finansiere en generel terrænregulering.

DANVAs vurdering

Spildevandsselskaber må ikke deltage i eller afholde udgifter, der relaterer sig til terrænregulering af et lokalplanområde. Aktiviteten i eksempel nr. 1 kan således ikke udføres af spildevandsselskabet. I eksempel nr. 2, hvor der skal graves grøfter, som har karakter af spildevandsteknisk anlæg, kan spildevandsselskabet betale udgravningen, men ikke i øvrigt finansiere en terrænregulering.

Uddybende svar

Det følger af vandsektorlovens (LBK nr. 52 af 23/01/2020) § 2, stk. 8, at man ved spildevandsforsyningsaktivitet forstår ”transport, behandling eller afledning af spildevand mod betaling”. Derudover fremgår det af betalingslovens (LBK nr. 553 af 24/04/2020) § 1, stk. 4, 1. pkt., at ejere af fast ejendom, der tilleder til spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg, betaler bidrag for ”udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg…” Som udgangspunkt kan spildevandsselskaber kun foretage aktiviteter knyttet hertil.

Et spildevandsselskabs aktiviteter kan opdeles i kategorierne hovedvirksomhed og tilknyttet virksomhed. ”Hovedvirksomhed” er nærmere defineret i § 1, stk. 2, i Bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (BEK nr. 1227 af 03/10/2016). Bestemmelsen oplister nogle kategorier af hovedvirksomhed. Disse hovedaktiviteter falder uden for bekendtgørelsen, der alene regulerer tilknyttet virksomhed, som reguleret i bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Som eksempel på en tilknyttet aktivitet kan nævnes: ”Udnyttelse af uundgåelig fysisk, driftsmæssig og administrativ overkapacitet, der er nødvendig af hensyn til vandselskabets sikring af forsyningssikkerheden og af hensyn til øvrige lovkrav”, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 1. Hvis spildevandsselskabet udnytter en sådan overkapacitet, kan det kun lovligt finde sted, såfremt betingelserne i bekendtgørelsens § 2, stk. 1 er opfyldt, altså at der består en naturlig og snæver sammenhæng mellem selskabets hovedvirksomhed og at den tilknyttede virksomhed, og selskabets samlede tilknyttede virksomhed arbejdsmæssigt og økonomisk har et væsentligt mindre omfang end hovedvirksomheden.

Er den tilknyttede aktivitet derimod ikke omfattet af oplistningen i § 2, stk. 2, kan den ikke lovligt finde sted, idet listen er udtømmende. Det er DANVAs opfattelse, at aktiviteten i eksempel nr. 1, hvor der skal fyldes 1 m jord på terrænet, ikke er en lovlig tilknyttet aktivitet. Fsva. eksempel 2, hvor der sker udgravning af grøfter, og det konkret overfor DANVA er oplyst, at disse har karakter af spildevandstekniske anlæg, kan der derimod lovligt ske betaling for udgravning af disse. Der kan læses mere om de enkelte kategorier af lovlige tilknyttede aktiviteter i Vejledning om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (VEJ nr. 9038 af 26/01/2017).

Endelig er der i Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand (BEK nr. 159 af 26/02/2016) fastsat regler om, at spildevandsselskabets udgifter i bidraget efter betalingslovens (LBK nr. 553 af 24/04/2020) § 1, stk. 4, 1. pkt., lovligt kan medfinansiere kommunale og private alternative projekter. Dette gælder dog kun projekter i rekreative områder, i vandløb og i og på veje. Det er DANVAs vurdering, at terrænregulering ikke falder ind under reglerne i bekendtgørelsen.

Spørgsmål

Kan en ejendom, der ikke udleder til kloak og ikke betaler vandafledningsbidrag:

a) Få fradrag for vandafledningsbidrag?

b) Få fradrag for spildevandsafgift?

DANVAs vurdering

a) Nej.

b) Ja, i visse situationer.

Uddybende svar

Der må sondres mellem vandafledningsbidrag og spildevandsafgift. Vandafledningsbidrag opkræves fra ejendomme for afledning til vandselskabets kloaksystem, hvorimod spildevandsafgift er en statslig afgift, som opkræves vandselskabers renseanlæg og ejendomme, der udleder direkte til søer, vandløb eller havet.

a) Fradrag for vandafledningsbidrag

Fradrag for vandafledningsbidrag er reguleret i spildevandsbetalingslovens (LBK nr. 553 af 24/04/2020) § 2 a, stk. 5. Det følger af denne bestemmelse, at en erhvervsejendom kan opnå fradrag for vand, der medgår til produktionen eller af anden grund ikke leveres til kloaksystemet. Ud fra de oplysninger DANVA har fået tilsendt, lægges det til grund, at den pågældende ejendom hverken udleder til kloak eller er kontraktretligt tilsluttet, hvorved ejeren ikke betaler vandafledningsbidrag, og derfor heller ikke kan få foretaget fradrag heri

b) Fradrag for spildevandsafgift

Det fremgår af spildevandsafgiftslovens (LBK nr. 478 af 14/04/2020) § 2, stk. 2, at ejeren af en ejendom med afløb, der udleder spildevand uden om et spildevandsanlæg, skal betale spildevandsafgift. Fradrag for spildevandsafgift er reguleret i § 7, stk. 3, 6. pkt., hvorefter ejere af erhvervsejendomme, der betaler afgift efter § 2, stk. 2, kun kan få fradrag for den del, der overstiger 1.000 m³. Denne fradragsmulighed er nærmere beskrevet i juridisk vejledning, pkt. E.A.7.13.6, under punktet ’Opgørelse efter vandforbrug’. Det følger heraf, at fradraget skal kunne dokumenteres, for eksempel ved bimåler. Det fremgår dog af den til DANVA tilsendte afregningsoversigt, at ejendommen udleder 261 m³, hvorfor betingelsen for at få fradrag (mere end 1.000 m³) ikke er opfyldt.

Derudover er der ifølge spildevandsafgiftsloven § 11, stk. 1, mulighed for, at en virksomhed kan få godtgjort 80 % af den del af spildevandsafgiften, der årligt overstiger 30.000 kr. Det er en betingelse herfor, at mindst 80 % af afgiften kan henføres til fx ”forarbejdningen af fisk, krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse havdyr eller dele heraf”. Se yderligere omfattede situationer i § 11, stk. 1, nr. 2-3. Ifølge § 11, stk. 3, skal virksomheder, der benytter sig heraf, indberette godtgørelsesbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Muligheden for godtgørelse er beskrevet nærmere i juridisk vejledning, pkt. E.A.7.13.8, under punktet ’Efterlevelse af reglerne for tildeling af statsstøtte (visse afgiftslempelser)…’.

Det følger af spildevandsafgiftslovens § 7, at opgørelse af spildevandsmængder kan have betydning for størrelsen af spildevandsafgiften. Der kan læses nærmere herom i juridisk vejledning, pkt. E.A.7.13.6, under punktet ’Opgørelse af spildevandsmængden’.

Guide til at finde den juridiske vejledning om punktafgifter på spildevand

Skat.dk > Erhverv > Punktafgifter > Jura > Miljø- og energiafgifter > henvisning nederst på siden til Den juridiske vejledning > Punktafgifter > E.A.7 Miljø > E.A.7.13 Spildevand.

Spørgsmål

Må et kommunalt ejet spildevandsselskab være medejer af et fællesprivat spildevandsanlæg?

Svar

Det er DANVAs vurdering, at et kommunalt ejet spildevandsselskab ikke må være medejer af et fællesprivat spildevandsanlæg.

Uddybende svar

Kommunalt ejede spildevandsselskaber er underlagt et krav om hjemmel. Det betyder, at de kun må varetage de former for aktiviteter, der er nævnt i lovgivningen.

Lovgivningen indeholder ikke en udtrykkelig regulering af, om det er muligt for et kommunalt ejet spildevandsselskab at være medejer af et fællesprivat spildevandsanlæg. Generelt forudsættes det dog i lovgivningen, at spildevandsselskaberne selv ejer og driver spildevandsanlæggene.

Forholdet til privatejede spildevandsanlæg er reguleret i spildevandsbetalingslovens § 5-7. Disse regler indeholder ikke hjemmel til, at spildevandsselskaber kan være medejer af sådanne anlæg. 

Reglerne om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed i vandsektorlovens § 18, med tilhørende bekendtgørelse, giver mulighed for, at vandselskaber kan varetage visse aktiviteter med nær tilknytning til hovedvirksomheden. Heller ikke disse regler indeholder hjemmel til, at vandselskaber kan deltage i fællesprivate spildevandsanlæg som en tilknyttet virksomhed.

Det er på denne baggrund DANVAs vurdering, at der ikke er hjemmel til, at kommunalt ejede spildevandsselskaber kan være medejere af fællesprivate spildevandsanlæg.

Spørgsmål

Kan spildevandsselskabet pålægges udgifter til vedligeholdelse af en bæk, hvortil afløbsmængden forøges ved afstrømning fra et regnvandsbassin?

DANVAs vurdering

Nej, spildevandsselskabet kan ikke pålægges at betale udgifter til vedligeholdelse af bækken.

Uddybende svar

Ifølge vandløbslovens (LBK nr. 1217 af 25/11/2019) § 35, stk. 1, påhviler udgifter til den generelle vedligeholdelse af private vandløb som udgangspunkt bredejerne. Som undtagelse hertil gælder ifølge lovens § 68, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan pålægge ejeren af de ejendomme eller anlæg, hvorfra den forøgede afstrømning hidrører, at betale et forholdsmæssigt bidrag.

Efter § 68, stk. 1, kan der træffes beslutning herom, når afløbsmængden forøges ved bebyggelse, ved vejanlæg, ved udpumpning (der ikke er omfattet af lovens kapitel 9), eller ved boringer. Ifølge pkt. 2.1.6.2. i vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg (vejl. nr. 12414 af 1. januar 2001), er det en forudsætning at der: ”foretages en aktiv handling i form af bebyggelse, vejanlæg m.v., som medfører en forøget afløbsmængde og hermed en hydraulisk belastning af vandløbet. § 68, stk. 1, kan således ikke umiddelbart anvendes på eksisterende forhold.” Derudover skal der være tale om en massiv forøgelse af afstrømningen. Da der er tale om såvel et eksisterende forhold, som en afledning ved naturlig afstrømning, er det DANVAs vurdering, at spildevandsselskabet ikke kan pålægges udgifterne til vedligeholdelse af bækken.

Efter vandløbslovens § 68, stk. 2, kan spildevandsselskabet pålægges bidrag, hvis det spildevand, der tilføres vandløbet, indeholder næringsstoffer i et omfang, der medfører, at arbejdet med oprensning af vandløbet i nævneværdig grad forøges.

Det er således DANVAs vurdering, at der ikke er basis for at pålægge spildevandsselskabet udgifter til vedligeholdelse af bækken efter reglerne i vandløbslovens § 68.

Spørgsmål

Kan spildevandsselskabet pålægge en kunde (havn) at foretage udregning af vandafledningsbidrag i overensstemmelse med lovens ordlyd samt at dokumentere sit fradrag på en bestemt måde?

DANVAs vurdering

Ja, havnen kan pålægges at udregne vandafledningsbidrag som vandforbrug fratrukket den vandmængde, der medgår til produktionen eller af anden grund ikke tilledes spildevandselskabet. Med henblik på at det faktiske spildevandsforbrug lægges til grund for beregningen, kan spildevandsselskabet endvidere pålægge havnen visse dokumentionskrav.

Uddybende svar

Det følger af betalingslovens (LBK nr. 553 af 24/04/2020) § 2 a, stk. 1, at der betales et årligt vandafledningsbidrag for afledning af spildevand til et spildevandsforsyningsselskab. Ifølge § 2 a, stk. 5, fastsættes vandafledningsbidraget for erhvervsejendomme efter vandforbruget fratrukket den vandmængde, der medgår til produktionen eller af anden grund ikke tilledes et spildevandselskab. Havnen foretager dog regnestykket således, at der i det totale vandforbrug, fratrækkes det spildevand, som tilledes kloak. Herved fremkommer et ”omvendt” regnestykke, som ikke er i overensstemmelse med betalingslovens § 2 a, stk. 5.

Det er en forudsætning for at opnå fradrag i vandafledningsbidraget efter § 2 a, stk. 5, at kunden over for spildevandsselskabet dokumenterer, hvor meget vand, der ikke føres til kloak. Spildevandsselskabet kan derfor kræve af havnen, at den fører acceptabel dokumentation herfor, hvilket ifølge vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg (vejl. nr. 12414 af 1. januar 2001) pkt. 4.2.2.3, kan ske ved opsættelse af en bimåler eller af nærmere dokumenterede skønsmæssige beregninger. Sidstnævntes pålidelighed kan f.eks. sikres ved en revisorpåtegning. 

I den kommenterede spildevandsbetalingslov af Moe, Mogens m.fl., 2. udgave, 1. oplag, s. 77, henvises der til, at man ser på hvilke dokumentationskrav, der opstilles i betalingsvedtægten. Det fremgår af Halsnæs’ Forsynings betalingsvedtægt pkt. 4.2, at fradrag kræver ”… at de vandmængder, der ønskes fradrag for, ledes gennem en af spildevandsselskabet godkendt fradragsmåler (bimåler)” og ”I særlige tilfælde hvor det, efter spildevandsselskabets vurdering, ikke er muligt at anvende fradragsmålere, kan spildevandsselskabet tillade, at der på anden måde skaffes dokumentation for størrelsen af den vandmængde, som der ønskes fradrag for. Spildevandsselskabet afgør hvilke krav der i givet fald skal stilles til dokumentation”.

Der henvises i øvrigt til DANVAs tidligere besvarelse vedrørende krav til dokumentationsmetoden ved godtgørelse af vandafledningsbidrag.

Spørgsmål 

1. Kan en aftale mellem vandselskab og kunde om ret til fradrag i vandafledningsbidraget opsiges?
2. Er reglerne om fradrag blevet ændret i de seneste 10 år?

DANVAs vurdering

1. Ja, idet kunden ikke dokumenterer sin ret til fradrag.
2. Nej, men der er fra år 2013 anlagt en ny fortolkning.

Uddybende svar

Ad. 1:

Som udgangspunkt kan en aftale, hvor der ikke er aftalt et særskilt opsigelsesvarsel, opsiges med et passende varsel. Opsigelsesvarslets længde fastsættes ud fra sagens konkrete omstændigheder.

I den konkrete sag gælder disse hensyn dog ikke, idet ændringen i forholdet skyldes, at kunden ikke har dokumenteret sin ret til fradrag efter lovgivningen.

Det følger af betalingslovens (LBK nr 553 af 24/04/2020) § 2 a, stk. 5, at en erhvervsejendom kan opnå fradrag for vand, der medgår til produktionen eller af anden grund ikke leveres til kloaksystemet. Der skal være tale om en ”erhvervsejendom”, således at kunden skal kunne påvise en egentlig erhvervsaktivitet. Hvis kunden ikke kan dokumentere, at udledningen sker i forbindelse med en erhvervsaktivitet, kan vandselskabet nægte fradrag. Da dette følger direkte af lovgivningen, kan kunden ikke forlange et særligt opsigelsesvarsel eller iagttagelse af lignende hensyn. 

Begrebet ”erhvervsejendom” er i punkt 4.2.2.3 i vejledningen til betalingsloven defineret som:

”... alle ejendomme, der ikke kan henføres til beboelse alene, det vil sige industri- og håndværksvirksomheder, skoler, hoteller, kirker, sportsanlæg, kontorer og ejendomme med blandet bolig og erhverv, herunder også landbrugsejendomme, der er tilsluttet spildevandsanlægget med andet end spildevand fra boligen.”

Begrebet ”erhvervsejendom” skal således fortolkes bredt, hvorfor der ikke kan stilles krav om, at erhvervsejendommen har et aktivt CVR-nummer. Selv en lille erhvervsaktivitet er tilstrækkelig til at opnå fradrag efter § 2 a, stk. 5. Der kan dog ikke efter DANVAs vurdering opnås fradrag for et hestehold udelukkende til privat brug eller til vanding af græsningsområde, der udelukkende anvendes privat. Offentligt ejede ejendomme kan heller ikke opnå fradrag, hvis der ikke udføres en erhvervsaktivitet.

Ad. 2:

Reglen i betalingslovens § 2 a, stk. 5, har ikke været ændret siden udskillelsen af forsyningen i år 2010. Dog er der sket en ændring i fortolkningen af bestemmelsen. Det fremgår af punkt 4.2.2.3 i vejledningen til betalingsloven, at vandforbruget skal kunne henregnes til erhvervsdelen, ”det vil sige den primære produktion”. Begrebet ”den primære produktion” indgår ikke i den gældende retstilstand. Dette kan udledes af Vestre Landsrets dom fra 4. februar 2013 (MAD 2013.2487), der blandt andet er omtalt i DANVAs udtalelse ”Fritagelse for betaling af vandafledningsbidrag for offentlig ejendom for vand anvendt til vanding” (10-04-2014). Det er således tilstrækkeligt, at vandmængden ”af anden grund ikke tilledes et spildevandsforsyningsselskab”.

Spørgsmål

Har grundejer krav på fradrag i vandafledningsbidrag, når der er konstateret et stort vandforbrug i forbindelse med ejendommens nedbrænding?

DANVAs vurdering

Nej. Vandselskabet har mulighed for at give fradrag, men grundejer har ikke krav herpå.

Uddybende svar 

Reglerne i betalingslovens (LBK nr. 553 af 24/04/2020) § 2 a, stk. 5, om fradrag i vandafledningsbidraget for erhvervsejendomme, for vand der medgår til produktionen, er ikke relevante i denne sag.

Der er ikke fastsat regler om fradrag for vandafledningsbidrag i forbindelse med brud på en ejendoms vandledning, men forholdet er beskrevet nærmere i Miljøstyrelsens vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg (vejl. nr. 12414 af 01/01/2001) pkt. 4.5. Vejledningen henviser til betalingslovens udgangspunkt i § 2 a, stk. 1, hvorefter der skal betales for vandforbruget. Det fremgår af vandafgiftslovens (LBK nr. 171 af 25/02/2020) § 24, stk. 1, at vandselskabet ved beregning af vandafgiften ikke skal medregne den vandmængde, der vedrører vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål. Det er ifølge vejledningen, Miljøstyrelsens holdning, at vandforbruget, der ligger til grund for beregning af vandafledningsbidraget, skal korrigeres tilsvarende. Ifølge § 24, stk. 3, finder bestemmelsen dog kun anvendelse hvis vandselskabet vælger at afstå fra opkrævning af vandprisen og fra opkrævning af afgiften over for forbrugeren.

Det fremgår af vejledningen, at der også kan gives fradrag i videre omfang. Det er dog en forudsætning herfor, at der er dokumentation for ledningsbruddet samt dokumentation for, at vandet ikke er tilledt kloak. Kundens forklaring om, at vandet er sprøjtet og sevet ud i jorden og derved ikke tilledt kloak, er således ikke tilstrækkeligt.

Vandcenter Syd har i pkt. 3.2.6. i sin betalingsvedtægt skrevet om ledningsbrud. Heraf fremgår det, at der kan træffes afgørelse om at reducere vandafledningsbidraget, ”når der er dokumentation for ledningsbrud samt dokumentation for, at vandet ikke er tilledt kloakken. Reduktion gives kun ved pludselig opstået skade på en skjult installation, der ikke er forårsaget ved grov uagtsomhed eller forsæt.”

Spørgsmålet er også behandlet i praksis, f.eks. MAD 2008.947, hvor en kommune ifølge Statsforvaltningen var berettiget til at kræve fuld vand- og vandafledningsafgift ved ledningsbrud. Ejerforeningen var af den opfattelse, at bruddet ikke kunne opdages, før regningen blev modtaget, hvorimod kommunen lagde vægt på at ledningsbruddet kunne have været opdaget, hvis ejerforeningen havde aflæst vandmåleren jævnligt. Kommunens praksis om, at der skulle betales fuldt vand- og vandafledningsafgift, medmindre der var tale om et meget grelt tilfælde, blev ikke tilsidesat. I MAD1996.658 STF, fandtes en kommune berettiget til at opkræve vandafledningsbidrag efter målt forbrug uanset væsentligt vandspild som følge af ledningsbrud. I MAD2006.743 afviste statsamtet at kritisere, at kommune fra ejer, hvis normale årlige vandforbrug var under 20 m³, opkrævede spildevandsgebyr for 170 m³ som følge af ledningsbrud, da loven ikke udtrykkeligt forbyder dette.

Praksis viser således, at vandselskabet har mulighed for, at etablere en praksis, hvor der gives fradrag i vandafledningsbidrag i den pågældende situation. Vandselskabet har dog ikke pligt hertil og dermed har forbrugeren ikke et retskrav på at få fradrag i forbindelse med ledningsbrud. DANVA gør dog opmærksom på, at vandselskabet bør tilstræbe, at der føres en ensrettet praksis, således at vandselskabets forbrugere behandles lige. Der kan læses nærmere om lighedsprincippet på s. 9-10 i DANVAs vejledning om Administrativ håndtering af vand- og kloakstikledninger (vejledning nr. 83, december 2010).

Der henvises i øvrigt til DANVAs tidligere besvarelse om fradrag i vandafledningsbidrag i forbindelse med ledningsbrud.

Spørgsmål

Findes der afgørelser, hvor der er givet afslag på placering af regnvandsbassiner i § 3-områder -eller hvor der er meddelt dispensation hertil, evt. på vilkår om, at der etableres erstatningsområder?

Svar

Retsgrundlag: Det følger af § 65, stk. 2, i naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 240 af 13/03/2019), at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan gøre undtagelse fra det generelle forbud mod at foretage ændringer i § 3-natur.

Det er helt sædvanligt i kommunal dispensationspraksis, at der i dispensationstilfældene stilles vilkår om etablering – og bekostning - af erstatningsnatur. Om betalingsspørgsmålet, henvises til DANVAs tidligere besvarelse på området.

Afslag på dispensation

To afgørelser fra Naturklagenævnet, hvor der meddeles afslag på dispensation, illustrerer, at der føres en restriktiv praksis. Der skal således foreligge en særlig situation, før der gives dispensation til etablering af et regnvandsbassin i et § 3-område.

MAD 2001.433 vedrører en sag, hvor et amt havde meddelt dispensation til etablering af et 30x15 m regnvandsbassin i et § 3-område, ved siden af en å. Amtet havde vurderet, at det nødvendige anlæg var acceptabelt bl.a. henset til bynær placering, engens beskedne botaniske betydning m.v.

Naturklagenævnet udtalte enstemmigt, at et indgreb af den omhandlede størrelse i en fersk eng, der var en del af et vigtigt naturområde, måtte forudsætte væsentlige samfundsmæssige grunde eller andre tungtvejende hensyn.

Nævnet lagde til grund, at regnvandsbassinet var nødvendigt for at forbedre vandkvaliteten i åen, men at en dispensation måtte forudsætte, at der ikke var andre acceptable løsninger. Nævnet fandt, at en af klagerne fremsat alternativ placering, var betydeligt mere hensigtsmæssig ud fra naturmæssige og landskabelige betragtninger. Det var ikke afgørende, at der var tale om en lidt dyrere løsning. Naturklagenævnet omgjorde herefter amtets tilladelse til et afslag. 

MAD 2018.404 vedrører en sag, hvor en kommune havde meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til et vandselskab, til bl.a. etablering af bassiner i form af tre konstruerede vådområder med omliggende volde på beskyttet hede og mose. Projektet ville reducere tilledning af forurenede stoffer i Gudenåen betydeligt, da disse ville blive aflejret i vådområderne. Det fremgik af ansøgningen om dispensation, at projektet var valgt frem for en alternativ løsning etableret uden for beskyttet natur, idet den valgte løsning vurderedes at være ca. 14 mio. kr. billigere. Kommunen begrundede navnlig dispensationen med, at ekstraomkostningerne ved at placere regnvandsbassinerne uden for § 3-beskyttet natur ville være i strid med proportionalitetsprincippet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at projektet medførte et betydeligt indgreb i beskyttet natur, der i lang tid havde ligget uudnyttet hen, og at dispensation derfor krævede væsentlige samfundsmæssige grunde eller tungtvejende hensyn. Nævnet fandt, at projektet ikke havde en nødvendig væsentlig samfundsmæssig interesse, der kunne begrunde dispensation. Nævnet lagde vægt på, at regnvandsbassiner er almindelige anlæg, der i stort omfang etableres til håndtering af regnvand over hele landet, at der var en alternativ placeringsmulighed for netop dette projekt, der kunne opnå samme formål, og at den alternative placering var betydeligt mindre indgribende i § 3-beskyttet natur. Ifølge nævnet ville meromkostninger ved den alternative placering ikke gå ud over, hvad der kunne anses for proportionalt. Dispensation ville endvidere medføre risiko for en utilsigtet præcedensvirkning. På denne baggrund ændrede et enigt nævn, dispensationen til et afslag.

Miljøstyrelsen henviser til denne sag i Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede naturtyper (vejl. 2019-12-19 nr. 10226), pkt. 3.7.9.

I begge sager fremgår det, at der må foreligge ”væsentlige samfundsmæssige grunde eller andre tungtvejende hensyn” og at en meromkostning – selv en forholdsvis høj meromkostning – ikke i sig selv kan begrunde, at der meddeles dispensation. Det er afgørende for vurderingen, om der findes andre acceptable løsninger, som udgør et mindre indgreb i beskyttet natur.

Meddelelse af dispensation

På Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside kan man finde en række afgørelser vedrørende regnvandsbassiner i § 3-områder, men tvisten i sagerne vedrører f.eks. udledningstilladelse eller dispensation fra en fredningsdeklaration – og altså ikke dispensation. I flere af disse sager, indgår det dog som et moment, at der er meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, uden at det dog behandles som en særskilt problemstilling.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 27. februar 2013 vedrører dog netop meddelelse af dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. En kommune ønsker at omlægge et område, hvor der løber en kommunal vej. Vejen er karakteriseret ved kraftige kurvefald, med deraf følgende dårlige oversigtsforhold og mange uheld. Omlægningen skal således sikre bedre trafiksikkerhed og forbedre forholdene for trafikanter langs vejen. I forbindelse med projektet, søger kommunen om inddragelse af et moseareal til vej og regnvandsbassin. Dele af området består af § 3-område, hvorfor projektet kræver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Kommunen meddeler dispensation hertil, blandt andet på vilkår om etablering af erstatningsnatur i form af erstatningsvandhuller og mosearealer. Afgørelsen påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, men under behandlingen for klagenævnet, har vejprojektet ændret sig, således at der ikke længere skal etableres et regnvandsbassin. Dette forhold bliver derfor ikke behandlet i nævnet, som dog stadig skal tage stilling til dispensation til andre indgreb i § 3-natur.

Klagenævnet stadfæster kommunens afgørelse og henviser i den forbindelse til lovbemærkningerne til dispensationsadgangen. Heraf fremgår det, at specielle samfundsmæssige, herunder især nationale interesser, i den konkrete sag vil kunne medføre en forskydning af den vægt, der tillægges de naturbeskyttelsesmæssige hensyn. I den konkrete sag, er det hensynet til trafiksikkerhed og forbedring af forholdene for trafikanter langs vejen, der retfærdiggør dispensationen.

Spørgsmål

Kan en erhvervskunde, som er ikke tilsluttet offentlig kloak, men har en bundfældningstank og betaler 5,70 kr. pr. m³ i spildevandsafgifter, blive fritaget for betaling af spildevandsafgifter?

DANVAs vurdering

Ja, i visse situationer. Det afhænger blandt andet af, hvilken slags erhverv der er tale om.

Uddybende svar

Det fremgår af spildevandsafgiftslovens (LBK nr. 478 af 14/04/2020) § 2, stk. 2, at ejeren af en ejendom med afløb, der udleder spildevand uden om et spildevandsanlæg, skal betale spildevandsafgift. Fradrag for spildevandsafgift er reguleret i § 7, stk. 3, 6. pkt., hvorefter ejere af erhvervsejendomme, der betaler afgift efter § 2, stk. 2, kun kan få fradrag for den del af vandforbruget, der overstiger 1.000 m³. Denne fradragsmulighed er nærmere beskrevet i juridisk vejledning, pkt. E.A.7.13.6, under punktet ’Opgørelse efter vandforbrug’. Det følger heraf, at fradraget skal kunne dokumenteres, for eksempel ved bimåler.

Derudover er der ifølge spildevandsafgiftsloven § 11, stk. 1, mulighed for, at en virksomhed kan få godtgjort 80 % af den del af spildevandsafgiften, der årligt overstiger 30.000 kr. Det er en betingelse herfor, at mindst 80 % af afgiften kan henføres til enten 1) forarbejdning af fisk, krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse havdyr eller dele heraf, 2) fremstillingen af cellulose eller 3) fremstillingen af rør- og roesukker på baggrund af sukkerroer og sukkerrør.

Ifølge § 11, stk. 3, skal virksomheder, der benytter sig heraf, indberette godtgørelsesbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Muligheden for godtgørelse er beskrevet nærmere i juridisk vejledning, pkt. E.A.7.13.8, under punktet ’Efterlevelse af reglerne for tildeling af statsstøtte (visse afgiftslempelser)…’.

Endelig er der i § 11, stk. 2, mulighed for, at virksomheden kan få godtgjort 70 % af den del af spildevandsafgiften, der overstiger 30.000, når mindst 80 % kan henføres til fremstillingen af: 1) organiske pigmenter og præparater i forbindelse hermed, 2) pektinstoffer, pektinater og pektater samt planteslimer og gelateringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer henhørende under position 1302.20 til og med position 1302.39 i EU's kombinerede nomenklatur eller 3) vitaminer.

Spørgsmål

Må et spildevandsselskab hjælpe et boligselskab med at sætte rottefælder op på deres matrikel, og efterfølgende servicere dem, mod betaling?

DANVAs vurdering

Nej, der er ikke hjemmel hertil.

Uddybende svar

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens (LBK nr. 1218 af 25/11/2019) § 17, stk. 1-2, at kommunen er ansvarlig for rottebekæmpelse og at den enkelte grundejer er ansvarlig for rottesikring. Rottebekæmpelse- og sikring er nærmere behandlet i Rottebekendtgørelsen (BEK nr. 1686 af 18/12/2018), som i § 20, stk. 1 fastslår, at bekæmpelse af rotter, herunder privat bekæmpelse, kun må foretages af en R1-autoriseret person og i overensstemmelse med kommunens handlingsplan. Bekæmpelse af rotter er i § 2, stk. 1, nr. 1, defineret som en ”handling, der har til formål at udrydde rotter eller opnå et efter sagkyndigt skøn tilstrækkeligt lavt niveau i rottebestanden”. Opsætning af fælder må ifølge DANVA, karakteriseres som rottebekæmpelse, og kræver derfor autorisation.

Derudover er kommunalt ejede spildevandsselskaber underlagt et krav om hjemmel, hvorfor de kun må varetage de former for aktiviteter, der er nævnt i lovgivningen. Det fremgår af vandsektorlovens (LBK nr. 52 af 23/01/2020) § 18, stk. 1, at vandselskaber kun kan deltage i anden virksomhed, når denne har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og når den udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Dette er nærmere behandlet i bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (BEK nr. 1227 af 03/10/2016), hvor det i § 2, stk. 2, nr. 5 fremgår, at vandselskaber kan deltage i rottebekæmpelse i vandselskabets eget forsyningsområde.

Muligheden for rottebekæmpelse er nærmere beskrevet i vejledning om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (VEJ nr. 9038 af 26/01/2017), pkt. 1.1.5. Ifølge vejledningen kan vandselskaber varetage rottebekæmpelse i kloaknettet inden for det forsyningsområde, som vandselskabet er tillagt i spildevandsplanen. Et privatkloakeret område regnes til forsyningsområdet, hvis det afleder spildevandet til forsyningens spildevandsanlæg. Bekæmpelse af rotter på privat grund er således omfattet af de opgaver, vandselskabet kan varetage, men kun hvis det sker på vegne af kommunen som led i den almindelige kommunale rottebekæmpelse. Vandselskabet kan således ikke udføre rottebekæmpelse for private. Derudover er bekæmpelse af rotter over jorden en kommunal opgave.

Rottebekendtgørelsen regulerer i kap. 4, opsætning af rottespærrer, hvilket ikke er det samme som rottefælder, men dog stadig en form for bekæmpelse af rotter. Rottespærrer har til formål at slå rotter ihjel eller hindre disse i at passere opstrøms i kloaksystemet. Ifølge § 15, kan vandselskabet efter aftale med kommunalbestyrelsen opsætte rottespærrer i forsyningens ledningsnet. Derudover kan vandselskabet, når det i forbindelse med kommunal byggemodning af parcelhusgrunde overtager ledningsanlægget, afgøre, om rottespærrer fortsat skal anvendes.

Spørgsmål

1. Kan en spildevandsforsyning have driftsbidrag, der indeholder et delelement, der består af et fast beløb?
2. Kan der evt. også differentieres mellem de forskellige driftsbidrag, der opkræves af kunder i forsyningsområdet? Der tænkes især på muligheden for dels at have en differenciering mellem virksomheder og almindelige kunder dels en differentiering mellem forskellige virksomheder.

DANVA har forstået det således, at spørgsmålene er rejst ud fra et ønske om en mere eksplicit hensyn til rimelig byrdefordeling.

DANVAs vurdering

• Ja, det er lovligt at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del.
• Ja, der kan undtagelsesvis differentieres.

Uddybende svar

Fast bidrag som del af driftsbidraget

Det følger udtrykkeligt af betalingslovens (LBK nr. 553 af 24/04/2020) § 2 a, stk. 7, at spildevandsselskabet kan vælge at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del. Den faste del af vandafledningsbidraget må dog ikke overstige 500 kr. inklusive moms pr. år. Den faste del af bidraget opkræves pr. stikledning frem til en ejendoms grundgrænse. Det variable vandafledningsbidrag beregnes som vandforbruget multipliceret med de af spildevandsforsyningsselskabet fastsatte og af kommunalbestyrelsen godkendte kubikmetertakster.

Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg (vejl. nr. 12414 af 01/01/2001) pkt. 4.2.

Differentiering

En ændring af betalingsloven (LOV nr. 132 af 16/02/2016) førte til den nugældende § 3, stk. 1, hvorefter spildevandsselskabet i særlige tilfælde kan fastsætte kubikmetertakster og faste bidrag forskelligt for geografiske områder. Lovforarbejderne til denne bestemmelse siger i vidt omfang det samme, som for den tilsvarende bestemmelse om differentiering i driftsbidrag efter vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 3. pkt.

Det fremgår således af de specielle bemærkningerne til § 3, stk. 1, 3. pkt., at differentiering kan foretages i særlige tilfælde og at det udgør en undtagelse til hovedreglen om solidaritetsprincip. Det bemærkes i øvrigt, at spildevandsselskaber er underlagt et lighedsprincip i forhold til de tilsluttede forbrugere, hvorefter lige forhold skal behandles lige, medmindre relevante saglige hensyn kan retfærdiggøre en forskelsbehandling.

Som eksempler på forhold, der kan begrunde en differentiering, nævner lovbemærkningerne historiske eller fremtidige faktiske forhold vedrørende forsyningsmuligheder eller forsyningsydelser. Fusionerede spildevandsselskaber vil have mulighed for at differentiere taksterne inden for de tidligere forskellige forsyningsområder, da disse områder med overvejende sandsynlighed har haft forskellige takster. Herudover nævnes situationer, hvor et spildevandsselskab dækker flere kommuner (f.eks. efter en fusion), men hvor de enkelte kommunalbestyrelser stiller forskellige miljøkrav og servicekrav inden for den enkelte kommunes geografiske område.

Formålsbestemmelsen i betalingslovens § 1, stk. 1, skal iagttages, med den konsekvens, at differentierede takster ikke kan begrundes i sociale hensyn eller som indirekte støtte til erhverv.

Differentiering af takster er alene muligt for vandafledningsbidraget (både den faste og variable del), men ikke andre bidrag, f.eks. tilslutningsbidrag og vejbidrag.

For så vidt angår differentiering af takster i separatkloakerede områder i forhold til områder med fælles kloakering, gør de samme betragtninger sig gældende. Udgangspunktet er således solidaritetsprincippet, medmindre der er hjemmel til differentiering. Separatkloakering er ikke positivt nævnt i hverken lov eller forarbejder som en begrundelse for takstdifferentiering, hvorfor det ifølge DANVA er tvivlsomt, om denne situation er omfattet af undtagelsen.

DANVA har ikke kunnet finde en dom vedrørende denne relativt nye regel. Miljøstyrelsens vejledning er fra år 2001 og har således heller ikke beskrevet bestemmelsens anvendelsesområde.