Klimatilpasning

Klimaforandringer kræver et helhedssyn på vandhåndtering

Oversvømmelser forårsaget af skybrud og stigende grundvand respekterer ikke kommunegrænser. Håndteringen af de stigende vandmængder kræver derfor en tæt koordinering mellem myndigheder, selskaber og grundejere, så løsningerne bliver både effektive og langtidsholdbare.

For at sikre sammenhæng i indsatsen bør staten påtage sig en tydeligere rolle i at styre og facilitere klimatilpasning på tværs af kommuner. 

Statens ansvar

Staten har det overordnede ansvar for reguleringen af klimatilpasning i Danmark. Det indebærer udarbejdelse af love, bekendtgørelser og vejledninger samt koordinering af den nationale indsats på tværs af statslige myndigheder. Denne indsats spænder fra forskning i klimaforandringernes udvikling i Danmark til praktiske tiltag som kystbeskyttelse langs den jyske vestkyst.

For at understøtte de lokale klimatilpasningsprojekter samarbejder staten med både forskningsmiljøer og lokale aktører. Et centralt fokus for DANVA er at sikre, at klimatilpasning sker helhedsorienteret, så både naturbeskyttelse og infrastruktur tænkes ind i løsningerne. Eksempelvis er der stort fokus på samspillet mellem øgede vandmængder som følge af klimaforandringer og de nødvendige tilpasninger i vores afløbs- og kystsystemer​​.

Kommunernes ansvar

Kommunerne spiller en central rolle i klimatilpasningen, især når det kommer til at identificere områder, der er truet af oversvømmelser og erosion. De har ansvaret for at prioritere klimatilpasningsindsatsen og sikre, at der gives nødvendige tilladelser til relevante projekter. En vigtig del af dette arbejde indgår i kommunens spildevandsplan, som fastlægger, hvordan regn- og spildevand håndteres, og dermed sætter rammerne for spildevandsselskabernes arbejde med klimatilpasning.

Som en del af deres ansvar varetager kommunerne flere nøgleområder, der påvirker vandkredsløbet. Dette inkluderer arealplanlægning, kystbeskyttelse, vedligeholdelse og projekter i vandløb samt beskyttelse af grundvandet og drikkevandshåndtering. Kommunerne er derfor ansvarlige for, at klimatilpasningsprojekter ikke kun beskytter mod oversvømmelser, men også sikrer hensyn til natur- og miljøinteresser.

Klimatilpasning er en tværfaglig opgave, der kræver samarbejde mellem flere aktører for at skabe helhedsorienterede løsninger, der både tilpasser sig klimaændringerne og fremmer bæredygtighed​​​​.

Spildevandsplaner er nøgleredskabet i klimatilpasningen

Kommunalbestyrelsen har ifølge miljøbeskyttelsesloven ansvar for at udarbejde en spildevandsplan, der beskriver status og fremtidige tiltag for håndtering af spildevand og regnvand i kommunen.

Planen fungerer som et vigtigt redskab i klimatilpasningen ved at integrere foranstaltninger, der kan reducere skader fra øgede regnmængder og oversvømmelser. Spildevandsselskaberne spiller en central rolle ved at sikre bortledning af spildevand og regnvand samt minimere risikoen for overløb og forurening under kraftig nedbør.

Spildevandsplanen fastlægger serviceniveauet for regnvandshåndtering. Den kan også, under forudsætning af at det vurderes som samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, give forsyningsselskaberne mulighed for  klimatilpasningstiltag, der fremtidssikrer infrastrukturen og reducerer omkostningerne ved klimarelaterede skader.

Spildevandsselskabernes ansvar

Spildevandsselskaberne har ansvaret for at realisere de investeringer i klimatilpasning, som er vedtaget i kommunens spildevandsplan. Dette indebærer blandt andet udbygning og vedligeholdelse af kloaksystemer, etablering af regnvandsbassiner og andre tekniske løsninger, der skal sikre en robust håndtering af stigende nedbørsmængder og ekstreme vejrhændelser.

Skybrudsplaner i samarbejde med kommuner

For at kunne håndtere ekstremregn effektivt, udarbejder vandselskaberne skybrudsplaner i samarbejde med kommunerne. 

Planen har til formål at forebygge og minimere skader, der kan opstå som følge af store regnhændelser, hvor kloaksystemet ikke kan håndtere de ekstra vandmængder.

Skybrudsplanen indeholder ofte en detaljeret kortlægning af risikoområder og løsningsmodeller for, hvordan vand kan ledes væk fra bebyggede områder, veje og kritisk infrastruktur. Den inkluderer typisk:

• Løsninger som regnvandsbassiner, grønne tage og forsinkelsesbassiner.
• Overfladiske vandafledningssystemer som regnvandskanaler og vejbede.
• Prioritering af områder, der er mest udsatte for skybrudsskader.

Skybrudsplaner er ofte knyttet til klimatilpasning og tager højde for fremtidige klimaforandringer, som forventes at øge risikoen for kraftige regnhændelser.

I tæt samarbejde med kommuner og andre aktører bidrager spildevandsselskaberne til at sikre, at både miljøbeskyttelse og klimatilpasning sker effektivt og i overensstemmelse med lovgivningen​​​.

Indarbejdelse af information om konkrete investeringer som for eksempel regnvandsbassiner og kloaksystemer bidrager til at understøtte det tekniske og helhedsorienterede aspekt af klimatilpasningen i vandsektoren.

Grundejernes ansvar

Grundejere, både private og offentlige, har ansvaret for at beskytte deres ejendom mod oversvømmelser. Dette omfatter både oversvømmelser fra havet og stigende grundvand. Det er afgørende, at grundejere er opmærksomme på risikoen for oversvømmelser og handler proaktivt for at sikre deres ejendomme mod skader​​​.