Klimatilpasning

Fra oven møder vi udfordringer i form af skybrud og stigende regnmængder, som tester vores byers evne til at håndtere pludselige vandmasser.

Fra neden udfordres vi af højtstående grundvand, der truer infrastruktur og bygninger.
Fra landet ser vi oversvømmelser fra vandløb, som kan isolere områder og forårsage skade på ejendom og miljø.

Fra havet er havvandsstigninger og stormfloder en voksende bekymring, specielt for kystnære samfund.

Mere uforudsigeligt vejr og flere ekstreme hændelser betyder, at vi må øge kravene til vandselskabernes evne til at tilpasse byer og anlæg til disse ændringer og opbygge nødvendig robusthed.

Spildevandsplaner er nøgleredskabet i klimatilpasningen

Kommunalbestyrelsen har ifølge miljøbeskyttelsesloven ansvar for at udarbejde en spildevandsplan, der beskriver status og fremtidige tiltag for håndtering af spildevand og regnvand i kommunen. Planen fungerer som et vigtigt redskab i klimatilpasningen ved at integrere foranstaltninger, der kan reducere skader fra øgede regnmængder og oversvømmelser. Spildevandsforsyningsselskaberne spiller en central rolle ved at sikre bortledning af spildevand og regnvand samt minimere risikoen for overløb og forurening under kraftig nedbør.

Spildevandsplanen fastlægger serviceniveauet for regnvandshåndtering, som kommunalbestyrelsen eller forsyningsselskaberne definerer, i overensstemmelse med mål for vandkvalitet fra vandområdeplanen. Den kan også give forsyningsselskaberne mulighed for supplerende klimatilpasningstiltag, der fremtidssikrer infrastrukturen og reducerer omkostningerne ved klimarelaterede skader.

Finansiering af fremtidens spildevandsløsninger

Udgifterne til kloakker og tilhørende klimatilpasning bliver finansieret af brugerne gennem vandafledningsbidraget. Dette sikrer de nødvendige midler til renovering, drift og udbygning af afløbssystemerne – herunder tilpasninger til de stadig hyppigere ekstreme regnhændelser, som klimaforandringerne medfører.