Regnvandshåndtering

Med hyppigere og mere intense vejrfænomener som ekstremregn og længere tørkeperioder står det danske samfund overfor betydelige udfordringer.

Regnvandshåndtering er blevet et centralt emne, da oversvømmelser forårsaget af ekstremregn, kan medføre store skader på ejendomme, veje og kloaksystemer samt påvirke drikkevandskvaliteten og økosystemerne i vores vandløb og søer.

Vandselskaberne i Danmark beskytter samfundet mod klimaforandringernes konsekvenser. I selskaberne arbejder medarbejderne intensivt på at udvikle og implementere løsninger, der kan håndtere de øgede vandmængder og sikre en bæredygtig vandforvaltning. 

Skybrudsplaner i samarbejde med kommuner

For at kunne håndtere ekstremregn effektivt, udarbejder vandselskaberne skybrudsplaner i samarbejde med kommunerne. 

Planen har til formål at forebygge og minimere skader, der kan opstå som følge af store regnhændelser, hvor kloaksystemet ikke kan håndtere de ekstra vandmængder.

Skybrudsplanen indeholder ofte en detaljeret kortlægning af risikoområder og løsningsmodeller for, hvordan vand kan ledes væk fra bebyggede områder, veje og kritisk infrastruktur. Den inkluderer typisk:

  • Løsninger som regnvandsbassiner, grønne tage og forsinkelsesbassiner.
  • Overfladiske vandafledningssystemer som regnvandskanaler og vejbede.
  • Prioritering af områder, der er mest udsatte for skybrudsskader.

Skybrudsplaner er ofte knyttet til klimatilpasning og tager højde for fremtidige klimaforandringer, som forventes at øge risikoen for kraftige regnhændelser.

Klimatilpasning af afløbssystemer

Klimatilpasning af afløbssystemer er en nødvendighed for at kunne håndtere de stigende regnmængder.

Dette omfatter:

  • Forøgelse af rørkapaciteten
  • Etablering af regnvandsbassiner
  • Intelligente styringssystemer til regulering af  vandstrømmene 

Formålet er at reducere risikoen for oversvømmelser og sikre, at kloaksystemerne kan modstå fremtidens klimatiske udfordringer.

Dimensionering af afløbssystemer – standarder og praksis

Danmarks afløbssystemer er dimensioneret efter standarder, der er fastlagt af Spildevandskomiteen, som samler eksperter fra både myndigheder og erhvervslivet. Her spiller Skrift nr. 27 en central rolle, idet den beskriver funktionspraksis for afløbssystemer under regn. Spildevandskomiteens regnmålernetværk og ekstremregnsmodeller, som beskrevet i Skrift nr. 32, udgør grundlaget for dimensioneringen af afløbssystemer, som skal kunne håndtere fremtidens stigende nedbørsmængder.

Grønne løsninger og klimatilpasning af byområder

Grønne tage, permeable belægninger og regnbede er eksempler på grønne løsninger, som vandselskaberne implementerer i byområderne. Disse løsninger hjælper med at absorbere og forsinke regnvand, hvilket reducerer afstrømningen til kloaksystemerne og forbedrer bymiljøet. Grønne løsninger bidrager også til biodiversiteten og kan skabe rekreative områder for beboerne.

AC Hansens Alle 2

Serviceniveauer for håndtering af tag- og overfladevand

Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning om fastsættelse af serviceniveauer for håndtering af regnvand i henhold til den samfundsøkonomiske metode, der fremgår af serviceniveaubekendtgørelsen. Vejledningen hjælper kommunalbestyrelser og spildevandsforsyningsselskaber med at træffe beslutninger om serviceniveauer baseret på en konkret analyse af samfundsøkonomiske konsekvenser.

Vejledningen inkluderer også eksempler, som gør det lettere for både kommuner og forsyningsselskaber at benytte den statslige metode i praksis, hvilket er med til at sikre en effektiv og økonomisk bæredygtig klimatilpasning.

Lokal nedsivning og genbrug af regnvand

Vandselskaberne fremmer lokale løsninger som nedsivning og genbrug af regnvand. Ved at opsamle regnvand fra tage og overflader og lade det nedsive lokalt, kan man aflaste kloaksystemerne og reducere risikoen for oversvømmelser.

En under opførelse regnvandsbassin med betonvægge og asfaltbund, en del af et klimatilpasningssprojekt
Nyt regnvandsbassin under opførelse som del af Aarhus regnvandshåndtering i Riisvang. Foto: Aarhus Vand.

Desuden kan regnvandet genbruges til ikke-drikkevandsformål såsom havevanding, tøjvask og toiletspuling, hvilket mindsker belastningen på drikkevandsressourcerne.

Innovative teknologier og dataanalyser

Vandselskaberne anvender avancerede teknologier og dataanalyser til at forudsige og håndtere klimaforandringernes påvirkninger. Ved at bruge sensorer, digitale modeller og realtidsdata kan de monitorere vandstrømme og forudsige ekstremregn, hvilket gør det muligt at tage proaktive foranstaltninger. Dette øger systemernes robusthed og sikrer, at samfundet er bedre rustet til at håndtere fremtidens klimaudfordringer.