Renseanlæg

Renseanlæg spiller en afgørende rolle i at sikre, at spildevand fra husholdninger, erhverv og industri bliver renset, så det kan udledes til naturens kredsløb igen.

Billede af Marselisborg Renseanlæg med flere åbne bassiner til spildevandsbehandling, omgivet af grønt landskab og med en række huse i baggrunden. En medarbejder går langs en af gangbroerne over bassinerne.
Oversigtsbillede af Marselisborg Renseanlæg, som er et avanceret spildevandsbehandlingsanlæg i Aarhus. Anlægget er kendt for sin energieffektivitet og bæredygtige metoder inden for vandrensning. Foto: Søren Osgood

Et renseanlæg er en facilitet, der behandler spildevand fra husholdninger, industri og landbrug, før det udledes tilbage i naturen. Formålet er at fjerne forurenende stoffer, så udledningen ikke skader vandmiljøet.

Centrale aktører og infrastruktur

Danmark har 666 renseanlæg, der hvert år modtager omkring 700 mio. m3 spildevand.

Anlæggene er struktureret til at kunne håndtere spildevand fra både husholdninger og industrien, og de er gradvist blevet centraliseret for at opnå større effektivitet og mere avancerede rensningsmetoder.

Behandlingen sker gennem flere trin, herunder mekanisk, biologisk og kemisk rensning.

  1. Mekanisk rensning: Her fjernes større faste partikler gennem sigtning og sedimentation.
  2. Biologisk rensning: Mikroorganismer nedbryder organisk materiale i spildevandet.
  3. Kemisk rensning: Kemikalier tilsættes for at fjerne fosfor og andre opløste stoffer.

De fleste danske renseanlæg udfører i dag avanceret  rensning, som reducerer indholdet af kvælstof fosfor og organisk stof til et minimum. På udvalgte anlæg arbejdes der også allerede på et "fjerde rensetrin" for at fjerne medicinrester og andre skadelige kemikalier og tungmetaller.

Denne fordeling viser, at den største del af spildevandet i Danmark bliver renset på avancerede anlæg med høje krav til både kvælstof- og fosforfjernelse, hvilket bidrager til at beskytte miljøet mod overgødning og forurening.